Drænrør banket ned i sandet ved Skagen: Orbicon bestyrer omstridt forsøg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Drænrør banket ned i sandet ved Skagen: Orbicon bestyrer omstridt forsøg

Fotoet stammer fra et tidligere forsøg med Poul Jakobsens trykudligningsrør. Illustration: Kystdirektoratet

Før jul begyndte endnu et forsøg med en type omstridte drænrør, banket ned i Vestkystens strandsand for at forhindre havet i at gnave af kysten.

De halvanden meter lange trykudligningsrør står på en fem kilometer lang strækning af kysten ved Kandestederne umiddelbart syd for Skagen. De er banket ned i rækker, vinkelret på kysten, hvor de står med ti meters mellemrum. Der er 100 meter mellem de 50 rækker af drænrør, beretter Nordjyske.

Det lokale dagblad har også talt med Kystdirektoratet, som tidligere har testet drænrørene. Den test fandt sted tilbage i 2005-2008, og efterfølgende konkluderede to forskere, at de ikke ydede den fjerneste beskyttelse mod havets kræfter.

Læs også: Her er rapporterne om de virkningsløse drænrør

Sagen om Skagen-opfinder Poul Jakobsens drænrør er så langt den største, som Kystdirektoratet nogensinde har haft, men det nye forsøg får ikke sagsbunken til at vokse. Miljø- og Fødevareministeriet har nemlig besluttet at gå uden om sit eget direktorat og har i stedet hyret et rådgiverfirma, Orbicon, til at udføre det nye forsøg.

Det bliver også Orbicon, som skal vurdere, om drænrørene virker som kystsikring eller ej.

Orbicon vil ikke udtale sig til Nordjyske, men avisen har alligevel gravet detaljer om forsøget frem. Områderne både syd og nord for teststrækningen skal fungere som referencer, når effekten af forsøget skal gøres op.

Forsøget løber over tre år, og de første målinger fandt sted ved opsætningen. Herefter måles kysten op tre gange årligt.

Pengene kommer fra en vækstaftale fra 2013, og Dansk Folkeparti har sørget for, at ti millioner kroner er blevet sat af til de nye drænrørsforsøg.

Læs også: DF sikrer drænrørsopfinder 10 mio. kr. til nye forsøg

Opfinder Poul Jakobsen ville gerne have haft lov til at banke rørene i stranden lidt længere mod syd mellem Nørre Lyngby og Nørlev, men Hjørring Kommune sagde nej tak.

Opfinderen er stærkt kritisk over for, at det nye forsøg ikke evalueres løbende.

»Der er ikke nogen grund til at vente tre år, når vi tidligere har vist, at vi kan stoppe erosionen på den jyske vestkyst,« siger han til Nordjyske.

Læs også: Leder: Nej, nej, nej! Vi skal ikke bruge flere skattekroner på at teste drænrør

Ingeniøren har igennem årene dækket striden mellem Poul Jakobsen og Kystdirektoratet intensivt. Direktoratet sværger til sandfodring for at beskytte den jyske vestkyst.

Læs også: Kontroversiel opfinder: »Mine drænrør virker altid«

Der var allerede i 2010 optræk til en ny runde forsøg med drænrørene under den daværende borgerlige regering. Året efter skiftede regeringsmagten imidlertid, og den S-ledede regering trak stikket til forsøgene.

Læs også: Slut med omstridte drænrør: Minister trækker stikket

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvom det ikke er blevet forår (1. april) endnu kan man jo i det mindste trøste sig med at de 10 mio bliver cirkuleret ud i samfundet igen via Orbicon, de lokale entreprænører der skal grave og måske en klarskilling til den lokale jem&fix der skal levere rørene
En opfordring skal lyde herfra til ing.dk om at invitere Orbicon til at skrive en blog im hvordan forsøget skrider frem.

  • 28
  • 1

Jeg har ingen teknisk forstand sandstrande bevægelse, men hvis stenhugger vinkelret ud fra kysten kan holde på sandet,så kunne det være at man skal forsinke vands tilbagetrækning. Dertil forestiller jeg mig at hullede drænrør lukket i enderne af en hvis størrelse, kunne optage vandet og forsinke tilbageløbet, hvorved sandet aflejres.
Rørene skal nok være d200 og stå meget tættere,måske med en til to meters afstand.

  • 3
  • 16

Der står nogle rester af lignende rør på Sjællands nordkyst, mellem helsingør og Hornbæk. Om de er efterladt fra beslægtede, evt uautoriserede forsøg henstår i det uvisse, men de er brudt på en meget ubehagelig skarpkantet måde, lige der hvor de kommer gennem sandoverfladen. Efter min vurdering kan de udmærket tænkes at volde skade på mennesker eller dyr.
Jeg håber at oprydning er med i projektbeskrivelsen for det nye forsøg.

  • 27
  • 0

Normalt har en seriøs opfinder en teori for virkningen..

Både ingeniør- samt it-faget har en markant overvægt af "ole-opfinder" typer.

Fætre- og kusiner til dem er musikerne og andre udøvere af "skjønne kunster".

De nævnte vil så gerne opfinde "noget" eller klaske "noget" sammen; snarest blive direktør samt efter et års tid sælge "det" for milliarder ;)

Modsætningen til de nævnte er de administrative, som foretrækker faste job, velkendt arbejde og fast sikker løn indsat på kontoen den sidste bankdag i hver måneden.

  • 4
  • 8

Hvor mange mio. kr. har dette håbløse projekt snart fået kastet i nakken fra Venstre og DF?
Skal vi ikke også lige prøve om rød- og hvidstribede bolsjestænger ikke også har en effekt?

Eller pedigrør... Det kunne let laves som et beskæftigelsesprojekt for de, der alligevel driver nytteløst om og fjerner hundehømmere og den slags på de danske strande, de er sikkert også billigere og mere effektive.

Mvh
Tine

  • 13
  • 6

Man må ikke skrive fakta her !
Mit indslag om Poul`s opførsel og handling er fjernet.
Men lad os se hvad der sker, når manden igen opføre sig som hans sande jeg.
Jeg har jo en hel del fakta om ham, kan bevise hans tidligere opførsel osv.
Så i skal nok koncentrere jer om et manipulerende menneske Poul, istedet for DF.

  • 14
  • 2

10 millioner er tabet på ca 4 nedsunkne sommerhuse.
Vindmølleriet til 40 milliarder om året mindsker måske lidt kul og gas-afbrænding.
Kina og Indien regner med at kulforbruget topper i 2035.
Det er svært at afgøre hvorfra lugten af fup og fiduser er værst.

  • 5
  • 18

Det er korrekt, at jeg har fået besked om at mit indlæg er blevet slettet. Det blev ledsaget af en besked om, at hvis det skete igen, vil jeg blive slettet fra bloggen !!

Jeg vil selvfølgelig rette ind efter, hvad moderator skriver og mener, men….

Det overrasker mig, at det blev slettet, men det kan hænge sammen med, at der måske er en ny og uerfaren moderator på bloggen.

Jeg har én gang tidligere fået slettet et indlæg. Det var i Information, hvor jeg brugte en forkortelse, som kan have flere betydninger, men af sammenhænge fremgik, hvilken betyder den var skrevet i. Information mente noget andet. Jeg blev udelukket fra bloggen og jeg opsagde mit abonnement. To gange i mit Blog-liv er jeg blevet slettet.

I enhver diktaturstat må man lære at skrive i koder. Jeg har arbejde mange år i en gren af General Electric. Her skrev man i et kodesprog, der var meget vanskelig for andre at forstå. Det var af hensyn til evt. retssager. Hvis man moderer Ingeniørens blog generelt i stil med, hvad der er sket i denne blog, må man udvikle en kodesprog. Alternativ at opsige sit abonnement.

Nu håber jeg selvfølgelig ikke, at dette indlæg blive slettet af moderator. Det er et bidrag til debatten.

  • 5
  • 2

Holger Skjerning:

Normalt har en seriøs opfinder en teori for virkningen, som så kan eftervises eller afvises. - Har vi fået en fysisk argumentation for virkningen?

I følge http://shore.dk/ -> Theory :
"The PEM (Pressure Equalizing Modules) increase the drop of the water level in the coastal profile in the period from high tide to low tide. Thus, the beach will be more effectively drained of water.
When the water level is low on the coast during the period from low tide to high tide, the water circulation in the swash zone increases, which again increases the depositing of materials on the foreshore, thereby building up the beach from the sediments transported along the coast. "

Der skulle altså fjernes vand fra sandet i stranden, når der lavvande, så vandet fra bølgerne ved højvande nemmere kan løbe ned i sandet og undgå at lede (medbragt) sand med ud.

Jeg ved ikke, om rørene virker, men hvis de gør, forestiller jeg mig, at det øgede tryk fra vand, der ifm. skift til højvande løber gennem sandet (også de dybere lag) i retning af land, og det mindskede tryk den modsatte vej ifm. skift til lavvande, også er med til at holde sandet ved kysten.

  • 1
  • 3

Det er korrekt, at jeg har fået besked om at mit indlæg er blevet slettet. Det blev ledsaget af en besked om, at hvis det skete igen, vil jeg blive slettet fra bloggen !!

Klaus - jeg tror ikke at moderatorerne har tid til at kikke alle indlæggene igennem ( og dog i disse juledage med få indlæg); men tror nærmere det er Poul Jakobsens "Boys-band" der har angivet indlæggene.

Har på fornemmelsen, at den gamle er gået i våbenhvile, fordi det nye forsøg foregår i helt neutral regi.

De seneste 3-5 gange er Poul normalt kommet på banen i løbet af et par timer, og så ruller snekuglen bare

  • 6
  • 1

Nogen bør undersøge cashflowet i forbindelse med projektet.

Hvor meget går til Poul Jakobsen ?

Pengene kan gå til Poul Jakobsen på to måder:

1) Som konsulentbetaling for rådgivning. Hvor meget ?
2) Ved køb af Poul Jakobsens drænrør. Hvor meget ?

Der kan også gå penge til Venstre og Dansk Folkeparti som valgkampsbidrag eller til Løkkefonden.

Disse cashflows bør undersøges og dokumenters!

  • 10
  • 6

Der skulle altså fjernes vand fra sandet i stranden, når der lavvande, så vandet fra bølgerne ved højvande nemmere kan løbe ned i sandet og undgå at lede (medbragt) sand med ud.


Altså vandet skal forsvinde fra stranden gennem sandet og ikke overfladen.
Problemet som jeg ser det, er at stranden i forvejen er mættet, derfor kan der kun være en effekt i specielle situationer, som f.eks. skift fra højvande til lavvande.

Jeg skal ikke udelukke at effekten er der, men den kan være meget lille. Det er for så vidt ikke noget problem da små effekter kan akkumuleres med tiden.
Jeg er blot bange for, at effekten ikke er stor nok, og der skal mange flere drønrør til før det har en målbar effekt.

  • 3
  • 1

Der er tale om rør, men ikke om drænrør.
Drænrør dræner jorden for overskydende vand, men de omtalte
rør dræner ingenting.
Er der en virkning, skyldes det ikke at vandet bliver afledet.
Pudsigt nok satte man Danmarkls første drænrør, importeret fra England, på samme måde som vist på fotoet.
Det virkede ikke, intet vand blev afledt før man fandt ud af at lægge dem i jorden i en række.

  • 8
  • 2

I februar 2017 tog jeg billeder af meget store søer af ferskvand på stranden mellem havet og klitfoden ved Nr. Lyngvig Fyr ved Hvide Sande. Vandoverfladen i ferskvandssøerne lå en del højere end havoverfladen.
Samtidig optog jeg på video, at der strømmede fersk grundvand ud af klitfoden. Det gjorde sandet blødt som mudder.
Nogle steder vældede der også vand op fra kilder ude på selve stranden.
Andre steder var der fugtige pletter. Når man spadserede hen over dem, løb fodsporene fulde af ferskvand. Strandens niveau lå et pænt stykke over havoverfladen.
I den samme periode havde storme gnavet sig kraftigt ind klitterne – lige præcis der hvor klitfoden var opblødt og mudret af det udstrømmende ferske grundvand.
På andre strækninger uden udstrømmende grundvand virkede klitter og klitfod stort set intakte.
Jeg kontaktede Dagbladet-Ringkøbing-Skjern, og en journalist kom ud og så fænomenet. Han kontaktede også Kystdirektoratet og skrev en artikel om det.
Artiklen sluttede:
*'Hos Kystdirektoratet kender man til fænomenet, men det er ikke noget, der har betydning for erosion af hverken klitter eller strand, hedder det fra direktoratet'. *
Jeg skal ikke gøre mig klog på Poul Jakobsens lodrette drænrørs virkning eller mangel på samme.
Men ud fra hvad jeg og journalisten kunne se i februar 2017, har jeg lige så svært ved at forstå Kystdirektoratets oplysning til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
At en klitfod omdannet til mudder af udstrømmende fersk grundvand ikke skulle være voldsomt svækket overfor havets bølger forstår jeg ikke bedre end jeg forstår hvordan drænrørene virker.
I øvrigt har vi et par venner, som via et familiemedlems sommerhus kan følge udviklingen tæt i et sommerhusområde syd for Hvide Sande, hvor Poul Jakobsen for flere år siden fik banket sine drænrør ned.
De fortæller, at umiddelbart efter stoppede kysttilbagetrækningen og afstanden mellem havet og sommerhusene er siden vokset. I dag er sandfygning omkring de yderste sommerhuse i området det største problem.
Det beviser naturligvis ingenting.
Således ved jeg fra min tid som journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern (dengang Ringkjøbing Amts Dagblad) – hvor jeg i 1970’erne dækkede Holmsland Kommune – at det meget vel kan være ren og skær tilfældighed.
Nogle år kan havet angribe en strækning ganske voldsomt, hvorefter der på samme strækning i årevis fyger nye klitter sammen. Det er en gammel erfaring langs hele Holmsland Klit.
Ved Husby klit nord for Søndervig afdækkede havets angreb for få år siden til flere lokales undren en række høfder. De var blevet dækket af sand for så længe siden, at selv mange i området ikke anede at høfderne var der.
Så at havet bygger klitter og strand op på stræninger gennem mange år forekommer helt naturligt – også uden drænrør.
Alligevel undrede det mig og andre, da Kystdirektoratet for nogle år siden forlangte at Poul Jakobsen skulle fjerne sine drænrør på en kyststrækning langs Holmsland Klit. Begrundelsen var, at forsøgsperioden – vistnok 4 år – var forbi.
Derfor skulle drænrørene fjernes, forlangte Kystdirektoratet.
Så vidt jeg husker nægtede Poul Jakobsen pure, hvorefter Kystdirektoratet tabte tålmodigheden og gik i gang med at bruge penge på selv at fjerne dem. Men opgav det, fordi de ikke kunne finde drænrørene under sandet.
Jeg har ikke sat mig ind i, hvordan Poul Jakobsens lodrette drænrør virker. Men jeg har engang læst et sted, at det ikke er havvand de dræner bort, men grundvand.
Hvis det er korrekt opfattet – hvis de på én eller anden måde sænker grundvandsspejlet – så giver min iagttagelse i februar 2017 af de store mængder ferskvand på stranden ud for de hårdest angrebne klitter faktisk mening.
Måske havde de store ferskvandssøer og den svækkede klitfod ikke været der, hvis Poul Jakobsens drænrør var banket ned der. Måske sænker de faktisk grundvandet.
Men det kan Orbicon jo forholdsvis nemt konstatere ved at holde grundigt øje med grundvandsspejlet under det 5 kilometer lange forsøgsområde ved Kandestederne syd for Skagen.
Hvis ikke drænrørene sænker grundvandsspejlet under stranden i forsøgsområdet forhold til under stranden umiddelbart nord og syd for, udenfor forsøgsområdet, ja så kan man måske med rimelighed afskrive den mulighed at drænrørene beskytter kysten.
Allerbedst havde det måske været at måle grundvandsstanden i forsøgsområdet før drænrørene blev banket ned.

  • 4
  • 5

Niels: Ja, du har evig ret! - Der er masser af eksempler på emner og fiduser, der er fup.
Foruden drænrør og vindmøller, er der elbiler, solceller, biomasse, CCS, IC4, Viking Link, Kattegatbroen (?), osv ... osv.....
Men her ta'r vi normalt en ting ad gangen!
Og om de berømte drænrør kunne man jo foreslå, at der i stedet benyttes stålrør (10 cm Ø), der sættes i en lang række langs vandkanten. De skal rage ca. 3 meter op og anbringes med f.eks. 10 cm mellemrum, så man kan kigge ud over havet. - Og faktisk giver de lidt mere "læ", når der er mellemrum - i stedet for en sammenhængende mur.... - har jeg hørt!

  • 3
  • 11

Er der blot tale om lodrette rør? Så er det svært at se hvordan de skulle have nogen virkning. Jeg havde forestillet mig at der var tale om lodrette perforerede rør, som førte ned til vandrette (skrånende) drænrør, som førte vandet tilbage til havet. Det ville kunne dræne strandsandet for en del vand, så vandet i stedet for at løbe tilbage på overfladen, og tage sand med, i stedet ville sive ned gennem sandet, og aflejre sand. Det lyder plausibelt. Men der skal vist rigtig mange rør til for at det har nogen effekt af betydning.
Så hvis man skal lave forsøget, hvorfor gør man det så ikke på en måde hvor man kan forestille sig at der er en virkning.

  • 2
  • 1

Således ved jeg fra min tid som journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern (dengang Ringkjøbing Amts Dagblad) – hvor jeg i 1970’erne dækkede Holmsland Kommune – at det meget vel kan være ren og skær tilfældighed.


Hej Vagn,
Dejligt at høre fra en bekendt fra Skjern, jeg var på det tidspunkt lærer på den stedlige landbrugsskole, hvor jeg bl.a. underviste i dræning.

Røret kan ikke afdræne noget som helst, slet ikke ferskvandet.
Man kan heller ikke tømme ev vandbeholder ved at stikke et plastrør ned i det.
Dræning af marker foregår ved ler- eller plastrør, hvor vandet ledes ind ved stødfuger eller gennem huller i plasten, der sker ingen dræning i lerlørernes porer, de er for små.
Nogle steder har rørene tilsyneladende samlet sand, andre steder er der forsvundet sand.
Opfinderen har ingen fysiske forklaringer på rørenes funktion, så jeg tror ikke der er en målelig effekt.
Vil man beskytte strandlinien, så må der lægges store sten ud, som man gør på Sjælland.

  • 8
  • 1

Jeg tænkte om det kunne have mere effekt, om man lagde et langt fleksibelt rør/pølse langs stranden. Når bølgerne skyller hen over røret så fører de sand med sig, som aflejres på den anden side og begraver røret. Efter et par uger kommer en traktor og fritlægger røret, hvorefter processen kan gentage sig.

Det kan selvfølgelig være flere problemer, så som at bølgerne blot flytter med røret, eller røret synker ned i sandet i stedet.

  • 1
  • 4

Man kan naturligvis beskytte strand og klinter på masser af måder.
Problemet er jo, at det helst skal se pænt ud - gerne naturligt. Og så er store sten og beton og store pæle jo ikke så attraktive.
Det må jo være baggrunden for den "opfindelse", vi her diskuterer.

  • 2
  • 3

Store sten er nok ikke så slemt, men jeg kan forestille mig, at de kan være pænt dyre da de skal hentes i Norge eller Sverige.

Ja, men det er mere kostbart ikke at benytte tung norsk granit (med en vægt på ca. 5 ton pr. styk).

Beton er for let, medmindre blokkene er hæftet sammen, som på høfder. Og pt. smider mindrebegavede politikere millioner ud til perforerede rør, som er det rene ingenting.

Her er et eksempel, hvor udlagte betonblokke blev erstattet med norsk granit nord for høfde Q ved Fjaltring. Strækningen går op mod udløbet af Dybå, hvor min farmors fødehjem for længst er skyllet i havet.

Enhver, der som undertegnede mange gange har oplevet en herlig kraftig vind ved Vestkysten (det TV2 og DR hver gang overdrevent kalder orkan) ved, at havet ikke er til at spøge med, og at det eneste, der hjælper, er tunge granitklodser til bølgebrydning og sandfodring til tæring.

Perforerede plasticrør stukket ned i forstranden har nul virkning og kan selv ikke på rolige dage erstatte sandfodring.

  • 4
  • 2

Beton er for let, medmindre blokkene er hæftet sammen, som på høfder. Og pt. smider mindrebegavede politikere millioner ud til perforerede rør, som er det rene ingenting.

@Henrik
Det kan man også regne på, om end "havnebygning" er et af de fag, som jeg har haft mindst brug for siden studiet.
Men tetrapoder i beton kan udmærket anvendes til kystsikring, moler m.m.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Tetrapode#...
Og her er man da i det mindste garanteret en effekt. I modsætning til "plastikforureningen"

  • 4
  • 1

Jeg har aldrig sat mig rigtig ind i disse rør og har derfor ingen mening om hvorvidt de virker eller ej..

Men da det er et ingeniør forum, kunne jeg godt tænke mig at artiklen indeholdt nogle tekniske oplysninger om emnet.. Som jeg læse artiklen og 90% af indlægene så handler det mest om politiske rævekager og allerede forudindtagede holdninger frem for tekniske diskussioner.

Hvis jeg selv skal danne mig en mening om emnet, så kunne jeg godt tænke mig nogle henvisninger til en teknisk og saglig forklaring af hele projektet.

  • 2
  • 1