Dræn kan sikre vandløb mod udsivning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dræn kan sikre vandløb mod udsivning

At forhindre en losseplads i at lække giftige stoffer til nærliggende vandmiljø er ikke hverdagskost hos de rådgivende ingeniører, Ingeniøren har talt med. Men afdelingschef i Orbicon Ole Frimodt Pedersen vil ikke umiddelbart råde en region til at grave en hel losseplads op, hvis det viser sig, at der siver giftige stoffer ud til en å, et vandløb eller en sø i nærheden.

»Et dræn og behandling af vandet er nok den mest sandsynlige måde at gøre noget ved problemet på. For at grave op vil løbe op i et astronomisk beløb,« siger han.

Når Orbicon etablerer lignende drænanlæg i forbindelse med oppumpning af grundvand, koster et anlæg mellem halvanden og to millioner kroner i anlægsudgifter. Oven i det skal lægges driftsudgifter, og der koster det cirka 15 kroner at behandle en kubikmeter vand.

»Hvis stofferne kommer fra grundvandet, ville man skulle pumpe grundvand væk også. Så der bliver selve driften dyr,« siger han.

Men det er en brøkdel af, hvad det koster at grave affaldet op, køre det væk og især komme af med det. Ole Frimodt Pedersen mener, at 50 millioner kroner er et forsigtigt bud, alt efter omfanget og typen af losseplads.

Overfladevand på programmet

Afdelingschefen kan ikke komme i tanker om, at man tidligere har gravet en gammel losseplads op.

»Forurening i forhold til overfladevand har ikke haft så meget bevågenhed tidligere,« som han siger.

Til gengæld er der ved at dukke projekter op, som har med problemstillingen at gøre. Orbicon har blandt andet været involveret i et projekt for Miljøstyrelsen, hvor de skulle udvikle en metode til at vurdere en punktkilde i forhold til overfladevand.

»Vi har en række metoder og værktøjer, når vi taler om grundvand, men de er ikke udviklet til overfladevand, fordi det ikke har været nogens opgave i en årrække,« fortæller Ole Frimodt Pedersen.

Også i teknologiudviklingsprogrammet under Miljøstyrelsen er der i år et projekt, der har med overfladevand at gøre. Programmet blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet, og i år lyder bevillingen i finansloven på 5,8 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først