Dræbersnegl + skovsnegl = supersnegl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dræbersnegl + skovsnegl = supersnegl

En rigtig kold vinter kan én gang for alle tage livet af dræbersneglene, der stammer fra det lunere klima på Den Iberiske Halvø. Det har længe været håbet i de skandinaviske lande, men en ny supersnegl får det til at svinde.

Den formerer sig med dræbersneglens hast og har samme glubende appetit, men den er samtidig lige så hårdfør som de nordiske skovsnegle.

Den erfarne dræbersnegleforsker Christoffer Schander, der er professor i biodiversitet ved Universitetet i Bergen, har påvist, at dræbersneglen kan parre sig med både sorte og røde skovsnegle og avle et mareridt af en krydsning. Det skriver en række skandinaviske aviser.

Supersneglen findes allerede i den norske og svenske natur. Måske endda i den danske, mener seniorforsker Hans Peter Ravn fra Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet.

»Jeg kan sagtens forestille mig det. Vi har længe vidst, at sorte skovsnegle kan krydse sig med de røde. Der er ingen grund til at tro, at de brune (dræbersnegle, red.) ikke også kan. Hvorvidt det er sket i Danmark, ved jeg ikke, men det er da meget sandsynligt, bortset fra at de generelt lever forskellige steder i naturen - henholdsvis skoven og haven,« siger Hans Peter Ravn.

Det er ikke til at se på sneglens farve, om det er en krydsning. Christoffer Scahnder opdagede supersneglen, fordi dens kønsorganer ser anderledes ud end ophavets. Efterfølgende viste dna-prøver og fedtsyreanalyser, at der var tale om en krydsning.

Ofte kan krydsninger mellem forskellige arter ikke formere sig.

»Men i dette tilfælde er det åbenbart sådan, at de får et afkom, der senere hen kan fortsætte med at formere sig,« siger Christoffer Schander til den svenske avis Dagens Nyheder.

Han understreger dog, at der skal mere forskning til, før man endeligt kan konkludere, hvorvidt der er tale om en katastrofe for den skandinaviske natur.

»Nogle steder parrer de sig, men i byer bare få kilometer borte gør de ikke. Som det ser ud nu, er det tilfældigt, hvor det sker,« siger Christoffer Schander til den norske avis Bergens Tidende.

Den videre forskning skal vise, om krydsningernes immunforsvar er på højde med de almindelige skovsnegles, og hvorvidt de falder mere eller mindre i rovdyrenes smag, hvilket har stor indflydelse på deres udbredelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"at de generelt lever forskellige steder i naturen - henholdsvis skoven og haven,« siger Hans Peter Ravn"

Men jeg tror nu mere, at det afhænger af skovtypen. Dræbersneglen var faktisk almindelig i flere danske skove allerede for fem år siden. Jeg kan f.eks. tydeligt huske en lidt ulækker cykeltur i skoven langs Rands Fjord, hvor de myldrede frem i enorme mængder.

Desuden er den sorte skovsnegl ganske almindelig i haverne.

  • 0
  • 0

Jeg har flere gange set dræbersnegle og sorte skovsnegle parre sig i haven. Og sneglene har vi i et bredt kontinuum af farver fra de helt ibenholtsorte til de klart rødbrune. Så jeg er ikke i tvivl om, at parringerne fører til afkom. I øvrigt synes jeg ikke man kan konstatere, at frost har nogen som helst virkning på dræbersneglenes overlevelse. Men tørke, som vi oplever det i år, hæmmer sneglene betydeligt.

  • 0
  • 0

vi skal vel kun være glade for at andre arter tager over når pesticider og mangel på levesteder gør kål på de nuværende arter.

  • 0
  • 0

I øvrigt synes jeg ikke man kan konstatere, at frost har nogen som helst virkning på dræbersneglenes overlevelse

  • næh, jeg mener også at have læst om svenske forsøg, der påviste, at de klarer sig fint helt ned til -36 gr. C. - og helt SÅ koldt har vi det jo sjældent! :)
  • 0
  • 0

Mon ikke vi skal have fat i nogen potentielle fjender til den. Mener at vinbjergsnegle angriber dræbersnegle? Andre fjender kunne være nogen af de arter der er ved at blive truet, bla efter massakren på brakmarkerne. Feks tudser, frøer, stålorm, pindsvin osv osv

  • 0
  • 0

Snegle er som oftest et nyttigt dyr, det er den invasive art, den Iberiske snegl, der er problemet.
Et af problemerne er, at den laver uorden i økologien, hvis ikke man tager toppen af angrebene.
Og det er et problem - den lader sig ikke bekæmpe effektivt med ferramol.
Det eneste middel, der kan løse problemet er at godkende Metaldehyd til bekæmpelse af den Iberiske snegl - evt. lade bekæmpelsen udføre af godkendte, kommunale "sneglebekæmpere".
Altså kun bekæmpelse efter en vurdering af angrebene.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det eneste middel, der kan løse problemet

Som alle andre steder her i livet fortæller ord som disse at afsenderen har mistet nuancerne i tingene:
"det eneste middel" "aldrig" "altid" "ingen" osv.
Per, jeg kan godt være uenig med dig i mange ting, men har også en stor respekt for dig.
Indlæg som disse er under din standard.

  • 0
  • 0

Det er helt naturligt at dyr formere sig voldsomt hvis de ikke har nogen fjender. Sneglenes fjender er frøer og tusser, fugle og grævlinger.

Hvis man tænker på et villakvarter. så er der ingen redepladser for fuglene, ingen småpytter til padderne, ingen huller til grævlingen. ingen gamle huletræer til fuglene. Derimod er der en masse mos i plænerne, og det er fugtigt og lige gemmestedet for alle nøgensnegle.

Den Iberiske skovsnegl er bare en variant af vores almindelige skovsnegl. Og denne skovsneglen er en af de få arter som trives i et standart villakvarter.

  • 0
  • 0

Jeg har flere gange set dræbersnegle og sorte skovsnegle parre sig i haven. Og sneglene har vi i et bredt kontinuum af farver fra de helt ibenholtsorte til de klart rødbrune. Så jeg er ikke i tvivl om, at parringerne fører til afkom. I

Nej, her i Rude Skov i Nordsjælland har vi haft bastarder i mange farvenuancer i mindst ti år. I begyndelsen antog jeg at det var sorte og røde skovsnegle der parrede sig. Min ven, DRs nu afdøde naturformidler Jens Meulengracht-Madsen, undersøgte sagen i de rette sneglede kredse, men fik den besked, at et evt. afkom ikke kunne forplante sig. Dette troede hverken Jens eller jeg på, netop pga de mange farvenuancer og senere fik Jens at vide, at svenske biologer mente, at den iberiske skovsnegl sagtens kunne danne forplantningsdyftigt afkom. Det var formentlig i 2004 eller 2005, Jens døde for godt et år siden.

  • 0
  • 0

Den snegl vi finder i Danmark, og som vi kalder "Den Iberiske Skovsnegl" stammer IKKE fra den Iberiske halvø ifgl. http://www.snegleforum.dk/ >Om snegle >Dræbersneglen
"Navnet "Iberisk Skovsnegl" er også misvisende. Det vides med sikkerhed, at sneglen i Danmark ikke er fra den iberiske halvø (hvor Spanien og Portugal ligger). Efter meget omhyggelige undersøgelser af skovsnegle i Portugal, hvor både kønsorganer og DNA-profiler blev sammenlignet med snegle her i Danmark, kan man med sikkerhed sige, at der ikke er tale om samme art. Faktisk ved man ikke hvor sneglen oprindeligt stammer fra."

Med tiden vil den få fjender i Danmark, da en fødekilde ikke vil undgå at blive opdaget af diverse dyr, fugle m. m. Moskusænder er vilde med den, og i Odder er der set en solsort, de omhyggelig tørrede slimen af ved at stryge dem gennem græsset, før den slugte den. Nogle steder læser jeg, at pindsvin ikke vil æde dem, og andre steder læser jeg det modsatte. Det kan så være, at de kun vil æde dem, hvis der er mangel på anden føde, eller at nogle pindsvin vil, og andre ikke vil. Hvem ved?

  • 0
  • 0

Hej John,

Indlæg som disse er under din standard.

jeg savner noget substans fra din side om emnet.
Jeg bygger faktisk mit indlæg på facts og forsøg på området. Dræbersneglen æder gerne metaldehyd - derimod ikke Ferramol.
Hvad er dit forslag?

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Per, du skriver:
"jeg savner noget substans fra din side om emnet.
Jeg bygger faktisk mit indlæg på facts og forsøg"

Jeg skrev:

19.06.2008 kl 14:42

Mon ikke vi skal have fat i nogen potentielle fjender til den. Mener at vinbjergsnegle angriber dræbersnegle? Andre fjender kunne være nogen af de arter der er ved at blive truet, bla efter massakren på brakmarkerne. Feks tudser, frøer, stålorm, pindsvin osv osv

Per, jeg mener (som sædvanligt) at vi ikke kan satse ensidigt på kemi. Lisom vi nok heller ikke kan satse ensidigt på noget som helst andet. Det være sig kernekraft, solenergi, vind, energibesparelser osv osv.
Vi må se i øjnene at vi står over for store opgaver.
Snegle. Befolkningsvækst. Fødevarer. Iltsvind. Fortsæt selv.
Vi løser ikke noget med ét sneglemiddel, én energiform, én landbrugsmetode.

Dertil kommer så om løsningerne er til at sælge. Politikere, vælgere og forbrugere kan ikke altid se klart. Sjovt nok kan debattørerne heller ikke.......

  • 0
  • 0