Drabelig forsinkelse: Bom skulle være sat op en måned inden dødsulykke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Drabelig forsinkelse: Bom skulle være sat op en måned inden dødsulykke

Illustration: Aarhus Letbane

Det kostede en norsk mand og hans syvårige søn livet, da et letbanetog kolliderede med en personbil nær Trustrup på Djursland, mens moren og søsteren overlevede med kvæstelser.

Læs også: Letbanedirektør efter dødsulykke: Bommene lå klar til at blive sat op

Nu viser det sig, at der skulle have været sat en bom op ved præcis den overskæring, hvor ulykken skete, skriver Berlingske.

Det skulle være sket fem uger inden ulykken.

»Hvor svært kan det være? Det er ikke mere end fire uger siden, jeg spurgte to arbejdere, om det var meningen, at jeg skulle slås ihjel her en dag,« har gårdmand Anders Høegh tidligere sagt til Berlingske.

Han fortæller også, at flere af overskæringerne mangler bomme, og at det virker, som om overskæringerne ikke bygges helt færdig.

Diskussion om ansvar

Bommene lå da også i græsset ved siden af overskæringen, da ulykken skete. For da Aarhus Letbane overtog ansvaret for strækningen i foråret 2019, blev arbejdet med at opsætte bommene sat på standby i tre måneder.

Læs også: Københavner-letbane vil blive langsommere end bilen

Banedanmark skriver til Berlingske, at de mener, Aarhus Letbane havde ansvaret for at færdiggøre opsætning af bommene, efter projektet blev overleveret. Aarhus Letbane erkender, at de har ansvaret for sikkerheden ved den oprindelige overskæring, men mener, at bommene er Banedanmarks ansvar. Banedanmark stod nemlig for opgraderingen, der skulle tillade togene at køre hurtigere på strækningen.

Lovlig overkørsel

Bommene blev ikke installeret, da overskæringen blev anlagt i første omgang, fordi bommene er en ekstra sikring af overskæringerne. Indtil nu har letbanetogene kørt 75 km/t på strækningen, og derfor er det ifølge sikkerhedsreglerne lovligt ikke at have bomme.

Men vil man køre de 100 km/t, som man ønsker, så skal der bygges bomme.

Læs også: Metro til Hvidovre og Bispebjerg Hospital vil koste 30 milliarder kroner

Med andre ord var overkørslen lovlig, da ulykken skete, fremhæver Banedanmark over for Berlingske. Banedanmark fortæller også, at advarselssignalet advarede bilen med både lys og lyd på ulykkestidspunktet.

Havarikommissionen er i gang med at kulegrave sikkerheden på overkørslen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et tydeligt bevis på at sikre egen bagdel er vigtigere end liv. Havde der været risiko for et par chefers bonus udbetaling så havde der ikke været et problem med at få en opgave lavet men her.. andres liv er jo mindre vigtigt bare der er plads ved håndvasken.

  • 3
  • 1

Sløseri af værste skuffe, men hvor er det kommunalt! Hvordan kan en kommune få lov til at køre i et ikke færdigbygget anlæg?? Om hastigheden er det ene eller det andet, så sker ulykkerne jo alligevel. Men selvfølgelig kunne dødsulykken måske have været mindre voldsom,- de stakkels mennesker kunne måske "have sluppet med at blive invalide"!!
Sikke en tankegang.

  • 0
  • 6

Store merudgifter = slemt
Døde og lemlæstede mennesker = slemt
Mennesker der ikke er døde = ligegyldigt

Altså bliver man straffet for at have reddet nogle menneskers liv ved at bruge nogle ekstra penge (sætte bommene op m.v.), for ingen kan jo se, at der lige IKKE blev slået n mennesker ihjel. Men udgifter man hænger på i stedet for at "afvente sagens udvikling" (det endeløse skænderi om hvis ansvar og hvis budget opsætningen skal hænge på).

Hvorfor kan man ikke sige: Nu sætter VI de skide bomme op, men deri ligger ikke, at vi acceepterer det budgetmæssige ansvar. Det kan vi afklare bagefter. Det her minder jo om ikke at ville forhindre en ildebrand, fordi forsikringsforholdene ikke er afklaret.

  • 1
  • 1

kommunalt! Hvordan kan en kommune få lov til at køre i et ikke færdigbygget anlæg??

Måske fordi det var et eksisterede anlæg med 75 km/t hastighed, som var planlagft ombygget til en højere hastighed?

Men pr definition er det altid de ansvarlige for jernbanens skyld, når der bilister kolliderer med et tog.

Det virkelige problem er at folk har været vant til at der kun kørte langsomme arbejdstog på strækningen, og overkørslerne derfor har blinket længe inden der skete noget.

  • 3
  • 4

Selvfølgelig skal vi reagerer, når nogen dør, fordi nogen har fejlet - men....
Opgraderingen med bomme skal ifølge gældende regler først ske, når toget kører 100 km/t. Som bekendt var farten ikke der oppe endnu og derfor var overkørslen lovlig.
At Berlingske skriver som de gør, nåja - men at Ingeniøren ikke stiller skarpt på fakta, fatter jeg ikke.

  • 3
  • 0

Eskild har jo ret... hver eneste gang der sker ulykker i overkørsler er mediernes indgangsvinkel, skrevet eller uskrevet, at det er enten tog eller overkørsel der har fejlet. Hver gang, så vidt jeg er orienteret, er havarikommisionen efterfølgende kommet frem til at det er den ramte trafikant der ikke har overholdt sin vigepligt. Ikke at det på nogen måde forklejner de efterladtes store tab og dybe sorg.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten