Drænbrønd på markerne sikrer vandmiljøet

Forskere fra Århus og Københavns Universitet har sammen med Orbicon, en række andre virksomheder og flere udenlandske universiteter sat et pilotprojekt i gang, hvor et filter i en drænbrønd opsamler fosfor fra den gødning, som landmanden bruger til at give afgrøderne næring.

Som det er i dag, siver fosfor med regnvandet gennem de drænrør, der er gravet ned i rigtig mange marker, og dermed ender den i vores søer, fjorde og vandløb.

Fosforen er guf for algerne, som dermed får tilført masser af næring og formerer sig ud over alle grænser. Resultatet er, at fisk og andre organismer, der hører til i en ren sø, mistrives eller dør, efterhånden som søen forandrer sig til en iltfattig grøn algesuppe.

Hvis fosforen i stedet bliver samlet op i drænfiltre, ville det dels forbedre vandmiljøet, dels sikre, at fosforen ikke bare forsvandt, men kunne genbruges, fortæller Hans Chr. Bruun Hansen, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og leder af projektet.

»Fosforen kan genanvendes som gødning. Fosfor er en udtømmelig ressource, og vi må udvikle teknologier, så vi kan recirkulere fosfor i systemet,« siger han, og understreger, at et fosforfilter i et drænsystem ikke vil betyde, at landmanden bliver selvforsynende med gødning. Dertil er mængden af fosfor, der kan samles i et filter alt for lille.

Forskerne står over for mindst to udfordringer med udviklingen af fosforfiltrene.

For det første skal de kunne opfange fosfor ved selv meget lave koncentrationer - under et milligram pr. liter. Det kan især blive vanskeligt med det monsunagtige regnvejr, vi har haft på det seneste:

»Hvis det vælter ned og flowet gennem filtret er enormt, så er der store krav til hastigheden af fosforbindingen i filtret,« siger Hans Chr. Bruun Hansen.

For det andet skal filteret kun 'interessere' sig for fosfor.

»Der er jo andre ting i drænvand, pesticider, tungemetaller og rester fra veterinære lægemidler, som vi i første omgang ikke ønsker at fange i filtret. Vi vil gerne have et filter, der er selektivt over for fosfor, så det gælder om at finde et materiale, der binder fosfor stærkt,« siger Hans Chr. Bruun Hansen.

Han peger på, at man selvfølgelig også kan arbejde med at fange pesticider, tungmetaller og andre forureninger, men at det er nitrat og fosfor der er de helt store syndere, når det gælder forurening af vores vandmiljø.

Hans Chr. Bruun Hansen forventer, at det pilotprojekt, der netop er sat i gang, sandsynligvis kan vise de første resultater om et halvt års tid.

Forskerne kan endnu ikke sige noget om økonomien i en drænfiltrene, men Hans Chr. Bruun Hansen forestiller sig, at det kan blive en god forretning for den enkelte landmand:

»Tanken er, at den enkelte landmand skal kunne se en gevinst ved at investere i et filter, f.eks. i form af en honorering for ikke at sende forurenet vand videre. Der kan etableres en incitamentsstruktur, som kan få landmændene til at installere filtrene,« siger han.

Projektet løber over fem år og har et samlet budget på 31 mill. kroner, heraf har Det Strategiske Forskningsråd støttet med 19 mill. kroner.

Dokumentation

Drænbrøndsfiltrets hjemmeside