Drømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Drømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu

Tesla har hidtil ført an i dysten om at være mest selvkørende, men andre er godt på vej. Her er det en Volvo XC90. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Læser man amerikanske teknologimedier, får man nemt det indtryk, at vi om få år kan slippe rattet og overlade al transport til den selvkørende bil. Den vil ‘forandre alt’ og bliver bakket op af en række virksomheder med Tesla og Google i spidsen, som gerne vil fortælle os, at de næsten har styr på teknologien og kun venter på, at myndighederne får reglerne på plads.

Året 2021 synes at være den magiske dato for, hvornår bilerne skulle være 100 procent selvkørende, og biler uden rat og pedaler vil strømme ud på alverdens veje.

50 byer verden over er lige nu i gang med forsøg med selvkørende biler, og inden længe kommer også mindst én by i Danmark med på kortet. Enorme summer bliver investeret, og techgiganter bekæmper hinanden om retten til patenter og medarbejdere.

Men hvor langt er vi så lige nu? Hen over efteråret har Ingeniøren gennemført et ‘realitetstjek’ og prøvekørt fire luksusbiler med den nyeste teknologi om bord, og oplevelsen var, at de kun i meget begrænset omfang var selvkørende. Kort fortalt kan de køre selv på motorvejen og store landeveje med tydelige striber i godt vejr – men glem alt andet.

Læs også: Dagens 'selvkørende' biler skal stadig have en hånd

Volvo har netop igangsat et forsøg med selvkørende biler i Gøteborg. To familier har fået en Volvo XC90 magen til den på billedet, der kan køre fuldt automatisk på udvalgte vejstrækninger. Volvo forventer at have selvkørende biler på markedet i 2021. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Husk samtidig på, at der alene i år er solgt cirka 250.000 biler i Danmark, som har en gennemsnitlig levetid på 17 år. Så selv hvis udviklingen virkelig er nået til rent selvkørende biler i 2021, vil der i rigtig mange år fremover være både almindelige biler med chauffører af kød og blod, gående, cyklister, hunde og andre uforudsigelige hændelser i en skønsom blanding på vejene.

Oven i det kommer en lang række praktiske udfordringer, som samfundet og virksomhederne slet ikke har overblik over endnu. For indførelsen af selvkørende biler, busser og lastbiler er så kompleks, og konsekvenserne så svære at forudberegne, at det kun kan betale sig at gå roligt frem. Det siger blandt andre Paul Jennings, der er professor på University of Warwick med speciale i selvkørende biler:

»Der er så mange ubekendte, vi ikke forstår eller kan forudsige. For eksempel hvordan vi mennesker vil forholde os til at blive kørt rundt, og hvordan vi måler fordelene for samfundet? Er vi i gang med at gøre det forkert lige nu?« spørger han.

Udvikling i tre spor

Lige nu ser det ud til, at teknologien følger to meget brede udviklingsspor. Det ene går i retning af store taxi-lignende selskaber som Uber og Lyft, der i samarbejde med bilproducenterne udvikler selvkørende biler og i store flåder sætter dem ind i bykerner. Sådan et forsøg er netop nu i gang i Phoe­nix, Arizona, og Uber har for nylig bestilt 24.000 selvkørende biler fra Volvo. Lige i hælene følger andre store bilproducenter som GM og VW plus et par kinesiske. Tankerne i dette spor minder om en avanceret form for delebilkoncept, hvor bilen via en app får besked på, hvor passagererne skal samles op og køres hen. Derefter kører den selv hen til næste tur, og hvis der ikke er brug for den, kører den ud af byen og holder et sted, hvor den ikke generer.


Det andet spor handler om selvkørende busser. De kører allerede som forsøg i Schweiz og Singa­pore, og snart får vi også gang i et forsøg i Danmark. Det er især sparede lønninger til chauffører, som gør den slags busser attraktive.

Der er også et tredje spor, hvor de biler, vi i dag for det meste ejer selv, bliver mere og mere selvkørende, så vi til sidst helt slipper rattet.

Forsker: Bussen er bedst

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet peger på den selvkørende bus som det mest interessant udviklingsspor i retning mod et bæredygtigt transportsystem, fordi chaufførlønninger udgør over 50 procent af udgifterne i den kollektive trafik. Og uden chauffør bliver den kollektive trafik mere konkurrencedygtig i fht. privatbilismen. Problemet med de selvkørende delebiler er på den anden side, at de sandsynligvis vil give mere trængsel, da de vil tiltrække noget af trafikken fra cykler og de offentlige tilbud.

»Vi skal passe på ikke at lulle os ind i en tro på, at bare fordi det hele bliver selvkørende, så bliver det også effektivt. Jeg synes, vi skal skynde os langsomt, og få en ordentlig diskussion af, hvordan vi bruger de selvkørende biler til at gøre transporten mere bæredygtig, så vi når de politiske mål om, at den skal være CO2-neutral i 2050,« siger han.

Den diskussion vil snart blive sat direkte i gang af kommende danske forsøg. Endnu er der kun indsendt en enkelt ansøgning fra Autonomous Mobility, et datterselskab af Semler-gruppen, som blandt andet importerer VW, Skoda og Seat. Det handler om at køre med en bus fra det franske firma Navya, og her ser man ingen grund til at holde igen:

»Vi tror, det kommer til at gå meget hurtigt, og at der vil være en form for ketchup-effekt. Fra det øjeblik, de første køretøjer kommer på gaden, til selvkørende teknologi bliver en selvfølge i hverdagen, vil der ikke gå mange år,« siger direktør Peter Sorgenfrei.

Hvornår kommer de så?

Det store spørgsmål er altså, hvornår og hvordan de selvkørende biler bedst kan komme ud at køre, så de bliver til gavn for både mennesker og samfund?

Her kommer bare et lille udpluk af de ubekendte faktorer ved en hurtig indfasning, som professor Paul Jennings hentyder til, når han ser på udviklingen:

Der er mulighed for billigere transport, fordi chaufføren kan spares væk – det betyder, at flere kan komme ud at køre, og dermed giver det mere trængsel.

Der er udsigt til næsten ingen ulykker, fordi biler styret af computere er bedre end mennesker – men hvad vil det betyde for politi, beredskab, hospitaler og forsikrings­selskaber?

Tiden kan udnyttes bedre, fordi vi kan gøre andre ting, når vi kører bil – men det kan betyde, at folk pendler mere og længere, hvilket igen øger trængslen.

Vi kan håbe på mere miljøvenlig transport, fordi transporten kan optimeres – men risikerer mindre miljøvenlig transport, fordi biler kommer til at køre tomme rundt.

Og hvad med ude på landet, hvor afstandene er store, og antallet af selvkørende biler er lavt? Og sådan kunne man blive ved.

Så hvis du om et par år kan stige op i en selvkørende bus, er du heldig. Men hvis du om ti år er blevet vant til at møde dem ved stoppestedet, er det nok ikke helt ved siden af. Eller som Paul Jennings siger:

»Vi har ikke alle svarene, og vi er først nu begyndt at få en fornemmelse af, hvad de rigtige spørgsmål er.«

Det undrer mig, at Waymo (Google) kun nævnes meget kort i artiklen. Det er min opfattelse, at de er meget langt med teknologien. Eksempelvis har de siden foråret kørt med passagerer - dog med en backupchauffør af hensyn til sikkerheden. Og det seneste de har annonceret er, at backupchaufføren er rykket om på bagsædet. Jeg er dog lidt i tvivl om sidstnævnte er trådt i kraft.

  • 3
  • 0

Problemet er at selvkørende biler skal være selvkørende hele tiden og ikke 50% af tiden på specialt indrettede veje eller i nogle få bestemte miljøer/situationer. Vi har ikke se eller hørt om selvkørende biler der kan begå sig på grusvejen ned til sommerhuset, på de små sideveje på landet, på hovedvejene og på motorvejen eller på de små blinde villaveje og at de kan tage forbehold for alt fra en bold der kommer over vejen til en kronhjort eller en lastbilchauffør der våger op og opdager at han er ved at tage den gale afkørsel og derfor pludselig vrider hele hans vogntog ud i den vejbane du køre i.

En selvkørende bil der kun kan i byen eller på motorvejen er jo ikke selvkørende det er en begrænset selvkørende bil. Antallet af variabler der er når der køres en bil er simpelthen for mange til at computere endnu kan håndtere dem især da en del af variablerne ikke defineres ud fra enten eller men udfra etik, moral og vurdering af ikke matematiske indput.
Vi har med verdens mest komplekse variabel at gøre her, mennesket og det er ganske uforudsigelig i dets handlinger og grunde til disse når det skal skrives ned på matematiske formler.

  • 9
  • 2

Er meget enig i jespers beskrivelse. Problemet ville være mindre, hvis vi kunne være 100 procent sikre på, at bilen klarede alle situationer. Men hvis vi kun er 98 procent sikre, så skal vi til enhver tid være klar til at tage over i de 2 procent - og de ville aldrig vide hvornår de opstod.

Men "glemmer" bilproducenterne at fortælles os (og politikerne), når de gerne vil sælge drømmen om den selvkørende bil.

Jeg er stor tilhænger af, at man forsøger sig med selvkørende biler og busser i specielle vejbaner og under kontrollerede forhold - men jeg har svært ved at se, at vi står foran en revolution i den blandede trafik, i alt slags vejr og under alle forhold.

Det skal nok komme, men ikke i 2021...

  • 9
  • 2

Selvkørende busser vil først være redningen for bussen, for derefter at blive dens død.

Der vil i fremtiden være folk som har deres egen bil, og resten har delebil.

Delebiler bliver som taxaer i dag er. Du bestiller en til din destination, blot ved at indtale på din telefon som en slags Siri, og du får besked tilbage hvornår din selvkørende taxa ankommer.

Det bliver dør-til-dør transport, og da bilerne udnyttes optimalt ved for det meste at køre med "kunder" og der ikke er chaufførløn, bliver løsningen så attraktiv busser ikke længere kan konkurrere.

Løsningen bliver selvfølgelig forfinet, ligesom i dag, hvor du kan bestille en stor taxa, bare i langt større grad. Du vil kunne bestille en nyvasket, stor taxa, med plads til cykler, 2 kolde colaer og en flaske champagne med to glas klar i bilen hvis det er det du ønsker. Du kan også bare bestille den første-den-bedste og så får du hvad systemet lige har ledigt.

Du vil også kunne bestille en bil til at bringe din datter til svømning eller give hende fuldmagt til selv at gøre det. Eller bestille en bil til at køre hjem til dine forældre og hente den boremaskine du skal låne.


Det hele vil skabe et enormt behov for transport. Nu kan man pendle med bil og arbejde samtidigt, folk i alle aldre kan køres, og de som før sad 20 mennesker i en bus sidder nu i 20 delebiler.

Der venter en enorm belastning af vejnettet i fremtiden - vi kan godt begynde at udbygge, og da langt de fleste biler vil være el-biler som bruges til den overvældende mængde af korte rejser, vil miljøargumentet imod privatbilesmen være væk.

  • 2
  • 0

Selvkørende busser vil først være redningen for bussen, for derefter at blive dens død.

Der vil i fremtiden være folk som har deres egen bil, og resten har delebil.


Der er nok ingen tvivl om, at delebilen vil medføre mere, og ikke mindre, biltrafik. Det er vist også hvad de fleste eksperter antager. Men en delebil bliver jo ikke gratis at bruge, selv om det reelt er en taxi, hvor chauffør-lønnen er sparet væk. Derfor bør der stadig være plads til kollektiv trafik, også busser, især hvis man sørger for at at give dem fordele som lav billetpris og høj fremkommelighed (=dedikerede busbaner) m.m.

  • 0
  • 0

Er meget enig i jespers beskrivelse. Problemet ville være mindre, hvis vi kunne være 100 procent sikre på, at bilen klarede alle situationer. Men hvis vi kun er 98 procent sikre, så skal vi til enhver tid være klar til at tage over i de 2 procent - og de ville aldrig vide hvornår de opstod.

Jeg synes tingene bliver rodet lidt sammen her. Det er klart at selve kørslen, når den foregår, skal være sikker, dvs. bilen skal opføre sig fornuftigt. Hvis den kommer ud i en situation hvor den ikke kan fortsætte, så skal den håndtere det - ligesom i dag, hvis ens bil går i stykker midt på motorvejen, så kører man ind til siden og standser.

Men den behøver ikke at kunne køre alle steder fra dag 1. Der er værdi i en bil som ikke kan finde ud af tæt regnvejr eller snevejr eller tåge eller grusvejr eller at trække en hestetrailer. Det er dog klart at sådan en bil ikke er erstatning for en primær bil for en hverdagsbilist herhjemme.

Tror i øvrigt at hvis man skal have en fornemmelse af state of the art for selvkørende biler og ikke blot førerassistance, så skal man enten omkring Teslas hovedkvarter eller booke en tur med Waymos biler. Eller måske til Bosch i Tyskland.

  • 4
  • 0

De førende lige nu er nok Nvidia som om et halvt års tid vil levere de første computere til deres partnere.

Autonomous Car Development Platform from NVIDIA DRIVE PX2 https://www.nvidia.com/en-us/self-driving-...

NVIDIA Announces World's First AI Computer to Make Robotaxis a Reality http://www.marketwired.com/press-release/n...

Deres partnere kan ses her. Innovations by Automotive Industry Partners | NVIDIA DRIVE https://www.nvidia.com/en-us/self-driving-...

  • 0
  • 0

Det er dog klart at sådan en bil ikke er erstatning for en primær bil for en hverdagsbilist herhjemme.

Jo, det kan den meget vel blive. Ligesom at jeg ikke har en lastbil holdende som primær bil, blot fordi jeg med års mellemrum skal flytte mine møbler.

Hvis en selvkørende bil kan bringe dig på arbejde 9 ud af 10 dage, så er der mange der kan arbejde hjemmefra den sidste dag. Eller simpelthen selv styre bilen.

Argumentationen bliver lidt svag, når man insisterer på at et selvkørende fartøj skal kunne køre i alt slags vejrlig, alt den tid at almindelige biler, med mennesker som chauffør, også må give op når det er værst. Nogle har firehjulstrækkere, andre kører på sommerdæk og undgår at køre ud bare det er det mindste glat. Hvorfor skal den første selvkørende bil måles op imod superbillisten med firehjulstrækker og snekæder?

Jeg vil hævde at hovedårsagen til at selvkørende biler ikke kommer til at køre i lige så slemt vejrlig som nogle personer klarer, er at det ikke er forsvarligt at køre ud i sådan vejrlig. Machomanden overvurderer sine evner og kører ud alligevel og ofte går det godt. Den selvkørende bil tager ikke chancer.

  • 4
  • 0

Nu mangler der bare en helt ny færdselslov, da den nuværende KUN taler om førerens ansvar.

Kan man stille en computer til ansvar???

Jeg kan forestille mig en stor, tidskrævende "advokatøvelse".

  • 0
  • 0

Hvorfor skal den første selvkørende bil måles op imod superbillisten med firehjulstrækker og snekæder?

Der er klart flere forskellige dimensioner på "selvkørende biler".

Nogen debatterer ud fra præmissen om, at selvkørende biler har rat, pedaler og en kørekortholder bag rattet. Det er vist niveau 2-4.

Andre debatterer ud fra præmissen om 100% niveau 5, hvor bilen hverken har rat, pedaler eller kørekortholder med, men i stedet er helt selvkørende under alle normal-ansvarlige forhold. I Danmark vil det også omfatte kørsel på sneklædte veje, men næppe "off-piste" på en mark.

Meningsfyldt debat er nødt til at rumme en præcisering af hvad man mener.
Du argumenterer for, at allerede niveau 3-4 kan bringe værdi for en del. Det kan jeg være enig i. Det er så et frit valg om det er relevant nok for ens behov.

Det kan blive tilladt så snart det også er sikkert nok for alle, og man har styr på hvem der skal i fængsel, når nogen har udsendt en software-opdatering der ikke er blevet myndighedsgodkendt, og som medfører dødsfald.

Med sikkert nok for alle mener jeg fodgængere, cyklister, andre bilister, motorcyklister, rulleskiløbere, ...
For - som jeg forstår det - har de nuværende modeller svært ved at håndtere virkeligheds-trafik på andet end store veje. Dertil kommer at det nyligt er rapporteret, at nogle af de nuværende semi-selvkørende biler også pludselig kan lave opbremsninger på f.eks. motorveje, fordi de troede at der pludselig gjaldt en lavere hastighed. Det var vist noget med, at den troede den nu kørte på afkørslen eller broen over motorvejen. https://ing.dk/blog/usikker-selvkoerende-a...

  • 0
  • 1

Nu generaliserer du lidt for meget, der er tale om en enkelt AUDI model.

Så læs denne om en Tesla der er ved at køre op på fortovet (testen af fra december 2016):
https://ing.dk/artikel/whooops-vi-pressede...

Uddrag:
"»Hvad var nu det?!« lyder det omme fra bagsædet, netop som den tonstunge luksusbil pludselig har kurs mod kantstenen og er få håndsbredder fra at fortsætte op over fortovet ved en lille helle på Strandvejen nord for København."

"»Kan autopiloten genkende fodgængerfelter og stoppe ved dem?« spørger Mogens Kjærgaard Møller, kort efter at bilen forsøgte at indtage fortovet med et enkelt advarselsbip.

»Nej, men den kan vistnok genkende fodgængere,« fortæller Torben Arent."

Jeg ved godt at der garanteret er udsendt opdateringer til netop Tesla siden, og at alt derfor nu nok er HELT perfekt - måske.

Jeg er på ingen måde imod assisteret kørsel - eller selvkørende køretøjer.

Men jeg er særdeles skeptisk over for at nogen bare kan lave tunge, kørende metalgenstande, der ikke synes at skulle gennemgå omfattende tests og godkendelser hver gang de ændres.

  • 1
  • 2