Det er otte et halvt år siden, at betonarbejdere fra NCC opdagede, at de såkaldte bobledæk i DR Byens nyhedshus buede nedad, men hvem der skal betale for fejlen, er stadig ikke afgjort.
I midten af oktober mødes DR og rådgivningsfirmaet Niras sekunderet af parternes respektive forsikringsselskaber og advokater nemlig i Voldgiftsnævnet for byggeri i håb om at få afgjort, om DR kan få penge ud af Niras og deres forsikringsselskab Tryg. Niras var nemlig både en del af totalrådgiverkonsortiet på byggeriet af nyhedshuset og statiker for Bubbledeck Danmark Aps, som projekterede de problematiske bobledæk.
Bubbledeck Danmark Aps erkendte hurtigt at have lavet en regnefejl, som betød, at der var projekteret med for lidt armering i dækkene. Men dækproducentens forsikring var kun på én million kroner, og fejlen har ifølge en revisorrapport, som KPMG og Grant Thornton udarbejdede i 2008, givet DR ekstraudgifter på 111 mio. kr. (i 1999-priser) til at rette de nedsunkne dæk op og forstærke konstruktionen.
Læs også: DR i 2001: Mindre end 50 procents chance for at holde budgettet
Derfor har DR søgt efter andre parter, som de kan hente merudgifterne hjem hos. Råhusentreprenøren NCC blev mistænkt for ikke have fulgt Bubbledeck Danmarks anvisninger om tilstrækkelig understøtning under udstøbningen, men mistanken er indtil videre blevet afkræftet. NCC er derfor ikke part i voldgiftssagen.
Den nuværende sags kerne er derfor, om Niras som statiker for Bubbledeck Danmark skulle have opdaget, at de 16.000 m2 bobledæk var projekteret med for lidt armering. Da problemet blev erkendt i 2005, forsvarede Niras sig med, at de som statikere kun skulle lave en stikprøvekontrol af Bubbledeck Danmark Aps’ projekteringsmateriale.
»Vi og vores forsikringsselskab er helt trygge ved det arbejde, vi har lavet. Jeg blev af Bubbledeck Danmarks direktør, Jørgen Breuning, bedt om at attestere beregningerne, og den opgave har vi til fulde dokumenteret og udført. Det er normal procedure, at attestering i forhold til leverandørberegninger baseres på en stikprøvekontrol. Hvilke krav, Danmarks Radio har stillet til Bubbledeck Danmark, ved vi ikke noget om,« sagde projektleder og anerkendt statiker Mikael Skouby fra Niras dengang til Ingeniøren.
Læs også: DR: Statiker skyld i fejl på nyhedshuset
»Men vores stikprøvekontrol har ikke fundet den fejl, der har været i beregningerne,« tilføjede han i en senere artikel, hvor han understregede, at det var Bubbledeck Danmarks ansvar selv at lave kvalitetssikring af deres projekteringsmateriale.
I dag vil Mikael Skouby, der stadig arbejder for Niras, imidlertid ikke udtale sig om sagen.
I mellemtiden har DR opdaget, at en af de ingeniører, der gennemgik projektmaterialet for Niras, faktisk påpegede nogle problemer med Bubbledeck Danmarks beregninger. 3. september afgav den i dag pensionerede ingeniør Niels Mejlhede Jensen, som i 2005 arbejdede som vikar hos Niras, vidneforklaring i retten i Lyngby.
»Jeg skulle lave det, som man normalt kalder kvalitetssikring af projektet. Man kigger på statik og på tegningerne. Normalt er tegningerne det største arbejde, for der er sjældent fejl i de statiske beregninger. Jeg skulle skrive et notat, og det blev et noget længere notat end normalt. Det er det, som DR nu har taget fat i,« forklarer Niels Mejlhede Jensen.
Han fortæller, at han lavede nogle grove overordnede håndberegninger for at vurdere, om der var alvorlige fejl i Bubbledeck Danmarks projekteringsmateriale.
»Ud fra de gældende forudsætninger for bobledæk, som jeg ganske vist var skeptisk over for, havde jeg stikprøvevis lavet nogle grove håndberegninger, der viste bæreevne i klasse med ‘minimaldimensionering’, men hvor jeg dog ikke forventede, at det ville kunne falde ned.«
Opdagelsen fik ham til at foreslå nogle ændringer i et notat.
»Jeg ønskede projektet lavet om, idet jeg kollegialt skriver: ‘Men præsentationen i form af tegninger og tilhørende beregninger behøver redigering, før det kan videregives som f.eks. myndighedsprojekt.’
Men Niels Mejlhede Jensen så aldrig noget redigeret projekt.
»Var der ikke sket nogle misforståelser, så havde jeg nok haft et møde med bobledækproducenten. Så havde opfinderen nok fundet ud af, at han havde lavet nogle små fejl, som han havde kunnet nå at rette.«
Desuden kom projekteringsmaterialet først til tjek kort før støbningen skulle ske.
»På så stort et projekt er det, der betyder noget, tidsplanen. Og da vi fik projektmaterialet til gennemsyn, var der meget kort tid, til man skulle begynde at støbe.«
Læs også: Gulvet i DR's nyhedshus hælder ti centimeter
De nedbøjede bobledæk blev reddet ved at bygge kapitæler på en del af søjlerne, sætte ekstra søjler op andre steder og banke omkring 10 procent af dækarealet på 16.000 m2 ned og støbe det om. Desuden er der skruet mange gevindstænger op for at optage forskydningskræfterne.
Ingeniøren har kontaktet DRs økonomidirektør Martin Præstegaard, men han ønsker ikke at udtale sig til citat om sagen, så længe den kører hos voldgiftretten.
Han oplyser dog, at DR stadig budgetterer med at få en erstatning hjem, og at der er andre sager, hvor DR også håber at få penge hjem. De andre sager er dog hverken så store eller så fremskredne som sagen om bobledækkene.
