Droner og 'pletsprøjtning' skal minimere brugen af sprøjtegift
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Droner og 'pletsprøjtning' skal minimere brugen af sprøjtegift

Droneteknologien kan trække landbruget i en retning, hvor man kan være i stand til at minimere mængden af den sprøjtegift, som spredes på markerne. I en test, blev en sprøjtemaskine udstyret med et kort over et ukrudt i et område. Sprøjterne blev derefter udstyret med rødt farvestof og sat til at dække de arealer, hvori der ifølge kortet befandt sig ukrudt.

Tanken er, at en drone i fremtiden skal være i stand til at lave det kort, som sprøjterne navigerer efter.

Projektet er døbt Future Cropping, og er et partnerskab mellem universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsfirmaet, der også går under navnet Future Cropping. Her blev samspillet mellem en overflyvningsdrone og evnen til at 'pletsprøjte' på marken testet.

Og ifølge ejeren af den mark, hvor forsøget blev udført, så ser han potentiale i projektet:

»Jeg ser store miljømæssige perspektiver i at kunne anvende tildelingskort til sprøjterne. Men udviklingen skal drives mod at få nogle brugervenlige løsninger, så jeg som landmand kan bruge teknologien,« sagde planteavler Lars Bjerregaard, som lagde hus til testen.

Et stykke vej endnu

Men teknologien er der ikke for alvor klar endnu. Hvis det skal bruges i praksis, skal sprøjteproducenterne designe sprøjter, som kan justere dyseniveauet, så den rette mængde sprøjtegift kan tildeles på markerne.

Men sker det, kan det være til stor gavn for miljøet. Hvis man aktivt og med success kan regulere mængden af sprøjtegift ud fra behovet, kan man reducere udgifterne for landmanden til planteværn. Samtidig vil det i sidste ende gavne miljøet omkring og under markerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er muligvis en redaktionel beslutning at bruge ordet 'sprøjtegift', det ville i hvert fald passe fint til den redaktionelle linje på ing.dk, men jeg vil plædere for at man benytter det mere neutrale ord 'sprøjtemidler'. Man kunne også bruge ordet 'plantebeskyttelse', for det er jo hensigten. Midlet er kun giftigt for agerkålen, ikke bygplanten, kun giftigt for bladlusene, ikke mariehønen.

  • 4
  • 9

Hvorfor ikke robotter der luger ukrudtet ?

Hvis jeg kan fjerne ukrudt manuelt, baseret på visuel plantegenkendelse, så kan en robot også!

I modsætning til mig skal en robot ikke holde pauser.
Den skal ikke have overtidsbetaling, feriepenge, sygeforsikringer, ej heller erstatning for nedslidt ryg.

Den skal bare have lidt strøm og et nyt leje i ny og næ.

  • 4
  • 3
FutureCropping #RoboWeedMaPS #AarhusUniversitet
  • 5
  • 1