Dongs prestige-anlæg misser bioethanol-premiere

De bilister, der havde set frem til at kunne hælde benzin med dansk halmethanol i tanken fra 1. juli, bliver skuffede.

Når alle benzinselskaber i Danmark fra 1. juli skal blande fem procent bæredygtig bioethanol i benzinen, bliver det udelukkende med bioetanol, produceret af brasilianske sukkerrør.

Benzinselskabet Statoil proklamerede for over et år siden, at selskabet ville købe de første fem millioner liter halm-bioethanol fra Dongs spritnye Inbicon-værk i Kalundborg.

Dermed ville Statoil blive det første og eneste danske olieselskab, der kunne sælge benzin iblandet danskproduceret 2. generations bioethanol produceret på restprodukter fra dansk landbrug.

I stedet må Statoil indtil videre fortsætte med at sælge benzin iblandet 1. generations bioethanol fra Brasilien, hvilket betyder, at bioethanolen ganske vist fortrænger fossile brændstoffer i benzinen, men til gengæld er produceret af landbrugsafgrøder i modsætning til Inbicons halmbenzin, der er produceret af restprodukter.

Ifølge Statoils kommunikationsdirektør, Per Brinch, mangler olieselskabet fortsat at få sikkerhed for, at Inbicon-anlægget i Kalundborg kan levere bioethanol-mængder i så tilstrækkeligt og stabilt omfang, at selskabet kan være sikker på hele tiden at have halmbenzin nok på "hylden" til kunderne.

»Det ville selvfølgelig have været optimalt, hvis vi kunne have været klar til 1. juli, hvor kravet om fem procent ethanol i benzinen træder i kraft. Men vi har også stor forståelse for, at Inbicon har brug for tid til at få produktionen op i det rigtige gear,« siger Per Brinch.

Han tør ikke give håndfaste garantier for, hvornår Statoil vil være klar med sit nye produkt, men understreger, at han »vil blive overrasket, hvis det ikke bliver i løbet af indeværende år«.

Dongs Inbicon-anlæg blev officielt indviet i november 2009 lige før klimatopmødet i København.

Inbicon: Opskalering går som planlagt

Inbicons vicepræsident Michael Persson understreger, at der er masser af færdig halmethanol i tankene på produktionsfaciliteterne i Kalundborg.

»Men vi er endnu ikke gået i gang med at køre i kontinuerlig drift. Det kommer imidlertid til at ske i den nærmeste fremtid,« siger Michael Persson.

Når der endnu ikke er kommet gang i en stabil produktion af 2. generations bioethanol, hænger det ifølge Michael Persson sammen med de forventede tekniske udfordringer med at få de forskellige dele af produktionsprocessen til at spille sammen på den rigtige måde.

Det er netop den væsentlige udfordring i opskaleringen af produktionen fra pilotanlæg til stordrift.

»Den slags udfordringer havde vi forventet, så det er ikke overraskende. Vi har fulgt tidsplanen hidtil, og det er planen at den kontinuerlige drift vil køre på skinner i løbet af det næste halve år,« siger Michael Persson.

Emner : Bioethanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er rystende, at vi nu skal til at putte mad i benzintanken.

Endvidere går der rygter om at syndikater opkøber store områder med jungle, for at plante hurtigtvoksende afgrøde til bioethanol. Hvis dette er bare delvis sandt, vil CO2 effekten være negativ og miljøeffekten ved skovning af jungle katastrofal.

Kort sagt: Den ide med at putte madvarer i tanken, før vi har sikkerhed for at det er produceret af decideret affald, er rivende gal.

MVH Jan - der har søgt at undgå Statoils benzin af samme grund.

  • 0
  • 0

Det er rystende, at vi nu skal til at putte mad i benzintanken.

Endvidere går der rygter om at syndikater opkøber store områder med jungle, for at plante hurtigtvoksende afgrøde til bioethanol. Hvis dette er bare delvis sandt, vil CO2 effekten være negativ og miljøeffekten ved skovning af jungle katastrofal.

Kort sagt: Den ide med at putte madvarer i tanken, før vi har sikkerhed for at det er produceret af decideret affald, er rivende gal.

MVH Jan - der har søgt at undgå Statoils benzin af samme grund.

Og ikke nok med det. Ethanolen bliver fragtet den halve jord rundt for at vi kan køre mere co2 venligt.

Gad vide hvordan co2 regnskabet ser ud for ethanol der fremstilles i Brasilien og brændes af i en motor i Danmark ???

  • 0
  • 0

Jeg ved af egen erfaring, at det ikke er så ligetil, at starte et kompliceret procesanlæg.

Men ville det være ubilligt at forsyne os, der via skatter og elregninger betaler DONG's , Danisco's og Novozymes' gilde i Kalundborg i det mindste fik lov til at se en prognose og et budget.

Jeg har lade mig fortælle at anlægget i Kalundborg har krævet en investering på 635 millioner kroner, og at det per år vil kunne producere ca. 4300 tons ethanol per år.

Hvis det er sandt bliver alene kapitalomkostningen per produceret enhed uhyrlig.

Hvis der kun er tale om et forsøgsanlæg, må man spørge, om man ikke kunne være gået frem med lidt mindre skridt?

Endelig kan man spørge, hvorfor skatteydere og elforbrugere skal tvinges til at betale for private firmaers forsøganlæg

  • 0
  • 0

Jeg ved af egen erfaring, at det ikke er så ligetil, at starte et kompliceret procesanlæg.

Men ville det være ubilligt at forsyne os, der via skatter og elregninger betaler DONG's , Danisco's og Novozymes' gilde i Kalundborg i det mindste fik lov til at se en prognose og et budget.

Jeg har lade mig fortælle at anlægget i Kalundborg har krævet en investering på 635 millioner kroner, og at det per år vil kunne producere ca. 4300 tons ethanol per år.

Hvis det er sandt bliver alene kapitalomkostningen per produceret enhed uhyrlig.

Hvis der kun er tale om et forsøgsanlæg, må man spørge, om man ikke kunne være gået frem med lidt mindre skridt?

Endelig kan man spørge, hvorfor skatteydere og elforbrugere skal tvinges til at betale for private firmaers forsøganlæg

Anlægget er et demonstrationanlæg. Demonstrationsanlæg skal demonstrare at noget kan lade sig gøre i fuld skala. De skal have en hvis størrelse og er normalt ikke helt billige. Prisen er forresten ca. 400 mio. kr.

  • 0
  • 0

CO2 fortrængning for Brasiliansk ethanol er 70-80%. Transporten fra Brasilien til DK reducerer dette med ca. 3%. Brasiliansk ethanol er fremstillet på baggrund af sukkerør og der er derfor ingen kobling til fødevarer. Dyrkninen sker i den sydlige del af landet og der er ikke nogen forbindelse mellem sukkerrør og kvæghold/landbrug i regnskoven. Fra og med i år er der en regulering af hvor i Brasilien sukkerrør må dyrkes, og på 92% af arealet må der ikke dyrkes sukkerrør.

  • 0
  • 0

Man kunne også lægge bomuldsdyrkning oveni Marcel's liste. Men det som bruger allermest areal er ikke mad men foder. Ca. 75% af det globale afgrødeareal bruges til dyrefoder. Lægger man græsningsarealerne oveni bliver det til næsten 90%. Energiproduktion (majs og sukkerrær) beslaglægger 1-2%, i dette tal er dog ikke medtaget palmeolieproduktion.

For palmeolie gælder at 90% af produktionen bruges til fødevarer og kosmetik og 10% til biodiesel. Sidstnævnte må desværre forventes at stige. Men måske skulle man tænke over det næste gang man køber en pose chips.

  • 0
  • 0

Det er rystende, at vi nu skal til at putte mad i benzintanken.

Endvidere går der rygter om at syndikater opkøber store områder med jungle, for at plante hurtigtvoksende afgrøde til bioethanol. Hvis dette er bare delvis sandt, vil CO2 effekten være negativ og miljøeffekten ved skovning af jungle katastrofal.

Kort sagt: Den ide med at putte madvarer i tanken, før vi har sikkerhed for at det er produceret af decideret affald, er rivende gal.

MVH Jan - der har søgt at undgå Statoils benzin af samme grund.

Det med mad i tanken/fyret er jo ikke ukendt for dansk landbrug. Raps presses til udmærket dieselbrændstof og korn kommer i stokerfyret. Er det etisk forsvarligt? Det største problem er nok at f.eks. majs er så dyrt at en fattig mexicaner ikke har råd til det vigtige næringsmiddel, ligeledes i Afrika er det fattigdommen der forhindre folk i at blive mætte. Så bliver der mindre områder med menneske føde, presses prisen opad. Gid jeg vidste hvad løsningen er :-(

  • 0
  • 0

[quote]Det er rystende, at vi nu skal til at putte mad i benzintanken.

Endvidere går der rygter om at syndikater opkøber store områder med jungle, for at plante hurtigtvoksende afgrøde til bioethanol. Hvis dette er bare delvis sandt, vil CO2 effekten være negativ og miljøeffekten ved skovning af jungle katastrofal.

Kort sagt: Den ide med at putte madvarer i tanken, før vi har sikkerhed for at det er produceret af decideret affald, er rivende gal.

MVH Jan - der har søgt at undgå Statoils benzin af samme grund.

Det med mad i tanken/fyret er jo ikke ukendt for dansk landbrug. Raps presses til udmærket dieselbrændstof og korn kommer i stokerfyret. Er det etisk forsvarligt? Det største problem er nok at f.eks. majs er så dyrt at en fattig mexicaner ikke har råd til det vigtige næringsmiddel, ligeledes i Afrika er det fattigdommen der forhindre folk i at blive mætte. Så bliver der mindre områder med menneske føde, presses prisen opad. Gid jeg vidste hvad løsningen er :-([/quote] Hej Erling K Jensen

Jeg er ikke uenig med dig - og slet ikke i din konklusion.

Dér hvor kæden falder af i min verden er dér, hvor man tvinger benzinselskaberne til at bruge noget, (Ethanol) vi ikke ved om er produceret til at være bæredygtigt, under den begrundelse, at det vil hjælpe på Co2-udledningen.

Claus Felby: I min verden er sukkerrør og produkter fra dem mad til såvel dyr som mennesker. Så spritten bliver lavet af noget, der kunne være brugt som foder eller lignende.

  • 0
  • 0

Tjahh ifald man anser sukker for at være mad, så giver det formentlig endnu flere tilfælde af sukkersyge og ekstrem fedme m.m. Sukkerrør kan IKKE bruges til andet end at lave sukker. Der er som sagt ingen konkurrence mellem produktion af sukkerrør og fødevarer.

  • 0
  • 0

Korrektion, -der laves også brændevin af sukkerrør. Det kan godt anbefales i mindre mængder. Alkohol er selvfølgelig nærende, men......

  • 0
  • 0

Gad vide hvordan co2 regnskabet ser ud for ethanol der fremstilles i Brasilien og brændes af i en motor i Danmark ???

  • det kunne i det hele taget være interessant at vide, hvor megen 'procesenerig', der medgår til fremstilling af (fx.) 1 kg bioethanol hhv. benzin, samt i hvilket omgang samme procesenergi er 'CO2-neutral'!
  • 0
  • 0

Se mit tidligere svar. Sukkerrørs ethanol har 70-80% lavere CO2 udledning sammenlignet med benzin. Heri indgår den antagelse at en del af procesenergien kommer fra afbrænding af bagassen efter presninge af sukkrrøret. Resten er fossil energi.

  • 0
  • 0

Heri indgår den antagelse at en del af procesenergien kommer fra afbrænding af bagassen efter presninge af sukkrrøret. Resten er fossil energi.

  • ja, tak for det. Jeg havde godt set det, men ville finde det lidt mere gennem-/overskueligt, hvis energiforbruget kunne angives på den form, som jeg efterspurgte. Ved du noget om, i hvor høj grad den nævnte 'antagelse' (i praksis) holder stik??
  • 0
  • 0

.......som videnssamfund er så er det vist på tide at man begynder at respektere fakta.

Det her er ikke et kirkerum, men et teknisk debatforum.

Olie blev, før vi var så heldige at finde olie i Nordsøen, også transporteret den halve verden rundt.

Den der tanke med at amerikanerne skal blive ved med at fodre Mexicanerne med billig majs der er frembragt ved et enormt olieforbrug, der sluger fortjenesten er jo ren Ebberød bank.

Mexicanerne må så gud lære at lave deres majs selv de har masser af plads til formålet.

Obama har erkendt at amerikanernes olieforbrug er for stort og olieforureningen i den Mexikanske uønsket. Derfor vil majsen blive lavet til Ethanol da det er mere lønsomt for den amerikanske farmer

  • 0
  • 0

Erling:

Det med mad i tanken/fyret er jo ikke ukendt for dansk landbrug. Raps presses til udmærket dieselbrændstof og korn kommer i stokerfyret. Er det etisk forsvarligt? Det største problem er nok at f.eks. majs er så dyrt at en fattig mexicaner ikke har råd til det vigtige næringsmiddel, ligeledes i Afrika er det fattigdommen der forhindre folk i at blive mætte. Så bliver der mindre områder med menneske føde, presses prisen opad. Gid jeg vidste hvad løsningen er :-(

For n'te gang må et forhold præciseres: Hvis man ser på en liste over landes BNP og antal beskæftigede i landbruget, er der et næsten omvendt sammenfald. - Alstå: Jo højere BNP jo færre beskskæftiget i landbruget.

Det skyldes først og fremmest, at landbrugsprodukter på verdensmarkedet er kunstigt lave. Agrasamfund holdes derfor i en ond cirkel, hvor de aldrig kan få penge til at løfte samfundet op til et industri- og servicesamfund.

Måske er de store svingninger i prisen på verdensmarkedet endnu vigtigere - både fordi den stjæler bøndernes surt opsparede midler, når den er i bund, og fordi den skaber sultkatastrofer hos disse landes fattigste, når den er høj.

Flere alternative anvendelser af landbrugsprodukter, der kan hæve prisen på landbrugsprodukter - altså råstofferne korn, majs, sukker, soya, bomuld osv. - med 30%, og og ikke mindst ujævne prisfluktuationerne, vil være et kæmpeløft for de fattigste lande og gøre det muligt at fjerne subsidierne i de rige.

Der vil selvfølgeligt blive nogle overgangsproblemer for de fattigste, men dem må det gå an at løse akut, og på længere sigt vil de også have fordel af en sådan udvikling.

  • Det rystende er altså den moraliserende tilgang til problemet. - Det ødelægger altid mere end det løser - se på de religiøst fundamentalistiske nationer.

Mvh Peder Wirstad

PS: For os her i Vesten vil selv en dobling af prisen på landbrugets primærprodukter have minimal indvirkning på leveomkostningerne. Vi bruger i forvejen mindre en 10% til mad, og de fleste af disse penge går til viedereforædling og omsætning, der ikke bliver dyrere - tvært imod.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten