Drømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Drømmer du om selvkørende biler, må du styre dig lidt endnu

Tesla har hidtil ført an i dysten om at være mest selvkørende, men andre er godt på vej. Her er det en Volvo XC90. Foto: Lasse Gorm Jensen

Læser man amerikanske teknologimedier, får man nemt det indtryk, at vi om få år kan slippe rattet og overlade al transport til den selvkørende bil. Den vil ‘forandre alt’ og bliver bakket op af en række virksomheder med Tesla og Google i spidsen, som gerne vil fortælle os, at de næsten har styr på teknologien og kun venter på, at myndighederne får reglerne på plads.

Året 2021 synes at være den magiske dato for, hvornår bilerne skulle være 100 procent selvkørende, og biler uden rat og pedaler vil strømme ud på alverdens veje.

50 byer verden over er lige nu i gang med forsøg med selvkørende biler, og inden længe kommer også mindst én by i Danmark med på kortet. Enorme summer bliver investeret, og techgiganter bekæmper hinanden om retten til patenter og medarbejdere.

Men hvor langt er vi så lige nu? Hen over efteråret har Ingeniøren gennemført et ‘realitetstjek’ og prøvekørt fire luksusbiler med den nyeste teknologi om bord, og oplevelsen var, at de kun i meget begrænset omfang var selvkørende. Kort fortalt kan de køre selv på motorvejen og store landeveje med tydelige striber i godt vejr – men glem alt andet.

Læs også: Dagens 'selvkørende' biler skal stadig have en hånd

Volvo har netop igangsat et forsøg med selvkørende biler i Gøteborg. To familier har fået en Volvo XC90 magen til den på billedet, der kan køre fuldt automatisk på udvalgte vejstrækninger. Volvo forventer at have selvkørende biler på markedet i 2021. Foto: Lasse Gorm Jensen

Husk samtidig på, at der alene i år er solgt cirka 250.000 biler i Danmark, som har en gennemsnitlig levetid på 17 år. Så selv hvis udviklingen virkelig er nået til rent selvkørende biler i 2021, vil der i rigtig mange år fremover være både almindelige biler med chauffører af kød og blod, gående, cyklister, hunde og andre uforudsigelige hændelser i en skønsom blanding på vejene.

Oven i det kommer en lang række praktiske udfordringer, som samfundet og virksomhederne slet ikke har overblik over endnu. For indførelsen af selvkørende biler, busser og lastbiler er så kompleks, og konsekvenserne så svære at forudberegne, at det kun kan betale sig at gå roligt frem. Det siger blandt andre Paul Jennings, der er professor på University of Warwick med speciale i selvkørende biler:

»Der er så mange ubekendte, vi ikke forstår eller kan forudsige. For eksempel hvordan vi mennesker vil forholde os til at blive kørt rundt, og hvordan vi måler fordelene for samfundet? Er vi i gang med at gøre det forkert lige nu?« spørger han.

Udvikling i tre spor

Lige nu ser det ud til, at teknologien følger to meget brede udviklingsspor. Det ene går i retning af store taxi-lignende selskaber som Uber og Lyft, der i samarbejde med bilproducenterne udvikler selvkørende biler og i store flåder sætter dem ind i bykerner. Sådan et forsøg er netop nu i gang i Phoe­nix, Arizona, og Uber har for nylig bestilt 24.000 selvkørende biler fra Volvo. Lige i hælene følger andre store bilproducenter som GM og VW plus et par kinesiske. Tankerne i dette spor minder om en avanceret form for delebilkoncept, hvor bilen via en app får besked på, hvor passagererne skal samles op og køres hen. Derefter kører den selv hen til næste tur, og hvis der ikke er brug for den, kører den ud af byen og holder et sted, hvor den ikke generer.


Det andet spor handler om selvkørende busser. De kører allerede som forsøg i Schweiz og Singa­pore, og snart får vi også gang i et forsøg i Danmark. Det er især sparede lønninger til chauffører, som gør den slags busser attraktive.

Der er også et tredje spor, hvor de biler, vi i dag for det meste ejer selv, bliver mere og mere selvkørende, så vi til sidst helt slipper rattet.

Forsker: Bussen er bedst

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet peger på den selvkørende bus som det mest interessant udviklingsspor i retning mod et bæredygtigt transportsystem, fordi chaufførlønninger udgør over 50 procent af udgifterne i den kollektive trafik. Og uden chauffør bliver den kollektive trafik mere konkurrencedygtig i fht. privatbilismen. Problemet med de selvkørende delebiler er på den anden side, at de sandsynligvis vil give mere trængsel, da de vil tiltrække noget af trafikken fra cykler og de offentlige tilbud.

»Vi skal passe på ikke at lulle os ind i en tro på, at bare fordi det hele bliver selvkørende, så bliver det også effektivt. Jeg synes, vi skal skynde os langsomt, og få en ordentlig diskussion af, hvordan vi bruger de selvkørende biler til at gøre transporten mere bæredygtig, så vi når de politiske mål om, at den skal være CO2-neutral i 2050,« siger han.

Den diskussion vil snart blive sat direkte i gang af kommende danske forsøg. Endnu er der kun indsendt en enkelt ansøgning fra Autonomous Mobility, et datterselskab af Semler-gruppen, som blandt andet importerer VW, Skoda og Seat. Det handler om at køre med en bus fra det franske firma Navya, og her ser man ingen grund til at holde igen:

»Vi tror, det kommer til at gå meget hurtigt, og at der vil være en form for ketchup-effekt. Fra det øjeblik, de første køretøjer kommer på gaden, til selvkørende teknologi bliver en selvfølge i hverdagen, vil der ikke gå mange år,« siger direktør Peter Sorgenfrei.

Hvornår kommer de så?

Det store spørgsmål er altså, hvornår og hvordan de selvkørende biler bedst kan komme ud at køre, så de bliver til gavn for både mennesker og samfund?

Her kommer bare et lille udpluk af de ubekendte faktorer ved en hurtig indfasning, som professor Paul Jennings hentyder til, når han ser på udviklingen:

Der er mulighed for billigere transport, fordi chaufføren kan spares væk – det betyder, at flere kan komme ud at køre, og dermed giver det mere trængsel.

Der er udsigt til næsten ingen ulykker, fordi biler styret af computere er bedre end mennesker – men hvad vil det betyde for politi, beredskab, hospitaler og forsikrings­selskaber?

Tiden kan udnyttes bedre, fordi vi kan gøre andre ting, når vi kører bil – men det kan betyde, at folk pendler mere og længere, hvilket igen øger trængslen.

Vi kan håbe på mere miljøvenlig transport, fordi transporten kan optimeres – men risikerer mindre miljøvenlig transport, fordi biler kommer til at køre tomme rundt.

Og hvad med ude på landet, hvor afstandene er store, og antallet af selvkørende biler er lavt? Og sådan kunne man blive ved.

Så hvis du om et par år kan stige op i en selvkørende bus, er du heldig. Men hvis du om ti år er blevet vant til at møde dem ved stoppestedet, er det nok ikke helt ved siden af. Eller som Paul Jennings siger:

»Vi har ikke alle svarene, og vi er først nu begyndt at få en fornemmelse af, hvad de rigtige spørgsmål er.«

Det undrer mig, at Waymo (Google) kun nævnes meget kort i artiklen. Det er min opfattelse, at de er meget langt med teknologien. Eksempelvis har de siden foråret kørt med passagerer - dog med en backupchauffør af hensyn til sikkerheden. Og det seneste de har annonceret er, at backupchaufføren er rykket om på bagsædet. Jeg er dog lidt i tvivl om sidstnævnte er trådt i kraft.

  • 3
  • 0

Problemet er at selvkørende biler skal være selvkørende hele tiden og ikke 50% af tiden på specialt indrettede veje eller i nogle få bestemte miljøer/situationer. Vi har ikke se eller hørt om selvkørende biler der kan begå sig på grusvejen ned til sommerhuset, på de små sideveje på landet, på hovedvejene og på motorvejen eller på de små blinde villaveje og at de kan tage forbehold for alt fra en bold der kommer over vejen til en kronhjort eller en lastbilchauffør der våger op og opdager at han er ved at tage den gale afkørsel og derfor pludselig vrider hele hans vogntog ud i den vejbane du køre i.

En selvkørende bil der kun kan i byen eller på motorvejen er jo ikke selvkørende det er en begrænset selvkørende bil. Antallet af variabler der er når der køres en bil er simpelthen for mange til at computere endnu kan håndtere dem især da en del af variablerne ikke defineres ud fra enten eller men udfra etik, moral og vurdering af ikke matematiske indput.
Vi har med verdens mest komplekse variabel at gøre her, mennesket og det er ganske uforudsigelig i dets handlinger og grunde til disse når det skal skrives ned på matematiske formler.

  • 9
  • 2