Dræbergoplen yngler lystigt trods vinterkulden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dræbergoplen yngler lystigt trods vinterkulden

Vinterkulden har tilsyneladende ikke taget modet fra den aggressive dræbergople, der har goplet sig vej gennem Storebælt og Østersøen og nu boltrer sig i Øresund. Det skriver Helsingør Dagblad.

Marinbiologerne tvivler derfor ikke længere på, at dræbergoplen, der i forskningsverdenen kaldes Mnemiopsis leidyi, kommer til at påvirke havets økosystem.

»Det er skrækkeligt. Dræbergoplerne yngler konstant og er tilsyneladende meget tolerante. Som det ser ud nu, kan det stort set ikke undgås, at goplerne påvirker økosystemet i havet,« siger leder af Øresundsakvariet, marinbiolog Jens Peder Jeppesen.

Dræbergoplen er nået hele vejen frem til Øresund gennem Storebælt og Østersøen. Forskerne havde ellers håbet på, at de lave vandtemperaturer på årstiden ville skræmme den væk, men nu skal der tilsyneladende en hård isvinter til at tage livet at den uvelkomne gople. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

Dræbergoplen er kendt for at ødelægge fiskeriet, blandt andet i Sortehavet, det Kaspiske Hav og det nordøstlige Middelhav. I store koncentrationer æder den al dyreplankton og får fødekæden til at bryde sammen, ligesom den spiser fiskenes æg.

Derfor frygter Jens Peder Jeppesen at dræbergoplen nu vil kaste sig over de æg, som torsken og mange andre fisk netop er gået i gang med at smide i december eller skal til at lægge i løbet af januar.

»Vi har et Øresund, der i forvejen er presset, fordi der har fundet overfiskeri sted i 50 år, så bestandene er nede i forvejen,« siger akvarielederen.

Han håber dog fortsat, at en isvinter vil tage livet af den forslugne gople, der formerer sig ekstremt hurtigt.

Dræblergoplen er formentlig kommet hertil fra Nordsøen, men kommer oprindelig fra farvandet ud for Nord- og Sydamerika og er blevet fragtet videre via ballastvand i handelsskibe.

I Sortehavet og Det Kaspiske Hav har dræbergoplen forårsaget en voldsom nedgang i fiskebestanden.

Goplen er hermafrodit og kan yngle, allerede når den er 10 dage gammel, hvor den lægger omkring 10.000 æg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten