Droner indtager det danske beredskab i år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Droner indtager det danske beredskab i år

Ikke kun Københavns Brandvæsen forventer at begynde at anvende droner til at skabe videooverblik under indsatser i løbet af i år, som Ingeniøren for nylig kunne fortælle.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Beredskabsstyrelsen kan også se fidusen i blandt andet det overblik over en situation, som de relativt prisbillige fartøjer kan give under en indsats.

Sekstionschef i Beredskabsstyrelsen Brian Wesselhoff forventer, at styrelsen vil begynde at tage UAS'er (Unmanned Aerial Systems) i brug under 'skarpe' indsatser i løbet af i år. Her er der umiddelbart tale om lidt dyrere og mere hårdføre systemer sammenlignet med de droner, eksempelvis Københavns Brandvæsen tester.

UAS frem for droner

Brian Wesselhoff foretrækker betegnelsen UAS, da han mener, at droner undertiden har en negativ klang, samt at der er tale om et egentligt system bestående af en kombination af selvflyvende fartøjer og teknologi på landjorden.

»Det handler ikke bare om at købe noget for at have det. Det skal også kunne bruges til noget, således at der fastholdes informationer fra UAS-systemet enten i form af film, billeder eller mosaikker af billeder, der kan sammensættes til elektroniske kort. Det er en teknologi, som vi bakker meget op om. Vi kan virkeligt se en fordel i de her systemer,« siger han.

Sektionschefen peger på, at teknologien er klar, produkterne er på markedet, og de er nede i en pris, hvor alle kan være med.

»Det kan give et enormt udbytte. Også i forhold til eksempelvis at skulle have en helikopter på vingerne. UAS'erne har vi jo lige ved hånden, og de er langt billigere at sende op og have på standby,« siger han.

Beredskabsstyrelsen deler UAS'erne op i to typer, de fastvingede og de rotorbaserede. Sidstnævnte vil ofte være velegnede til samme type opgaver, eksempelvis eftersøgninger, hvor også en helikopter typisk vil være egnet. Og så er der de fastvingede, der typisk kan flyve under mere blæsende forhold, og som er velegnede til eksempelvis at affotografere og kortlægge et større område.

Et eksempel kunne være en fastvinget drone, der automatisk vil kunne overflyve eksempelvis et jordskælvsområde på 3 x 3 km og affotografere det med højopløselige billeder. På den måde vil beredskabsfolkene på stedet kunne få et aktuelt og detaljeret overbliksbillede i den konkrete situation.

»Vores udstyr skal være en assistance til politiet, redningsberedskabet og til brug ved missioner i udlandet. Vi vil gerne have et system, der eksempelvis kan tåle stærkere vind end de helt små droner.«

Men for at de også skal kunne flyve på dansk jord over bebyggede områder, kræver det som udgangspunkt en dispensation fra Trafikstyrelsen.

»Vi er via UAS Denmark samarbejdsforum i løbende dialog med Trafikstyrelsen omkring dette område også,« siger Brian Wesselhoff.

Desuden vil der kunne dispenseres på stedet fra en egentlig tilladelse, hvis den tilstedeværende politimyndighed eller det tilstedeværende redningsberedskab vurderer, at det er nødvendigt at sende en drone op, fortæller han.

Noget med musik i

Beredskabsstyrelsen vil bestræbe sig på at videregive erfaring med brug af droner til blandt andet de kommunale beredskaber.

Og også her er der stor bevågenhed på området, siger formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup:

»I forhold til en større og ekstraordinær hændelse er der noget musik i det i fremtiden,« som han siger.

Niels Mørup nævner som en mulighed, at de kommunale beredskaber indbyrdes kunne samarbejde om droner og uddannet mandskab til at betjene dem, så ikke alle kommunale beredskaber behøver investere i eget udstyr.

Derudover påpeger Niels Mørup, at droner af den type, som Københavns Brandvæsen anvender, har visse begrænsninger, blandt andet i forhold til flyvetid og vejrforhold. Men overordnet opfordrer han til at få indsamlet og delt erfaringer i beredskaberne omkring droner.

»Det er helt klart noget, vi fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer støtter op om,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel nærliggende at tænke sig kombinerede systemer, f.eks. førerløse fly kombineret med førerløse fartøjer (eller mini-fartøjer) til brug både på overfladen og under vandet.
Eller raketter som indgår i UAS(så længe de bevæger sig i atmosfæren falder de vel ind under UAS?)
Sidstnævnte til brug på kort tid over store afstande, som f.eks. i det endnu eksisterende rigsfællesskabs nordvestlige dele og i arktis i øvrigt, hvor redningsfaciliteter ellers kan være en mangelvare de nærmeste tusinder af kilometer.
At bruge UAS er til at overvåge jordskælvszoner og andre områder med naturkatastrofer kan sikkert også give resultater. Ikke mindst f.eks. hvis "man" laver sammenligninger mellem før og efter katastrofen("man" i anførselstegn da vi ved man normalt forstår mennesker).

  • 0
  • 0

I denne sammenhæng bliver der vist mest tænkt på relativt små og billige UAS systemer.
Dette vil i de fleste tilfælde udelukke systemer som har tilnærmelsesvist den kompleksitet, rækkevidde, flyvehøjde eller hastighed som du sigter på.

Alene temperaturen i de arktiske egne af rigsfællesskabet vil voldsomt reducere deres flyvetid.
Min egen "lille" trikopter har på en varm dag en flyvetid på 18-20 minutter. I dag kunne jeg netop presse den over 16 minutter før den RTL.

Noget andet er; der findes så mange gode, færdigbyggede droner på markedet i dag.
Jeg undrer mig derfor over hvorfor "de" vælger at bruge tid på at teste på en Phantom i stedet for at vælge noget mere... seriøst... som ville give flere og bedre muligheder...

  • 1
  • 0

Jeg forstår heller ikke valget. Phantom er en fin lille helikopter til Hr. Jensen, men til professionelt brug, er der mange andre på markedet jeg hellere ville satse på. Gerne en Hexa eller Octa, da de kan løfte mere og klare mere vind.
Det lyder lidt som om at man er blevet lidt for begejstret af at se So ein ding, eller at man er blevet forført af en sælger fra en hobbyforretning.

  • 0
  • 0

Selv om mine første erfaringer med tricopter er MEGET mere positive end mine forventninger var til at starte med, ville jeg nok personligt sigte mod en Hexa til mere seriøst brug.

(Ikke at forveksle med Y6, som også har 6 motorer men en elendig udnyttelsesgrad)

IMHO har hexa en fin (bedste?) balance mellem fejltolerance, kapacitet og flyvetid. Skal man bruge noget med en højere lasteevne, kan man blot skrue op for størrelsen af motorer/props.

Umiddelbart er min fornemmelse, at de fleste multikoptere rettet mod professionelt brug er hexa. Det er i hvert fald dem jeg ser flest af på nettet, både dem man kan købe som kits og dem som man kan få RTF (f.eks. Phantom's storebror DJI S800).

Jeg skulle med stor fornøjelse bygge og levere en fornuftig hexa til Københavns Brandvæsen - De kan få den trimmet og klar til flyvning for min kostpris - hvis jeg kan vælge komponenterne.
De kan bare ringe :-)

  • 0
  • 0

"Selv om mine første erfaringer med tricopter er MEGET mere positive end mine forventninger var til at starte med, ville jeg nok personligt sigte mod en Hexa til mere seriøst brug."

Ja, også min erfaring. Tri er mere fly-agtige, men kan ikke bære meget. Har skrottet min octo, og beholdt en hexa, som får alt det sjove udstyr med gimbal, FPV og GPS.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten