Droner finder grundvand og losseplads-gas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Droner finder grundvand og losseplads-gas

Niras' drone har monteret en termografisk sensor og et almindeligt kamera, der laver synkrone målinger og billeder. Illustration: Dirk Sparboom / Niras

Droner bliver ikke længere kun brugt med klassisk kameraudstyr under bugen. I rådgivervirksomheden Niras undersøger en drone med termografi-udstyr blandt andet, hvor vandet i en højmose stammer fra, og om lossepladser lækker methan.

Det letter arbejdet med virksomhedens miljøprojekter, mener leder af Niras’ droneindsats seniorspecialist Søren Rolin.

Læs også: VIDEO: Dansk politi tester to slags droner

»Vi har for eksempel haft en opgave, hvor vi skulle scanne en højmose for at finde kildespring og drænløb. Dér fandt vi to eller tre kildespring og et drænløb,« siger Søren Rolin.

Kildespring og drænløb er steder, hvor højmosen tilføres vand fra henholdsvis grundvandet eller omkringliggende marker, hvilket kan være afgørende for blandt andet vandstanden i mosen. Temperaturforskellen på vandet fra kildespringene og mosens øvrige vand er tydeligt på billederne, som man kan tage med termografi-udstyr fra en drone, forklarer Søren Roin.

Læs også: Nasa tester elektrisk ti-motor-drone

Det er billeder som dette, Niras får ud af droneflyvningerne. Dette billede stammer fra måling af en losseplads. Hovedparten af de varme områder på billedet forventes at være vegetation, men nogle kan stamme fra methangas. Illustration: Niras

Når en drone skal skanne et område, eksempelvis en mose, bliver den typisk forprogrammeret til at flyve i et bestemt mønster for at sikre datakvaliteten.

»Vi flyver næsten aldrig vores droner selv, medmindre der er tale om en nødsituation. Når vi undersøger et område med termografi eller kameraer, kræver det gerne, at der er en bestemt afstand imellem de forskellige ‘ben’, som vi ikke selv er præcise nok til at sikre,« siger Søren Rolin.

Læs også: Indisk politi bevæbner droner med peberspray

Til termografiske scanninger bliver der monteret en termisk sensor og et almindeligt kamera på dronen. Når den har afsluttet sin flyvning stykkes billederne sammen, så man får et billede af området i almindelige farver og et tilsvarende billede, der viser temperaturforskellene i området. Det kræver omfattende databehandling, når fotograferingen er afsluttet.

»Normalt er det kun mig, der flyver dronerne, men typisk er der mellem to og ti mennesker, der skal bruge tid på databehandlingen bagefter. På denne højmose var der for eksempel omkring tre en halv times droneflyvning og måske 35 timers databehandling,« siger Søren Rolin.

Læs også: IDA: Ny dronerapport kan hjælpe droner ind i erhvervslivet

For at sikre, at Solens opvarmning ikke påvirker denne type målinger for meget, laver Søren Rolin gerne målingerne om natten i vintermånederne.

Foruden moser bliver også lossepladser undersøgt med samme metode. Her arbejder Niras med at få målingerne til at afsløre, om der stiger methangas op fra særlige områder på lossepladsen.

Det kan man måle ved hjælp af termografi, fordi lossepladsen typisk er varm i de områder, hvor gassen dannes. Derudover kan methan oxideres, når det lukkes ud, og dermed skabe mere varme.

Læs også: Helikopter-drone hjælper med at finde og redde bådflygtninge i Middelhavet

De termograferende droner testes desuden i at undersøge bygninger, som i dag bliver fotograferet med normale termografi-kameraer.

Hverken lossepladsprojektet eller bygningsprojektet er dog klar til brug. Niras er ved at dokumentere, at man kan adskille methan-gassende områder på lossepladsen fra andre temperaturforskelle. Samtidig er bygningssystemet indtil videre ikke præcist nok til at erstatte de nuværende metoder, vurderer Niras.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten