Dongs ingeniører tjener mindre end kollegerne i Nordsøen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dongs ingeniører tjener mindre end kollegerne i Nordsøen

Sammenligninger af gennemsnitslønnen hos en ingeniør i et energiselskab som Dong Energy med gennemsnitslønnen hos en ingeniør ansat i en rådgivende ingeniørvirksomhed holder ikke, lyder det fra IDA.

Udmeldingen kommer i kølvandet på en artikel i Berlingske, hvor Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kritiserer lønniveauet hos Dong Energys ingeniører, som ifølge artiklen har været med til at drive det samlede lønbudget for selskabet gennem loftet og op i den øvre stratosfære.

'Den gennemsnitlige årsløn i Dong Energy steg i 2011 med ni procent til omkring 668.000 kroner, mens den gennemsnitlige løn for ansatte i rådgivende ingeniørvirksomheder som helhed blot steg med 1,3 procent til 570.000 kroner', lyder det blandt andet i artiklen.

Læs også: Dong-ingeniører får op til 60 procent mere i løn

Men den sammenligning er ifølge ingeniørforeningen IDA som at sammenligne æbler og pærer.

»Det er ikke muligt at lave en overordnet sammenligning af for eksempel Dong og Cowi. De rådgivende ingeniørvirksomheder har en lang række afdelinger, hvor kun en af dem er Olie & Gas. Det betyder, at du ikke kan se forskellen på, hvordan de lønner inden for det felt, ud fra en overordnet statistik,« siger Morten Thiessen, formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg.

Dong under nærmeste konkurrent

Morten Thiessen mener, at man i stedet skal kigge på en anden dansk virksomhed.

»Hvis man skulle sammenligne Dong med nogen, så er det Maersk. De to selskaber befinder sig inden for den samme branche og har mange ingeniører ansat på produktionssiden,« siger han.

Og i en direkte sammenligning mellem de to viser det sig, at Dong Energy betaler sine ingeniører mindre end Maersk.

I IDAs lønstatistik fra 2011, hvor gennemsnitslønnen for en ingeniør ansat i det private beskrives som indeks 100, fremgår det, at Dongs ingeniører generelt ligger omkring 105, mens Maersk i gennemsnit ligger omkring indeks 125.

Med andre ord ligger begge virksomheder over gennemsnittet i lønforhold, men Maersk ligger et godt stykke højere end Dong.

Gennemsnitstallene for firmaer som Rambøll og Cowi ligger omkring indeks 95.

Morten Thiessen fortæller, at mens det er unormalt for en offentlig virksomhed at ligge over indeks 100, så er Olie & Gas-industrien en branche, hvor der er hård konkurrence om ingeniører.

Dokumentation

Berlingskes artikel om ingeniørlønninger hos DONG

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må også have betydning hvad lønniveauet er heroppe nordpå.

Kompetencerne mangles her i Norge, og lønniveauet heroppe især med skatten taget i betragtning ligger endda en del højere.

Så det er nok alligevel mest ledelsen i DONG der har fået for høje lønninger, mens ingeniørerne har fået det det var værd :-)

mvh Jens

  • 0
  • 0

DONG er stadig statsejet. Hvor er incitamentet til at starte egen virksomhed (og dermed vækst for DK) hvis man får skyhøje lønninger i det offentlige?

DONG skaber også vækst for Danmark...

Det er ikke ejerforholdet der er afgørende for om en virksomhed skaber vækst... Det er import/eksport forholdet... Jo mere en virksomhed eksporterer og derved henter værdi hjem til Danmark, jo mere vækst skaber det i dansk økonomi. Et privat firma, der importerer til danmark, flytter værdi ud af landet... Det er ikke at skabe vækst...

  • 0
  • 0

Har været i branchen nogle år efterhånden og generelt undgår folk dong og maersk pga for lave lønninger.
Og derfor burde dong betale mere - så længe de ligger lavest i lønninger vil de altid få sidste valg blandt de til rådighed værende ingeniører/specialister.
Og helt ærligt kan lønninger under en million for specialister ikke ophidse mig - det er når folk får flere millioner for ingenting man blir irriteret.
Jeg er desværre ikke specialist i sub sea, men kunne da ønske det når jeg ser deres lønninger på rundt 1400$US om dagen :P

  • 0
  • 0

Det kunne tyde på, at det ikke er DONG eller Maersk lønninger det er galt med, men lønningerne i olie gas området der generelt er for høje.

  • 0
  • 0

DONG er stadig statsejet. Hvor er incitamentet til at starte egen virksomhed (og dermed vækst for DK) hvis man får skyhøje lønninger i det offentlige?

DONG er netop et aktieselskab, fordi det skal sikre gode og stabile energileverancer og opnå de bedste økonomiske resultater ved dette.

DONG skal ikke skabe nogen form for incitament til hverken nye eller gamle småforretninger. Det ville jo være jo ren planøkonomi, og det er endog Ole Sohn gået noget fra.

Lars :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten