Drikkevandet er under pres: Nu skal Miljøministeriets pesticidkontrol kulegraves
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Drikkevandet er under pres: Nu skal Miljøministeriets pesticidkontrol kulegraves

Illustration: Arkivfoto

Det danske drikkevand er under pres. Hver tiende vandboring indeholder sprøjtegiftrester over grænseværdien, viste en opgørelse sidste år. 400.000 københavnere drikker vand med pesticidrester. For blot en uge siden afslørede målinger 75 nye pesticider i grundvandet, og i Egedal henter borgerne deres drikkevand fra tanke.

Mange af de fundne pesticidrester stammer fra sprøjtegifte, der har været forbudt at bruge i mange år. Men hvert år giver Miljøministeriet også særlige dispensationer til landmænd, så de får lov at bruge ellers forbudte eller ikke godkendte pesticider på deres marker og plantager.

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

Nu har Rigsrevisionen - Folketingets uafhængige revisionsmyndighed - fundet den helt store lup frem. De skal endevende Miljøministeriets kontrol med grundvandet og forvaltning af pesticiddispensationer. Det viser dokumenter, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Overvågning og dispensationer

Baggrunden for undersøgelsen er ifølge Rigsrevisionens dokumenter, at der flere gange i løbet af 2017 og 2018 er fundet pesticidrester over grænseværdien i drikkevandsboringer.

Det er derfor, at Rigsrevisionen vil finde ud af, om Miljøministeriet sørger for, at grundvandet bliver overvåget tilstrækkeligt. På samme måde skal revisionsmyndigheden finde ud af, om ministeriet har fulgt op på alle de advarsler, de har fået om dokumenterede fund af pesticider i grundvandet. Det vil Rigsrevisionen gøre ved at kortlægge alle henvendelser om pesticidadvarsler og endevende, hvordan ministeriet har behandlet de henvendelser.

Læs også: Forbudt ukrudtsmiddel vendte hurtigt tilbage

Rigsrevisionen skal også undersøge, om ministeriet sikrer, at særlige dispensationer til forbudte eller ikke godkendte pesticider - såkaldte emergency authorisations - ikke udgør en risiko for grundvandet. Siden 2011 har Miljøministeriet udstedt 108 dispensationer.

Rigsrevisionen forventer at kunne afslutte undersøgelsen ved udgangen af året.

Kulegravning glæder socialdemokrat

Christian Rabjerg Madsen hilser undersøgelsen velkommen. Han er miljøordfører for Socialdemokratiet og var med til at hive den daværende miljøminister Esben Lunde Larsen i samråd om ministeriets dispensationer til forbudte pesticider i 2017.

»Jeg hilser i den grad undersøgelsen velkommen. Jeg synes, at vi under skiftende Venstre-ministre har haft en alt for lemfældig tilgang til at beskytte danskernes drikkevand. Der har været alt for mange sager de senere år med pesticider i drikkevandet,« siger han til Ingeniøren.

Læs også: Alarmerende ny opgørelse: Pesticider i fire ud af ti vandboringer

Han nævner blandt andet DMS og desphenyl-chloridazon. DMS er udbredt i hele Danmark, men især i København er det slemt: Der er fundet DMS i fire ud af 10 københavnske vandhaner. Stoffet er tidligere blevet brugt som et nu forbudt pesticid men er i dag stadig tilladt som svampedræbende middel i maling og træbeskyttelse.

Desphenyl-chloridazon er et nedbrydningsprodukt efter et sprøjtemiddel til roemarker, som var tilladt frem til 1996, og stoffet kan i dag findes over grænseværdien i hver tiende drikkevandsboring.

Læs også: Toksikolog: Pesticider i Egedal-drikkevand kan være giftige i meget små mængder

Christian Rabjerg Madsen regner med, at Rigsrevisionen vil komme med en kritisk konklusion, når undersøgelsen er færdig.

»Jeg har oplevet Venstre-ministre være for fodslæbende i beskyttelsen at danskernes drikkevand, så jeg forudser, at der vil komme en ganske kritisk undersøgelse. Jeg tror, det er nødvendigt, at vi får en diskussion om, hvordan vi kan beskytte danskernes drikkevand bedre,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det mest uhyggelige ved pesticiderresterne er, at man kan få symptomer på forgiftning, vel at mærke, hvis man drikker 20 tons drikkevand - dagligt.
Pesticider stammer da fra landbrugets sprøjtninger, så det er egentlig pudsigt at problemerne er størst i hovedstadsområdet, hvor det ikke ligefrem vrimler med landbrug.
Forklaringen som ikke givres i artiklen er da også enkelt, pesticiderne stammer fra midler der er anvendt til andre tind, et af midlerne stammer fra et svampemiddel til jordbær, som uden tvivl er avlet i private haver og i kolonihaveområder.
Svampemidler er mindre giftigt end effekten af svampeangreb i jordbættene, som udvikler svampetoxiner, så det er da fornuftigt at begrænse disse svampeangreb.

  • 6
  • 27

Fik aldrig noget svar på hvorfor et sødemiddel står på en fundliste over pesticider.
Er der gået valgkamp i det faglige?

  • 3
  • 7

Forklaringen som ikke givres i artiklen er da også enkelt, pesticiderne stammer fra midler der er anvendt til andre tind, et af midlerne stammer fra et svampemiddel til jordbær, som uden tvivl er avlet i private haver og i kolonihaveområder.

Så er det sjovt at Københavnernes haver åbenbart er koncentreret på Fyn og i Jylland!

Se kortet: https://www.msn.com/da-dk/nyheder/videnska...

Eneste belastede boring i storkøbenhavn ligger på Amager.

Så din påstand er vist skudt ned!

  • 16
  • 0

ja Købehavn har nærmest i fortiden eksproprieret vandet. I Ishøj hvor jeg kommerf ra er det tilfældet. Det er så galt, at vi i Ishøj blev begrænset i brugen af vore boringer. Det er virkelig hovedstaden mod landbyerne. I min optik er det Københavns problem og havde det været det i længere tid kunne det nok tænkes, at Københavns forurening og udsendelse direkte i pløresund var blevet ændret længe før. Der gik alt for lang tid med den forurening.

  • 3
  • 12

Rigtig meget af københavnernes drikkevand kommer fra boringer omkring markarealer i Nordsjælland. Hvor jeg bor, er der drikkevandsboringer til kbh. forsyning ca. 2 km væk- og der spøjtes omkring dem på livet løs.

  • 8
  • 1

at alle landbrugslobbyisterne herinde går i total paranoia, hver gang, der er noget om pesticider? - Er der et skyldkompleks?

Bare se f.eks. Per A Hansens indledende indlæg - det er sgu da så langt ude i hampen, at det ikke en gang giver mening at forsøge at svare på det - - -

Artiklen handler jo ikke om forurening med pesticider som sådan, men om miljøministeriets håbløse håndtering af risikovurderinger.

  • 14
  • 2

Det er vel fordi det skønnes at saccharin der måles i grundvand må være et nedbrydningsprodukt og at saccharin fra “naturlige” årsager ikke finder derned, at man finder det værd at måle for. Eller tænker du der må ligge skumle, agerbrugsfjendlige, hensigter bag?

  • 7
  • 0

Men er pointen ikke en underbygning af at den gammelkendte tyrkertro på at sprøjtegifte eller deres umiddelbare nedbrydningsprodukter ikke ville kunne nå ned til grundvandet jo ikke holder? I den sammenhæng er oprindelsen af det målte saccharin jo uvæsentlig...Det skulle slet ikke være der! Og at slå på tromme derfor kan altså godt virke som et forsøg på en afledningsmanøvre i forhold til alvorligheden af de samlede målinger.

  • 4
  • 0

Det er mere om det er miljøfremmed eller allerede findes fra naturens hånd. Dernæst vurdere om det er skadeligt og i hvilken grad. Derfor undersøges i vore nabolande kun for relevante nedbrydningsprodukter og om de er skadelige.

Der er sikkert mange andre stoffer på listen som der bør testes for, der er mere relevant. Måske nedbrydningsprodukter af nicotin eller coffein? De er måske ikke på listen?
Når vandværkerne skal teste flre stoffer, bør det så ikke kun være de relevante, og hvis der ikke er fundet spor så er det overflødigt at søge fremadrettet?

Det virker ikke som om Miljøministeriet er fodslæbende, tværtimod udvises en stor iver for at øge indsatsen. De forskellige ministre virker ikke til at bremse for indsatserne, derimod er der en stor åbenhed om arbejdet.

At der gives dispensation til brug af midler i specialafgrøder i mindre omfang, gælder jo ikke de helt gamle midler. Der er tale om afgrøder med så lille udbredelse at firmaerne ikke søger godkendelsen, men at specialagrødekonsulenter "skriver en recept" eller en såkaldt "off-label"-godkendelse. Artiklens forfatter har ikke helt forstået hvad der ligger bag "mindre brug", men der kan sikkert fås et svar fra frøfirmaerne eller L&F.

  • 1
  • 3

Dernæst vurdere om det er skadeligt og i hvilken grad. Derfor undersøges i vore nabolande kun for relevante nedbrydningsprodukter og om de er skadelige.

En del sprøjtemidler ansås for uskadelige dengang de blev brugt. Siden blev man klogere. Derfor er der god grund til at undgå alle sprøjtemidler i grundvandet, også de som med nuværende viden anses for uskadelige.

Der er sikkert mange andre stoffer på listen som der bør testes for, der er mere relevant. Måske nedbrydningsprodukter af nicotin eller coffein?

Er du nu ude efter byboerne igen? Jeg tror ærlig talt ikke at de putter kaffe i sprøjten.

Når vandværkerne skal teste flre stoffer, bør det så ikke kun være de relevante, og hvis der ikke er fundet spor så er det overflødigt at søge fremadrettet?

Det er særdeles relevant at søge bredt, ellers finder man aldrig det uventede.

  • 3
  • 0

Derfor er der god grund til at undgå alle sprøjtemidler i grundvandet, også de som med nuværende viden anses for uskadelige.


Som om grundvand og regnvand er destileret vand?
Nu nævnte jeg et, der findes naturligt i de fødevarer vi spiser. Nogle velduftende sprøjtes på huden eller i creme der smøres på huden. Et nedbrydringsprodukt drikkes i spandevis i form af diät-drikke med kulsyre.
Hvis det er skadeligt, så er den smule knapt målbare langt overdøvet af de mængder vi alle indtager frivilligt.
Igen: Giver det nogen mening i at teste for noget der findes naturligt.

De andre argumenter: Seriøst?

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten