Dosering af medicin rykker ned på din smartphone
Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har med en prototype på en app til smartphones taget næste skridt i dosering, produktion og distribution af fremtidens lægemidler.
Med professor Jukka Rantanen i spidsen, vil forskningsgruppen basere fremtidens lægemidler på, at den enkelte dosis medicin fremstilles personligt til hver patient. Den nye app tager afsæt i forskningsgruppens tidligere arbejde med små firkantede tabletter, der printes med QR-koder.
Ideen er at printe blæk med medicin direkte på et lille stykke spiseligt papir – enten på hospitalet, apoteket eller hos patienten selv – og dermed printes i perfekt dosis til den enkelte patient. Ved at tilsætte farve til det medicinholdige blæk og printe i mønster som en QR-kode, kan både patienten selv og lægerne scanne ‘pillen’ og tjekke oplysninger om f.eks. indhold, udløbsdato og patientnavn.
Læs også: Piller printet som QR-koder på spiseligt papir skal fremme personlig medicin
Det skal både øge medicinens sporbarhed og holde styr på, hvor meget patienten får. Desuden kan det fungere som en verificering af, at der ikke er tale om falsk kopimedicin.
»Det gør medicineringen mere personlig og gør det muligt for flere at tilgå informationerne. I princippet kan man skrive alt, hvad man har brug for at notere i denne kode,« fortæller professor Jukka Rantanen fra Institut for Farmaci på Københavns Universitet.
Den nye app bliver dermed en platform, der gør det muligt at personificere den printede medicin til lige netop den patient, der skal indtage medicinen.
»Vores vision er, at hver dosis består af en spiselig QR-kode, så vi får en blockchain af unikke og personlige QR-koder, og ikke kun kan scanne medicinindpakningen, men selve medicinen,« siger han.
Appen, der hedder ‘MedBlockChain’, er udviklet af gruppens tidligere kandidatstuderende, Lasse Nørfeldt. Den videnskabelige artikel bag appen og konceptet om kryptofarmaci er publiceret i tidsskriftet Journal of Pharmaceutical Sciences.
Samler data fra pulsure og badevægte
Ud over at sikre bedre sporbarhed er der også andre fordele ved at gentænke fremstillingsprocessen bag farmaceutiske produkter, som ikke har ændret sig radikalt siden de første patenter på tabletter blev udtaget for 200 år siden.
»Ved at genoverveje principperne for produktionsdesign, relaterede produktionsløsninger og distributionsmodeller for farmaceutiske produkter er det muligt at reducere den samlede medicinpris dramatisk og samtidig forbedre medicinens sikkerhed og effektivitet,« siger Jukka Rantanen.
Læs også: Forskere styrer præcis frigivelse af medicin med magnetfelter
Den nye appbaserede platform kommer til at udfylde flere funktioner. Dels kan patienter scanne et medikament og få bekræftet, at der er tale om et reelt produkt og ikke en falsk vare – et problem, der ifølge Jukka Rantanen er særligt stort i lande med mindre etablerede lægemiddelstyrelser.
Dels kan patienterne vælge at give adgang til en række personlige data – lige fra pulsure, skridttællere og internetopkoblede badevægte til genetiske profiler, skærmtid og brug af sociale medier. Alt sammen data, der på sigt kan bruges til gradvist at indkredse den mest gunstige dosis for den enkelte patient.
»De former for data findes allerede i vores informationsrige samfund. Det ville være logisk at anvende denne ‘big data’ til noget nyttigt. Ikke kun til deling på Facebook, din trænings-app eller lignende, men også til at finde frem til din optimale medicinske dosis,« siger professoren.
Bygger på blockchain
Med voksende mængder personlige data får også datasikkerhed større betydning, påpeger Jukka Rantanen. For at sikre dette benytter appen sig af den såkaldte blockchain-teknologi, der mest er kendt for den bagvedliggende teknologi til en lang række kryptovalutaer, eksempelvis bitcoin og ethereum.
I en blockchain sammenlænkes informationer – eller datablokke – i en kæde, som ikke kan ændres, uden at det samtidig ændrer på alle andre led af informationer i kæden. Dermed vil alle ændringer blive registreret og kunne spores. Skulle noget se mistænkeligt ud, kan systemet samtidig slå alarm.
En patient, som skanner en QR-kode på sin medicin, vil eksempelvis kunne få en alarm, hvis koden ikke matcher den, som lægemiddelproducenten har tjekket ind i systemet, eller hvis medicinen ikke stemmer overens med recepten. Omvendt kan lægemiddelproducenten få en alarm, hvis en ellers unik medicinkode bliver registreret mere end én gang.
Også fraværet af registreringer kan danne grundlag for alarm, da det kan afsløre, at patienten ikke tager sin medicin som planlagt. Den information kan eksempelvis blive delt med patientens læge eller pårørende.
Selvom der de sidste år har været adskillige eksempler på svindel, tyveri og misbrug af kryptovalutaer, har forskerne valgt at satse på blockchain på grund af de kryptografiske fordele.
»Fra et akademisk synspunkt er alle muligheder stadig åbne, og det, vi har publiceret, er et proof-of-concept. Vi har en vision om, at der er flere spillere i sundhedsektoren, der kan tilgå og bidrage med data til den personlige konto, og derfor anser vi blockchain som en ideel løsning,« siger Jukka Rantanen.
Læs også: Industrigiganter vil genskabe tilliden til IoT med blockchain
Præcist hvordan det tekniske setup skal være i en blockchain, vil de farmaceutiske forskere ikke lægge sig fast på. Det bliver op til medicinalindustrien og myndighederne.
»Den endelige teknologiske platform er stadig åben, og hvis virksomheder vil udvikle spiselige QR-koder, vil vi formentlig også se forskellige løsninger på den udfordring. En virksomhed vil måske gå efter en konventionel blockchain med konsensus-algoritmer med proof of concept, som vi kender fra bitcoin, mens andre vil gå med en kommerciel hyperledger-løsning, mens andre vil samle deres data i en ‘sikker’ server og på den måde være i kontrol over hele netværket. Så alle digitale platforme er mulige og det bør være op til virksomheder og myndigheder at vælge, hvilken der fungerer bedst i den givne situation,« siger Jukka Rantanen.
Offentligheden mangler etisk diskussion
Selvom de kryptografiske systemer, der er basis for blockchain, har været kendt i årtier, så er det stadig en umoden teknologi, som få har anvendt i praksis. Derfor er der også mange overvejelser forbundet med udviklingen af personlig medicin med blockchain.
»Alt det her er teknologisk muligt. Nu er det store spørgsmål, hvordan vi skal håndtere alle de data, og hvem der skal kunne få adgang til dem. Det er en diskussion, som vi håber at starte med det her nye koncept om kryptofarmaka,« siger Jukka Rantanen.
For det er ikke kun i laboratoriet, at de nye metoder til personlig medicin skal diskuteres.
»I en potentiel kommerciel løsning vil man behandle meget personlig information og kombinere meget følsomme data. Det skal diskuteres i offentligheden. En anden dimension er lovgivningen. Vi er nødt til at diskutere med myndighederne, eksempelvis Lægemiddelstyrelsen, og finde en klar godkendelsesmodel for den her type produkter,« siger Jukka Rantanen.
Danmark er langt med personlig medicin
Han fremhæver Danmark som et oplagt foregangsland for teknologien. Blandt andet på baggrund af landets eksisterende tradition med at gemme borgeres sundhedsdata samt fremtrædende industri inden for lægemidler.
»Jeg tror, der ligger et enormt potentiale for Danmark i at være blandt frontløberne på denne type produkt. Det er ikke begrænset til behandling af én klinisk tilstand. Det er muligt, at der kan komme en helt ny produktgruppe ud af det,« siger Jukka Rantanen.
Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjorde i december 2016 en fælles national strategi for personlig medicin (2017-2020), hvor et centralt initiativ er oprettelsen af det Nationalt Genom Center, som blev indviet 1. juli i år. Det nye center bliver en centrum figur i udviklingen af personlig medicin, i takt med at man får opbygget en national genomdatabase.
Læs også: Dansk Crispr-projekt: Genredigering skal redde patienter med sjældne immun-sygdomme
Forskergruppen på Københavns Universitet har modtaget støtte fra Den Frie Forskningsfond, og det næste skridt er at afprøve appen på en testgruppe af patienter. Eksempelvis inden for diabetes, hvor patienterne oftest er vant til jævnligt at tage medicin og at måle deres personlige blodsukker.
Læs også: Nyt våben mod kræft og hjertefejl: Danmark åbner nationalt genomcenter
Det er ikke kun på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, at de arbejder med at inddrage helt nye datapunkter i udviklingen af personlig medicin.
»Der er en øget interesse for at inkludere de elementer fra sociale medier og wearables i en bredere planlægning af medicinering. Området udvikler sig hurtigt, og jeg er sikker på, at vi snart vil se helt nye typer produkter. Vores QR-kode-blockchain vil være et pharmeceutisk produkt, der kan bruges i sådan et scenarie, siger Jukka Rantanen.
Hvis du med egne øjne vil se, hvordan forskerne forestiller sig en blockchain-platform, kan du finde appen ‘MedBlockChain’ i App Store og Google Play. Husk at, at der ikke er tale om et endeligt produkt, men om en illustrativ prototype.
Læs også: Rigshospitalet krypterer enorme mængder dna-data i realtid
Se mere om ‘QR-pillen’ i denne video fra Københavns Universitet
