Drænrørs-opfinder dømt til at fjerne rør, som ingen kan finde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Drænrørs-opfinder dømt til at fjerne rør, som ingen kan finde

Hundredvis af blå plasticrør på halvanden meter skal øjeblikkeligt fjernes fra stranden ved Skodbjerge syd for Hvide Sande. Sådan lyder det i en dom fra byretten i Herning.

Rørene er anbragt af den kontroversielle opfinder Poul Jakobsen, der kort før jul blev idømt bøder på 15.000 kroner for ikke allerede at have fjernet sine rør og for efterfølgende at have banket nye rør ned i sandet uden tilladelse, skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Netop det sidste - at Poul Jakobsen havde nedgravet rør uden tilladelse - var udslagsgivende for dommen i Herning, der slet ikke handlede om, om de virkede eller ej, selvom sagens parter og en række vidner ikke kunne undgå gentagne gange at komme ind på netop det spørgsmål.

Sommerhusejere i området og en grundejerforening fortæller nemlig, at rørene er dækket af tykke lag sand. Ejerne står derfor i en situation, hvor de er nødt til at sikre deres sommerhuse - ikke mod vandets brusen, men hidtil ukendte sandfygninger - som de skærmer sig mod med faskiner og hjelme af fyrretræstoppe, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Drænrør ved Søndervig efter stormen Bodil i 2013. (Foto: Kystdirektoratet) Illustration: Kystdirektoratet

Samme melding kommer Poul Jakobsen med. Ifølge ham er det simpelthen umuligt at finde rørene, fordi de ligger under store mængder sand. Men det er ikke helt den version af historien, som Kystdirektoratet kommer med.

Kystdirektoratet: Rørene er skyllet væk

Kystdirektoratet har dog selv haft problemer med at fjerne rørene. Direktoratets medarbejdere forsøgte en råkold januardag i 2013, men fandt kun 100 ud af cirka 800 rør. Samme dag som Kystdirektoratet fjernede rørene, stod Poul Jakobsen faktisk mindre end 100 meter væk og gravede nye ned i sandet, selvom han ingen tilladelse havde. Og det er som sagt sagens kerne.

Læs også: Drænrør i retten: Myndigheder fjerner rør, mens opfinder borer nye ned

Kysttekniske chef Per Sørensen kan dog ikke genkende det overordnede billede af, at rørene er dækket af store mængder sand.

»Vores vurdering er, at mange rør er eroderet væk, hvilket passer med, at kommunens folk har et større lager af rør, som er skyllet op på stranden,« siger Per Sørensen til Ingeniøren.

Ifølge den kysttekniske chef - der også er part i sagen - vil naturlige variationer i sandmængderne på kyststrækningen give indtryk af, at rørene virker nogle steder, men han gør opmærksom på, at Kystdirektoratet faktisk har været nødt til at fodre med sand to gange inden for de seneste år på netop den strækning, hvor rørene befinder sig.

»Vi kan også se, at der har samlet sig en større mængde sand i området med rør, men ligesom vi har fået kortlagt i en række rapporter af eksperter, så er forklaringen naturlige variationer. Og jeg kan slet ikke genkende det billede, som sommerhusejere giver,« siger Per Sørensen.

Jakobsen søger svar på, hvor han selv har gravet rør ned

Poul Jakobsen skal nu betale en månedlig tvangsbøde på 10.000 kroner fra maj, hvis han ikke fjerner rørene, og han har sendt en aktindsigtsbegæring til Kystdirektoratet, hvor han beder om samtlige GPS-koordinater på de rør, som han selv har placeret i stranden.

Men det vil Kystdirektoratet ikke oplyse, selvom Per Sørensen i retten udtalte, at direktoratet havde været ude med håndholdt GPS-udstyr for at finde ud af, hvor de rør var sat, og i vidneskranken oplyste, at Poul Jakobsen kunne få koordinaterne af direktoratet. Men efterfølgende gav Kystdirektoratet altså afslag på Poul Jakobsens aktansøgning, fordi den har et 'chikanøst formål'.

Den udtalelse har fået ekspert i offentlighedsloven Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole op af stolen. Han mener, at Poul Jakobsen har en særlig væsentlig interesse i at få indsigt i direktoratets målinger og mener ikke, det kan være særlig ressourcekrævende for dem at udlevere data.

»Det er meget groft, at Kystdirektoratet nægter Poul Jakobsen indsigt i oplysninger, der danner grundlag for retssagen mod ham,« siger Oluf Jørgensen til Nordjyske Stiftstidende.

Imens æder havet af Vestkysten

Poul Jakobsen har nu anket sagen til landsretten, og i morgen, fredag, venter en lignende sag fra Skagen. Poul Jakobsen er tidligere blevet idømt en bøde på 2.000 kroner samt flere tvangsbøder for ikke at fjerne ulovligt etablerede rør ved Vejby Strand i Nordsjælland. Han har også selv politianmeldt Kystdirektoratet for hærværk mod rørene ved Skodbjerge. Men den anmeldelse blev afvist af politiet.

Poul Jakobsen selv kalder sagen for en skandale, og imens æder Vesterhavet langsomt af vestkysten, så strandene flere steder skrumper.

Lang konflikt

Historien om de omstridte drænrør går helt tilbage til begyndelsen af 1990'erne, da Poul Jakobsen mente at have opfundet en simpel og effektiv metode til at sikre kyststrækninger mod havets eroderende effekt.

For at bevise sin påstand etablerede Poul Jakobsen firmaet Skagen Innovations Center, der i 2005 fik lov til at hamre rør ned i kysten ved Skodbjerge.

Læs også: Forsøg med gådefuld kystsikring

Frem til 2008 udgjorde drænrørene to delstrækninger på en i alt 11 kilometer lang forsøgsstrækning. Herefter konkluderede to eksperter, den ene udpeget af Kystdirektoratet, den anden af Poul Jakobsen selv, at de 1,5 meter lange trykudligningsrør ikke kan bruges til kystsikring.

Læs også: Her er rapporterne om de virkningsløse drænrør

Opfinderen fandt dog eksperternes rapport så fejlbehæftet, at han protesterede og fik opbakning af ingeniørfirmaet Dansk Geo-servex. Professorerne erkendte mindre fejl, men intet, der kunne rokke ved konklusionen.

Samtidig kom Poul Jakobsen i voldsom strid med Kystdirektoratet, som han anklagede for hærværk mod drænrørene. Men konklusionen stod ved magt.

Læs også: Opfinder af drænrør vil melde Kystdirektoratet til politiet for hærværk

Dér lå sagen et par år, indtil et politisk flertal i Folketinget med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) i spidsen beordrede nye forsøg med drænrørene, denne gang ved Esbjerg.

Læs også: Skandale om drænrør fortsætter: Minister klar til nye forsøg

De rør nåede dog ikke at komme i sandet, inden regeringsmagten var skiftet, og en ny transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), trak stikket. Han mente ikke, at der var grund til at betale en halv million kroner om året for nye forsøg, når eksperterne havde vurderet, at plasticrørene ikke sikrer Vestkysten.

Læs også: Slut med omstridte drænrør: Minister trækker stikket

Poul Jakobsen selv har hele tiden – også i Ingeniøren – fastholdt, at rørene virker efter hensigten.

Læs også: Kontroversiel opfinder: »Mine drænrør virker altid«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rørene kan ikke BÅDE være skyllet væk OG dækket af sand, hvis de er skyllet væk så virker ideen ikke, hvis de er dækket af sand så kunne noget tyde på at ideen virker.

  • 8
  • 9

Hvis den dømte ikke kan finde sit affald og bortskaffe det, så må han forvente at få en regning ind af døren hver gang andre finder dem og hyrer professionelle til at bortskaffe dem.

  • 11
  • 3

Jeg har set at det virker, jeg ved ikke om det var Poul´s rør, da dette var blåt, men der var nedgravet et blåt rør på stranden i Brøndby Strand, og i en stor cirkel ude i vandet fra dette rør samlede sandet sig, hvorved der blev meget mere sandstrand, men så var der nogle der fjernede eller dækkede røret til, hvor efter sandet forsvandt igen lige så stille.

  • 7
  • 12

@Jens Mariegaard
Pas nu på at størrelsen på det, at datasæt der ligger til grund for din argumention, ikke løber af med dig. Den slags får hurtigt en uoverskuelig størrelse! (sarkasme on)

  • 10
  • 2

Denne metode er diskuteret grundigt her på ing.dk både teoretisk og empirisk.

Det ville da være superfedt, hvis ing.dk facilitere et forum, hvor forskellige løsninger kan diskuteres frit og uden evige gentagelser af argumenter i tråde. Måske kan ing.dk finde en kapitalfond, der vil finansiere praktisk afprøvning af de mest lovende metoder med e.g. DTU som videnskabelig tovholder.

Det er jo trods alt Danmark der falder i havet og der kunne måske skabes store langsigtede løsninger - med eller uden bølgernes egen energi.

  • 4
  • 6

Nu er det jo specielt tilpassede rør der bruges !!
Et almindeligt rør vil ingen effect have.
Det du har set, er at da du stak røret I, så gennemborede du de forskellige lag og lavede derved en dræningseffekt !

  • 1
  • 6

Indavlen i kystinspektoratet har åbenbart langtidssikret mentaliteten jeg genkender fra 55 år siden:
En ingeniør i Kystinspektoratet har kun een opgave, at holde øje med hvor hurtigt Vestkysten rykker tilbage og sikre at ingen forhindrer den nuværende generation i at opleve havets STORE nedbrydende kræfter.
At forebygge at landet bliver mindre uden i al fremtid at anvende store årlige millionbeløb til strandfodring er forbudt, og enhver der forsøger sig i den retning skal bekæmpes med ALLE midler !

  • 6
  • 20

Rørene sidder i dag 2 - 3 meter nede i stranden.

I Holland havde vi GPS koordinater på alle 694 rør og de sad dybt i stranden efter 4 år

Dokumentation er fremsendt til Ingeniøren i dag og forventes i Ingeniøren imorgen

Kystdirektoratet har nu ikke sandfodret syd for Hvide Sande i Finansårene 2008, 2009, 2012, 2013 2014

og samfundet har sparet mere end 100 mio. kr.

Svaret fra Kystdirektoratet vil være

Vi har ikke sparet noget vi har brugt pengene til noget andet.

Ja Kystdirektoratet har udbetalt 140,0 mio. kr til sig selv for rådgivning

over de sidste 14 år

Vi får nu opmålinger og data udleveret

MVH

Poul

  • 4
  • 18

Han burger jo igen og igen GPS opmålinger som documentation for hvor meget sabd der kommer osv. han praler med at man kan måle, med en præcission ned til 5 MM !
Så hvorfor går han ikke bare ud og tager de rør op ?

Og hvis de ikke er ved de GPS-koordinater, hvor de eftersigende skulle være (om det så er den ene eller den anden part, der oplyser koordinaterne), jamen så må de have flyttet sig, og dermed kan de ikke have haft en væsentlig virkning der.
Nogle konspiratorikere vil så sige at Kystdirektoratet opgiver ukorrekte koordinater. Men hvorfor så bede dem om koordinaterne i det hele taget, hvis det forventes at man ikke kan stole på dem.

  • 4
  • 2

Rørene skal ikke graves op

Vi har netop søgt om 25 km ved Skagen og Skodbjerge skal udvides til 65 km og slutte ved

Thorsminde

Det bliver et samlet anlæg på 90 km på vestkysten

Ting udvikler sig

Lydder det ikke interessant

MVH

Poul

  • 4
  • 18

Alle er velkommen til at se Kystdirektoratets sandfodring ved Nørlev Strand, hvor 6 huse mere nu ryger i

havet efter at man er gået over til Sandfodring

Undskyld sandfodringen røg i havet i sidste uge, så nu er det husene som ryger

Jeg er på stranden på søndag kl. 11,00

MVH
Poul

  • 3
  • 15

Ja vi er nu oppe på at 17 huse er røget i havet efter at det lykkedes at fjerne vore rør

på Nørlev strand efter en meget stor indsats over 6 år

Ja vi har meget at takke resterne af kystdirektoratet for her i Nordjylland

MVH
Poul

  • 3
  • 14

Ja vi er nu oppe på at 17 huse er røget i havet efter at det lykkedes at fjerne vore rør

på Nørlev strand efter en meget stor indsats over 6 år

Ja vi har meget at takke resterne af kystdirektoratet for her i Nordjylland

MVH
Poul

  • 2
  • 12

Jeg troede at Molboerne boede på Djursland og at de ikke drev en byret i Herning.

En uforindtaget dommer ville have kunnet forlange, at rørene, som kommer frem af sandet og bliver synlige, skal fjernes omgående i badesaisonen. Hvis der i Danmark skal gælde "Lige ret for alle", så burde frit fremragende armeringsjern fra tyske bunkers fjernes med samme hastighed. Og det sker ikke.

At kuldgrave en sandstrand i vintermånederne, med de mange mulige storme, er det mindst begavede en dommer kan forlange, når han ikke målrettet vil ødelægge kysten.

  • 2
  • 9

Hej peter

Det store problem for Kystdirektoratet er jo, at der ikke er synlige rør på stranden her 7 å efter anlægget blev etableret.

Det erkendte KDI helt klart I retten og foreslog at vi bare kunne grave nogle huller så vill de være

tilfredse.

Sagen er appelleret til Vestre Landsret

MVH
Poul

  • 3
  • 18

Søndagsturen kan jo også gå til Krylen 5 km nord for Søndervig, hvor KDI nu har lavet

sandfodringsforsøg for 160 mio. kr over de sidste 10 år.

Der skulle have forlagt en evalueringsrapport i 2009, men den er ikke færdig endnu oplyste KDI i retten

Problemet er at sandfodringen på vestkysten aldrig har virket

Det kan man se med egne øjne her lørdag/Søndag hvis man kører til Krylen

MVH

Poul

  • 3
  • 17

Hej Tommy

Kystdirektoratet fandt ikke 100 rør som du skriver, men siger nu at det var mindre en 60 rør

Rørene står dybt begravet i sandet og anlægget er i god drift,

Staten har nu sparet 100 mio. kr. idet der ikke er sandgfodret I finansårene 2008, 2009, 2012, 2013, 2014

Tidligere sandfodrede KDI for 20,0 mio. kr om året syd for Hvide Sande

MVH
Poul

  • 3
  • 16

at hverken ingeniøren eller debattørerne herinde gider spilde tid og spalteplads på dette:

Forudsigelse:
Tråden kommer til at trække mellem 50 og 100 kommentarer i et eskalerende sprogbrug, hvorefter den bliver låst - uden at nogen er blevet klogere.

mvh Flemming

  • 18
  • 1

Jeg går ud fra at Ingeniøren fjerner alle Karsten Andersen injurerende udtalelser.

Jeg slettede alt med Karsten Andersen for 8 år siden, da manden er totalt utroværdig

MVH

Poul

  • 2
  • 16

Inginiøren er velkommen til at bede om documentation for dem alle istedet for !
Du slettede alt, da du ikke betalte din gæld !!! Mange måder at sige tingene på.
husk jeg har jo alle papirene liggende, og sjovt nok så er rapporter jo løbende blevet tilpasset din fantasiverden Poul !

  • 6
  • 6

"Totalbeløbet på en 5 årig kontrakt er 32,0 mio. Euro
Garantien på 30 % er 9,6 mio. Euro, som svarer til 71,5 mio.kr.
Det betyder at BAM betaler for ind pumpning af 14,3 mio. kubikmeter sand, hvis PEM/Eco Beach systemet ikke når målet med at stoppe erosionen 100 % på den jyske vestkyst.
Der er klart tale om kartelvirksomhed som er kriminelt i henhold til Dansk og EU lovgivning og
Miljøministeriet kan derfor ikke gøre gældende at Poul Jakobsen SIC Skagen innovations Center ikke er påtaleberettiget.
Enhver borger som registrer kriminalitet, har pligt til at anmelde kriminaliteten til de danske myndigheder.
Sagen har en værdi af 800.000.000,00 kr.
Jeg anmoder derfor om at jeg bliver afhørt af Bagmandspolitiet og at Ad Van’t Zelfde fra The Royal BAM Group også afhøres i sagen.
Kystdirektoratets nye direktør Merete Løvschall oplyser at hun arbejder efter ordre fra højere sted i ministerierne og ikke bare selv kan tage de rigtige beslutninger.
Det kan i øvrigt oplyses, at følgende i ledelsen allerede har søgt deres afsked i Kystdirektoratet"

Bare et enkelt uddrag !
Siger vist alt.
Et firma som stort ikke tjener penge eller har en egen capital føre sig frem !
Enmands galmatias I bedste forstand !!!

  • 2
  • 6

Dine indlæg virker mere vanvittige og mangler enhver form for virkelighed

og hvis Ingeniøren ikke fjerner dine injurerende indlæg

sendes sagen nu til Rigspolitiet I København

Jeg ved udmærket hvad du og din familie lever af, men vil ikke skrive det her i det offentlige rum

Politiet vil så vurdere om din skattegæld I Danmark er stor nok til at de vil sende et par mand til

Patong og hente dig hjem

MVH

POul

  • 2
  • 18

Jeg er ikke blevet klogere af at læse artiklen. Der er nedgravet nogle rør som del af et forsøg, som Kystdirektoratet deltog i, og så er der nedgravet nogle rør, som ikke har noget med dette forsøg at gøre.

Hvilke af disse rør er han blevet dømt til at fjerne - de rør, der var med i forsøget, eller de andre rør, eller dem alle?

Man må gå ud fra, at der eksisterer en nedskrevet aftale mellem manden og Kystdirektoratet. Hvad siger denne aftale om, hvad der skal ske med rørene, når forsøget er afsluttet? Skal de fjernes, hvem skal i givet fjerne dem, og hvem skal i givet fald lokalisere dem?

  • 5
  • 0

Pouls latterlige beskyldninger !
Hvis nogen er intereseret I at se beviset på at Pouls udsagn om mine skatteforhold er grebet ud af luften, er de velkommen til at kontakte mig, så skal de få en udskrift fra Skat.dk på mit person nr. som modbeviser alt !
Skriv til karsten@termalou.com, og jeg sender en kopi !
Manden er jo helt hen I vejret !
Man må da hellerer spørge Ad Van’t Zelfde om han ved hvad det er hans navn bruges til I danske medier !!
BAM vil nok ikke syntes om det, en multi concern, som operere over hele verden, som Poul bringer ind som garant for hans fantasier !!
BAM var da ikke særligt imporneret over de installationer som SIC lavede I Holland, men nu var de lavet på digger, så falder Pouls teorier om ferskvands udspring jo helt ved siden af, for det er der jo ikke I digger !!
Endnu engang har Poul vist at han er en fantast !

PS. Poul husk hernede har man nogle sjove love, en af dem er at man ikke må tilsvine en erhvervsdrivende, dit indlæg udløser automatisk 3 år I brummen, Bangkok Hilton klader, så jeg afventer, dit personnumer er I systemet !!!

  • 1
  • 4

Når man læser trådende i til denne artikel, kan ikke være i tvivl om at robotter en dag bliver intelligente. Det må være nogle forholdvis simple algoritmer der styre de emotionelle opstød der ofte præger dialogen her på ing.dk.....

Nogle troll's kunne sandsynligvis allerede være automatiseret...

Så kan man selvfølgelig diskutere om det er et udtryk for intelligens eller noget andet. Der er ihvertfald ingen innovation i det og det bliver nok også svært at sælge til udlandene...

  • 1
  • 5

Er der nogen der fratager Poul de rør han graver op, så han ikke graver dem ned igen?.. :)

Går ikke ud fra Poul svarer, han er vel ude med skovlen..!

  • 8
  • 1

Lige lidt proportioner ind i sagen, tak: Hvad er problemet med forsvundne plasticrør? (Skyllet væk eller dækket med sand)

Kendte firmaer efterlader da andre og langt større problemer på stranden, vel og mærke uden konsekvenser.
(Eks. Cheminova, Harboøre Tange, omsætning 5 milliarder årligt og Shell, Fredericia, verdens største virksomhed målt på omsætning)

Måske har de råd til bedre advokater end Poul har...

  • 3
  • 8

Det syntes jeg jo var en interessant pointe. Men nu er den her tråd jo dedikeret til personlig fnidder fnadder, så rationelle spørgsmål kommer du sikkert ikke langt med ;-)

Se bare hvordan den første kommentar som er helt igennem saglig, bliver følelses pulet af tomler ned...

tsk.tsk.tsk....

  • 0
  • 6

Man må gå ud fra, at der eksisterer en nedskrevet aftale mellem manden og Kystdirektoratet. Hvad siger denne aftale om, hvad der skal ske med rørene, når forsøget er afsluttet?

Nu er sagen blevet appelleret, og eftersigende i en tidligere tråd, så vil "... give offentligheden aktindsigt i firmadokumenter i en verserende retssag vil diskvalificere enhver firmaleder." Om det er korrekt eller ej ved jeg ikke. Derimod ved jeg at der blev lovet, at der ville komme noget dokumentation i ingeniøren fredag. Men jeg synes ikke lige at jeg kunne finde noget.

  • 3
  • 0

Nu er sagen blevet appelleret, og eftersigende i en tidligere tråd, så vil "... give offentligheden aktindsigt i firmadokumenter i en verserende retssag vil diskvalificere enhver firmaleder."


Mine spørgsmål må da nødvendigvis have været behandlet i retssagen. De er jo helt centrale for sagen. Og dermed må svarene være kendt af alle, der har været til stede i retten.

Eller har parterne haft så travlt med at diskutere i retten, om rørene fungerer, at de ikke har diskuteret, hvad der er aftalt om fjernelse af rørene?

  • 1
  • 0

Betegnelsen "Drænrørs-opfinder" er forkert.
Rørene er ikke drænrør, og de har ingen effekt på trykket.
Drænrørs dræningseffekt sker ikke gennem porer i røret, men fra
mellemrummene mellem to rør.
Benyttes plastrør som drænrør i landbruget, så forsynes rørene med nogle revner, der svarer til stødfugerne i lerrør.
Der er nemlig ingen dræningseffekt i lerrørs porøse huller pga. kapillæreffekten.
At tale om dræning i forbindelse med de omtalte plastrør er nonsens.

  • 4
  • 0

Hvis man ikke kan finde rørerne - så kan Poul vel bare påstå at han har fjernet dem. Og hvis nogen skyller op på stranden så må de komme fra et andet sted. Der er næppe unikt ID på rørerne så de utvetydigt kan bevises at være dem, som er gravet ned på netop den strækning.

  • 0
  • 1

Poul Jakobsen mangler bare et nyt marketing, som er up to date.

Hvis han meddeler klart ud med, at han ikke er opfinder af de lodrette drænrør, så kan han fremtidig undgå alle disse modbydelige, personlige angreb.

Han skal bare sige, at profeten har sagt ham, hvordan systemet skal bygges. Dumme kommentarer er så blasfemi. Alle domstole i EU vil fremover behandle ham med fløjlshandsker og udsøgt høflighed.

  • 1
  • 8

Karsten Andersen og Poul A. Hansen skriver som specialister i kystbeskyttelse.

Må vi venligst høre, med hvilken uddannelsesmæssig baggrund K.A. og Poul A. Hansen udtaler sig ?

V.h. Eckhard P.
P.S. Jeg troede Karsten Andersen udtalte sig her i DK og ikke fra Patong .

Etablerer Du der kystbeskyttelse ??

  • 1
  • 4

Må vi venligst høre, med hvilken uddannelsesmæssig baggrund K.A. Og Poul A. Hansen udtaler sig ?

Og når man så tænker på at Poul Jakobsen af uddannelse vist er svagstrømsingeniør, så kan man undre sig over relevansen af det spørgsmål.

P.s. Jeg er uddannet bygningsingeniør med speciale i anlægsteknik og har bl.a. linjefag i havnebygning hvori kystbeskyttelse indgår som en del af pensum

  • 5
  • 0

Hej Jakob ,
tak for Dit indlæg,- Du har jo en flot uddannelse, men hvilken uddannelse har Karsten Andersen og Poul A. Hansen?

Du har sikkert ret i Poul J. grunduddannelse, men Poul Jakobsen har i åretier beskæftiget sig med kystbeskyttelse i mange lande med gode resultater , desuden fik Poul J. etableret kystsikringen i gl. Skagen med høfder, før opfindelse med rørene kom.

Man behøver ja i sit liv ikke kun holde sig til den første uddannelse, man gennemgår, men kan jo, som Poul J. være opfinder med mange ideer på mage forskellige områder.
Det ville være bedst, når der var et samarbejde imellem Kystdirektoratet og Poul J., idet kystdirektoratet selv indtil nu kun har bevist forkerte oplysninger, forkerte konklusioner og man holder fast ved sandfodring, som absolut i k k e duer, men er et perpetuum mobile .
Det mest sørgelige er, at man fra kystdirektoratet ikke engang samarbejder med Naturstyrelsen vedr. kyst- og landskabsbeskyttelse. Det er typisk for folk i den danske forvaltning.
Der hjælper forhåbentligt en samtale med ministeren .

  • 1
  • 7

Til lykke med bestået eksamen.
Hvor mange år har herr Rasmussen nu herefter arbejdet som ingeniør?
Hvilke havneprojekter har herr Rasmussen gennemført som ledende konstruktør?
Kan man læse noget om egne, nye ideer eller patenter som herr Rasmussen har realiseret i disse projekter?

@Peter
Indlægget var nu mest ironisk pga. Poul Jakobsens manglende uddannelsesmæssige baggrund mht. kystsikring, og Eckharts efterlysning af uddannelsesmæssig baggrund.

Men uanset hvad kan man jo næppe gøre det ringere end Poul Jakobsen mht. Kystsikring

  • 5
  • 0

Herr Jakob Rasmussen, jeg har spurgt Dig, og kun vedrørende Din egen situation som ingeniør. Alt andet er jeg ikke interesseret i.

@Peter
Pænt af dig at spørge, men reelt uden revans for debatten.
Men jeg har kun i en periode på knapt 6 år været ansat i et internationalt firma, hvor kystsikring indgik i porteføljen.
Og har selv kun forestået et enkelt projekt med lignende opgaver.
Herefter fik jeg mere interesse for energi og i særdeleshed fjernvarme, dog uden helt at slippe interessen for andre anlægsarbejder.
Hvordan med dig ?

  • 6
  • 0

Er det ikke korrekt at du har været ansat hos Poul Jacobsen ?
Eller har udført betalt arbejde for ham ???

Jeg har hørt på Poul I flere timer hvor han bandede og svolvede dig langt væk I helvede, du var den mest utilregnelige person osv.
Sjovt du forsvarer hans vrøvl !!

Pouls uddannelse er som elektronik mekaniker hos forsvaret !
Nok ikke megen relevans til kystsikring.
Hans uddannelse gjorde ham jo ikke dygtig nok til at køre sit eget firma inden for det felt, det gik jo konkurs ikke !

Så bland lige uddannelse uden om, for den rammer sgu lige tilbage I hovedet på en selv !!

Jeg er Elektikker af guds nåde, desuden har jeg en BA.

Det er måske dig Eckhard der skal bygge sandsuger for Poul !! (derfor gode venner igen)
Maritime Consult Europe (Eckhard Hans Dietrich Patzlaff)

Poul har vist også lidt flere lig I lasten !!
"Du skaber dig på TVnord som en anden unge, der ikke må få slik ved
købmanden.
Du har vist glemt sagen fra Gl. Skagen kommune hvor du kom til “låne”
brevpapir på rådhuset."
Citat fra Skagensavis.dk http://www.skagensavis.dk/2014/02/24/indla...

Sgu sjov læsning !
Pould oh alle hans aktindsigter osv. utroligt hvad sådan et enmands firma kan nå, !

Nå vi må hellere spørge Royal BAM om de vil stå bag alle disse fine udsagn fra Poul.

  • 4
  • 0

Indenfor v o r e s branche er vi vant til, at arbejde seriøst og holder en anstændig tone.

Det har Du ikke lært. Jeg har aldrig arbejdet for Poul Jakobsen, nok modtaget ydelser fra ham, men kender en del til hans opfindelser og hans arbejde.

Den måde, Du omtaler andre personer og andre folks arbejde på er uværdigt, der er vist gået overgang i elektrikeren.

Vi må håbe for Dig, at Du som elektriker og specialist i kystbeskyttelse kan tjene til dagen og vejen, fjernt fra Danmark. Det er en skam, vi skal savne Din ekspertise her.

Din bagtale af andre mennesker siger alt om Din person. Det er det sidste, som D u hører fra mig..
I modsætning til Dig kan jeg altid bevise mine påstande.

  • 0
  • 5

Men jeg har sgu lagt øre til hvad Poul fortalte om dig !
Og her kan vi komme ind på dårlig tone skal jeg garantere dig !
Jeg bagtaler jo ikke, jeg henter informationer !
Og vidergiver ting som jeg er blevet fortalt, det er at udbrede informationer Eckhard !

Jeg har 100% bevis for alt hvad der er skrevet her !!

Jeg skal nok komme med mere når jeg får tid til at grave lidt mere, det er jo sjovt det her !

  • 0
  • 0

Herefter fik jeg mere interesse for energi og i særdeleshed fjernvarme, dog uden helt at slippe interessen for andre anlægsarbejder.
Hvordan med dig ?

@ Jakob Rasmussen

Jeg er maskiningeniør fra 1964. Som projektleder fra producentens side, der leverede den første søgående fjernvarmeledning i Danmark, blev jeg tvunget til at give grønt lys for start til nedlægning af dykeren. Den var i sig selv bare en lige ledning hvor de tilladelige nedbøjningsspændinger blev udnyttet og bestemte rendens længdeprofil. Transmissionsledningen blev lagt fra kraftværket på Masnedø gennem sundet til Vordingborg. Her kom jeg lidt i berøring med emnet. Rådgivende ingeniør var det stedlige Firma Skude & Jakobsen. Hovedentreprenør var Bruun og Sørensen A/S Aarhus.

Da jeg ikke kunne se forholdene under vand i renden, krævede jeg dokumentation af rendens profil over et tidevandsforløb.
Debatterne ved de efterfølgende byggemøder havde samme niveau som tråden her. Vand og sand er et socialt emne, alle kan deltage.

Jeg hyrede en rådgivende ingeniør fra Hamborg, som samtig var "Vereidigter Sachverständiger". Han dokumenterede at renden var forkert projekteret og at gravens flanger var instabil, så renden tilsandede i løbet af et par timer. Der gik yderligere flere uger mede graqvearbejde i sundet, inden ledningsparret kunne trækkes ud.

Afsluttende var jeg betroet med reklamationen. Ledningerne kunne ikke ekspandere ind i stålbrøndene ved strandbredden. Vores rørsystem (Stål i stål) var angiveligt ikke egnet. Ledningernes Position i enderne ved brøndene blev målt inden og efter frilæggelsen. Variationen var mere end 20 cm som røren hævede sig, mener jeg at huske. Det fritliggende rørsystem ekspanderede nu som projekteret. Med korrekt vandsænkning og lagvis kompremeret sand omkring rørene ved ny jordpåfyldning var reklamationsårsagen fjernet.

Jeg har lært: Uden konkrete målinger på stedet, og som kun gælder for stedet er almene erfaringer og angiveligt lokalt kendskab kun kællingesnak. Ansvarlige for kystsikringen, som viser en overiver med at få fjernet måleindretninger er i hvert fald ikke til at stole på.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten