Droner skal kortlægge isbjerge i Nordøstpassagen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Droner skal kortlægge isbjerge i Nordøstpassagen

Arkivfoto: Isbjerg ved Ilulissat, Grønland Illustration: Mathias_Berlin/Bigstock

Forskere fra Syddansk Universitet er i gang med udvikle en metode til at overvåge isbjerge med droner.

Teknologien skal gøre sejlturen mere sikker for handelsskibe, efterhånden som de arktiske farvande åbnes af den globale opvarmning.

»Vi vil sende droner til Nordøstpassagen, så vi kan lave et kort i realtid over, hvor isbjergene er på et bestemt tidspunkt. Det vil gøre, at fragtfirmaerne kan sejle igennem tidligere på foråret med mere sikkerhed,« siger adjunkt ved Syddansk Universitets dronecenter Agus Ismail Hasan.

Nordøstpassagen løber fra Europa, rundt om Norge, over Rusland og til Asien. Historisk set har den været lukket af is, men klimaforandringer betyder, at den oftere er isfri.

Passagen er nu åben omkring to måneder om sommeren hvert år, og her udgør den en meget attraktiv rute for handelsskibe, da de kan spare tid på at sejle mellem Europa og Asien. Men særligt om foråret udgør isbjergene en risiko.

»Med projektet, vil vi øge søfartssikkerheden for handelsskibe, der skal igennem passagen,« siger Agus Ismail Hasan.

GPS-tracker skal gøre sejlturen mere sikker

Dronerne er allerede testet i Nuuk, og Agus Ismail Hasan håber på, at de kan begynde at flyve i Nordøstpassagen til oktober næste år.

Projektet skal udføres på et handelsskib, der alligevel vil sejle ruten. Derfra skal dronerne flyve over området en gang om dagen. Men det er endnu ikke sikkert, hvor lang en periode det vil dreje sig om.

»Når vi har lokaliseret isbjergene, vil vi sætte en GPS-tracker på. Derefter kan vi ved hjælp af matematiske modeller estimere isbjergets bevægelse,« fortæller han.

GPS-trackeren skal flyves ud med droner, der så smider den ned på et isbjerg. Her griber trackeren fat i isen og sætter sig fast. Derefter skal den sende data om isbjergets placering til forskerne.

»Hvis vi sammenligner isbjergets lokalitet nu med isbjergets lokalitet for en time siden, kan vi se, hvordan det har flyttet sig. På den måde kan vi lave et estimat af, hvor isbjerget vil bevæge sig hen i fremtiden,« siger han.

Ifølge en pressemeddelelse fra forskerne skal isbjergovervågningen over tid indgå i Galileos globale satellitstyrede navigationssystem, så skibene kan indhente opdaterede oplysninger om deres placering.

Agus Ismail Hasan anerkender, at der kan opstå problemer, hvis et isbjerg med tracker på pludselig deler sig. I et sådant tilfælde vil forskerne ikke kunne overvåge den del af isbjerget, der ender uden GPS-tracker. Men han mener, at der stadig vil kunne laves et estimat på begge deles placering.

»Hvis isbjerget deler sig, vil retningen på den havstrøm, der flytter isbjerget, være den samme for begge dele. Derfor vil de ikke fjerne sig markant fra hinanden,« vurderer han.

Ligeledes er det en udfordring for forskerne at opdage, at isbjerget overhovedet har delt sig.

Det kan de kun se, hvis der er en drone i området til at tage et billede af situationen. Men ved lave temperaturer vil dronernes batteriydeevne være relativt lav. Ifølge Agus Ismail Hasan vil batterierne kun virke i 30 minutter, og derfor skal de hele tiden udskiftes.

Forskerne har i testfasen oplevet, at der samler sig is på dronernes rotorer og vinger, hvilket får dem til at flyve langsommere. Udfordringerne har gjort, at forskerne har indgået i et samarbejde med den norske dronevirksomhed UBIQ, der har en afisningsteknologi, som nu skal prøves på dronerne i Nordøstpassagen.

Endelig forsøger SDU-forskerne sammen med kolleger fra DTU at få droner, der kan flyve hybridt på brændselsceller og batteri, med i forsøget. Hybrid-dronerne flyver i længere tid og mere stabilt.

Projektet modtager finansiering fra den Danske Maritime Fond, men for at kunne sejle ud med droner til næste år skal de bruge yderligere omkring fire millioner euro, som forskerne nu har forsøgt at søge i EU-midler.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes ikke at droner er nogen god løsning, det er for "småt" og for langsomt at markere isbjerge på den måde... eks falder et isbjerg jo fra hinanden under sin "rejse" og så skal man ud og markere det som er faldet af.. Isbjerge og flydende store islflager kan jo være enorme. Det kan godt være ting som brækker af er nogen lunde samme sted men det er en overfladisk løsning med droner at kun markere noget og ikke markere noget andet.

Løsningen er derimod nano sattelitter med det formål at måle via div sensore og tage billeder som en computer så analysere og udregner isbjergets kurs ud fra.. Det kan man gøre ved x antal nano cubes som eks flyver over et område hvert 15 minut. Den beregnede data og rute for isen kan man så sende ud "live" til alle som har et abodoment. Hvis man sender xx antal nano sattelitter i kresløb så vil man kunne få de 15 min længere ned og reelt set live beregne hvor isbjerget er på vej hen ud fra historik, vind,vejr, strøm forhold i området. Det er et næsten vedligeholdelses frit system, frem for man skal ud med droner, skibe, forsyninger og folk som skal servicere drone systemet. Det er altså rigtigt dyrt at drive sådanne systemer på øde områder, derfor er det også meget nemmere at gøre det fra rummet af. Ja det koster mere i indkøb men holder i x år pr sattelit og kan flyve i alt slags vejr. samtidig kan nano sattelitterne også bruges til skibs overvågning og kommunikation for eks den danske flåde så vi måske kan slippe for at leje os ind hos andre aktøre i fredstid hvilket koster store beløb når div. personer må ringe hjem 15 min hver uge via sattelit + data til mails og lidt nyheds læsning.

Den beregnede data og kort kan man så sende ud "live" til alle som har et abodoment. Hvis man sender xx antal nano sattelitter i kresløb så vil man kunne få de 15 min længere ned.

ps. En Nano sattelit når mere end 16 gange rundt om kloden i døgnet. ps.. nogen vil måske mene at sattelitter ikke kan se igennem skyer, men det kan radar... Et hav er jo "flat" og man vil kunne måle sig frem til isbjergene. https://www.esa.int/Applications/Observing...

  • 1
  • 2

Agus Ismail Hasan anerkender, at der kan opstå problemer, hvis et isbjerg med tracker på pludselig deler sig. I det tilfælde vil forskerne ikke kunne overvåge den del af isbjerget, der ender uden gps-tracker. Men han mener, at der stadig vil kunne laves et estimat på begge deles placering.

Når et isbjerg deler sig, efterlader det som oftest flere mindre isbjerge,som alle har været under vandet i forbindelse med bruddet. Moder isbjerget roterer ofte rundt, så det der før var under vandet kommer over vandet. Derfor vil man sandsynligvis miste GPS trackeren hver gang isbjerget taper en klump. Det er altid en noget voldsom proces, som man skal holde sig i behørig afstand fra.

  • 0
  • 0

Nu er droner jo ikke uoverkommelig, så hvis alle skibe selv har et par droner med sig, så kunne der udvikles et system med kontinuerlig opdateret is-kort. Tunge og dyre løsninger vil kunne spares og der er intet problem med passage. Som med isveje, så vil der dog være behov for færdselskontrol der åbner og lukker så der ikke risikeres miljøproblemer(og dyre fragtforsikringer).

  • 0
  • 3

Der hvor jeg kommer fra, kalder vi ikke isflager for isbjerge. Sidstnævnte skyldes kalvende gletschere, og der er ikke mange af dem, der kalver ud i Nordøst-passagen. Der er højst tale om lidt småtterier på Novaja Zemlja, såvidt jeg kan bedømme ved at kigge på googlemaps.

Drivende isflager fra Polhavet er en anden historie, og så alligevel ikke: Forekomsten af flerårig is, dannet over flere sæsoner i Polhavet er aftagende, og ligeså er tykkelsen af disse flager, som bl.a. føres ud af Polhavet og ned gennem Grønlandshavet mellem Østgrønland og Svalbard ø-gruppen. Tilsidst føres disse isflager rundt om Kap Farvel, hvor de skifter navn til 'storis', der visse år kan være til gene for sejladsen på 'Banankysten' og Grønland vestkyst op til Nuuk.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten