Droner er ikke klar til terror – endnu

EM i fodbold 2016. Få dage før slutrunden udsender den tyske efterretningstjeneste, Bundeskriminal­amt, en advarsel om, at turneringen kan være et mål for droner med sprængladninger eller kemikalier fra Islamisk Stat. Særligt åbningskampen i Paris mellem værtslandet Frankrig og Rumænien udgør et oplagt mål, advarer tjenesten, som har oprettet en særlig afdeling for droneterror.

Baggrunden er, at de seneste års udbredelse af civile droner har medført en billig og lettilgængelig platform for terrorisme. Adskillige medier har over de seneste år bragt artikler om risikoen for drone­angreb på civile, og en række våbenfirmaer markedsfører i øjeblikket jammingsystemer specifikt rettet mod droneterror.

Ingeniøren har derfor spurgt fire førende specialister i terrorisme og våbenteknologi, hvor alvorlig risikoen for terrorangreb med civile droner i et europæisk land er. De fleste af eksperterne vurderer, at droner stadig har en række ulemper, der begrænser risikoen for, at droneangreb bliver et udbredt våben blandt terrororganisationer.

Begrænset mængde sprængstof

»Den fornødne teknologi til angreb med improviserede sprængladninger findes allerede. Men flere begrænsende faktorer forhindrer, at den type angreb bliver dagligdag,« siger Nic Jenzen-Jones, direktør for konsulentvirksomheden Armament Research Services (ARES). Han er medforfatter til en rapport fra februar i år om anvendelsen af droner blandt terrorgrupper.

»Luftangreb med sprængladninger har de samme begrænsninger som enhver anden brug af improviserede sprængladninger, herunder tilgængeligheden af sprængstoffer og bombemagerens tekniske færdigheder. Dertil kommer særlige begrænsninger for droner, som omfatter implementering af sprængladningen i en drone, betjening af dronen samt den meget begrænsede lasteevne i forhold til andre platforme. Således indebærer brugen af droner i terrorangreb en unødig række begrænsninger og udfordringer, og droner har sandsynligvis en begrænset appel for terrorister,« siger Nic Jenzen-Jones.

Biler stadig nemmere

Nogenlunde samme melding lyder fra Paul Schulte, militærforsker ved King’s College i London. Han har tidligere arbejdet med våbenkontrol for det britiske forsvarsministerium og for FN i Irak. Han peger dog på, at stadigt flere bygninger i byer som London bliver sikret mod bombetrusler i gadeplan.

»Set i det lys, stiger risikoen for et luftbåret angreb. Men for at sætte det i perspektiv: Angreb med bomber i køretøjer er stadig lettere at udføre, og et nøje planlagt angreb af et par mænd med Kalashnikovs og håndgranater, som i Bombay og Paris, er mere omkostningseffektivt. Så angreb med droner vil sandsynligvis også fremover spille en mindre rolle blandt redskaberne til terrorangreb,« siger Paul Schulte.

Advarslen fra Bundeskriminalamt skabte overskrifter verden over, men EM i fodbold blev ikke angrebet med droner. Faktisk er der på verdensplan endnu ingen eksempler på, at civile droner med sprængladninger har været anvendt i terrorangreb.

Efterretningstjenester i Tyskland, Spanien, USA og Egypten har afværget terrorangreb, hvor droner har været involveret, men sandsynligvis kun til rekognoscering, og i konfliktområder har Islamisk Stat anvendt civile droner til rekognoscering. Hamas og Hizbollah har angrebet mål i Israel, men med modificerede militære droner fra Iran.

Uegnet til TATP-bomber

Wim Zwijnenburg, specialist i militærteknologi hos den hollandske ngo PAX, peger på, at droner egner sig dårligt til angreb med sprængstoffet TATP, som har været anvendt i flere terrorangreb.

»Terrorangreb med civile droner er muligt, men ikke sandsynligt. Med TATP-bomber, som blev anvendt i Bruxelles og Paris, skal man bruge en betydelig mængde til en bombe, og eftersom stoffet er meget ustabilt, er en drone ikke et velegnet transportmiddel til formålet. Det er derimod en anden sag, hvis terrorister er i stand til at anskaffe militære sprængstoffer som C4 eller granater, som er lettere og nemmere at anvende med en drone,« siger Wim Zwijnenburg.

Hos forsvarstænketanken Royal United Services Institute i London vurderer seniorforsker Elizabeth Quintana dog, at droneangreb kan blive mere udbredt, efterhånden som sikkerhedsmyndigheder bliver bedre til at beskytte civilbefolkningen mod andre typer af angreb.

»Våbenbrug følger bestemte trends, og terrorister må løbende tilpasse deres teknologi, efterhånden som modparten udvikler modforanstaltninger. Således er IS’ anvendelse af bilbomber efterhånden erstattet af selvmordsveste og nu også droner. Hvis modforanstaltningerne bliver optimeret mod droner, kan bilbomber igen blive populære. Ulemperne ved droner er deres begrænsede lasteevne og flyvetid,« siger hun.