Døve: Implantat truer vores sprog og kultur

Døve: Implantat truer vores sprog og kultur

Et specielt høreapparat kan få døve til at høre. Princippet er enkelt, men at få de døve til at acceptere det er kompliceret - de kæmper for deres modersmål og kultur.

»Jeg får en følelse af undertrykkelse og manglende accept, når lægeverdenen kategorisk afviser at bruge tegnsprog til det døvfødte barn efter operationen.«

Sådan siger Asger Bergmann, formand for Danske Døves Landsforbund, DDL , og dermed talsmand for Danmarks ca. 5.000 døve. Han er selv døv, og operationen, han taler om, er implantering af et CI-høreapparat - et cochlea-implantat - som gør selv totalt døve børn i stand til at høre. Og dermed til at lære at tale.

Læge Per Cayé Thomasen fra Gentofte Hospital står for en stor del af de danske operationer. Han pointerer, at døvfødte børn næsten altid har hørende forældre og er helt klar i sin holdning til disse børns oplæring:

»Der er ingen grund til at lære de her børn tegnsprog«.

Eneste undtagelse er tilfælde, hvor forældrene også er døve.

Men tegnsprog er limen i Asger Bergmanns kultur, og fordi ingen døvfødte børn med hørende forældre lærer tegnsprog, så visner den kultur. For de fleste døve i den danske døvekultur er døvfødte.

Per Cayé Thomasen hæfter sig derimod ved sin erfaring for, at børnene hurtigere bliver bedre til deres hørende forældres modersmål, dansk talesprog, hvis de dropper tegnsproget.

»Man skal sætte sig på hænderne, når man underviser de her børn,« tilføjer han.

Konflikten imellem de døve og forældrene til de døvfødte børn er også knivskarp, for begge parter vil have de ca. 65 årlige børn ind i deres egen kultur - og det afgøres af, hvilket sprog, børnene lærer.

Indtil for et årti siden kæmpede døve i mange lande fra USA til Danmark for, at døvfødte børn forblev døve, selv om CI-apparatet var til rådighed. I dag satser DDL på, at opererede børn skal lære tegnsprog ved siden af det talte dansk.

Denne opblødning i kravene tillægger lægerne blot, at de døve bliver stadig færre på grund af CI-operationerne, og at de derfor står svagere i kampen end tidligere. For i dag bliver stort set alle døvfødte børn opereret før de fylder et år. Forældrene kan forhindre det, men gør det sjældent.

Alle argumenter i brug

Argumenterne imod CI-operationen går på alle planer. DDL mener, at opererede døvfødte børn er ligestillet alle andre i døvekulturen, men handikappede i den hørende kultur, fordi CI-apparatet ikke giver fuld hørelse.

Foreningen mener også, at det gør ondt på forældre, når deres små børn bliver opereret i en time eller mere og endelig mener foreningen, at man ved for lidt om langtidseffekterne.

Foreningen fremhæver også, at der er en krævende periode med træning efter operationen, og den fremhæver, at lægerne ikke ønsker, at børnene lærer tegnsprog. Det kunne lyde som almindelig teknologiforskrækkelse, men døve bruger masser af ny teknologi i deres hverdag.

At DDL kæmper for at holde døvekulturens mandtal oppe, så den kan overleve som selvstændig kultur med eget sprog, bliver sjældent nævnt, men direkte adspurgt erkender både døve og læger, at det er den centrale pointe. For de døvfødte går ind i døvekulturen, medens voksne, som mister hørelsen, normalt ikke gør.

Anne Mose har en teenage-søn med CI og er formand for deCIbel, landsforeningen for børn og unge med cochlea-implantat. Hun er selv hørende.

»Efter at min dreng blev opereret som to et halvt-årig, lagde vi tegnsproget på hylden, og det er sådan, det går for rigtig mange,« siger hun.

Selv satte hun sin søn i døveskole. I dag ville hun derimod have valgt et almindeligt pasningstilbud til ham.

Anne Moses søn er ikke døv i dag, men han er heller ikke normalt hørende. Mundaflæsning betyder noget for ham, og høj musik forstyrrer hans taleforståelse.

»Han fester ikke med så høj musik, når han er sammen med andre med CI, og de hygger sig lige så gerne, spiller spil osv.,« forklarer hun.

»Det er vigtigt, at han har et netværk af andre unge med CI, for man er lidt anderledes, og det er godt at være sammen med andre, der er som én selv,« siger Anne Mose.

Asger Bergmann forudser, at der vil ske forandringer i hans sprog og kultur i takt med, at de rigtigt døve bliver fortrængt af CI-opererede. De, der ikke kan opereres, må derfor se deres døvekultur svinde ind og de selv ladt tilbage, medens CI-apparatet færger børnene over i en talende kultur.

Kommentarer (31)

Er i hvert fald min holdning. "Beskyt vores kultur" har været kampråbet for mange odiøse grupper rundt omkring, og jeg føler ikke meget mere sympati for de døve end jeg gør for det danske nazistparti. "Vores kultur" er at hjælpe folk der har brug for hjælp, hvilket klart inkluderer døvfødte børn.

  • 0
  • 0

Jeg må også indrømme, at kunne man "udrydde" sygdomme og skavanker skal vi gøre det. Vi taler jo ikke om aflivninger eller avl.

Er man føde døv, blind og kan kureres ved fødslen skal det gøres.
Jeg syntes man kan ikke tillade sig at sige døve har en kultur, har blinde det også og folk der mangler lemmer ben..... Det er fint de finder sammen, men jeg troede vi var af den samme kultur....

Jeg kendte en dame der var døv (over facebook) hendes veninde fik et barn som var født døv. Kvinden jeg kendte jublede lige frem over endnu en døv var født.. perverst at juble over en skavank, misdannelse. Jeg kendte også for 20 års tid siden en maskine der ønskede et mongolbarn, fordi de var så nuttede..

I må undskylde mig, men det er toppen af perversitet uden grænser at ønske, beholde kultur af syge, misdannede, mangler ved børn.

Og husk nu for satan da, jeg IKKE siger de skal aflives eller depoters, avles væk og andre smarte nazi metoder ikk.

Grunden til min holdning er at verden ikke skal lære tegnsprog, men den døve der skal lære verden at kende. Det ville svare til vi alle danskere skulle lære verdens sporg for at gøre et mindretal tilfreds.

Jeg kunne også vende den om de fede. Busserne skal ikke halverer siddepladserne så alle pladserne er bygget til fede. MEN en del af vore verden skal være bygget som det nu kan lade sig gøre...

Jeg kan selv ikke tegnsprog da jeg ikke kender nogle døve. MEN fandt jeg venner som er døve må jeg lære det, hvis jeg finder muligheder i det venskab. Det samme med varbalt sprog.

  • 0
  • 0

Man kunne også godt blot læse sit indlæg igennem blot en enkelt gang eller to - grammatisk korrekthed gør meget for forståelsen på et forum, især når vi snakker om så ømtålelige emner som disse.

Men grundlæggende er jeg enig med dig, HVIS vi kan hjælpe disse børn, så har vi da ikke beføjelse til ikke at gøre det. Og med det mener jeg også forældrene - det må da være tæt på omsorgssvigt at nægte sit nyfødte barn en behandling som denne.

Jeg kan dog også godt forstå DDL, da de døve helt sikkert har noget specielt som vi andre hørende aldrig kan blive en del af - og som vi aldrig kan komme til at forstå, og denne unikke verden/kultur kæmper DDL for... Fuldt forståeligt, men stadig helt forkert (IMHO).

  • 0
  • 0