menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Droneteknologien kan trække landbruget i en retning, hvor man kan være i stand til at minimere mængden af den sprøjtegift, som spredes på markerne. I en test, blev en sprøjtemaskine udstyret med et kort over et ukrudt i et område. Sprøjterne blev derefter udstyret med rødt farvestof og sat til at dække de arealer, hvori der ifølge kortet befandt sig ukrudt.
Tanken er, at en drone i fremtiden skal være i stand til at lave det kort, som sprøjterne navigerer efter.
Projektet er døbt Future Cropping, og er et partnerskab mellem universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsfirmaet, der også går under navnet Future Cropping. Her blev samspillet mellem en overflyvningsdrone og evnen til at 'pletsprøjte' på marken testet.
Og ifølge ejeren af den mark, hvor forsøget blev udført, så ser han potentiale i projektet:
»Jeg ser store miljømæssige perspektiver i at kunne anvende tildelingskort til sprøjterne. Men udviklingen skal drives mod at få nogle brugervenlige løsninger, så jeg som landmand kan bruge teknologien,« sagde planteavler Lars Bjerregaard, som lagde hus til testen.
Men teknologien er der ikke for alvor klar endnu. Hvis det skal bruges i praksis, skal sprøjteproducenterne designe sprøjter, som kan justere dyseniveauet, så den rette mængde sprøjtegift kan tildeles på markerne.
Men sker det, kan det være til stor gavn for miljøet. Hvis man aktivt og med success kan regulere mængden af sprøjtegift ud fra behovet, kan man reducere udgifterne for landmanden til planteværn. Samtidig vil det i sidste ende gavne miljøet omkring og under markerne.
Det er muligvis en redaktionel beslutning at bruge ordet 'sprøjtegift', det ville i hvert fald passe fint til den redaktionelle linje på ing.dk, men jeg vil plædere for at man benytter det mere neutrale ord 'sprøjtemidler'. Man kunne også bruge ordet 'plantebeskyttelse', for det er jo hensigten. Midlet er kun giftigt for agerkålen, ikke bygplanten, kun giftigt for bladlusene, ikke mariehønen.
Hvorfor ikke robotter der luger ukrudtet ?
Hvis jeg kan fjerne ukrudt manuelt, baseret på visuel plantegenkendelse, så kan en robot også!
I modsætning til mig skal en robot ikke holde pauser. Den skal ikke have overtidsbetaling, feriepenge, sygeforsikringer, ej heller erstatning for nedslidt ryg.
Den skal bare have lidt strøm og et nyt leje i ny og næ.
LandbrugsAvisen http://landbrugsavisen.dk/video-drone-lave...
Rapport fra MiljøStyrelsen af Jesper Rasmussen fra Københavns Universitet: Droner finder ukrudt på kornmarker (http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/...)
Youtube fra Aarhus Universite, hvor kunstig intelligens (Deep Learning) benyttes til at finde tidslerne i ortokort optaget med drone. (https://www.youtube.com/watch?v=_G_xLchBOl4). Det netop dette kort, der kun giver mening, hvis sprøjterne kan læse og sprøjte efter sådanne on/off kort. Det burde i pricippet være simplet, men det kræver dog endnu en del at nå i mål, som jeg forklare lidt om her: https://www.youtube.com/watch?v=3X8h4U4o2-o
Her er en lille opdatering mht pletsprøjtning af græsukrudt: https://youtu.be/YKCR-hARLS8
I gamle dage blev der høstet med selvbinder, korn og ukrudt blev bundet i neg, kørt hjem og tærsket. Frø fra ukrudt gik i hønsene i stedet for at blive på marken.
Naturligvis var det ikke alt ukrudtfrø, der blev fjernet, men jeg har hørt mange ældre landmænd klage over, at problemet med ukrudt startede med mejetærskeren.
En mejetærsker bruger luft til at transportere kernerne i makinen og blæse avner og skidt fra kernerne. Der bruges meget luft, men har man nogen sinde prøvet at montere en cyklon, så ukrudtfrø bliver sorteret fra? Ja, det lyder vanvittigt, men det gjorde Dyson støvsugeren også - indtil han fik den til at virke.
Vi ved hvordan ukrudtsfrø håndteres og hvordan spireevnen kan sænkes. Det er særligt jordbearbejdningen, eller rettere udskydelse heraf. Strategien er at lade sol, fugle, gnavere, insekter og svampe reducere frøpuljen. Det fungerer ved halmsnitning. Ved halmfjernelse, lægges ukrudtsfrø ovenpå halmstrengen.