Droner skal sprede nyttedyr på danske rapsmarker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Droner skal sprede nyttedyr på danske rapsmarker

Billedet stammer fra det nu afsluttede økodrone-projekt, hvor Ecobotixs direktør Anders Petersen testede dronen med nyttedyr i en æbleplantage ejet af Ib Vang Petersen (tv) fra Svishave Frugtplantage på Fyn. Æbleavleren var partner økodrone-projektet. Illustration: Exobotix ApS

Hvert år bliver rapsmarker landet over angrebet af skadedyr som glimmerbøsser og rapsjordlopper.

Mens økologiske landmænd passivt må afvente, om hele marken skal pløjes op, kan konventionelle landmænd sprøjte mod skadedyrene med pyrethroider og andre insekticider, der samtidig risikerer at slå skadedyrenes naturlige fjender - nyttedyr som løbebiller og snyltehvepse – ihjel.

Et grønt dansk udviklingsprojekt skal nu forsøge at udnytte den biologiske plantebeskyttelse ved at booste de naturlige bestande af nyttedyr og sprede dem ved hjælp af særligt udviklede droner.

»Det handler om at udvikle et biologisk bekæmpelsesmiddel som et billigt og miljøvenligt alternativ, så det kan konkurrere med kemiske bekæmpelsesmidler,« fortæller seniorforsker Tove Steenberg fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Droptest af løbebiller

Brugen af nyttedyr i plantebeskyttelse er ikke noget nyt, for det bliver brugt i drivhuse. Men det er første gang, at man i Danmark målrettet går efter at udbringe nyttedyr i større skala på friland.

Læs også: FN er klar til at sætte droner ind i kampen mod zika

Og man er nødt til at starte fra bunden, eftersom man ikke kan købe nyttedyrene hos nyttedyrsproducenter i dag. Så Tove Steenberg er sammen med kollegerne i afdelingen i Flakkebjerg uden for Slagelse lige nu ved at opformere en bestand af 100 løbebiller, som man har samlet i naturen.

Når bestanden har parret sig og er bragt i kultur, overtager en anden projektpartner opgaven med at masseopformere billerne. Dette firma er specialiseret i at producere nyttedyr, og vil også udvikle bærestoffer, der reducerer dødeligheden af billerne, når de udbringes med droner.

I laboratoriet i Flakkebjerg bliver overlevelsen af de masseopformerede biller undersøgt i droptests under vindpåvirkning.

»Vi er nødt til at kende overlevelsen af løbebiller og andre nyttedyr, når de udbringes i en mark fra en bestemt højde og ved en bestemt vindstyrke,« fortæller Tove Steenberg.

Også relevant for konventionelt landbrug

Til april flyver droner fra Odensefirmaet Exobotix ApS for første gang ud over rapsmarker tre steder på Sjælland og et sted i Jylland med løbebiller. To konventionelle landbrug, et landbrug der er ved at lægge om til økologi, og ét der netop er blevet økologisk, lægger raps til.

Læs også: Selvflyvende droner skal finde fejl på højspændingsnettet

Samtidig går man i gang med at indsamle snyltehvepse for også at opformere dem og finde en måde at sprede dem over rapsmarken med dronen, uden at deres pupper går i stykker.

»Forsøget er ekstra relevant nu, hvor konventionelt landbrug ikke længere må benytte rapsfrø, der er bejdset med neonikotinoider, fordi kemikalierne er medvirkende til bidød. Og derfor skal landmændene i stedet sprøjte gentagne gange for at bekæmpe angreb af rapsjordlopper og glimmerbøsser,« forklarer Tove Steenberg.

Udvikle droneteknologien

Ecobotix er specialiseret i præcisionslandbrug og afsluttede i sommer et demonstrationsprojekt, hvor man viste, at dronen virkede efter hensigten og kunne sprede nyttedyr på jordbærmarker og i æbleplantager og juletræsplantager, hvor man gik efter rovmider og bladlus.

Læs også: Droner i flok skal finde forsvundne i vildmarken

Men droneteknologien skal udvikles, så man kan fordele de nye typer nyttedyr, fortæller Anders Petersen, direktør i Ecobotix ApS:

»Vi skal undersøge kompatibilitet af vores dispenser med de andre relevante arter samt foretage tilpasning hvor nødvendigt. Hernæst skal vi kunne evaluere/forbedre dimensionering og robusthed af drone. Endelig vil vi også se på mulighederne for at optimere bekæmpelsesindsatsen i kombination med multi-spektrale dronedata.«

Snyltehveps i gelatinekapsler?

Man ved på forhånd, at det kræver en særlig teknik med snyltehvepsene.

Læs også: Lokal vejrstation kan mindske brugen af pesticider på marken

De skal placeres i en form for kapsel, der beskytter deres pupper, og fordeles på marken, så de klækker samtidig med, at deres værtsdyr bliver aktive i rapsmarkerne. Afhængigt af værtsdyret er det enten i sensommeren efter fremspiring af vinterraps eller i foråret, når afgrøden er i knopstadiet.

»Der er andre udbydere på markedet, så vi må ikke bryde deres rettigheder. Men en mulighed kunne være at bruge en form for gelatinekapsler, som man kender fra medicin, og så skal vi have gennemtænkt, hvordan hvepsene kan slippe ud af dem,« siger Tove Steenberg.

Vejrafhængigt udbringningsforsøg

Dispenseren skal også kunne håndtere både løbebiller og kapsler. Oveni skal den kunne fordele dem efter behov på bestemte steder af marken, hvis ikke hele marken er angrebet af skadedyr. Ligesom man skal kunne styre fordelingen præcis, fortæller Anders Petersen.

F.eks. regner man umiddelbart med, at der skal fordeles et par løbebiller på hver kvadratmeter af marken, for at det er effektivt nok.

Læs også: Slæde til landmanden skal læse jorden og reducere kvælstof

I første omgang vil sådan en teknologi formentlig mest være interessant for økologiske jordbrug, men tanken er, at man også kan gøre konventionelle jordbrug mere bæredygtige.

»I sidste ende bliver anvendelsen et spørgsmål om pris, og hvor nemt det er at håndtere nyttedyrene,« mener Tove Steenberg.

Der er afsat 3,5 år til projektet, for det tager tid at indsamle, opformere og sætte insekterne i produktion. Oveni er man nødt til mindst to år i træk at teste dronemetoden på markerne, fordi biologisk bekæmpelse på friland vil være mere variabel end i lukkede væksthuse, hvor man kan styre temperatur og fugt.

Droneprojektet har fået 7,8 millioner kroner fra Landbrugsstyrelsens GUDP-pulje; Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det forekommer at være uinteressant om nyttedyr kan flyttets af vind, når droner ubesværet kan levere individuelt og nøjagtigt i en forud valgt højde over planten eller jordoverfladen.
Er vinden for kraftig til at levere præcist under en meter fra målet, er den formodentligt også for kraftig til at dronen kan flyve nøjagtigt og længe nok mht. at nøjagtigheden falder og energiforbruget stiger ved øget vindhastighed.

Der syntes at mangle omtale af hvordan dronen detektere skadedyr. Forhåbentlig er det ikke fordi markerne tænkes tæppebombet fra stor højde:-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten