Døve: Implantat truer vores sprog og kultur

Et specielt høreapparat kan få døve til at høre. Princippet er enkelt, men at få de døve til at acceptere det er kompliceret - de kæmper for deres modersmål og kultur.

»Jeg får en følelse af undertrykkelse og manglende accept, når lægeverdenen kategorisk afviser at bruge tegnsprog til det døvfødte barn efter operationen.«

Sådan siger Asger Bergmann, formand for Danske Døves Landsforbund, DDL , og dermed talsmand for Danmarks ca. 5.000 døve. Han er selv døv, og operationen, han taler om, er implantering af et CI-høreapparat - et cochlea-implantat - som gør selv totalt døve børn i stand til at høre. Og dermed til at lære at tale.

Læge Per Cayé Thomasen fra Gentofte Hospital står for en stor del af de danske operationer. Han pointerer, at døvfødte børn næsten altid har hørende forældre og er helt klar i sin holdning til disse børns oplæring:

»Der er ingen grund til at lære de her børn tegnsprog«.

Eneste undtagelse er tilfælde, hvor forældrene også er døve.

Men tegnsprog er limen i Asger Bergmanns kultur, og fordi ingen døvfødte børn med hørende forældre lærer tegnsprog, så visner den kultur. For de fleste døve i den danske døvekultur er døvfødte.

Per Cayé Thomasen hæfter sig derimod ved sin erfaring for, at børnene hurtigere bliver bedre til deres hørende forældres modersmål, dansk talesprog, hvis de dropper tegnsproget.

»Man skal sætte sig på hænderne, når man underviser de her børn,« tilføjer han.

Konflikten imellem de døve og forældrene til de døvfødte børn er også knivskarp, for begge parter vil have de ca. 65 årlige børn ind i deres egen kultur - og det afgøres af, hvilket sprog, børnene lærer.

Indtil for et årti siden kæmpede døve i mange lande fra USA til Danmark for, at døvfødte børn forblev døve, selv om CI-apparatet var til rådighed. I dag satser DDL på, at opererede børn skal lære tegnsprog ved siden af det talte dansk.

Denne opblødning i kravene tillægger lægerne blot, at de døve bliver stadig færre på grund af CI-operationerne, og at de derfor står svagere i kampen end tidligere. For i dag bliver stort set alle døvfødte børn opereret før de fylder et år. Forældrene kan forhindre det, men gør det sjældent.

Alle argumenter i brug

Argumenterne imod CI-operationen går på alle planer. DDL mener, at opererede døvfødte børn er ligestillet alle andre i døvekulturen, men handikappede i den hørende kultur, fordi CI-apparatet ikke giver fuld hørelse.

Foreningen mener også, at det gør ondt på forældre, når deres små børn bliver opereret i en time eller mere og endelig mener foreningen, at man ved for lidt om langtidseffekterne.

Foreningen fremhæver også, at der er en krævende periode med træning efter operationen, og den fremhæver, at lægerne ikke ønsker, at børnene lærer tegnsprog. Det kunne lyde som almindelig teknologiforskrækkelse, men døve bruger masser af ny teknologi i deres hverdag.

At DDL kæmper for at holde døvekulturens mandtal oppe, så den kan overleve som selvstændig kultur med eget sprog, bliver sjældent nævnt, men direkte adspurgt erkender både døve og læger, at det er den centrale pointe. For de døvfødte går ind i døvekulturen, medens voksne, som mister hørelsen, normalt ikke gør.

Anne Mose har en teenage-søn med CI og er formand for deCIbel, landsforeningen for børn og unge med cochlea-implantat. Hun er selv hørende.

»Efter at min dreng blev opereret som to et halvt-årig, lagde vi tegnsproget på hylden, og det er sådan, det går for rigtig mange,« siger hun.

Selv satte hun sin søn i døveskole. I dag ville hun derimod have valgt et almindeligt pasningstilbud til ham.

Anne Moses søn er ikke døv i dag, men han er heller ikke normalt hørende. Mundaflæsning betyder noget for ham, og høj musik forstyrrer hans taleforståelse.

»Han fester ikke med så høj musik, når han er sammen med andre med CI, og de hygger sig lige så gerne, spiller spil osv.,« forklarer hun.

»Det er vigtigt, at han har et netværk af andre unge med CI, for man er lidt anderledes, og det er godt at være sammen med andre, der er som én selv,« siger Anne Mose.

Asger Bergmann forudser, at der vil ske forandringer i hans sprog og kultur i takt med, at de rigtigt døve bliver fortrængt af CI-opererede. De, der ikke kan opereres, må derfor se deres døvekultur svinde ind og de selv ladt tilbage, medens CI-apparatet færger børnene over i en talende kultur.

Kommentarer (31)

Er i hvert fald min holdning. "Beskyt vores kultur" har været kampråbet for mange odiøse grupper rundt omkring, og jeg føler ikke meget mere sympati for de døve end jeg gør for det danske nazistparti. "Vores kultur" er at hjælpe folk der har brug for hjælp, hvilket klart inkluderer døvfødte børn.

  • 0
  • 0

Jeg må også indrømme, at kunne man "udrydde" sygdomme og skavanker skal vi gøre det. Vi taler jo ikke om aflivninger eller avl.

Er man føde døv, blind og kan kureres ved fødslen skal det gøres.
Jeg syntes man kan ikke tillade sig at sige døve har en kultur, har blinde det også og folk der mangler lemmer ben..... Det er fint de finder sammen, men jeg troede vi var af den samme kultur....

Jeg kendte en dame der var døv (over facebook) hendes veninde fik et barn som var født døv. Kvinden jeg kendte jublede lige frem over endnu en døv var født.. perverst at juble over en skavank, misdannelse. Jeg kendte også for 20 års tid siden en maskine der ønskede et mongolbarn, fordi de var så nuttede..

I må undskylde mig, men det er toppen af perversitet uden grænser at ønske, beholde kultur af syge, misdannede, mangler ved børn.

Og husk nu for satan da, jeg IKKE siger de skal aflives eller depoters, avles væk og andre smarte nazi metoder ikk.

Grunden til min holdning er at verden ikke skal lære tegnsprog, men den døve der skal lære verden at kende. Det ville svare til vi alle danskere skulle lære verdens sporg for at gøre et mindretal tilfreds.

Jeg kunne også vende den om de fede. Busserne skal ikke halverer siddepladserne så alle pladserne er bygget til fede. MEN en del af vore verden skal være bygget som det nu kan lade sig gøre...

Jeg kan selv ikke tegnsprog da jeg ikke kender nogle døve. MEN fandt jeg venner som er døve må jeg lære det, hvis jeg finder muligheder i det venskab. Det samme med varbalt sprog.

  • 0
  • 0

Man kunne også godt blot læse sit indlæg igennem blot en enkelt gang eller to - grammatisk korrekthed gør meget for forståelsen på et forum, især når vi snakker om så ømtålelige emner som disse.

Men grundlæggende er jeg enig med dig, HVIS vi kan hjælpe disse børn, så har vi da ikke beføjelse til ikke at gøre det. Og med det mener jeg også forældrene - det må da være tæt på omsorgssvigt at nægte sit nyfødte barn en behandling som denne.

Jeg kan dog også godt forstå DDL, da de døve helt sikkert har noget specielt som vi andre hørende aldrig kan blive en del af - og som vi aldrig kan komme til at forstå, og denne unikke verden/kultur kæmper DDL for... Fuldt forståeligt, men stadig helt forkert (IMHO).

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke den kamp, der er på dette område.
Når man er døv mangler man en sans til orientering og kommunikation, som mennesket normalt er født med.
Hvori ligger problemet i at forsøge at kurere dette problem?
Vi udvikler mere og mere sofistikerede proteser og apparater for at afhjælpe alt fra blindhed til manglende lemmer.
Hvorfor forsøger man at bekæmpe et teknologisk hjælpemiddel, der virker?
Begrundelsen med at dette truer en kultur synes jeg er søgt. Kultur, uanset hvilken, er da noget der udvikler sig. Kultur, er som alt andet, noget dynamisk. Ellers så dør den.
Hvorfor ikke tage imod den mulighed teknologien giver, og samtidigt gøre dette til en del af kulturen?
Mvh
Jan

  • 0
  • 0

Nemlig. Jeg ser ikke det at være handicappet som tabu, ømtåleligt eller som misfoster. Det er kun visse typer blandt "normale" og "ikke normale" der ynker eller "ser ned på".

Noget jeg ikke bryder om er ynk, men jeg er meget stor tilhænger af forståelse. Jeg skriver også i et sprog som forhåbentlig alle kan forstå, noget jeg ikke bryder mig om er misforståelser.

Jeg ser eks. døve som mennesker som og selv om med samme rettigheder, MEN med et "lille" handicap.

Jeg mener som sagt også verden ikke kan/skal indrette sig ind efter div. handicap 100% ,MEN vi skal hjælpe disse mennesker langt hen af vejen.

Personlig ønsker jeg en verden hvor alle er sunde og raske. MEN spørgsmålet en hvordan vi kommer der til. Det skulle meget gerne være på en etisk/morals måde vi kan leve med fremover.

Så et stort ja, hvis der fandtes en pille der gjorde døve hørende igen skulle de tage den. Ellers er deres handicap for egen regning. Det samme med alle andre handicaps.

PS: Det jeg skrev om de to damer er sandt.... Når jeg ellers taler med gravide og spørge om de ønsker en pige eller dreng er svaret 99 % "er ligeglad, bare det er sundt og rask"


Til Jan Nyboe:
Problemet ligger i bund og grund økonomien kontra mængden af eks. døve. Det er smartere at bekæmpe mange dårlige rygge end at hjælpe relativt få døve.
Alttå dårlige rygge er langt dyrere for samfundet end døve er det.
døve kan arbejde med mange jobs uden problemer.

Jeg vi udvikler meget, men vi kan heller ikke få en blind til at se hvis han har været blind i 25 år. Selv om implantatet er perfekt mangle vedkommen stadig det at kunne se. Altså "programmet" i hjernen vi andre seende tager for givet. Det samme med langtids døve.

Min mening hvorfor man "bekæmper" behandlingerne til visse handicaps er nok disse ikke vil "udryddes" men accepteres. Og det er også fint men kan man "helbrede" en person der koster systemet mange penge, til at koste knap så mange, eller lige frem komme i job og blive en skatteyder.... skal vi gøre det... Ellers må det være for deres egen regning.

Det er præcis samme moralen om arbejdsløse. Vi skal som samfund skabe jobs eller uddannelse. Kan vi ikke det må vi sørge for deres tilværelse er acceptabel. Kan vi skabe mulighederne for arbejdsløse og de ikke vil tage "medicinen" kan vi ikke gøre noget, men det kan så blive for deres egen regning. MED mindre det er sygdom inde i spillet.

De lever i et endnu frit land, der gør andre også.

  • 0
  • 0

Det var med stor interesse at jeg læste artiklen, og jeg var meget spændt på hvornår jeg fik fat i ting der ikke stemmer overens.

Jeg kan se at artiklen ikke beskriver noget om de risici der er forbundet med en operation til at få indbygget et Coclear implantat, som jo for det første fjerner al hørerest hos den operede, så det vil sige at brugeren vil aldrig kunne vælge at bruge høreapparater istedet for.
Nogen vil måske indvende at gruppen af børn der opereres kun er døvfødte, men det er faktisk alle børn med et større høretab som anbefales operation fremfor høreapparatsbehandling. Der er faktisk ikke lavet undersøgelser som sammenligner børns trivsel med høreapparat i forhold til med CI (Coclear Implant), hvilket jeg tror hænger sammen med at det nye "høreapparat" er mere interessant da man kan gå ind og påvirke en større ensartet høreforbedring i alle frekvenser, selvom det ikke gælder for lyde lavere end 30 dB og højere end 100 dB, fordi det er taleområdet man lægger mest vægt på (hvad jeg har fået fortalt af en audiologtekniker).

De risici der er ved en operation kan være hændelige uheld, da høresneglen ligger meget tæt på hørenerven og balancenerven, samt mange andre hjernemæssige funktioner. Jeg ved ikke om lægeverdenen vil oplyse hvormange opererede som ikke kan få udbytte af deres apparat, som ventet. Når først apparatet er indopereret er personen ramt af de samme problemstillinger som bypass-opererede mennesker oplever, nemlig at man ikke altid kan passere en sikkerhedsautomat uden at aktivere en bipper, at man ikke kan blive MR-scannet, hvis man skulle få konstatereret problemer i hjernen osv. Succesraten af opererede døve børn melder at talen bliver alderssvarende og at de kan snakke i telefon og fungere på lige fod med hørende børn. Men kulturmæssigt ved CI-opererede børn godt at de ikke altid kan høre alt, og at når apparatet tages af, er de helt døve. Børn med almindelige høreapparater ved det samme kulturmæssigt, og en del indhenter deres jævnaldrende sprogmæssigt. Kulturmæssigt vil mange mennesker med mere eller mindre høretab altid have et behov for at kommunikere på deres betingelser, og høretab kan komme på ethvert tidspunkt i et menneskes liv, enten arveligt, ved en støjskade eller aldersbetinget.

En hørenedsættelse handler om hjernens måde at opfange lyd på, og da lyd er trykbølger, kan musik og andre lyde også opfattes gennem andre metoder end gennem øret. Det handler derfor om at lære hjernen at opfatte og forstå disse trykbølger til noget informativt. Derfor kan det ske at voksne døvfødte lader sig CI-operere, så de har mulighed for at få noget lydindtryk ind. Men de forventer ikke at fungere på hørendes talepræmisser, som at bruge verbal tale og opfange verbal tale. Faktaboksen er derfor ikke korrekt beskrevet.

Iøvrigt undrer det mig stærkt at det danske talesprog er så "bange" for at bruge fagter og gestik, således at hjernen kan benytte sig af flere kommunikationsteknikker til at opfatte alle nuancer i en kommunikation, som jo omfatter en lille del talesprog, en lidt større andel af intonation, samt en stor del kropssprog. Døve og hørende ville have meget nemmere ved at forstå hinanden hvis det danske talesprog anerkendte brug af tegn og fagter i daglig kommunikation, også mellem 2 hørende mennesker.

  • 0
  • 0

Det er jeres indlæg der gør én ret trist. Det viser jo at ignorance lever i sin bedste velgående i en globaliseret verden, hvor man har adgang til størstedelen af information og oplysning.

Bent, du har valgt at definere døve som syge mennesker, der trænger til at blive kureret. Jeg ser helst at man skelner mellem sygdom og handicap, selvom selve begrebet sygdom er diffust. Sygdomme varierer fra en almindelig forkølelse til en alvorlig kræftsygdom. Fælles for dem alle, er at man tager visse midler i brug i bekæmpelsen af sygdommene, og disse midler kan være de små panodiler eller en hård omgang kemo.
Men når man har handicap, så har man en funktionsnedsættelse, som mange folk ynder at sige. Og som regel påvirker det livsførelsen, især fordi samfundet ikke er indrettet til disse typer.
Sygdommene påvirker godtnok også ens livsførelse. Men man kan ikke bruge midler for at bekæmpe handicap - man kan kun bruge hjælpemidler til at gøre hverdagen lettere at leve for en med handicap. Men handicap er ikke et stadie, som man engang i livet vil komme over.
Derfor bliver det at have et eller flere handicap hurtigt en del af ens identitet. Så det at "kurere" ens handicap vil også betyde at ens identitet bliver frataget fra én, og set fra psykologisk aspekt kan det få konsekvenser.

Søren, du sammenligner altså døve mennesker med en gruppe nynazister? Døves fællesskab er ikke udenlukkende på grund af deres politiske overbevisning, man kan sagtens være socialdemokrat eller en dansk folkeparti-tilhænger og stadig være døv. naturligvis deler de fleste døve den samme holdning og mange har et ønske om bedre vilkår og ligestilling. Sprog udgør et stor del af ens identitet, og da døve taler med deres hænder og hører med deres øjne, til forskel fra resten af befolkningen, bliver der hurtigt opbygget en stærk kulturel fællesskabsfølelse og hertilhørende identitet. Det er i tale om en identitet, der er lige så stærk som det er at være dansker. Ergo, til de flestes undren, det at være døv også kan være noget, man glædes over og er stolt af. Så det at "hjælpe" er utroligt subjektivt, og efter min mening gør de fleste folk de døvfødte en bjørnetjeneste ved at tro, at man hjælper dem ved at vriste deres naturlige identitet bort og give dem en ny, der stadig er af ustabil størrelse, i bytte.

  • 0
  • 0

Jeg læste lige to af dine indlæg igen og fandt to citater.

Jeg er også tilhænger af forståelse og klarhed i debatterne, så fortæl mig om du kan bestemme dig for, om du anser personer med handicap for at være misfostre eller ej?

citat 1 "...Jeg kendte en dame der var døv (over facebook) hendes veninde fik et barn som var født døv. Kvinden jeg kendte jublede lige frem over endnu en døv var født.. perverst at juble over en skavank, misdannelse."

citat 2 "...Nemlig. Jeg ser ikke det at være handicappet som tabu, ømtåleligt eller som misfoster."

  • 0
  • 0

Hvis man har brug for hjælp, så må man være tilfreds med den hjælp man kan få - ellers må man klare sit problem selv.
Det er let at have luksus-tilbøjeligheder på ANDRES regning, selvom det jo efterhånden er ved at være normalen.

  • 0
  • 0

Åh hvor er vi mange forældre som elsker CI. Armene op over hovedet og hurra hurra og HURRAAAAA!

Og når vi ser på vores børn der taler og hører, så virker det jo total ligegyldigt om vi skulle vente de 4 timer mens operationen varede, at vi skulle have øget fokus på genoptræning i en periode mv. Altså det gør man jo gerne.

Jeg har givet mit barn muligheden for at lege med naboens børn uden problemer med kommunikationen, gå til musik i den lokale legestue, gå i lokale institutioner, snakke med søskende og disses venner over aftensmaden, cykle på vejen og falde i snak med gamle Fru Hansen der giver bolcher, ligge og snakke om alt og ingenting i mørket under dynen osv osv.

Love it! Love it! Love it!

Al respekt for døvekulturen og det der hører med der, men min datter hører ikke til der. Hun hører og snakker og tegnsprog ville være total overflødigt. Det ville være en alt for stor mundfuld for os forældre at skulle i gang med og hvornår søren skulle hun bruge det?

  • 0
  • 1

Tillykke med at din barn er helt "normal", lad os håbe at det varer ved! du lyder som en doven mor i mine øjne, der ikk gider at lære tegnsprog, at gå på et barns præmisser burde ikk være et svært valg!

  • 0
  • 1

Doven er vist det sidste jeg er, men nu kender du mig jo heller ikke, så du er undskyldt med dine fordomme.
Om hun er normal skal jeg ikke kunne sige, er alle børn ikke forskellige og hvad er normalt? Hvis vi taler om hørelsen, så hører hun det andre hører og det er det jeg forholder mig til.
Havde hun haft brug for tegnsprog for at klare sig, så havde jeg siddet forrest på lærerbænken og var sikkert blevet super til det.

CI er det bedste der er sket for min datter so far, ingen tvivl om det og lige nu omgiver hun sig med folk uden fordomme og negative meninger om hendes høreapparater og sprogkode og det må være det sundeste en barn kan opleve.

  • 0
  • 0

Det lyder dejlig at du ville sidde forrest, hvis det skulle være.

Jeg er ikke imod CI, synes selv at det er ok, men er imod at man ikke må bruge tegnsprog, det er jo langt ude i hampen at tænke sådan.
Jeg er selv far til 2 helt normale børn, dvs hørende. de kan sagtens 2 sprog, tegnsprog og dansk. det samme gælder alle de danske familier som er udstationeret i udlandet, der kan børnene sagtens også finde ud af at bruge 2 sprog. så det undrer mig virkelig at I forældre til døvebørn, selvom de er CI opreret, at i ikke vil lære tegnsprog eller støtter ideen om at man ikke må bruge tegnsprog .
I forældre ved jo udemærket godt at Ci barnet ALDRIG vil kunne fungere normalt i samfundet uden hjælpemidler.
Det er utrolig svært for en voksen som har svært ved at høre, at følge med i "normale" samtaler, man bliver frusteret, ked af det, man får lavt selvværd.
Så derfor er jeg mine forældre evigt taknemmelig for at de kunne tegnsprog i udemærket omfang.

Så jeg håber bare for din datters skyld at hendes forældre sørger for at hun føler sig som en del af fælleskabet, kan forstå jeres interne snak under middagerne, familefester, osv

DU skal være velkommen til at kontakte mig på klim80@gmail.com hvis du gerne vil vide mere eller diskutere videre.

  • 0
  • 0

Jeg læste lige to af dine indlæg igen og fandt to citater.

Jeg er også tilhænger af forståelse og klarhed i debatterne, så fortæl mig om du kan bestemme dig for, om du anser personer med handicap for at være misfostre eller ej?

citat 1 "...Jeg kendte en dame der var døv (over facebook) hendes veninde fik et barn som var født døv. Kvinden jeg kendte jublede lige frem over endnu en døv var født.. perverst at juble over en skavank, misdannelse."

citat 2 "...Nemlig. Jeg ser ikke det at være handicappet som tabu, ømtåleligt eller som misfoster."

Du forstår ikke hvad jeg skrev. Jeg siger den ene dame nærmest jublede over at få et døvt barn og den anden gerne ville have et mongolbarn, de var så nuttede sagde hun.. "desværre" fik hun et "normalt" barn.

Jeg undre mig dælme godt nok over din tvivl da jeg også har skrevet at vi skal helbrede så vidt vi kan, og skal behandle den som mennesker, hverken bedre eller dårligere.
Og ja, jeg må sige jeg finder det perverst at ønske sig børn med skavanker eller mangler af den ene eller anden art.

  • 0
  • 0

Ok så siger vi at døve er helt raske fungerende mennesker, eller !!

Fakta er de har et handicap og du kan lide det eller ej. På samme måde jorden er rund.... Normalt er vi født med "øre" som gerne skulle virke eller høre. "Desværre" er nogle døve og er det ikke et handicaps, vil jeg sgu' have lov ar bande.

Så det at "kurere" ens handicap vil også betyde at ens identitet bliver frataget fra én, og set fra psykologisk aspekt kan det få konsekvenser.

Så må vi da lade være med at opereres, hjælpe de "handicappet".
Jeg er også lud doven og gider ikke at arbejde, hvis jeg skal aktiveres for at få min bistands hjælp fratager det også min identitet, og det kan få psykologiske konsekvenser. Fik du pointen.

OG NEJ NEJ, jeg sammenligner IKKE handicappet med luddovne bistandsklienter. Bare lige for at have den på plads.

Jeg ser det også ud fra et samfunds problem at vi bliver flere og flere ældre og færre til at betale gildet. Så hvis en døv kan ernærer sig er det fint. Men hvis den døve vil arbejder som telefonpasser eller folkeskolelære kan verden bare ikke rette sig ind efter den døve.

Jeg har lidt svært ved at jeg skal tilpasse samfundet, og visse grupper mener de er unik, og kan pleje deres "handicap" og måske scorer kassen selv om en behandling ville gøre dem uafhængig.
Må undskyld, det kan bare ikke passe.

Så længe grupper kører et "samfund" ved siden af vil de blive "udstødte" fremmedgjorde, mystificeret osv..
Jeg gik og troede at vi var i samme båd, men det er vi tilsyndeladen ikke.

  • 0
  • 0

Nej tak jeg har intet behov for at "snakke" videre på din mail.
Jeg vil bare forsikre dig om at jeg har HELT styr på min familie, mine børn og deres behov, ligesom du tilsyneladende har styr på dine.

Og jo min datter følger fint med i snakke om middagsbordet, til fester og i børnehaven, hun klarer sig fint UDEN hjælpemidler også i larm og blandt mange børn. Hun taler sågar i telefon med alle mulige - så lad være at udtale dig om børn du ikke kender og fortælle hvad de aldrig vil kunne.

Hun har et fantastisk selvværd og bliver betragtet som et hørende barn af alle omkring hende, jeg oplever ingen fordomme mod hende og vores valg i den hørende verden. Fordommene, bebrejdelserne og den negative tilgang kommer altid fra hørehæmmede eller døve, hvilket ikke ligefrem får mig eller andre forældre til at blive nysgerrige på døvekultur mm.

Og igen: hvem søren skal hun snakke tegnsprog med hvis vi lærte det? Hun går i almindelig børnehave, skal i lokal skole, går i den lokale danseklub, hendes CI venner taler allesammen og hører fint.

Jeg vil stoppe vores korrespondance her på artiklen og vil slutte med at ønske at fordommene overfor CI børn og CI børns forældre må blive mindre med tiden.

  • 0
  • 0

"Vi vil ikke være med i en artikel, der bygger på konflikt og fordomme omkring CI, området er følsomt - og DDL fordømmer ikke forældre, der giver deres barn CI". Sådan nogenlunde lød det, da DDL efter en snak med Ingeniøren, alligevel valgte at sige ja tak til at være med i deres artikel.

Vi tager afstand fra artiklens vinkling samt til det sprog og de fordomme, der kommer til udtryk i den efterfølgende debat.

Læs hvad vi mener om sagen ved at gå til vores hjemmeside: http://deaf.dk/landsforbundet/ddl-tager-af...

  • 0
  • 0

"Vi vil ikke være med i en artikel, der bygger på konflikt og fordomme omkring CI, området er følsomt - og DDL fordømmer ikke forældre, der giver deres barn CI". Sådan nogenlunde lød det, da DDL efter en snak med Ingeniøren, alligevel valgte at sige ja tak til at være med i deres artikel.

Allerede i går 6. sept. kontakte vi Ingeniøren med et indlæg, som vi bad dem poste på bloggen og trykke i Ingeniørens blad. Desværre blev det ikke gjort.

Vi tager afstand fra artiklens vinkling samt til det sprog og de fordomme, der kommer til udtryk i den efterfølgende debat.

Læs hvad vi mener om sagen ved at gå til vores hjemmeside: http://deaf.dk/landsforbundet/ddl-tager-af...

  • 0
  • 0

I deCIbel - Landsforeningen for børn og unge med cochlear implant - er vi ligeledes kede af den vinkel, som er kommet frem i artiklen og den efterfølgende debat. Ligesom DDL prøver vi også at lægge debatten døv ctr. CI fra os. Til gengæld fortæller vi meget gerne om det fantastiske udbytte mange børn og unge får af CI - både i forhold til at høre, tale og ikke mindst trives.

Vi fortæller også gerne om, at i andre lande, hvor man har implanteret i flere år end herhjemme, der ser man, at unge med CI går videre i uddannelsessystemet på lige fod med deres jævnaldrende hørende kammerater.

Vi fortæller også gerne om, at undersøgelser omkring trivsel/oplevelse af livskvalitet viser, at børn og unge med CI trives på lige fod med deres jævnaldrende hørende kammerater.

MEN det er ikke alle, der får lige godt udbytte af CI - fordi CI kræver en specialiseret genoptræning efterfølgende. Og den har vi ikke været dygtige nok til at give her i Danmark. Derfor sidder der også en gruppe af børn og unge, som ikke har fået helt det udbytte, vi kunne ønske - og det er slet ikke i orden! I deCIbel bruger vi vores energi på at få etableret et specialiseret genoptræningstilbud, så børn og unge med CI kan få det fulde udbytte af CI. I de heldigvis rigtig mange tilfælde, hvor det sker, så er hverdagen for børn med CI langt hen ad vejen som hverdagen for deres jævnaldrende. Mette Bau beskriver det meget fint i sit indlæg.

Når vi ikke anbefaler brug af tegnsprog til børn og unge med CI (med mindre forældrene er døve), så skyldes det, at det er hørelsen og talesproget, der er barnets udfordring - og det de skal støttes ekstra i. Når først barnet/den unge mestrer sin CI-hørelse og talesproget, så kan de lære tegnsprog på lige fod med andre sprog, hvis de ønsker det. Men i de første år med CI, så er det vigtigt, at det er lyd og tale, der er ekstra fokus på. Det viser forskningen igen og igen.

Vi håber i deCIbel, at vi kan få fokus på de mange muligheder børn og unge får med CI og bruge energien på at støtte dem bedst muligt i et liv med lyd, tale og høj trivsel.

  • 0
  • 0

Du forstår ikke hvad jeg skrev. Jeg siger den ene dame nærmest jublede over at få et døvt barn og den anden gerne ville have et mongolbarn, de var så nuttede sagde hun.. "desværre" fik hun et "normalt" barn.

Naturligvis forstår jeg slet ikke dig, sådan som du modsiger dig selv. Jeg forstår ikke hvorfor du i første omgang påstår at handicappede er misdannede og derefter fortæller, at du ikke anser dem som misfostre? Medmindre du skelner stærkt mellem disse to stigmatiseringer af de handicappede, hvilket er ret svært at forestille sig for mig.

OG vent nu lige...
Jeg har ALDRIG påstået, at døve ikke er handicappede, så du bedes at lade være med at dreje mine påstande således at dine forvirrende argumenter bedre kan passe ind.

Klart at vi døve mangler hørelsen og at det påvirker vores livskvalitet i den grad at vi til tider misser informationer ude i samfundet der formidles auditivt. Men dette problem kan let afhjælpes ved en større omtanke for visuelle medier (som selv hørende kan få glæde af).
Men det værste ved at være døv er, at visse dele af omverdenen er så fremmedeforskrækkede, hvilket betyder at de har det så svært ved at sætte sig ind i vores følelser og tanker omkring det at være døv. De har så travlt med at stemple døve som andenrangsmennesker og prøver at pådutte selvdestruktive tanker hos døve individer ved at påstå at "det er så synd at være døv og gå glip af en hel masse".
Men disse folk glemmer, eller vælger at fornægte, at man faktisk får en hel del igen via en anden kanal, som de ikke selv oplever - jeg vil ikke nævne disse her, for ellers kører jeg samtalen af sporet og budskabet går tabt. Og det med identitet orker jeg ikke at diskutere med dig, for det virker som om, du NÆGTER at sætte tingene i kontekst og NÆGTER at gøre et forsøg på at forstå.

Så længe grupper kører et "samfund" ved siden af vil de blive "udstødte" fremmedgjorde, mystificeret osv..
Jeg gik og troede at vi var i samme båd, men det er vi tilsyndeladen ikke.

Vi ønsker at bevare vores modersmål, fordi vi bedst kan formidle vores tanker, betragtninger og holdninger. Selvom du ser helst at vi udtrykker os verbalt, så vil det aldrig være optimalt for os pga. vores manglende evne til at høre vores egen stemme. Vi kan sagtens lade os CIoperere og så videre - men ikke alle får lige så meget udbytte af det - og det vil være ensbetydende med at der bliver større difference døve og døve mellem - kun med tegnsproget står vi lige. Men pas lige på med at påstå, at vi ønsker at køre et samfund for os selv, noget af de ting vi ønsker allerbedst er gensidig accept og forståelse. Altså, at vi får lov til at være os selv, forstå hørende mennesker og deres forunderlige besættelse af lyd, og samtidigt kunne fungere optimalt med alle.

  • 0
  • 0

... hørende ikke forstår.

Jeg er selv implanteret og døv.

Døv vil jeg altid være. Det vil de børn der omtales i artiklen og kommentarerne også.

Døve på en anden måde ganske vist og for manges vedkommende særdeles godt hjulpet af den nye teknologi.

Men hvad der ofte ikke kommer frem i debatten er, at CI på ingen måde er et mirakelmiddel og at ikke alle har samme gavn af det.

Jeg har i min tid som lærer set indtil flere af ungerne vende sig mod tegnsproget og døvekulturen, fordi det bare ikke fungerede i det store perspektiv for dem og dette er en nuance jeg bestemt syntes skal med i debatten og på fornem vis illustrerer at man ikke kan generaliserer med teknologiske løsninger som CI - mennesker er forskellige og deres nehov ligeså.

Jeg er døv. Intet har ændret sig hvad det angår efter operationen.
Jeg hører en hel del bedre og mange ting er blevet pænt meget lettere for mig - en udvikling der over årene forhåbentligt blot bliver bedre - men uanset hvad, så er jeg stadig døv og det handler ikke om ikke at ville være en del af samfundet eller tilpasse sig, men det er en del af mig - også.

Iøvrigt viser indtil flere undersøgelser andre steder at CI børn sagtens kan håndtere både tegnsprog og talesprog hvis de fik muligheden, ligesom det vist er alment kendt at børn gerne mestrer flere sprog i flerkulturelle sammenhænge uden de store vanskeligheder hvis forholdende ellers er optimale.

Hvorfor ikke give dem muligheden og alde dem selv vælge hen ad vejen? Det kan børn også med den rette vejledning og holdning.

Alternativet er at vi risikerer at tabe nogle på gulvet som ikke lige klarer det så flot - og hvis problem er så lige det???

  • 0
  • 0

Pænt goddag alle sammen

Det er mig, der har skrevet artiklen, og jeg kommer nok til at gyde lidt olie på vandene nu, for jeg fornemmer, at den bliver læst i forskellig ånd.

Artiklens vinkel er, at ingeniører skal forvente, at deres nye apparat kommer ud i en kompliceret virkelighed, hvor det ikke er let at forudse, hvordan det vil blive modtaget. CI-apparatet er blot et eksempel på sådan et apparat, og det er den vinkel, jeg har forberedt mine kilder på. Vinklen står lige under overskriften.

Det der står i artiklen er derfor forskellige folks og gruppers reaktion på en situation, som CI-apparatet har været med til at skabe. Der er en del konflikt i det, for sådan er virkeligheden, og jeg har naturligvis belæg for både oplysninger og citater i artiklen. Jeg har udeladt flere udsagn, som jeg synes udstiller kilden, da det ville fjerne fokus fra apparatets betydning.

Jeg er bange for, at en del af indlæggene her kommer af, at deres forfattere har forstået artiklen som en måde at udstille en konflikt og nogle befolkningsgrupper. Det er det ikke, og Ingeniøren havde sikket afvist at bringe sådan en artikel.

Den situation omkring CI-apparatet, jeg beskriver, er en døvekultur, som ønsker, at de opererede børn skal lære tegnsprog. Det handler om flere ting og blandt dem om at holde døvekulturen i live. På den anden side er børnenes hørende forældre interesseret i at børnene bliver almindeligt fungerende børn og altså indgår i den hørende kultur, og i den forbindelse får børnene tit ikke et tegnsprog. Det er en konflikt, selv hvor den ikke involverer kampe og følelser. Jeg har fokuseret på denne kulturkonflikt i artiklen, for det er den, en ingeniør næppe ville forudse.

Det er iøvrigt en konflikt jeg kender selv i en anden form, for min kone er udlænding, og vi arbejder på at vores børn skal få begge sprog og kulturer. De skal jo have glæde af begge halvdele af deres familie.

Jeg håber, jeg har gjort artiklens formål mere klart med mit indlæg.
Med venlig hilsen
Steen Laursen

  • 0
  • 0

Er blot at vi skal hjælpe døve, blinde, folk uden arme og ben.
Hjælpen kan være operationer, proteser, apparater dippe dutter og lign.

Hvis der var en "trylle"behandling der kunne få alle døve til at høre som hørende, skulle den bruges på døvfødte og den der bliver gradvist døv og ellers på dem der vil. en der har været døv i 20 år er det nok skræmmende at kunne høre.

Og kunne man eks. i 2 elle r3 graviditets måned se dette er et kommende døvt barn og der var en behandling her ska ldeen da bruges.

Jeg har intet mod døve, blinde og andre med div. handicaps. Jeg siger igen og igen blot vi skal gøre hvad vi kan. Men verden skal ikke lære tegnsprog, blindskrift og alle butikker; læger og lign kun eksistere i stuen. Verden har travlt med meget andet. Det er andet i livet end div. handicaps af den ene eller anden art.

Til sidst:
En hørende kan forstille sig en stille verden. En døv der aldrig har hørt Mozart, kan bare ikke forstille sig det.

  • 0
  • 0

Jeg kan forsikre dig for at du som hørende (går ud fra det er hvad du er?) IKKE kan forestille dig en "stille" verden, som for langt de fleste døve er alt andet end stille.

Det overrasker mange når jeg fortæller dem dette - at jeg som døv (før operationen og når jeg ikke har apperatet på) har en rig indre lydverden og bestemt ikke oplever livet som stille i de stunder.

Når det er sagt, så kan du og andre med en normal hørelse putte nok så mange propper i ørerne fra tid til anden uden at I bare nærmer jeg en forståelse af, hvad det vil sige ikke at kunne høre - for det handler om pænt meget andet end lyd alene. og som en kær veninde engang skrev et sted så er det ofte først i mødet med med en hørende omverden at døve føler sig handicappede. Jeg tænker sjældent over det ellers....

  • 0
  • 0

Det lyder til at både deCibel og Danske Døves Landsforbund (DDL) advarer mod at levere entydige svar på problemer, der er sammensatte. Selvfølgelig er det vores opgave at stille spørgsmål til den nye teknologi og søge afbalancerede svar angående teknologiens betydning for det menneskelige liv i fremtiden. Det er uheldigt med dumsmarte artikler og kommentarer som ikke på nogen måder fremmer forståelsen. Bent H. med flere havde ikke behøvet at hidse sig op hvis journalisten Steen Laursen havde holdt sig til sandheden. Jeg er ked af at sige det, men der er ingen kamp. Ikke i min verden. Jeg tror ikke på at DDL ønsker at børnene skal lære tegnsprog for at kunne bevare døves kultur og dansk tegnsprog. Og hvilket motiv havde Ingeniøren mon i denne artikel? Det har Steen laursen forsøgt at forklare bagefter. Men jeg synes stadig det er en misvisende artikel. Jeg har svært ved at forstå hvorfor DDL partout skulle udstilles som ensporede og idiotiske?

Selvfølgelig har DDL i tidernes morgen været skeptiske over for CI. Det ville have været naivt af DDL hvis de bare støttede en ny teknologi, som krævede operation af helt små børn, uden holdbar forskning. Jeg kender nogle af de første døve der blev opereret i Danmark. De har slet ingen eller meget begrænset udbyttet af deres CI. Deres historier er vigtige. Også for deCibel og DDL. Teknologien er blevet bedre siden de første døve børn blev opereret i Danmark. Mette Baus datter er et godt eksempel. Teknologien er fortsat ikke så god at døve børn kan komme til at høre normalt. Det er nødvendigt at vi hele tiden sikrer os at alle døve børn trives - og at de ikke bliver frataget muligheder pga. fordomme.

Spørgsmål til deCibel
Mangler der ikke en sammenhæng mellem de døve børn der tabes på gulvet pga. deres ringe udbytte af CI og deCIbels anbefalinger om ikke et bruge tegn/tegnsprog? Men jeg vil gerne forstå ret, anbefaler deCIbel heller ikke enkelte tegn i kommunikationen? Vi ved fra sprogforskningen at de første år i et barns liv er de vigtigste. Dette kan forklares med, at der eksisterer en såkaldt ”sensitiv periode”, hvor børnene tilegner sig et sprog yderst hurtigt. Processen er afhængig af den neurale plasticitet i barnets hjerne. Børn skal altså have adgang til et sprog meget tidligt for ikke at få livsvarige problemer med sprog. Kan det tænkes at der er familier i Danmark som helt undgår det visuelle sprog (fx støttetegn eller tegnsprog), også selvom de oplever at der er behov for det i familien, men føler sig afskrækket af deCIbels anbefalinger?

Kære Bent
Godt med dine overvejelser og spørgsmål. Ingen er født med alle gode egenskaber, selv du og jeg. Der er derfor meget vi har svært ved at forstå, og sådan er det bare. Vi kommer alle fra hver sin lille verden og derfor opstår der altid nogle udfordringer i mødet med et andet menneske. Det at være døv er heldigvist lagt mere nuanceret end det måske kunne lyde. Ingen har bedt dig om at lære tegnsprog, og hvis du ikke har behov for dette, så er der heldigvis også andre måder at kommunikere på. Vores stræben efter teknologier, som kan hjælpe med at eliminere eller hjælpe mennesker med et handicap, er helt klart også med til at præge synet på handicappede. Men blinde kommer ikke til at se alt i morgen. Døve kommer ikke til at høre normalt i morgen. Vi skal være realistiske. Jeg mener at menneskers forskellighed i sig selv er en grundlæggende værdi. Vi skal værne om forskelligheden og beskytte den med tolerance. Forskellige behov skal mødes med forskellige løsninger, og sådan er det bare.

  • 0
  • 0

Det lyder til at både deCibel og Danske Døves Landsforbund (DDL) advarer mod at levere entydige svar på problemer, der er sammensatte. Selvfølgelig er det vores opgave at stille spørgsmål til den nye teknologi og søge afbalancerede svar angående teknologiens betydning for det menneskelige liv i fremtiden. Det er uheldigt med dumsmarte artikler og kommentarer som ikke på nogen måder fremmer forståelsen. Bent H. med flere havde ikke behøvet at hidse sig op hvis journalisten Steen Laursen havde holdt sig til sandheden. Jeg er ked af at sige det, men der er ingen kamp. Ikke i min verden. Jeg har meget, meget svært ved at tro på at DDL ønsker at børnene skal lære tegnsprog for at kunne bevare døves kultur og dansk tegnsprog. Og hvilket motiv havde Ingeniøren mon i denne artikel? Det har Steen laursen forsøgt at forklare bagefter. Men jeg synes stadig det er en misvisende artikel. Jeg har svært ved at forstå hvorfor DDL partout skulle udstilles som ensporede og idiotiske?

Selvfølgelig har DDL i tidernes morgen været skeptiske over for CI. Det ville have været naivt af DDL hvis de bare støttede en ny teknologi, som krævede operation af helt små børn, uden holdbar forskning. Jeg kender nogle af de første døve der blev opereret i Danmark. De har slet ingen eller meget begrænset udbyttet af deres CI. Deres historier er vigtige. Også for deCibel og DDL. Teknologien er blevet bedre siden de første døve børn blev opereret i Danmark. Mette Baus datter er et godt eksempel. Teknologien er fortsat ikke så god at døve børn kan komme til at høre normalt. Det er nødvendigt at vi hele tiden sikrer os at alle døve børn trives - og at de ikke bliver frataget muligheder pga. fordomme.

Spørgsmål til deCibel
Mangler der ikke en sammenhæng mellem de døve børn der tabes på gulvet pga. deres ringe udbytte af CI og deCIbels anbefalinger om ikke et bruge tegn/tegnsprog? Men jeg vil gerne forstå ret, anbefaler deCIbel heller ikke enkelte tegn i kommunikationen? Vi ved fra sprogforskningen at de første år i et barns liv er de vigtigste. Dette kan forklares med, at der eksisterer en såkaldt ”sensitiv periode”, hvor børnene tilegner sig et sprog yderst hurtigt. Børn skal altså have adgang til et sprog meget tidligt for ikke at få livsvarige problemer med sprog. Kan det tænkes at der er familier i Danmark som helt undgår det visuelle sprog (fx støttetegn eller tegnsprog), også selvom de oplever at der er behov for det i familien, men føler sig afskrækket af deCIbels anbefalinger?

Kære Bent
Godt med dine overvejelser og spørgsmål. Ingen er født med alle gode egenskaber, selv du og jeg. Der er derfor meget vi har svært ved at forstå, og sådan er det bare. Vi kommer alle fra hver sin lille verden og derfor opstår der altid nogle udfordringer i mødet med et andet menneske. Det at være døv er heldigvist lagt mere nuanceret end det måske kunne lyde. Ingen har bedt dig om at lære tegnsprog, og hvis du ikke har behov for dette, så er der heldigvis også andre måder at kommunikere på. Vores stræben efter teknologier, som kan hjælpe med at eliminere eller hjælpe mennesker med et handicap, er helt klart også med til at præge synet på handicappede. Men blinde kommer ikke til at se alt i morgen. Døve kommer ikke til at høre normalt i morgen. Vi skal være realistiske. Jeg mener at menneskers forskellighed i sig selv er en grundlæggende værdi. Vi skal værne om forskelligheden og beskytte den med tolerance. Forskellige behov skal mødes med forskellige løsninger, og sådan er det bare.

  • 0
  • 0

Hvad mener du egentlig med at det er vigtigt at døve børn ikke bliver frataget muligheder pga fordomme?

Mener du at vi skulle fravælge tegnsproget pga fordomme mod døve?

For den har jeg hørt en del gange og den vil jeg gerne aflive. Forældre fravælger ikke noget men tilvælger hørelse og talesprog. Vores børn er babyer når vi strækker armene over hovedet og jubler over at de kan blive CI opereret, de tilhører ikke nogen døvekultur som jeg har hørt nogle døve antyde- de tilhører os- os forældre fra den hørende verden - de er ikke en del af noget som vi fravælger. Vi tager egentlig ikke stilling til døveverdenen og tegnsprog i hele vores "nu har jeg fået et barn der skal cochlear implanteres", fordi muligheden for hørelse er der og det er det vi fokuserer på. Vi bruger al vores krudt på at få de bedste vilkår for talesproglig udvikling. Men en del forældre bliver så nødt til at forholde sig argumenterende ifht døve fordi de hele tiden støder på debatter og artikler, hvor døve har fordomme og meninger om os, vores valg og vores børn.

Men måske var det ikke det du mente. I så fald er ovenstående bare til orientering.

  • 0
  • 0

Hvad mener du egentlig med at det er vigtigt at døve børn ikke bliver frataget muligheder pga fordomme?

Mener du at vi skulle fravælge tegnsproget pga fordomme mod døve?

For den har jeg hørt en del gange og den vil jeg gerne aflive. Forældre fravælger ikke noget pga fordomme - de tilvælger hørelse og talesprog fordi det er det der giver mening for dem. Vores børn er babyer når vi strækker armene over hovedet og jubler over at de kan blive CI opereret, de tilhører ikke nogen døvekultur som jeg har hørt nogle døve antyde- de tilhører os- os forældre fra den hørende verden - og vi vælger alle det bedste for vores børn - de er ikke en del af noget som vi fravælger. Vi tager egentlig ikke stilling til døveverdenen og tegnsprog i hele vores "nu har jeg fået et barn der skal cochlear implanteres", fordi muligheden for hørelse er der og det er det vi fokuserer på. Vi bruger al vores krudt på at få de bedste vilkår for talesproglig udvikling. Men en del forældre bliver så nødt til at forholde sig argumenterende ifht døve fordi de hele tiden støder på debatter og artikler, hvor døve har fordomme og meninger om os, vores valg og vores børn.

Men måske var det ikke det du mente. I så fald er ovenstående bare til orientering.

  • 0
  • 0

Det lyder dejlig at du ville sidde forrest, hvis det skulle være.

...
I forældre ved jo udemærket godt at Ci barnet ALDRIG vil kunne fungere normalt i samfundet uden hjælpemidler.

Det er utrolig svært for en voksen som har svært ved at høre, at følge med i "normale" samtaler, man bliver frusteret, ked af det, man får lavt selvværd.

Så derfor er jeg mine forældre evigt taknemmelig for at de kunne tegnsprog i udemærket omfang.

...

Jeg tænkte lidt i samme spor, nemlig at døvesamfundets kultur også er et sammenhold der beskytter mod omverdenens mangel på accept.

Selv er jeg pænt tunghør og har i takt med at min hørelse lige præcis er blevet det dårligere til at man kan høre det på min tale i forskelligt omfang, oplevet ganske meget både privat og i job.

Fx har forældrene og lærerne på min datters ny skole præsteret at trøste min kone for at hun skulle passe på to børn, dvs både min datter og jeg der trods civilingeniørgrad og flere års arbejde internationalt, måtte være hjerneskadet på een eller anden måde....

Det med hjerneskaden er forsåvidt rigtigt nok således at jeg er født for tidligt, og dermed har fået høretabet, som jeg således har haft hele mit liv.

Med den baggrund kan jeg godt kvittere for at man kan føle sig meget alene og have svært ved at holde fast i selvværdet, når man skal stå og banke folk ved et selskab i knolden for at blive taget alvorligt, fordi de ikke lige kunne forstå et eller andet ord,

Eller man møder interviewere til jobsamtaler der enten mener man ikke har været ærlig med sit CV eller i det hele taget ville kunne klare at tale i telefon.

Bedre bliver det heller ikke når konkurrence fokuserede ingeniør nørder med høretabet som ubevidst årsag konkluderer man må være langsom og derfor ikke værd at beskæftige sig med...

Som hørehandicappet har man altså helt sikkert problemer med accept, indlevelse og forståelse, og kan meget savne et interessefællesskab og solidaritet.

Omvendt så oplever jeg jo også selv at de der kender mig og har lært mig at kende IKKE har de problemer, og at udlændinge generelt overser sådan nogle småting, og foreksempel som et schweizertysk par forleden roste mig for mit tysk.

Og jeg har haft en masse spændende opgaver og udfordringer og mødt mange spændende mennesker som jeg helt sikkert ikke ville have oplevet som døv.

Så jeg vil nok også anbefale CI operationer og alt hvad der kan gøre hørelsen bedre- såmænd også min, men så må det altså også være muligt at lirke ved rummeligheden, og forståelsen for CI børn når de bliver voksne.

Foriøvrigt har jeg et lille grumt håb om at en del personer selv får lejlighed til at prøve et høreapparat eller andet sjovt, og måske lærer at menneskelig solidaritet kan være noget vi alle får brug for... ;-)

mvh Jens

  • 0
  • 0