Dramatisk fald i sommerfugle: 'Nu bør alarmklokkerne ringe'
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dramatisk fald i sommerfugle: 'Nu bør alarmklokkerne ringe'

Sommerfuglen Common Blue er ikke så almindelig mere. Illustration: Chris van Swaay

Hvis du syntes, der var flere sommerfugle, dengang du var barn, så har du helt ret. Siden 1990 er antallet af sommerfugle på græsland i Europa faldet med næsten 50 procent, og nedgangen er formentlig begyndt længe før, fremgår det af en rapport fra Det Europæiske Energiagentur.

Savnet af de mange farverige insekter er dog ikke det eneste problem. Sommerfuglenes forsvinden er nemlig en indikator på økosystemernes tilstand i Europas græsområder.

»Denne dramatiske nedgang i græslandets sommerfugle bør få alarmklokkerne til at ringe - helt overordnet skrumper Europas levesteder. Hvis vi ikke evner at bevare levestederne, risikerer vi at miste mange arter for evigt,« lyder advarslen fra energiagenturets direktør, Hans Bruyninckx.

I undersøgelsen kaldet 'The European Grassland Butterfly Indicator: 1990-2011', blev 17 sommerfuglearter undersøgt, og det kunne blandt andet konstateres, at den almindelige blå sommerfugl (Polyommatus icarus) er ved at gå fra almindelig til ualmindelig.

Landbrug og tilgroede græsområder truer sommerfuglene

Årsagerne til sommerfuglenes nedgang er især intensivt landbrug, der efterlader landområder som en slags biologisk ørken med en dominerende planteart og stort set ingen biodiversitet. Omvendt er sommerfuglene også truet af, at våde eller bjergrige græsområder er blevet forladt og nu står overgroet med træer eller buske.

I nogle områder i Nordvesteuropa er sommerfuglene så pressede, at de kun har mulighed for at leve i våde eller bjergrige områder, vejgrøfter, langs jernbanestrækninger eller i byområder.

Undersøgelsen af sommerfuglene er gennemført i 19 lande med hjælp fra tusindvis af professionelle sommerfugleeksperter og frivillige, der har talt sommerfugle på 3.500 strækninger overalt i Europa.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sommerfuglen er smuk og nyttig men larven er et skadedyr, og jordbruget gør alt for at udrydde sådanne skadedyr med pesticider, så det er ikke underligt at bestanden svinder. Mere økologisk jordbrug er måske løsningen?
Udviklingen gør livet vanskeligt for sommerfugle- og frimærke-samlere.

  • 3
  • 3

"Jeg er med på at intensivt landbrug presser dem væk, men jeg læser det lidt som om at mildt landbrug med græssende køer og får er bedre end hvis naturen får frit spil?"

Ja. Det gælder ikke bare sommerfugle, men også mange andre arter.

"Sommerfuglen er smuk og nyttig men larven er et skadedyr, og jordbruget gør alt for at udrydde sådanne skadedyr med pesticider, så det er ikke underligt at bestanden svinder. Mere økologisk jordbrug er måske løsningen?"

Økologerne har også lov at bruge midler mod sommerfuglelarver. F.eks. insektsæbe og det biologiske middel Bacillus thuringensis. Ukrudtet i de økologiske marker vil dog gavne sommerfuglene indtil lugerobotterne bliver bedre.

Måske kunne almindelige husejere også gøre lidt mere. Plante et par sommerfuglebuske måske? Jeg synes der har bredt sig en kedelig tendens til at brolægge så meget af haven som muligt.

  • 8
  • 0

og sommerfuglene er en glimrende indikator herpå.
"Sommerfuglenes forsvinden er nemlig en indikator på økosystemernes tilstand"
De er relativt nemme at finde og tilpas sårbare, og så elsker de fleste mennesker jo sommerfugle.
Der er ingen tvivl om at økologisk landbrug vil gavne dem gevaldigt, marker dyrket økologisk er trods alt noget mindre monokulturrelle. Udover truslen fra dyrkningen af monokulturer er en væsentlig trussel fragmentering af leveområder når dyrene ikke kan bevæge sig fra et egnet habitat til det næste, det må vi håbe randzone-politikken kan ændre lidt på. Hvis den bliver overholdt. Jeg håber inderligt at politikere europa over vil indse det fornuftige i at styre formen af fredede områder i stedet for udelukkende at se på størrelsen. Ligesom de har gjort i vestlige nord-amerika med stor succes for ulve og bjørne primært og rensdyr, elge og rovfugle sekundært.

  • 1
  • 1

@ Allan Astrup Jensen:

Mere økologisk jordbrug er måske løsningen

Økologisk jordbrug kan være en del af problemet ...

En ting som formodentlig kan påvirke sommerfuglene i naturen er anvendelse af biologisk bekæmpelse af larver ved udsætning af levende bakteriestammer mv. f.eks. af arten Bacillus thuringiensis, som især anvendes i det økologiske jordbrug/gartneri. Bacillus thuringiensis angriber og dræber sommerfuglelarver og andre insektlarver. Når nye bakteriestammer indføres og udsættes vil de indførte stammer kunne brede sig ud i den vilde natur og udslette vore danske sommerfuglearter – det er måske allerede sket …

Paradoksalt nok må de levende stammer af Bacillus thuringiensis netop bruges i økologiske jordbrugs-sammenhænge.
I det økologiske jordbrug er det tilladt at udsætte en lang række andre levende organismer som dræber insekter mv. Se http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om... side 156 .

Det er i praksis indførte organismer, der er årsag til økologiske katastrofer og dermed den største trussel mod naturen. Store naturværdier ødelægges således af indførte organismer: elmesygen har udryddet alle de store elmetræer i naturen, askens visnesyge er i færd med at udrydde alle asketræerne (Livets Træ), en indført minerlarver dræber langsomt kastanjetræerne, og der er stor risiko for at egetræerne også snart vil blive udryddet når træflis importeres til kraftværkerne fra døde egeskover der er ødelagt af egens visnesyge - og i naturen breder importerede plantearter som f.eks. rynket rose, bjergfyr, kæmpebjørneklo, contorta-fyr sig og kvæler de hjemhørende blomstrende plantearter ...

Det er vigtigt at få undersøgt om det økologiske jordbrugs anvendelse og udsætning af levende mikroorganismer mv. er involveret i tilbagegangen i sommerfuglearterne.

  • 8
  • 2

marker dyrket økologisk er trods alt noget mindre monokulturrelle.

Så på økologiske marker har man korn, kartofler, roer, majs osv. på samme mark. Det er ikke en pind forskel på hvad der er på markerne. Den største forskel er måske at der dræbes mange hareunger, råkid og lignende på de økologiske marker, lige som i "gamle dage" da man også hele tiden skulle ud med maskinerne for at rense for ukrudt. Det var den gang et stort kritikpunkt mod landbruget - de slog dyr ihjel. Kald det økologisk og alt er tilladt.

Udover truslen fra dyrkningen af monokulturer er en væsentlig trussel fragmentering af leveområder når dyrene ikke kan bevæge sig fra et egnet habitat til det næste

Denne fragmentering sker naturligvis ikke på økologiske marker, eller?

Hvis vi vil have landbrug, der ikke er presset til hele tiden at være 110 % effektive, så er der én vej. Giv en højere pris for landbrugets produkter, det betyder at i butikkerne stiger prisen endnu mere. Vil vi det, nej vi vil ikke.
Derfor kan jeg ikke lade være med at få kvalme over den dobbeltmoral, der næsten altid er i debatten om landbruget.

Nej jeg er ikke landmand, og har aldrig boet på en gård.

  • 8
  • 5

Sommerfuglen er smuk og nyttig men larven er et skadedyr, og jordbruget gør alt for at udrydde sådanne skadedyr med pesticider, så det er ikke underligt at bestanden svinder. Mere økologisk jordbrug er måske løsningen?


Kun meget få dagsommerfuglelarver er skadedyr - og da slet ikke den viste.
Derimod er en række ugler - som også er en slags sommerfugle, men det er ikke dem man mener - leverandører til adskillige skadevoldere i landbrugsafgrøderne.
Mange sommerfugle er afhængig af naturarealer hvor der er megen føde. Sommerfugle har ikke meget at gøre i landbrugsafgrøder, der er ikke meget de kan bestøve. Hvorfor ikke regulere lidt på naturarealerne, så der kan fremelskes planter, som nogle af de smukkeste og mest sjældne sommerfugle kan trives?
Problemet er at de mange velmenende biologer kender alt for lidt til landbrugsdrift, hvorfor ikke interessere sig lidt mere for haveejernes adfærd. Det er her sommerfuglene hører hjemme - ikke ude på kornmarken hvor kornblomsterne (!) gror.

  • 7
  • 5

...de dårlige og sårbare jorder til natur/biodiversitet/herlighedsværdi, og dyrk de gode jorder mere intensivt.

  • 2
  • 1

Problemet er at de mange velmenende biologer kender alt for lidt til landbrugsdrift, hvorfor ikke interessere sig lidt mere for haveejernes adfærd.

Jeg er faktisk lidt enig. Enhver kan grave noget af sin græs-monokultur op og erstatte den med et blomsterflor. Nu om dage sælger de fleste discountbutikker frø og planter om foråret og efteråret, så formedelst et par 100 kroner kan man sagtens få dækket 50 kvm med masser af spændende blomster. En et-årig blanding der rækker langt, kan typisk erhverves for 10-20 kroner. Jeg har hvert år masser af gæster i form af svirrefluer, humlebier, sommerfugle og forskellige former for biller.

Det er tillige hurtigere og lettere at passe end en græsplæne der skal slås hver uge i sæsonen for at være pæn.

Men i det store hele er det dog et spørgsmål om havearealerne er store nok til at gøre en nævneværdig forskel?

  • 3
  • 0

Hvad gør man med en tønde land - naturen fik lov at bestemme, nu har vi en mangfoldighed af biodiversitet: Sommerfugle i hobetal/bier/frøer/fugle/hjorte/et væld af insekter og you name it, grænsende op til landbrug hvor der udover korn ikke synes at være andet end mus og rotter. Men et naturområde kan/skal ikke sammenlignes med landbrug.
Sommerfuglen er en sart kortlevende skabning, som er glade for visse bestemte planter - og (i følge Nexø sommerfugleparks ejer) - ikke glade for kemisk bekæmpelse (skadedyr/plantesygdomme): "Troede ikke på det der økologi, men da sommerfuglene døde i parken blev jeg tvunget til at prøve det. Det virker fortrinligt, og nu er jeg leverandør til de øvrige sommerfugleparker".

  • 3
  • 1

** Vi risikerer at miste en lang række arter for evigt, hvis vi ikke beskytter græsområder i Europa mod intensivt landbrug, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur. **

Problemet er godt beskrevet, men hoved grunden må være at der forsvinder mange blomstrende planter. Da jeg var i skolealderen var græsområderne ved Eideren noget der var fyldt med forskellige blomster. Da jeg så i 1992 tog ud til disse steder ved Eideren var der kun en dominerende "grønsag" som sommerfugle er ret ligeglad med, nemlig græs... hele den meget varierende blomstrende natur var forsvundet til fordel for græsset... engkarse arterne, forglemmigej, guldblomme, nellikeurt, smørblomsterne var stort set forsvundet, ja selv mælkebøtterne var der færre af, fordi græsset blev gødet for at høste hø til dyrene... naturen omkring Eideren har været kedeligt lige siden... men alle steder i skellene var der masser af kvælstofelskende brændenælder. Det er efterhånden et gammel problem der omtales her.

  • 3
  • 0

Rigtig mange sommerfuglearter lever i larvestadiet udelukkende på bestemte kål, tidsel eller nælder. At kalde dem for "skadedyr" fordi de har denne levevis er således en sandhed med modifikationer. Specielt fordi kålgartnere over hele landet for længest har lært, at beskytte deres afgrøde med finmaskede net.

En virkelige trussel mod bier og sommerfugle - og i øvrigt biodiversiteten generelt - skal til gengæld findes i den intensive brug af pesticider i den ordinære kornproduktion og ikke mindst ved brugen af sprøjtemidler i juletræsplantager.
Endelig er det ikke uden betydning, at den danske skovlov umuliggør etablering af græsenge med minimalt dyrehold i fredskov. (skovenge findes alle vegne i vores nabolande) Herved tilskyndes skovejere til dyrkning af monokulturer, der på papiret giver mere skovvækst i Danmark, men i virkeligheden forringer biodiversiteten markant.

  • 2
  • 1

Endelig er det ikke uden betydning, at den danske skovlov umuliggør etablering af græsenge med minimalt dyrehold i fredskov.

Orkanen i 1999 skaffede da en del lysninger, hvor bl.a. tidsler og brændenælder kunne finde vej. Men enig i at skovloven gør det ulovligt at oprette permanente lysninger(skovenge).

En virkelige trussel mod bier og sommerfugle - og i øvrigt biodiversiteten generelt - skal til gengæld findes i den intensive brug af pesticider i den ordinære kornproduktion og ikke mindst ved brugen af sprøjtemidler i juletræsplantager.

Hvorfor skulle kornproduktionen være en trussel? Hvordan med raps, der jo er en type kål?
Der mangler dokumentation for hvad problemet er.

  • 2
  • 2

Orkaner skaffer lysninger - korrekt, men de bliver hurtigt plantet til igen, og for at sikre optimal vækst sprøjtes der op til seks gange årligt.

Man kan så spørge sig selv om, hvorfor det burde være muligt at etablere permanente lysninger, men en ændring af skovloven - eller administrationen af den eksisterende, kunne gøre det mere attraktivt for mindre lodsejere at etablere skovenge til eksempelvis hobbybrug af vildt eller skovheste.
Dette ville både mindske den storskovdrift, der, på linje med landbrugsdriften, skaber biodiversitetsørkener", og samtidig gøre det mere attraktivt for familier at bosætte sig i skovene.

Jeg er ikke biolog - indrømmet, men sammenligner du en økologisk kornmark med en konventionel, behøver du ikke være forsker for at se, hvor planter og insekter har de bedste betingelser. Men du har helt ret i, at også sprøjtning af konventionel raps også gør livet surt for insekterne.

  • 2
  • 1

hele den meget varierende blomstrende natur var forsvundet til fordel for græsset... engkarse arterne, forglemmigej, guldblomme, nellikeurt, smørblomsterne var stort set forsvundet

Årsagen til at de kragtigtvoksende græsser mv. dominerer og fortrænger f.eks. de svagtvoksende planter med smukke blomster (planter har smukke blomster for at tiltrække insekter som f.eks. sommerfugle) er tilsyneladende at de kraftigvoksende græssers vækst fremmes af plantetilgængeligt kvælstof som tilføres naturområderne med luft og nedbør.
Kilderne er her forbrænding, industri og landbrug. Hovedparten kommer fra udlandet og ca. en trediedel kommer fra dansk landbrug.
I forbindelse med landbruget er det især fordampning fra oplagret og udbragt gylle der er problemet, mens anvendelse af handelsgødning (kunstgødning) normalt ikke giver de store problemer med afdampning af kvælstof (eller forurening af vandmiljøet).
Da Regeringen ønsker at fremme økologisk jordbrug, hvor den udbragte gødning udelukkende kommer fra gylle o.lign., er der stor risiko for at Regeringens miljøpolitik og satsning på økologisk jordbrug vil forværre situationen for sommerfuglene og de sjældnere planter i naturen - blomsterplanterne i naturen vil forsvinde.

Løsninger på problemet kan være at slå græsset/vegetationen på naturarealerne OG opsamle det afslåede materiale og derved fjerne næringsstofferne fra naturarealerne mens en mindre virkning kan fås ved at lade arealerne afgræsse med dyrearter der producerer meget kød, uld eller mælk, og i den forbindelse fjerne næringsstoffer i form af uld, mælk og kød fra slagtede dyr.

Muligvis kan anvendelse af alleopatiske stoffer, herunder ugiftige selektive herbicider, i vigtige naturområder/-typer også være et brugbart redskab til at undertrykke væksten af de kraftigvoksende græsser og andre planter der reducerer biodiversiteten i de vigtigste naturområder.

Allerbedst vil det være hvis vi satser på de landbrugsformer der giver mindst forurening pr kg høstet korn mv. En satsning på lavproduktivt økologisk jordbrug betyder at vi får økologiske produkter, men at den biologiske mangfoldighed i den vilde natur går tabt ....

  • 1
  • 2

Men du har helt ret i, at også sprøjtning af konventionel raps også gør livet surt for insekterne.

Det var nu ikke det jeg skrev, men det kunne sikkert misforståes. Kålsommerfuglen lever fint i Rapsen, det samme gør bierne, billerne, edderkopper, hveps, fluer og myg.
Mine bier står midt i et område med ca. 100 ha konventionel raps, så jeg er skam opmærksom på biodiversiteten. I kornet har jeg set flere flokke agerhøns, foruden en del andre fugle. Harerne trives også.
Der er ikke den store forskel på økologisk dreven jord og konventionelt dreven jord. Specielt er der meget lidt forskel i markdriften på kvægbrug.

  • 3
  • 1

Du argumenterer vist ud fra følelserne. Økologisk dyrkede marker er mindre monokulturelle, og når de er det bidrager de mindre til fragmenteringen. Årsagen er simpel - øg mængden af tilgængelig nitrogen og du sænker diversiteten. En simpel økologisk naturlov. At den atmosfæriske nitrogen betyder afledning i størrelseorden 15Kg/hektar og mange meget diverse områder har lavere tålegrænser er jo bare en afledt negativ virkning af kke økologisk drift (blandt andre kilder selvf.).

  • 4
  • 1