Drivhus opsamler CO₂ fra udeluften og giver større høst
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Drivhus opsamler CO₂ fra udeluften og giver større høst

Billedet til venstre viser tomatproduktion med CO₂-fangst, billedet til højre uden. Forskellen i udbytte skulle ifølge forskerne være på 20 procent. Illustration: Greencap Solutions

Selskabet Greencap Solutions har i løbet af fire år udviklet et anlæg, som kan fange CO₂ fra luften med henblik på at anvende den i lukkede drivhuse. Resultaterne viser foreløbig, at dette ikke bare giver en klimaeffekt, men også hurtigere vækst af for eksempel tomater.

I dag køber gartnerier som regel CO₂ eller har et anlæg, som kan tage den fra naturgas.

Som oftest skal disse køre med åbne vinduer i drivhusene, så man kan komme af med fugten. Dermed udleder drivhusene med den nuværende teknologi også meget CO₂.

»Jeg tror, at dette kan blive en game changer for drivhuserhvervet. Vi oplever stor interesse fra udlandet, og vi har haft alle de største tomatdyrkere fra Jæren på besøg. De vil gerne have teknologien, men ønsker sig incitamenter til at investere,« siger daglig leder Jarle Skjæveland fra Greencap Solutions.

Den største ejer i Greencap er BR Industrier, der har Bjørn Rygg som koncernchef. To andre medejere er Tor Christensen og Tom Johansen, som begge har en baggrund i proces- og olieindustrien.

»Jeg har arbejdet med industriudvikling i 35 år, og med Greencap ser vi nu konturerne af et industrielt globalt gennembrud,« siger Bjørn Rygg.

I gang i fire år

Tom Johansen fortæller, at de begyndte med teoretiske simuleringer i 2016 og havde den første prototype klar året efter. Sidste år byggede de et fuldskala-anlæg hos Nibio ved Særheim i Rogaland. Dette anlæg har en kapacitet på 10-12 ton CO₂ pr. år og dækker behovet for testdrivhuset.

Tom Johansen beskriver teknologien således:

»Luft fra atmosfæren med 400 ppm CO₂-koncentration blæses gennem en absorber, som fanger alle CO₂-molekylerne, men lader alt andet gå igennem og ud i atmosfæren igen. CO₂-molekylerne bliver mellemlagret i absorberen, indtil man ønsker at bruge dem i drivhuset til at hæve CO₂-niveauet for at øge fotosyntesen. Der vender man så at sige processen om. Forskellen mellem fangst og afgivelse ligger i en manipulering af temperaturen. I forsøgsdrivhuset ønskede man en CO₂-koncentration på ca. 1.000 ppm, og dette produceres af CO₂-modulet.«

Hvad består absorberen af?

»Det er en zeolit, det vil sige vandholdige aluminiumsilikater. Flere detaljer end det vil jeg ikke afsløre.«

Fordi absorberen er et mineral, bruges der ingen kemikalier. Selv om grundlæggerne har en baggrund inden for CO₂-fangst og -lagring, kan denne proces ikke sammenlignes med rensning af udstødningsgas i forbindelse med forbrænding.

Støtte fra Enova

Nibio-forsker Michel Verheul kunne konstatere, at tomatavlen steg med 20 procent ved brug af CO₂ fra luft i et lukket drivhus. Illustration: Greencap Solutions

»Under den første test så vi, at vi kunne fordoble CO₂-niveauet og derefter regulere temperatur og fugtighed, så vi fik en betydelig stigning i produktionen, når drivhuset var helt lukket. Det er også værd at nævne, at den udledte koncentration af CO₂ ikke behøver være 100 procent, men indeholder så tilstrækkeligt meget til, at drivhuset kan have en luftcirkulation på konstant 1.000–1.200 ppm for at optimere fotosyntesen,« siger Tom Johansen.

Jarle Skjæveland fortæller, at anlægget består af tre komponenter, og at CO₂-enheden også kan leveres fritstående. De, som allerede har et drivhus, vil måske ikke købe alle delene, men nøjes med CO₂-delen. De to andre komponenter er et energimodul med integreret varmepumpe og en luftcirkulationsenhed.

»Vi har nu fået bekræftet, at Enova vil støtte de første kunder, så de ikke skal betale mere for det, end de ville have gjort for et rent fossilt anlæg, hvor de skiller CO₂ fra naturgas eller køber ren CO₂,« siger Jarle Skjæveland.

Den første enhed, som fanger CO₂, har en kapacitet på 300 ton om året, hvilket kan være nok til at dække et drivhus på 10.000 m². Men hvor mange ton en gartner har brug for om året, kan være forskelligt fra plante til plante. Prisen på CO₂ ligger i underkanten af to kroner pr. kilo. Det kan være, at de største drivhusejere har forhandlet sig frem til en mere rimelig pris.

Greencaps grundlæggere har indtil nu brugt 43 millioner på at udvikle deres ECS-teknologi, som er patenteret. Både Innovasjon Norge og Forskningsrådet har bidraget med støtte.

Ny testperiode

Tomatdyrkerne i Jæren har de seneste år øget kvaliteten og produktionen, så de kan sælge tomater gennem de store butikskæder.

»Tomater dyrkes på ca. 370.000 m² under tag i Norge, i dag fordelt på ca. 80 producenter, og 40 af disse opererer på mindre end 3.000 m²,« siger Jarle Skjæveland.

Næste fase i udviklingen er, at Nibio skal køre en ny test i pilotanlægget. Ifølge forsker Michel Verheul viste testen i sommer en stigning i avlen på mindst 20 procent. Målet er mere avl, bedre kvalitet og reduceret energiforbrug.

»Vores opgave er at optimere planteproduktion ved hjælp af denne nye teknologi. De første resultater viser, at vi kan holde udluftningsvinduerne lukkede og dermed holde CO₂-niveauet på et konstant højt niveau på 1.200 ppm, hvilket giver øget fotosyntese og højere avlsudbytte. Samtidig bliver temperatur og fugtighed kontrolleret af ECS-systemet, så ingen energi går tabt,« siger Verheul.

Nibio har tidligere udviklet et produktionssystem til helårsproduktion af tomater og agurker. Dette giver et ekstremt højt udbytteniveau på 120 kg pr. m² om året for tomater.

»Med ECS-systemet og videre optimering af tomatproduktion kan vi opnå 150 kg pr. m² om året. I 2020 vil vi gennemføre en såkaldt verificeringstest for en helårsproduktion. Der vil vi køre med ECS og uden ECS for at sammenligne. Det bliver meget spændende, for så vil vi kunne dokumentere eventuelle forskelle i fotosyntese, avlsudsbytte og tomatkvalitet samt forskellene i energiforbrug og udslip af CO₂ og vand,« siger Michel Verheul.

Energirådgiver i Norsk Gartnerforbund Anders Sand siger, at drivhusene i Rogaland stort set alle benytter naturgas fra Lyse og udnytter CO₂ fra røggassen i fotosyntesen, mens andre køber ren CO₂ fra Yara. Den norske regering ønsker en udfasning af fossile energikilder inden 2030.

Genialt

»Så må vi have en fornybar CO₂-kilde, og det ville jo være genialt, hvis vi kan hente CO₂ fra luften og transportere den ind i drivhusene i et lukket system. Det kan give en formidabel vækststigning. I dag skal mange drivhuse skygges og have åbne vinduer, når solen skinner mest,« siger Sand.

Tom Johansen fortæller, at grundlæggerne har brugt meget tid på, hvordan de skal standardisere anlægget til salg.

»Vi behøver en vis volumen for at få prisen ned, og levetiden skal være 20-25 år,« siger Johansen.

Jarle Skjæveland mener, at de norske politikere burde interessere sig for, hvordan CO₂ kan udnyttes.

»Hvis alle tomat- og agurkeavlerne var gået over til lukket produktion, ville det have svaret til hele den norske fossile bilpark. Men faktisk er der endnu ikke en eneste gartner i hele verden, som kører med helt lukkede anlæg. Fra regeringens side har vi hørt, at der ville komme en afgift på CO₂-udledning, men i statsbudgettet står der, at naturgas og LPG til drivhuserhvervet er fritaget for CO₂-afgift. Hvis klimamålene skal nås, burde myndighederne give incitamenter til, at producenterne kan køre udledningsfrit,« siger Jarle Skjæveland.

Er smagen lige så god i tomater, der kommer fra lukkede drivhuse?

»Jeg har aldrig smagt bedre tomater end dem, vi fik dyrket under testen.«

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en gammel erfaring at hvis man varmede et drivhus op med direkte afbrænding med f. eks. petroliumsbrændere istedet for centralvarme rør, så gav den afgivne CO2 øget vækst.vh mogens

  • 7
  • 0

"Nibio har tidligere udviklet et produktionssystem til helårsproduktion af tomater og agurker. Dette giver et ekstremt højt udbytteniveau på 120 kg pr. m² om året for tomater.

»Med ECS-systemet og videre optimering af tomatproduktion kan vi opnå 150 kg pr. m² om året."

Men hvordan smager de tomater? Mine hjemmedyrkede, langsomtgroede, udendørs tomater smager enormt meget bedre end dem fra drivhusene.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten