Efter næsten et år med danske regler for droneflyvning over byområder på plads ligger dronereglerne for flyvning i resten af landet nu også klar. De nye regler blev tirsdag offentliggjort på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside og træder i kraft allerede i juli.
Ligesom reglerne for droneflyvning over byområder indeholder de nye regler krav om dronetegn for alle droneoperatører, registrering af alle droner hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt krav om ansvarsforsikring.
»Der er nogle gode takter i den nye lovgivning. Dronebeviset er en rigtig god idé, der gør det muligt at udpege droneejeren relativt nemt og dermed også knytte et juridisk ansvar til dronen. Det tilgodeser både de borgere, der måtte være bekymrede over blinkende droner i boligområder, og myndighederne, som tidligere har haft problemer med at identificere droner og deres ejere,« siger Jesper Villadsen, konsulent hos Teknologisk Institut og hovedforfatter til en ny rapport om de eksisterende danske regler for droneflyvning i byområder.
Læs også: Droneregler spænder ben for danske virksomheder
Rapporten fra Teknologisk Institut, som Ingeniøren omtalte i sidste uge, er baseret på interviews med i alt 36 danske droneproducenter, teknologileverandører og droneoperatører. Ifølge hovedparten af virksomhederne udgør reglerne for droneflyvning i byområder en vækstbarriere for branchen.
»Og vi kan nu konstatere, at de væsentligste kritikpunkter, som dronevirksomhederne påpegede overfor os, går igen i den nye lov om droneflyvning uden for byområder,« siger Jesper Villadsen. Ejeren af en drone, som ikke er en mikrodrone, skal være registreret hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, medmindre flyvningen foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil knyttede luftrum. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tildeler droneejeren et personligt registreringsnummer, som sættes på dronen. En drone, som ikke er en mikrodrone, skal være mærket med ejerens navn og telefonnummer samt det personlige registreringsnummer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tildelt droneejere. Droner, som ikke er mikrodroner, skal være dækket af en gyldig ansvarsforsikring med en forsikringssum på 0,75 millioner kroner. Flyvning med droner, som ikke er mikrodroner, må ikke finde sted nærmere end 150 meter horisontal afstand fra jernbaner, motorveje, motortrafikveje, hovedveje samt øvrige offentlige veje, hvor der forekommer trafik, medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra den ansvarlige infrastrukturforvalter. Flyvning med droner må ikke finde sted nærmere end 150 meter horisontal afstand fra kongehusets residenser, ambassader, kolonne 3-virksomheder, politiets ejendomme, kriminalforsorgens institutioner og militære installationer, medmindre der forinden er indhentet tilladelse fra den ansvarlige myndighed eller forvalteren af den pågældende ejendom eller område. Flyvning med droner nærmere end 150 meter horisontal afstand fra uheldssteder, hvor politi og øvrige beredskabsmyndigheder arbejder, eller flyvning i strid med disse myndigheders særlige fastsatte restriktioner herfor, må ikke finde sted. Flyvning med droner må ikke finde sted nærmere end 5 km horisontal afstand fra en bane på en offentlig godkendt flyveplads og 8 km horisontal afstand fra en bane på en militær flyvestation. Flyvehøjden må ikke overstige 100 meter over terræn, medmindre særlig tilladelse er indhentet fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Kilde: Bekendtgørelse om flyvning med droner uden for bymæssigt områdeRegler for droneflyvning uden for bymæssigt område
Ingen 24 timers-regel
De nye regler fastholder eksempelvis den hidtil gældende maksimale flyvehøjde på 100 meter uden for byområder. Det er lavere end makshøjden i byområder på 120 meter, og dronevirksomheder har i Teknologisk Instituts rapport argumenteret for at hæve loftet til 150 meter, hvilket svarer til minimumsflyvehøjden for flyvemaskiner.
Læs også: Trafikstyrelsen: Loven kan ikke alene tage hensyn til dronebranchen
»Makshøjden på 100 meter skaber eksempelvis en ærgerlig situation for en droneoperatør, der har brug for at dække store landområder,« siger Jesper Villadsen.
Samtidig fastholder de nye regler også forbuddet mod flyvning uden for synsrækkevidde af piloten (Beyond Visual Line of Sight, BVLOS), som hovedparten af virksomhederne i Teknologisk Instituts undersøgelse betegner som en barriere i deres droneopgaver.
I modsætning til reglerne for byflyvning indebærer de nye regler dog ikke, at politiet skal varsles om droneflyvninger 24 timer i forvejen.
Flere nye undtagelser
De nye regler åbner imidlertid også op for særlige undtagelser fra reglerne, på betingelse af tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det drejer sig dels om flyvning uden for droneførerens synsvidde, som hidtil også har været mulig med en særlig tilladelse.
Men også indendørs droneflyvning i bygninger med offentlig adgang, autonom flyvning, nedkastning eller udspredning fra droner og flyvning med mere end én drone fra samme kontrolstation bliver mulig med en særlig tilladelse.
Læs også: Næste uge skal man have dronekørekort - men der er ingen godkendte droneskoler
»Tidligere var de fleste af disse operationer helt forbudte at udføre. Nu åbnes der langsomt op for muligheden, men i stedet for at åbne døren med generelle bestemmelser skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forud for hver flyvning give særlig tilladelse. Jeg håber, at styrelsen er klar til at håndtere mængden af henvendelser fra de potentielt 1.200 registrerede droneoperatører, der gerne vil gennemføre alt fra droneservering af cocktails til indendørs 3D-scanning af byggeprojekter,« siger Teknologisk Instituts Jesper Villadsen.
Mikrodroner på under 250 g bliver som ventet undtaget fra de fleste krav i bekendtgørelsen, herunder kravene om både registrering, dronetegn og forsikring, eftersom de udgør en mindre sikkerhedrisiko ved flyvning uden for byerne.
Droneejere, der udelukkende flyver fra en godkendt modelflyveplads, er undtaget fra kravet om registrering, mens medlemmer af en modelflyveorganisation slipper for kravet om dronetegn.
