Drivtømmer og strandvolde afslører 10.000 års variationer i havisen

Drivtømmer og strandvolde afslører 10.000 års variationer i havisen

Videnskabens Top 5 - opløbet: Årets bedste forskningsresultat fandt vi i universet. To af de fire andre resultater, der var med i opløbet, er helt nede på jorden. Det ene vedrører en kortlægning af landhævningerne i Skandinavien de seneste 1.000 år med en prognose for fremtidens udvikling. Den anden er en bestemmelse af havisens udbredelse i Arktis de seneste 10.000 år. De to øvrige i opløbet er en ny mellemform mellem liv og ikke-liv og et billigt katalysatormateriale, der kan bruges ved spaltning af vand med sollys.

Satellitmålinger viser, at havisen i Ishavet ved Arktis har været kraftigt på retur i sommermånederne i dette århundrede. Det har fået forskere til at spekulere i, at hvis først havisen helt forsvinder, vil den blive vanskelig at gendanne.

For at besvare det spørgsmål vil det være interessant at kende havisens udbredelse langt tilbage i tiden - særligt i perioder som er varmere end i dag. En opgave som vanskeliggøres af, at havis ikke direkte efterlader sig historiske spor.

I en artikel i Science i august viste Svend Funder fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet dog, at havisen sætter sig indirekte spor i form af drivtømmer.

Drivtømmer, der havner på kysten i det nordøstlige Grønland, kommer fra Nordamerika og Sibirien. Det er flere år undervejs og vil derfor kun nå frem, hvis det bliver indkapslet i havis, eftersom frit drivtømmer vil synke til bunds under en så langvarig rejse.

Ved at indsamle og datere drivtømmer med kulstof 14-metoden kunne de 12 forskere, der var med i projektet - halvdelen tilknyttet Københavns Universitet - derfor beregne mængden af havis i forskellige tidsperioder.

Ud fra trætypen kunne forskerne endvidere opnå information om strøm- og vindforhold, da gran dominerer i Amerika, men lærk er næsten enerådende i Sibirien.

Analysen viste, at havisen nåede et minimum for mellem 8.500 og 6.000 år siden, hvor grænsen for helårlig havis lå 1.000 km længere mod nord end i dag, og havisen om sommeren kun dækkede et område, der var halvt så stort som i sommeren 2007, hvor havisen i nyere tid havde sit minimum.

Perioden falder sammen med den holocæne varmeperiode, hvor temperaturen i Arktis var et par grader varmere end i dag. Ved at sammenligne resultaterne med målinger fra det nordlige Canada har forskerne desuden vist, at ændringer i de overordnede vindsystemer kan betyde, at havisen aftager i ét område og samtidig øges i et andet.

Svend Funder og co. har også undersøgt strandvolde langs kysten. I vore dage dannes der ikke strandvolde langs kysterne i Nordgrønland, da havis skærmer kysten året rundt. I perioder med åbent hav har bølgerne derimod frit kunnet piske ind over stranden.

Strandvoldene er blevet kortlagt på en strækning på ca. 500 km langs kysten, og deres alder er også fastslået ved kulstof 14-metoden til at stamme fra den holocæne varmeperiode.

Kommentarer (0)