Dopingekspert: »Dopingkontrol under OL er spild af ressourcer«
Dopingforskningens grand old man, Bengt Saltin, kan stadig bringe sindene i kog, selv om han formelt set har trukket sig tilbage efter fire årtier på forskningsgangene. Så sent som i denne uge var det den videnskabelige direktør for World Anti-Doping Agency (Wada), dr. Olivier Rabin, der fór til tasterne med et forsvar for sin organisation efter en særdeles kritisk artikel om antidopingarbejdet i WADA og IOC (Den Internationale Olympiske Komité), som Bengs Saltin og kolleger har publiceret i British Journal of Pharmacology.
Forud for OL i London har IOC nemlig annonceret, at dette års OL bliver det reneste nogensinde. I samarbejde med medicinalgiganten GlaxoSmithKline er briterne ved at bygge et enormt laboratorium. Bemandet med 150 eksperter vil det køre i døgndrift under legene, og antallet af dopingprøver vil være gigantisk: I løbet af de to uger, legene varer, vil der efter planen blive indsamlet og analyseret 6.250 prøver. Det lyder imponerende, men det er udelukkende spil for galleriet, mener Bengt Saltin.
»Det er spild af ressourcer. Det er ikke under selve legene, at vi fanger dopingsynderne - der får vi måske fat i en håndfuld. Vi så det under OL i Beijing - der blev taget 4.500 dopingprøver, som man analyserede for testosteron - men for at idrætsudøveren skal have det fulde udbytte af at tage steroider, tager han/hun dem før konkurrencen - mindst tre måneder før OL. Det var pinligt, og nu gør man det igen. Ressourcerne skal bruges i året op til selve konkurrencebegivenheden. Det er her, man skal intensivere antallet af dopingkontroller. Det er dét, vi forsøger at fortælle med vores artikel,« forklarer Bengt Saltin.
Modstand hindrer effektiv kontrol
Det er især bloddoping og brugen af blodstimulerende præparater, der giver dopingjægerne grå hår i hovedet. Selv om vi nærmer os et trist jubilæum for de blodstimulerende dopingmidler - den første atlet, der røg i bloddopingfælden var den italienske cykelrytter Francesco Moser, der satte ny timerekord i 1984 ved hjælp af bloddoping - er der ikke sket revolutionerende nyt inden for udviklingen af effektive bloddopingtest. Det skyldes blandt andet manglende national vilje i de forskellige lande, mener Bengt Saltin.
»Vi kan simpelthen ikke følge med. Kigger man på produktionen af EPO i lande som f.eks. Rusland, Kina og Indien, er den steget med 20 procent eller mere. Vi har foreslået, at man indførte en lov, der tvinger medicinalproducenterne til at sætte markører på de produkter, der står på antidopinglisten, eller at man vedtager, at medicinalfirmaerne skal indberette molekylestrukturen på deres produkter til Wada, så vi kan udvikle test mod det. Det er den eneste effektive måde, vi kan følge med udviklingen på, men det har der ikke været interesse for.«
Biologiske pas
Den manglende nationale indsats efterlader to farbare veje i kampen mod doping. Den ene er at kigge efter effekterne af doping, den anden er at arbejde på væsentlige holdningsændringer i idrætskulturen.
»Wada gik med til at indføre såkaldte 'atletiske biologiske pas' (Athlete Biological Passport, ABP) i 2009. Hver atlet, der konkurrerer på eliteniveau, får løbende registreret deres værdier for eksempelvis blodprocent, testosteronniveau og andre relevante stoffer. Ved at have en blodprofil over længere tid for hver atlet, kan vi se, om han eller hun tager stimulerende stoffer i perioden op til konkurrencen. Vi vil også - i princippet - kunne se den form for bloddoping, hvor atleterne manipulerer med deres eget blod. Desværre har det jo vist sig, at der er en del problemer med at få taget de her prøver. Og igen strander det på manglende national interesse og manglende opbakning fra Wada. Som systemet er bygget op, er det op til de enkelte lande at sørge for at få taget de her blodprøver løbende over sæsonen, men der er jo stort set ingen atleter, der opholder sig i deres hjemland hele året. Hvilke problemer det giver, fik vi illustreret med en af Danmarks bedste cykelryttere,« siger Bengt Saltin og henviser til problemerne for et par år siden med at få overblik over Michael Rasmussens opholdssteder.
Et opgør med kulturen
Atleterne kunne også selv gøre mere i kampen mod doping, mener Bengt Saltin og henviser til det oprør mod svindlere og bedragere, vi har set inden for militæret og i bankverdenen. Man kunne indføre en whistleblower-ordning i idrættens verden:
»Jeg er dybt forundret over, at man ikke angriber kulturen. De aktive idrætsudøvere kunne selv yde en betragtelig indsats - f.eks. ved at angive de konkurrenter, de ved, bruger doping. Der hersker et uforståeligt sammenhold inden for eliteidrætten, hvor man ikke angiver hinanden. Det forstår jeg simpelthen ikke. Vi har set det i ganske enkelte tilfælde, men her har det været folk, der selv havde et temmelig flosset image, som da Floyd Landis angav Lance Armstrong. Og det er ikke, fordi man ikke ved, hvem der tager doping. Vi har hørt historier, hvor cykelryttere mødtes på en klinik og lå og smalltalkede, mens de lå på hver deres briks og fik injiceret deres eget blod, som de havde fået tappet et par måneder forinden.«
Meget tyder på, at vi kan se frem mod endnu et OL, hvor dopingspøgelset vil husere. Og Bengt Saltin er ikke optimistisk med hensyn til at vinde kampen mod doping.
»Jeg ser ikke en helt ren idræt i fremtiden,« siger han.
Fakta:
****## Bengt Saltin
Professor emeritus, født 1935. Blev uddannet læge i 1962 og fik sit første professorat i anvendt fysiologi ved Karolinska Institutet i Stockholm i 1968.
Flyttede i 1973 til Danmark og blev professor ved Københavns Universitet, human fysiologisk afdeling.
Medstifter af Anti Doping Danmark, hvor han var formand i 2000-2003, og har siden forsket især inden for kredsløbsfysiologi.
