DR: DSB køber sine brugte dobbeltdækkere til overpris

20. marts 2013 kl. 10:2110
DR: DSB køber sine brugte dobbeltdækkere til overpris
Illustration: DSB.
DSB’s nye indkøb af 46 dobbeltdækkervogne koster selskabet 87 millioner kroner mere, end hvis DSB havde købt de samme vogne nye for fire år siden, skriver Danmarks Radio.
Artiklen er ældre end 30 dage

87 millioner kroner.

Det bliver DSB’s ekstraregning for de i alt 46 dobbeltdækkervogne, som selskabet nu indkøber til de hårdttrængte sjællandske pendlere, skriver dr.dk.

Havde DSB købt det samme antal dobbeltdækkere helt nye tilbage i 2008, havde prisen været 562 millioner kroner. Men i år må DSB have i alt 649,4 millioner kroner op af lommerne for de samme dobbeltdækkervogne - hvoraf 45 af dem altså er brugte.

2008-prisen fremgår af en pressemeddelelse fra det tyske leasingfirma Railpool, som DSB lige nu lejer dobbeltdækkervognene af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Politikerne lovede ti nye dobbeltdækkere – DSB ville kun have én

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) forsvarer overprisen med, at udbuddet af dobbeltdækkervogne lige nu er nærmest ikke-eksisterende. Derfor er der ganske enkelt ikke konkurrence på markedet for dobbeltdækkervogne, og dermed er DSB nødsaget til at betale, hvad det koster.

Dobbeltdækkervognene benyttes primært på de sjællandske regionalstrækninger som konsekvens af de skandaleramte IC4-tog, der ikke har kunnet aflaste de sjællandske skinner. I alt lejer DSB 112 dobbeltdækkervogne, hvoraf 45 af dem nu skal frikøbes til de danske skinner, mens DSB med den nye bevilling også får råd til at købe én helt ny vogn.

Egentlig havde politikerne lovet de sjællandske pendlere i alt 55 dobbeltdækkervogne, der skulle kaste 1.200 ekstra sæder af sig. Men det antal endte i stedet på 46.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: DSB afviser Folketingets 'gave' på ti nye dobbeltdækkere

Læs også: Dyre dobbeltdækkere slår bunden ud af DSB's budget

Læs også: Trafikforlig: Politikerne køber 55 dobbeltdækkervogne til sjællandske pendlere

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
24. marts 2013 kl. 11:09

Nu må Ing.dk lige prøve, at undersøge sagen bare én gang mere. For godt nok bestilte Railpool 45 stk´s dobbeltdækkervogne i 2008, som skulle leases ud til DSB og inden da skulle vognene et smut forbi Bombardier i Randers og have NBO, ATC o.s.v... Men fik DSB kun 44 den gang eller alle 45.?? Og ville denne éne virkelig være ny (spritny) ? Det virker fuldstændigt ulogisk og forvirrende, når man ser billeder fra HKX i Tyskland.:https://farm9.staticflickr.com/8219/8297635514_2c89696c81_z.jpg

9
23. marts 2013 kl. 18:07

Tak for den venlige påvisning af min manglende læsefærdighed. Tonen her plejer at være mere grovkornet. Prisen på vognene er altså ca 100000kr per sæde.For en bus ,som har indbygget lokomotiv ,er prisen og miljøbelastning ca den halve.

7
22. marts 2013 kl. 22:18

650 millioner for 1000 pendlersæder der siddes på max 4 timer på arbejdsdage.Det er godt vi har en plan for at blive ved med at være rige og oplyste.

8
23. marts 2013 kl. 15:13

46 vogne giver også 5.000-6.000 sæder. Jeg tror du har blandet oplysningerne her sammen med artiklen om at Folketinget besluttede at udvide bestanden med 10 vogne for at få godt 1000 flere pladser.

6
22. marts 2013 kl. 20:03

DSB har godt nok en syg virksomhedskultur, som åbenbart ikke kun kan henføres til daværende direktør Søren Eriksen - men desværre også under den nuværende ledelse.

DSB har i udpræget grad drevet direkte efterretningsvirksomhed for statskroner for at finde stof der kan miskrediterer sin kritikerer - mon www.ing.dk også er på Waterfronts og DSB's observationsliste ???

Det bliver interressant at se, hvor mange udskiftninger der sker når rapporten bliver offentliggjort - eller har den 'kloge' direktør allerede foretaget den nødvendige 'udrensning' i systemet - bare for at være kritikken på forkant....

4
20. marts 2013 kl. 18:15

Altså de leasede jo de her vogne for fire år siden da man forventede at IC4 var lige på trapperne - og i det perspektiv var det da bedre at de bruger 87 mio på en leasing end 562 mio på nogle vogne de kun skal bruge i fire år. At det er dyrere at lease i fire år, så købe, frem for at købe ligeud er da temmeligt ukontroversielt.

3
20. marts 2013 kl. 12:10

Det er sgu da billig for en vare der er gennemprøvet og virker, tænk på hvad DSB ellers har givet penge for.

2
20. marts 2013 kl. 11:08

Tja... 649 mio kr er mange penge... hvad mon Rigsrevisionen siger til et sådanne køb.

1
20. marts 2013 kl. 10:24

Nu var gårdsdagens historie at overskud på signalområdet , gav 4 milliarder til en ny Storstrømsbro, og hvad betyder så 87 millioner. Den rige regering og Dansk humor.Finn Bjerrehave Vig