Droner skal kortlægge isbjerge i Nordøstpassagen

Jeg synes ikke at droner er nogen god løsning, det er for "småt" og for langsomt at markere isbjerge på den måde... eks falder et isbjerg jo fra hinanden under sin "rejse" og så skal man ud og markere det som er faldet af.. Isbjerge og flydende store islflager kan jo være enorme. Det kan godt være ting som brækker af er nogen lunde samme sted men det er en overfladisk løsning med droner at kun markere noget og ikke markere noget andet.

Løsningen er derimod nano sattelitter med det formål at måle via div sensore og tage billeder som en computer så analysere og udregner isbjergets kurs ud fra.. Det kan man gøre ved x antal nano cubes som eks flyver over et område hvert 15 minut. Den beregnede data og rute for isen kan man så sende ud "live" til alle som har et abodoment. Hvis man sender xx antal nano sattelitter i kresløb så vil man kunne få de 15 min længere ned og reelt set live beregne hvor isbjerget er på vej hen ud fra historik, vind,vejr, strøm forhold i området. Det er et næsten vedligeholdelses frit system, frem for man skal ud med droner, skibe, forsyninger og folk som skal servicere drone systemet. Det er altså rigtigt dyrt at drive sådanne systemer på øde områder, derfor er det også meget nemmere at gøre det fra rummet af. Ja det koster mere i indkøb men holder i x år pr sattelit og kan flyve i alt slags vejr. samtidig kan nano sattelitterne også bruges til skibs overvågning og kommunikation for eks den danske flåde så vi måske kan slippe for at leje os ind hos andre aktøre i fredstid hvilket koster store beløb når div. personer må ringe hjem 15 min hver uge via sattelit + data til mails og lidt nyheds læsning.

Den beregnede data og kort kan man så sende ud "live" til alle som har et abodoment. Hvis man sender xx antal nano sattelitter i kresløb så vil man kunne få de 15 min længere ned.

ps. En Nano sattelit når mere end 16 gange rundt om kloden i døgnet. ps.. nogen vil måske mene at sattelitter ikke kan se igennem skyer, men det kan radar... Et hav er jo "flat" og man vil kunne måle sig frem til isbjergene. https://www.esa.int/Applications/Observing...

Agus Ismail Hasan anerkender, at der kan opstå problemer, hvis et isbjerg med tracker på pludselig deler sig. I det tilfælde vil forskerne ikke kunne overvåge den del af isbjerget, der ender uden gps-tracker. Men han mener, at der stadig vil kunne laves et estimat på begge deles placering.

Når et isbjerg deler sig, efterlader det som oftest flere mindre isbjerge,som alle har været under vandet i forbindelse med bruddet. Moder isbjerget roterer ofte rundt, så det der før var under vandet kommer over vandet. Derfor vil man sandsynligvis miste GPS trackeren hver gang isbjerget taper en klump. Det er altid en noget voldsom proces, som man skal holde sig i behørig afstand fra.

Nu er droner jo ikke uoverkommelig, så hvis alle skibe selv har et par droner med sig, så kunne der udvikles et system med kontinuerlig opdateret is-kort. Tunge og dyre løsninger vil kunne spares og der er intet problem med passage. Som med isveje, så vil der dog være behov for færdselskontrol der åbner og lukker så der ikke risikeres miljøproblemer(og dyre fragtforsikringer).

Der hvor jeg kommer fra, kalder vi ikke isflager for isbjerge. Sidstnævnte skyldes kalvende gletschere, og der er ikke mange af dem, der kalver ud i Nordøst-passagen. Der er højst tale om lidt småtterier på Novaja Zemlja, såvidt jeg kan bedømme ved at kigge på googlemaps.

Drivende isflager fra Polhavet er en anden historie, og så alligevel ikke: Forekomsten af flerårig is, dannet over flere sæsoner i Polhavet er aftagende, og ligeså er tykkelsen af disse flager, som bl.a. føres ud af Polhavet og ned gennem Grønlandshavet mellem Østgrønland og Svalbard ø-gruppen. Tilsidst føres disse isflager rundt om Kap Farvel, hvor de skifter navn til 'storis', der visse år kan være til gene for sejladsen på 'Banankysten' og Grønland vestkyst op til Nuuk.