Droner skal finde radioaktiv forurening
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Droner skal finde radioaktiv forurening

Illustration: Jeppe Vöge Jensen/Beredskabsstyrelsen

Droner kan være en del af det beredskab, der fremover bliver sat ind i jagten på en radioaktiv forureningskilde. Beredskabsstyrelsen har nemlig udstyret en drone med en isotop-måler, der normalt er håndholdt.

Den skal overflyve områder, hvor styrelsen forventer, at der kan være en radioaktiv kilde. Ved hjælp af dronen kan styrelsen hurtigt lokalisere kilden til forureningen, også i et svært fremkommeligt område.

Læs også: Droner finder grundvand og losseplads-gas

Dronen flyver i et forprogrammeret mønster og måler niveauet af ioniserende stråling undervejs. Efter flyvningen plottes resultaterne på et kort og efter en time har beredskabet et overblik over strålingen i området. Illustration: Jeppe Vöge Jensen/Beredskabsstyrelsen
X8-dronen kan løfte to kg udover sin egen vægt på ca. 5 kg. I dette tilfælde er der monteret en måler, der normalt er håndholdt. Illustration: Jeppe Vöge Jensen/Beredskabsstyrelsen

»Lige nu kan vi afsøge terrænet meget hurtigere end vi ellers ville kunne. Det giver et godt overblik over forurenede områder, især hvis vi får livestreaming af data fra dronen,« siger sektionschef Brian Wesselhoff, der er ansvarlig for Beredskabsstyrelsens droneprojekt.

Det er Beredskabsstyrelsen i Næstved, der indtil videre er blevet udstyret med en drone, der kan løse denne type opgaver. Der er tale om en X8-drone, der har fire arme med hver to propeller. De otte propeller gør den fem kg tunge drone i stand til at løfte yderligere to kg.

Det giver beredskabet mulighed for at montere forskellige typer udstyr under dronen, eksempelvis sniffere, der kan søge efter gasser eller som i dette tilfælde en måler, der kan hjælpe med at søge efter radioaktivt materiale.

Læs også: Beredskabsstyrelsen vil sætte droner ind ved katastrofer

I styrelsens test af konceptet har dronen fløjet i et forudbestemt mønster, der giver et meget klart billede af, hvor den radioaktive kilde befinder sig.

»Lige nu fokuserer vi på scenarier med en isoleret kilde til forureningen, enten med kemiske eller nukleare sensorer. Det er i meget lille målestoksforhold, men i fremtiden vil man måske kunne flyve længere ruter ud over pilotens synsfelt,« forventer Brian Wesselhoff.

I dag bliver strålingsniveauet jævnligt målt på faste punkter langs ruter i hele landet. Fremover håber Brian Wesselhoff derfor, at man kan bruge dronerne til at lave målinger af ioniserende stråling over længere ruter, som i dag bliver kørt i biler og målt med håndholdte målere.

Læs også: Droner indtager det danske beredskab i år


Det kræver dog, at det bliver tilladt at flyve med droner på længere afstand end man kan se dem. Indtil videre har Beredskabsstyrelsen end ikke fået tilladelse fra Trafikstyrelsen til at bruge deres droner i bymæssig bebyggelse.

Udover at søge efter forureningskilder arbejder Beredskabsstyrelsens droner med at overskue indsatsområder ved eksempelvis skovbrande eller olieudslip i vand samt at dokumentere udviklingen på skadestedet. Det er blandt andet blevet brugt på internationale missioner i Sierra Leone og på Balkan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor tit er det vi herhjemme har ukendt radioaktiv forurening?
Det er sikkert skægt at flyve disse droner, men der er forhåbentlig andre vigtigere ting at bruge dem til.

  • 0
  • 7

Læs nu hele artiklen Svend:

Udover at søge efter forureningskilder arbejder Beredskabsstyrelsens droner med at overskue indsatsområder ved eksempelvis skovbrande eller olieudslip i vand samt at dokumentere udviklingen på skadestedet. Det er blandt andet blevet brugt på internationale missioner i Sierra Leone og på Balkan.

Din fantasi rækker sikkert også til et par gode eksempler mere.

  • 4
  • 0

Beredsskabsstyrelsen overvåger i forvejen strålingsniveauet, så droner kan supplere beredskabet, det lyder da som en god ide at afprøve det. Herudover kunne man forestille sig at Beredskabsstyrelsen kunne hjælpe Statens Institut for Strålebeskyttelse med at finde bortkomne kilder.

Fra "http://brs.dk/viden/publikationer/faktaark...;

"Beredskabssystemer
I det nukleare beredskab opretholdes til daglig et omfattende
måleberedskab, hvor der rådes over et landsdækkende
automatisk målesystem med 11 permanente målestationer.
Hertil kommer to køretøjer med meget følsomt
måleudstyr, to sæt måleudstyr til montering på helikopter
samt 38 mobile målehold fra de statslige beredskabscentre,
der kan aktiveres med meget kort varsel. "

  • 0
  • 0

Hvor tit er det vi herhjemme har ukendt radioaktiv forurening?


Da jeg var værnepligtig i Beredskabskorpset (tidl. Civilforsvaret) havde vi øvelser, hvor vi med håndholdte gammatællere i bil, dragt og maske skulle kortlægge radioaktiv forurening. Vi fik at vide, at det fx. skulle bruges, hvis et af de østeuropæiske atomkraftværker a la Tjernobyl frigav en sky af radioaktive isotoper, som drev ind over landet.
Forureningen fra Tjernobyl passerede Danmark på en skyfri dag, og næsten intet blev vasket ned af regn, men det kunne være gået anderledes, hvis det havde været en dag med regnvejr. Så kunne man sagtens forestille sig, at forureningen blev afsat i tilfældige pletter eller striber i landskabet af passerende regnbyger.
I sådan et scenarie er det da meget relevant at kunne kortlægge "ukendt radioaktiv forurening" med droner i stedet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten