Droner skal udbringe mexicanske pandekager
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Droner skal udbringe mexicanske pandekager

Drone under Project Wing firer pakke ned under test. Illustration: Alphabet.

En glohed burrito med ekstra cheddar fløjet lige til hoveddøren af en drone bliver snart realiteten for studerende på det amerikanske universitet Virginia Tech.

Takeaway-udbringningen sker som et led i Project Wings. Forsøget er søsat af Googles søsterfirma Alphabet Inc. i samarbejde med fastfood-kæden Chipotle Mexican Grill Inc., der i særdeleshed er kendt for deres mexicanske pandekager, også kaldet burritos.

Forsøget er godkendt af den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration (FAA) og igangsættes i slutningen af september. Projektet kaldes af Bloomberg Technology for det mest vidtgående forsøg med drone-pakkelevering hidtil.

Eksperimentet forventes at løbe to uger frem.

Øjenkontakt med dronen er påkrævet

Project Wings vil benytte selvstyrede droner, der ud fra GPS-koordinater flyver maden fra en mobil madvogn til bestemmelsesstedet. Ved ankomst vil dronen svæve i luften og derefter sænke burritoen som med en kran. I tilfældet af tekniske problemer vil en pilot med øjenkontakt til dronen kunne overtage styringen manuelt, hvilket sikrer, at FAA’s reglementer overholdes.

Forsøget iværksættes blot et par måneder efter, at FAA vedtog en lov, der på mange måder vanskeliggør pakkeudlevering med droner.

Læs også: Nye amerikanske droneregler forhindrer flyvende pakkelevering

Reglerne indebærer ligesom de danske, at hver drone skal være styret af en certificeret pilot, der skal have udsyn til dronen under hele flyvningen. Project Wings har imidlertid fået dispensation til den selvstyrede flyvning mod udlevering af testresultater til FAA.

Derudover må dronen ikke passere personer uden tilknytning til leverancen, og forsøget foregår derfor ad afspærrede flyveruter.

Læs også: Folketinget vedtager ny lov om dronekørekort

Ifølge Bloomberg Technology følger firmaer som Amazon og Wall Mart udviklingen tæt.

I maj måned vedtog den danske regering en lov om dronekørekort til erhvervsdrivende, der praktiserer brugen af den lille flyver. Foreløbig har pakkeudbringning i Danmark derfor lange udsigter. Droneflyvning må således ikke foregå over danske byer.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De første biler i trafikken skulle ha en person med en petroleumslampe gående foran bilen, således at øvrige trafikanter blev advaret i god tid inden dette nymodens monstrum kom tæt på. Nu går vi så forsigtigt til værks med droner - fint nok. Det viste sig i øvrigt senere at bilen blev lidt af en dræber maskine.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten