Drikkevandsboringer nær skifergasbrønde er smækfyldt med tungmetaller

5. august 2013 kl. 05:4312
Drikkevandsboringer nær skifergasbrønde er smækfyldt med tungmetaller
Illustration: Erik Holm.
Flere vandboringer nær skifergasbrønde i Texas indeholder tungmetaller langt over de tilladte grænseværdier, viser uafhængig undersøgelse af Barnett-skiferen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der er en øget koncentration af tungmetaller i vandboringer nær områder, hvor der indvindes naturgas i det nordlige Texas, fremgår det af en ny, uafhængig undersøgelse.

I debatten for og imod indvinding af skifergas skorter det sjældent på heftige udmeldinger. Mens tilhængerne forsikrer, at indvindingen af gassen er sikker, klager modstanderne over ild i vandhaner og mystiske sygdomme. Sjældent er udmeldingerne baseret på videnskabelige data.

Nu kommer så et fuldstændigt uafhængigt studie, der ikke har modtaget økonomisk støtte fra nogen af siderne, og som bidrager til at øge niveauet af viden om de mulige miljøkonsekvenserne ved indvinding af skifergas på land.

Det er kemikere fra University of Texas, Arlington, der har kastet sig over at undersøge påstande om drikkevandsforurening. Ifølge forskerne er der dokumentation for øgede forekomster af tungmetaller nær de områder, hvor der indvindes naturgas fra Barnett-skiferformationen i det nordlige Texas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Texas-forskerne har analyseret prøver fra 100 private drikkevandsboringer i og omkring Barnett-formationen samt lokationer, der lå mindst 14 kilometer fra faciliteter til gasproduktion.

Desuden er prøverne fra drikkevandsboringer blevet sammenlignet med historiske data, fra før gasproduktion tog fart i området.

Betydeligt højere indhold af tungmetaller

Undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science & Technology, viser, at der gennemsnitligt er et betydeligt højere indhold af tungmetaller i drikkevandsprøver taget inden for en radius af tre kilometer fra gasproduktionsanlæg.

I flere tilfælde oversteg mængderne af arsen og strontium de tilladte værdier fra de amerikanske miljømyndigheder, EPA. Eksempelvis var der i 29 af de 100 prøver over 10 mikrogram arsen pr. liter, hvilket også er grænseværdien i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arsen, barium, strontium og selen er naturligt forekommende i området. Blandt andet var der arsen i 99 ud af de 100 prøver.

Men ingen af drikkevandsprøverne uden for de aktive indvindingsområder viste et tilsvarende højt niveau, konkluderer forskerne fra UTA, mens en enkelt prøve inden for tre kilometer-zonen viste et indhold på 161 mikrogram arsen.

Forskerne oplyser, at der blev der fundet selen i 10 af de 100 prøver, og at de alle lå inden for tre kilometer-zonen. Strontium blev fundet i næsten alle prøver inden for zonen - i flere tilfælde i koncentrationer langt over de tilladte værdier. Endelig blev der fundet ethanol og metanol i flere prøver fra Barnett-området, skriver forskerne med kemiprofessor Kevin Schug i spidsen.

Endnu ingen forklaring

Undersøgelsen giver intet svar på, hvad årsagerne er til de øgede forekomster af tungmetaller nær brøndene. Som alle gode forskere peger UTA-forskerne først og fremmest på behovet for yderligere forskning, men der kommer alligevel et par gisninger, blandt andet i den lokale Dallas Observer.

Her peger eksperterne på forskellige årsager. Herunder industrielle uheld som fejl i gasbrønde, mekaniske vibrationer fra boringer, der kan have påvirket partikler i misligholdt brøndudstyr, samt påvirkninger fra reducerede vandmængder i undergrunden, i forbindelse med at store mængder vand er pumpet op til hydraulisk frakturering

Undersøgelsen er et stærkt element i debatten for/imod skifergas, men har en svaghed, erkender Kevin Shug. De historiske data mangler sammenlignelige data, når det gælder indholdet af stoffer i drikkevandet.

Det bliver der dog rådet bod på i kommende undersøgelser, understreger han over for Dallas Observer. En udbygning af Cline-skiferformationen i Texas er undervejs, og her har forskerne fået data fra 60 boringer, før gasproduktionen tager fart.

Resultatet af de undersøgelser vil vise sig i løbet af de kommende år.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
14. september 2013 kl. 10:33

Ja - vores undergrund er vist meget ens. Derfor kunne mere viden fra Polen være interessant. (mon ing.dk kunne lave en link oversigt over Polske data og rapporter)

Hvis de i Polen har erfaringer vi kan have gælde af her i DK, så kunne et "par spørgsmål i folketinget" måske frembringe et OPDATERET officielt notat om Polsk status og miljø erfaringer ? ( måske en politiker kunne stille et spørgsmål ?)

11
14. september 2013 kl. 10:21

Jeg har indtrykket af, at Polen ikke har den administrative kapacitet til at håndtere det store 'fracking-rush' der var lagt op til. Selv om Polen måske har viljen til at følge den vestlige 'tungen-ud-af-halsen'-markedsøkonomi, så er der måske alligevel en østeuropæisk sindrighed/omtanke tilbage. Det løser desværre ikke deres tunge afhængighed af kul. Jeg googlede: billeder/european zechstein geology ... der er der et klart indtryk af vores fælles geologiske fortid.

10
14. september 2013 kl. 09:48

Normalt mener jeg Statoil har et godt renomé. At de i Norge løbende ser kritisk på virksomheden er også godt.

Om det også går godt i Polen, ved jeg ikke. De har boret meget og mange firmaer har været med i starten og vist kun en mindre del er tilbage i dag.

Min umiddelbare vurdering er, at den Polske undergrund nok ligner den Danske undergrund meget, hvorfor en stor fokus på Polen ville have været bedre den den store fokus som bla. ing.dk har haft vedr. USA.

Tidligere læste jeg et sted at et folketingsudvalg skulle på Studietur til Polen i dette efterår, men jeg har ikke hørt om det på det seneste. Er der læsere der nyt vedr. Polen ?

6
6. august 2013 kl. 16:25

allerede ved at gå af ballonen i USA..

https://www.resilience.org/stories/2013-07-18/the-shale-gas-revolution-is-it-already-over

Hvis ikke man bibeholder den høje rigcount falder produktionen lynhurtigt. Jeg har set tal, som indikerer 95% reduktion efter 5 år.

Jeg skal da lige love for at det er mange huller hele tiden, som skal laves.. Naturligvis er det en god idé at gøre i et landbrugsland, hvor befolkningen får for billigt godt vand fra undergrunden....

Og BNP bliver jo kun bedre af at folk skal købe dyrere vand når grundvandet er ødelagt i tilstrækkelig grad.. Det må gøre både økonomer og politikere helt våde i bukserne af glæde at se den fremtid.

5
5. august 2013 kl. 21:44

Alt andet lige kunne den brede offentlighed måske acceptere en usikkerhed mod en garanti for, at gassen bliver modsvaret af en reduktion af kul i energi-mixet. naturalgaseurope som Troels Halken refererer til angiver Exxon som transparent mht. materialer og metoder. Det er dog et godt udgangspunkt for en saglig debat. En sikker og detaljeret geologisk tolkning af et aktuelt område må være både nødvendig og udslagsgivende. Jeg giver ikke så meget for den amerikanske furore. At bore et par tusinde brønde før man kommer på at tage vandprøver 'før' for at have et sammenligningsgrundlag 'efter' .. er så liberalt og udansk at det ikke tåler sammenligning med vores lovgivning/forsigtighed. (Som jeg altså kender Danmark.) Danske geologer/vandværker véd godt, hvad der kan ske når man 'prikker hul' på et reservoir så det bliver iltet (ikke for det gode for vandet). Jeg véd ikke, hvor mange reducerede metal-forbindelser der er vandopløselige (som FeO), men en skiffer er stærkt reduceret. Et skud fra hoften skal være, at overgangen mellem Jura og Kridt har et vist olie-genererende potentiale i Nordsøen. Hvis det er samme lag som 'frackes' har det måske en uheldig nærhed til en mulig stor hydraulisk konduktivitet i kridtet ... men det er gætværk.

3
5. august 2013 kl. 17:18

De undersøgelser kan sagtens bruges til noget, fx at undersøge hvad der får niveauet af tungmetaller til at stige og så eliminere det, fx bedre brønd integritet, og/eller sørge for at der laves planer for at flytte drikkevandsboringer som er inden for 3 km af en skiffergasbrønd, så man tager højde for problemet fra starten.

I Tyskland har man brugt fracking på landjorden siden 1955, uden problemer, så når man gør det rigtigt, behøver det ikke være problematisk.

https://www.naturalgaseurope.com/germanys-advancing-shale-plays-3581

Vh Troels

2
5. august 2013 kl. 11:04

Hvis de Polske skifergas lag, mere ligner de danske, kunne tilsvarende oplysninger fra Polen også være interessante.

Måske folketingsudvalget ser på dette emne, under deres vist planlagte tur til Polen.

1
5. august 2013 kl. 10:44

nu skal vi se hvor langt tid der går før vi skal læse .... Jamen de undersøgelse kan man ikke bruge til noget PGA Bla Bla Bla Bla