Dreamliner på vej mod genindsættelse i juni
ANA, All Nippon Airways, et af Japans største flyselskaber, gør klar til at genindsætte sine i 17 Boeing 787 Dreamliner-fly, der i januar 2013 måtte groundes efter to brande i flyets lithium-ion-batterier.
Det kræver helt op mod 200 piloter, der skal genoptrænes til at flyve Boeings brændstofbesparende fly, fortæller en anonym kilde tæt på ANA til Reuters.
ANA vil dog starte med at bruge 787 Dreamliner-flyene som fragtfly, alene af hensyn til passagererne, der ifølge flyselskabet skal forsikres om, at de trygt kan sætte sig til rette i flyene.
Boeings Dreamliner blev efter batteribrandene ramt af et flyveforbud, der blev udstedt 16. januar i både USA, Japan og senere resten af verden. Siden da har ANA’s Dreamliner-piloter gennemgået løbende simulatortræninger, men med 787’ernes indsættelse som fragtfly skal færdighederne testes af i virkeligheden inden juni, skriver Reuters.
ANA vil ikke selv love, at alle 17 Dreamliner-fly i selskabets flåde er på vingerne igen til juni. Talsmand Ryosei Nomura siger til Reuters:
»Det betyder ikke, at vi har besluttet os for atter at flyve (med 787 Dreamliner, red.), men blot, at vi ikke har planlagt at udskyde flyvningerne.«
Boeing selv lancerede i marts et nyt batterisystem til 787’erne, dog uden at finde frem til den specifikke årsag til, hvorfor flyenes lithium-ion-batterier henholdsvis dannede røg og i et amerikansk tilfælde brød i brand. Det nye batterisystem blev testet i slutningen af marts af Boeing, der ifølge verdens største flyproducent selv forløb uden problemer.
Læs også: Dreamliners mange mareridt
- Ældste først
- Nyeste først
- Bedste først
- Login med facebook
- Opret en brugerkonto på ing.dk
- Har du allerede en brugerkonto? Log ind!
Iværksættere med vild påstand: Vi kan lade en elbil på 5 minutter
Østersø-vindpark vælger MHI Vestas vindmølle med ekstra lange vinger
Ugens job: Denne uges Ingeniør-liste indeholder 39 nye jobmuligheder
Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
Smarte kontakter skulle spare strøm, men sluger selv energien
Ny forskning: Glyphosat øger risikoen for kræfttype markant
Eksperter efter demobyggeri: Stil skrappere energikrav til byggeri
LED-lys på vejene kan spare 2.000 ton CO2 om året
Skulle lokke bilister over i toget: Droppet infotavle kunne »skabe farlige situationer«
Spørg Fagfolket: Hvorfor ruller rulletrapperne omvendt på Nørreport Station?

- Scandic Kødbyen