Donorafføring på kapsel skal afhjælpe betændelse og irritabel tyktarm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Donorafføring på kapsel skal afhjælpe betændelse og irritabel tyktarm

Mange danskere har problemer med tarmene. Nogle har irritabel tyktarm, andre døjer med kroniske lidelser som blødende tyktarmsbetændelse, mens en mindre del er uheldige at rage dødelige bakterier som Clostridium difficile til sig på hospitalerne.

Hidtil har løsningen på sidstnævnte ligget i cocktails af antibiotika eller – i de grelle tilfælde – injektion af frisk afføring fra familiemedlemmer via en sonde i endetarmen. På Hvidovre Hospital benytter man til tider sidstnævnte metode for at genoprette en bakteriebalance i tarmen, som er helt eller delvist mistet pga. infektion eller skrappe antibiotikakure.

Hverken piller eller donorafføring har imidlertid vist sig 100 procent effektive pga. risiko for tilbagefald, men en forsker- og lægegruppe på Aarhus Universitet og privathospitalet Aleris-Hamlet har nu haft succes med at hjælpe balancen bedre på vej.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Hjælpen lå i en kapsel med tarmbakterier fra donorer, som blev givet til 12 særligt angrebne patienter, og nu håber gruppen, at metoden også kan bruges ved andre tarmlidelser.

»Vi har formentlig allerede reddet et par liv med kapslerne, og efter seks måneder har vi ikke oplevet tilbagefald. Så det ville give god mening at give disse kapsler til patienterne fra begyndelsen i stedet for overhovedet at starte på antibiotika,« siger Alice Højer Christensen, speciallæge i gastroenterologi på privathospitalet Aleris-Hamlet.

Kapslerne indeholder screenet donorafføring, som er blevet slynget og renset for tørstof, så kun et koncentrat af den tynde bakteriesuppe er tilbage. Den bliver først frosset og dernæst hældt på kapsler, som patienterne skal sluge 25 af dagligt i varierende behandlingsperioder.

Begyndte med selvbehandling

Projektet begyndte i virkeligheden for et par år siden, da Stig Günther fra det hedengangne firma Bakterieklinikken slog sig sammen med Alice Højer Christensen samt Lars Hestbjerg Hansen, professor på Aarhus Universitet (AU), som er projektets leder.

Stig Günther havde i mange år lidt af irritabel tyktarm, men kurerede sig selv med donorafføring, som han først indførte rektalt, senere udviklede i kapselform, hvorefter han også behandlede andre fra sin klinik.

Den måtte han dog senere lukke, da der opstod polemik om godkendelserne til at drive en sådan forretning, og i stedet slog han sig sammen med de to partnere for at arbejde videre med kapslen i dette forum. Indtil videre har samarbejdet mundet ud i to mindre forsøg, som nu skal videreføres i storskala med støtte fra Innovationsfonden i projektet MicroHealth.

Afprøvet på blødende tyktarmsbetændelse

Første projekt handler om blødende tyktarmsbetændelse, colitis ulcerosa, som er en svær nød at knække. Mange patienter ender med at få fjernet tyktarmen for at komme generne til livs, men forskergruppen håber at gøre dette overflødigt.

Kapslerne er foreløbig blevet afprøvet på syv patienter i 50 dage, og ifølge Alice Højer Christensen har alle patienter oplevet en god effekt, omend midlertidig:

»Vi så en tendens til, at generne begyndte at vise sig igen efter nogle måneder, men så har det hjulpet med en ny behandling. Vi har dog ikke kunnet kurere denne gruppe fuldstændig, men vi kan måske holde det væk med løbende behandlinger,« mener Alice Højer Christensen, som i kommende større forsøg vil eksperimentere med mængder og behandlingsperioder.

Patienter og donorer skal sorteres

Måske viser det sig, at en større dosis kan få bugt med generne en gang for alle, og hvis ikke, kan mindre doser og længere tids behandling måske holde sygdommen i skak for livet.

»De 25 kapsler er en dosis, vi har valgt lidt tilfældigt og lidt efter, hvor meget man giver ved transplanta­tioner. Men dette kan vi justere på,« siger hun.

Desuden har gruppen forsøgt sig i det små med at prøve at hjælpe folk med irritabel tyktarm, men det er en svær gruppe at arbejde med, for der kan være mange grunde til, at en patient får ondt i maven eller skiftende afføring.

Holdbarheden skal forbedres

Derfor er målet at danne nogle undergrupper af patienter til et fremtidigt projekt og måske også undergrupper af donorerne, som dog i skrivende stund kun tæller syv personer pga. de skrappe krav til tarmbalance, fortæller Lars Hestbjerg Hansen, som bl.a. står for at udføre gensekventering af patienternes mikrobiota – det vil sige tarmflora.

»Vi kan se, at bakterierne lander det rigtige sted i tarmen, men det kan jo vise sig, at nogle donorers mikrobiota er bedre egnet end andres. Det kan også være, at behandlingen er mest effektiv, hvis donors og patients ‘bakteriesamfund’ i forvejen passer godt sammen,« siger han.

Stig Günther står selv i laboratoriet på Aleris-Hamlet og arbejder på kapslerne, som begyndte livet hos ham selv. Målet sammen med AU er at prøve at forbedre kapslernes holdbarhed, som foreløbig kun er få dage. Målet er en holdbarhed mindst to uger, og desuden vil de gerne have flere bakterier til at overleve processen, så bakteriesamfundet forbliver så intakt som muligt.

»Kapslerne i sig selv er heller ikke altid nok. Bakterierne skal have de rette livsbetingelser og den rette føde for at overleve og bosætte sig permanent i tarmen,« understreger Stig Günther.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet skyldes de bakterier som lever på mandlerne. Da det er dem som ender i tarmene. Men dette er umuligt for lægerne at forstå fordi de er opdelt i dem som beskæftiger sig med med luftvejene og dem som beskæftiger sig kun med med tarmene.

  • 1
  • 8

Det er ikke kun på mandlerne men også resten af munden
der er bakterier da vores fordøjelse starter i munden.
Udover det er der også blindtarmen den indeholder også
bakterier der er til at genoprette kulturen i tarmene når
noget er gået galt.
Men det omvendte sker også

  • 0
  • 0

Måske skal tarmkultur fra hundredevis af donere blandes sammen og gives til patienterne for at opnå en vedblivende robust henbredende effekt.

  • 0
  • 0

Problemet skyldes de bakterier som lever på mandlerne. Da det er dem som ender i tarmene.


Mandlerne sidder bagtil i mundhulen. Her strømmer forhåbentlig masser af ilt forbi på vej ned til dine lunger. Så de bakterier som findes her er næsten 100% aerobe - altså bakterier som kræver ilt.
Har bakterierne først overlevet mavesyren og nået ned i tyndtarmen og tyktarmen - ja så er der ikke noget ilt og de bakterier som lever her er anaerobe.
Så din teori / opfattelse holder ikke.

En normal sund og rask person har mellem 400-700 forskellige bakterier i sin tarm. På nuværende tidspunkt kan vi kun registrere disse når man undersøger en afføringsprøve.
Det interessante er hvor i tarmen de forskellige bakterier opholder sig, deres indbyrdes relation og hvad som gør at nogle klarer sig bedre / dårligere end andre givet det vi f.eks. kan finde på at spise.

SÅ jo det giver rigtig god mening de forsøg som artiklen referer til.

  • 6
  • 0

Måske skal tarmkultur fra hundredevis af donere blandes sammen og gives til patienterne for at opnå en vedblivende robust henbredende effekt.

Umiddelbart vil forskellen mellem denne metode og den nuværende metode med een enkelt velfungerende donor være at der introduceres mange flere varianter af bakterierne og sikkert også nogle enkelte bakterier der ikke var til stede før.

Der er dog ikke på forhånd nogen garanti for at en sammenblanding af forskellige tarmflora der hver især er "stabile" også vil være "stabil".

Hvis problemet er at patientens diæt eller immunsystem favoriserer bestemte bakterier mens andre undertrykkes så der opstår en usund ubalance, vil behandlingen ikke kunne virke på længere sigt ligegyldig hvor mange forskellige varianter af sunde tarmflora der introduceres.

  • 2
  • 0