Mange danskere har problemer med tarmene. Nogle har irritabel tyktarm, andre døjer med kroniske lidelser som blødende tyktarmsbetændelse, mens en mindre del er uheldige at rage dødelige bakterier som Clostridium difficile til sig på hospitalerne.
Hidtil har løsningen på sidstnævnte ligget i cocktails af antibiotika eller – i de grelle tilfælde – injektion af frisk afføring fra familiemedlemmer via en sonde i endetarmen. På Hvidovre Hospital benytter man til tider sidstnævnte metode for at genoprette en bakteriebalance i tarmen, som er helt eller delvist mistet pga. infektion eller skrappe antibiotikakure.
Hverken piller eller donorafføring har imidlertid vist sig 100 procent effektive pga. risiko for tilbagefald, men en forsker- og lægegruppe på Aarhus Universitet og privathospitalet Aleris-Hamlet har nu haft succes med at hjælpe balancen bedre på vej.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Hjælpen lå i en kapsel med tarmbakterier fra donorer, som blev givet til 12 særligt angrebne patienter, og nu håber gruppen, at metoden også kan bruges ved andre tarmlidelser.
»Vi har formentlig allerede reddet et par liv med kapslerne, og efter seks måneder har vi ikke oplevet tilbagefald. Så det ville give god mening at give disse kapsler til patienterne fra begyndelsen i stedet for overhovedet at starte på antibiotika,« siger Alice Højer Christensen, speciallæge i gastroenterologi på privathospitalet Aleris-Hamlet.
Kapslerne indeholder screenet donorafføring, som er blevet slynget og renset for tørstof, så kun et koncentrat af den tynde bakteriesuppe er tilbage. Den bliver først frosset og dernæst hældt på kapsler, som patienterne skal sluge 25 af dagligt i varierende behandlingsperioder.
Begyndte med selvbehandling
Projektet begyndte i virkeligheden for et par år siden, da Stig Günther fra det hedengangne firma Bakterieklinikken slog sig sammen med Alice Højer Christensen samt Lars Hestbjerg Hansen, professor på Aarhus Universitet (AU), som er projektets leder.
Stig Günther havde i mange år lidt af irritabel tyktarm, men kurerede sig selv med donorafføring, som han først indførte rektalt, senere udviklede i kapselform, hvorefter han også behandlede andre fra sin klinik.
Den måtte han dog senere lukke, da der opstod polemik om godkendelserne til at drive en sådan forretning, og i stedet slog han sig sammen med de to partnere for at arbejde videre med kapslen i dette forum. Indtil videre har samarbejdet mundet ud i to mindre forsøg, som nu skal videreføres i storskala med støtte fra Innovationsfonden i projektet MicroHealth.
Afprøvet på blødende tyktarmsbetændelse
Første projekt handler om blødende tyktarmsbetændelse, colitis ulcerosa, som er en svær nød at knække. Mange patienter ender med at få fjernet tyktarmen for at komme generne til livs, men forskergruppen håber at gøre dette overflødigt.
Kapslerne er foreløbig blevet afprøvet på syv patienter i 50 dage, og ifølge Alice Højer Christensen har alle patienter oplevet en god effekt, omend midlertidig:
»Vi så en tendens til, at generne begyndte at vise sig igen efter nogle måneder, men så har det hjulpet med en ny behandling. Vi har dog ikke kunnet kurere denne gruppe fuldstændig, men vi kan måske holde det væk med løbende behandlinger,« mener Alice Højer Christensen, som i kommende større forsøg vil eksperimentere med mængder og behandlingsperioder.
Patienter og donorer skal sorteres
Måske viser det sig, at en større dosis kan få bugt med generne en gang for alle, og hvis ikke, kan mindre doser og længere tids behandling måske holde sygdommen i skak for livet.
»De 25 kapsler er en dosis, vi har valgt lidt tilfældigt og lidt efter, hvor meget man giver ved transplantationer. Men dette kan vi justere på,« siger hun.
Desuden har gruppen forsøgt sig i det små med at prøve at hjælpe folk med irritabel tyktarm, men det er en svær gruppe at arbejde med, for der kan være mange grunde til, at en patient får ondt i maven eller skiftende afføring.
Holdbarheden skal forbedres
Derfor er målet at danne nogle undergrupper af patienter til et fremtidigt projekt og måske også undergrupper af donorerne, som dog i skrivende stund kun tæller syv personer pga. de skrappe krav til tarmbalance, fortæller Lars Hestbjerg Hansen, som bl.a. står for at udføre gensekventering af patienternes mikrobiota – det vil sige tarmflora.
»Vi kan se, at bakterierne lander det rigtige sted i tarmen, men det kan jo vise sig, at nogle donorers mikrobiota er bedre egnet end andres. Det kan også være, at behandlingen er mest effektiv, hvis donors og patients ‘bakteriesamfund’ i forvejen passer godt sammen,« siger han.
Stig Günther står selv i laboratoriet på Aleris-Hamlet og arbejder på kapslerne, som begyndte livet hos ham selv. Målet sammen med AU er at prøve at forbedre kapslernes holdbarhed, som foreløbig kun er få dage. Målet er en holdbarhed mindst to uger, og desuden vil de gerne have flere bakterier til at overleve processen, så bakteriesamfundet forbliver så intakt som muligt.
»Kapslerne i sig selv er heller ikke altid nok. Bakterierne skal have de rette livsbetingelser og den rette føde for at overleve og bosætte sig permanent i tarmen,« understreger Stig Günther.
