Drænrørs-opfinder vil købe den truede Mårup Kirke

12. august 2008 kl. 07:1915
Poul Jakobsen, som står bag nogle omstridte drænrør til kystsikring, har stiftet en forening, der vil købe Mårup Kirke i Nordjylland. Så skal kirken reddes fra havet ved at pumpe 100.000 kubikmeter sand ind på stranden foran kirken, og stranden skal stabiliseres med drænrør, som ifølge to professorer er virkningsløse.
Artiklen er ældre end 30 dage

Mårup Kirke nord for Løkken kan ende med at komme i private hænder og forsøgt reddet fra de altfortærende bølger med en omdiskuteret kystsikringsteknik. I hvert fald hvis det står til Skagen-opfinder Poul Jakobsen, som har stiftet Foreningen Mårup Kirkes bevarelse.

»Det kan ikke være rigtigt, at i en krig mellem Skagen Innovation Centre (Poul Jakobsens firma. Red.) og Kystdirektoratet skal en kirke styret i havet. Vi vil derfor købe kirken og privatisere den,« erklærer Poul Jakobsen.

Skov- og Naturstyrelsen ejer i øjeblikket den 800 år gamle kirke. Ifølge Poul Jakobsen har Fredningsnævnet for Nordjylland givet en forhåndsgodkendelse til projektet i august 2007, men beslutningen om købet blev truffet på et møde 6. august.

Poul Jakobsen er derfor i øjeblikket i færd at med at skrive et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) med en anmodning om det usædvanlige køb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Selvfølgelig kan man købe kirke Mårup Kirke. Den har tidligere været i privat eje, for eksempel lige efter den blev bygget,« siger Poul Jakobsen.

Hvad vil I gøre, hvis det lykkedes at købe kirken?

»Så gennemfører vi et kystbeskyttelsesprojekt baseret på indpumpning af 100.000 kubikmeter sand foran kirken og så stabilisering baseret på Skagen Innovation Centres drænrør. Foreningen har allerede tegnet 9 firmaer og har 12 medlemmer. En stor del er slægtninge efter folk begravet i Mårup Kirke. Blandt andet V.A. Jacobsen, som var formand for Fremskridtspartiet i mange år - hans oldeforældre ligger begravet i Mårup Kirke,« siger Poul Jakobsen.

Hvor meget er I villig til at betale?

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det vil koste 500.000 kroner at nedbryde kirken, så vi har tilbudt at betale omkostningerne ved at omskøde kirken, således at den og kirkegården kan bevares. Derefter søger vi så bagefter private fonde om 6,6 millioner kroner, der er det totale beløb til kystbeskyttelsen,« siger Poul Jakobsen.

De omtalte drænrør er opfundet af Skagen Innovation Centre og har været kernen i en årelang strid og forsøg til 7,7 millioner kroner. I juni fremlagde professor Hans Burcharth fra Aalborg Universitet og professor Jørgen Fredsøe fra DTU to rapporter med et enslydende budskab:

»SIC-drænsystemet har efter eksperternes vurdering ikke en tilstrækkelig effekt til at være egnet som kystbeskyttelsesmetode.«.

Poul Jakobsen har protesteret over rapporterne. Han hævder, at det datagrundlag, som ingeniørfirmaet Grontmij Carl Bro leverede, var behæftet med over 100 fejlberegninger. De to professorer har erklæret, at det materiale ikke rokker ved deres konklusioner.

Flere politikere fra Folketingets Trafikudvalg har bebudet, at de enten ønsker en ny rapport eller flere forsøg. Transportminister Carina Christensen (K) har lovet at tage stilling til sagen efter sommerferien.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
13. august 2008 kl. 21:33

Der kan da ikke herske tvivl om, at Poul Jkobsens motiver er relle nok: Markedsføring. Kan han redde en så (kystsikringsmæssigt) berømt kirke, er pengene godt givet ud - på en fysisk håndgribelig showcase og oven i det en masse gratis markedsføring.

Og da sagen oven i købet vil være til glæde for de, som af andre grund ønsker kirken bevaret, får jeg egentlig ikke ondt i den bageste del af kroppen over dette.

Men man kunne selvfølgelig håbe, at et firma med speciale i flytning af bygninger, kunne overvejes at byde over ;-)

14
13. august 2008 kl. 20:16

Her tager du nok grueligt fejl på flere områder. For det første er kirken placeret i et fredet område, hvor enhver form for kystsikring kræver godkendelse af blandt andet Fredningskommissionen. Og selv om Poul Jakobsen hævder, at han har en forhåndsgodkendelse, bliver det en lang proces. Og det er godt, for der er ikke mange steder, hvor det er muligt at betragte naturens gang. Det er jo i virkeligheden det, der er fascinerende og som tiltrækker mange turister. Nu går det så ud over Mårup Kirke (og nogle sommerhuse med særdeles god havudsigt), og det må vi lære at acceptere. Vi mennesker skal ikke altid forme naturen, som vi syntes, men lære at se det smukke i den vilde natur. Og med hensyn til det økonomiske så tager du helt sikkert også fejl, for Poul Jakobsen etablerer formentlig ikke hans såkaldte kystsikring for kirkens skyld. Han har en helt klar økonomisk interesse i projektet, for med en pris på 6,5 mill. skal der nok blive et ganske pænt overskud ud af dette projekt også. Og mon ikke fonden regner med en betragtelig medfinansiering fra offentlige kystsikringsmidler?

13
13. august 2008 kl. 16:53

Jeg forstår ikke hvorfor så mange virker ophidsede og forargede over projektet. Hvis en privat fond køber kirken og sikrer den, er det vel i sig selv en udemærket ting. Hvis en tvivlsom teknologi til kystsikring afprøves i stor skala i processen er det fantastisk. Vi kan uden at spilde flere skattekroner få endnu en afprøvning af teknikken, og hvis den (mod forventning) viser sig at virke, er det super. I modsat fald har det ikke kostet mig en krone.

Jeg ønsker PJ og fonden held og lykke med projektet.

12
13. august 2008 kl. 10:06

Det nederste af skrænten og havbunden består af ler, der er ikke nogen strand neden for kirken. -Så hvorfor taler I om kystsikring med sand?

PS. "Drænrørs-opfinder"... Måske et bedre navn end udligningsrør, for de rør kan ikke andet end dræne penge, haha ;)

11
13. august 2008 kl. 00:11

Omkring Mårup Kirke ligger der en kirkegård, hvor den seneste begravelse har fundet sted i 1994 på familiens Tofts gravsted nord for Kirken.</p>
<p>Vi har derfor mange indmeldelser i foreningen Mårup Kirkes bevarelse fra familierne, som har forfædre begravet på kirkegåden.

Så flyt de jordiske rester.

Bare det gøres med respekt; når det er godt nok for Kejserinde Dagmar af Rusland at blive flyttet til Sankt Petersborg, så kan det vel også bruges for almindelige dødelige.

Hellere det end en Sisyfos-kamp mod naturen, der skal forurenes med tonsvis af plasticrør.

10
12. august 2008 kl. 23:14

kan man få hvis man finder en leverandør af måske 200 m drænrør man lægger i "havstokken" og forbinder til en dykpumpe, der drives af den gratis overskudsstrøm som DONG (staten) donerer når det stormer (og netop da eroderer). Pumpen må da også gerne køre når ebbeperioden er aktiv (faldende vandstand). Sandet bliver så suget mod "havbunden" med en aflejringshastighed man vil tro er løgn.

Sammenligner man med uddybningsfrekvensen ved hav-badeanstalter, så bliver man målløs over hvad der foregår.

9
12. august 2008 kl. 19:44

Som tidligere nævnt er det en meget god ide, at man sætter sig ind i tingene inden man skriver på denne side.

Omkring Mårup Kirke ligger der en kirkegård, hvor den seneste begravelse har fundet sted i 1994 på familiens Tofts gravsted nord for Kirken.

Vi har derfor mange indmeldelser i foreningen Mårup Kirkes bevarelse fra familierne, som har forfædre begravet på kirkegåden.

Pressen har desværre været meget dårlig til at beskrive de faktuelle forhold omkring Mårup Kirke.

Der er jo ingen ved sine fulde fem, som vil acceptere at ens forfædre ligger ned af en 47 meter bred skrænt og efterfølgende samles op af tyske turister, som er på besøg på Vestkysten.

SIC metoden stoppede erosionen ved Mårup Kirke i perioden 1999 - 2005.

De faktuelle forhold er beskrevet på vor hjemmeside www.shore.dk

Med venlig hilsen

Poul Jakobsen

8
12. august 2008 kl. 17:54

Provokerende overskrift måske, men først og fremmest er Mårup Kirke ikke specielt bevaringsværdig, og dernæst vil den blive et langt større tilløbsstykke hvis man rent faktisk lader den styrte i havet når og hvis skrænten engang er tilstrækkelig slidt.

Tænk på at kirken udelukkende er en seværdighed fordi den ligger tæt på kanten - og tænk så på hvor en stor seværdighed det vill være hvis det bliver "denne sommer man kan se den styrte over kanten" - og tænk igen på hvor inderlig ligegyldig den vil blive, hvis der etableres et eller andet system der afholder skrænten fra at blive ædt af havet.

Hvis Poul Jakobsen køber kirken, og det lykkedes ham at stoppe kysterosionen, så vil den måske i en kort periode være en god reklame for ham - men kun måske, for den har jo stået i 800 år uden at falde i havet, så han vil nok få svært ved at overbevise alle om at det netop er hans system der hindrer at den også står på landjorden i år.

7
12. august 2008 kl. 17:40

Kære læsere Det vil være en god ide hvis man læser vore videnskabelige rapporter på www.shore.dk før man skriver indlæg på denne side.

Der ligger også dokumentation for at SIC systemet har stoppet erosionen ved Mårup Kirke i perioden 1999 - 2005, hvor der blev begået hærværk på anlægget.

Læs venligst også rapporten på Hervey Bay, før man udtaler sig om dette anlæg.

Vi ses på ICCE2008 i Hamburg til September.

Med venlig hilsen Poul Jakobsen

6
12. august 2008 kl. 13:46

Man kan jo prøve at slå op i "Danmark før og nu" https://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/dkfoerognu.htm - adresse Mårup Kirkevej 70 - for at få et indtryk af, hvilke kræfter, man er op imod. Hele den høje (50-100m) kystskrænt afslides efter en temmelig ret linie på hele strækningen Lønstrup til Løkken - der er ca 200 m forskel på de to kortudsnit. Strandfodring? Jamen det gør naturen, qua skræntens højde, da allerede af sig selv. Med ret ringe langtidsresultat. Jeg ville ikke satse 5 øre på det eller noget andet projekt dér.

5
12. august 2008 kl. 12:57

Man kunne i spøg fristes til at sige, at vi kunne begynde med en gammel for længst afregistreret kirke, som allerede ligger på stedet. Det vil jeg dog undlade i respekt for de mange, der vil kirken det godt. Og det er dem, der støtter op omkring den beslutning, som allerede er truffet omkring nedtagning af kirken med henblik på en eventuel senere genopførsel på en anden placering.

Og med hensyn til naturens kræfter, så er jeg ikke ekspert, men kan blot se, at der virkelig skal bastante ting til at stoppe naturen. Her rækker et par rør og for den sags skyld en smule indpumpet sand ikke langt. Skal kysterosionen for alvor stoppes må det nødvendigvis ske med massive anlæg, der totalt vil ødelægge den smukke natur, som tusindvis af turister og fastboende årligt kommer for at betragte.

4
12. august 2008 kl. 11:56

Jeg er 16 år og nyder at læse mange af artiklerne her inde, især dem med kommentarer, og ved netop den her undrer jeg mig over at man ikke kan bygge en bølgebryder af f.eks. byggeaffald og granitsten? Bliver de virkelig tæret så meget af vandet også?

3
12. august 2008 kl. 11:06

Det projekt har overhovedet ingen gang på denne jord, og det må da snart kunne fattes af alle – måske på nær den noget naive – eller pengegriske – Poul Jakobsen. Kirken er placeret i et fredet område, og ud for kysten er placeret et Natura 2000 område. Et eventuelt kystsikringsprojekt ville i givet fald kræve dispensationer fra adskillige naturbeskyttelsesbestemmelser, og denne proces kan nemt tage adskillige år.

Os der er født og opvokset nær kysten ved, at naturen er barsk, og der flyttes rundt med adskillige 1000 m3 materiale hvert år. Der er smukt, for den der forstår at se skønheden i naturen. Men vil vi have mulighed for at nyde og betragte naturen, så må vi acceptere dens betingelser. Her må smålige hensyn fra sommerhusejere i yderste klitrække og griske opfindere altså vige.

2
12. august 2008 kl. 10:32

vil i redde kirken så pil den ned bid for bid og byg den op igen. det er det eneste der virker. men her hvor færrer og færrer benytter kirkerne er der vist ikke udsigt til nogen vil betale det det koster, så hellere bruge tid og penge på en opgave der er dømt til at mislykkedes, det er jo en naturlig ting at havet gnaver sig ind skal det sikres må der plantes en vegetation der kan holde på skidtet og det skal gøres så langt inde i landet at det kan nå gro til inden havet har gnavet det væk, eller der skal byges en midlertidig barriere foran,indtil vegetasionen har fået fat men det er endnu mere urealistisk at nogen vil gøre det.

1
12. august 2008 kl. 08:18

Så vidt jeg kan se af artiklen, er det de 100.000 m3 indpumpet sand, der skal redde kirken.

Denne metode - strandfodring - virker selvfølgelig og er en velkendt og god metode.

Sandet bliver dog efterhånden ført væk af strøm og vind - og så skal der strandfodres igen.

Typisk betyder det, at andre længere nedstrøms af kysten får glæde af sandet.