Dongs 900 havmøller satte rekord i januar og februar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dongs 900 havmøller satte rekord i januar og februar

En kombination af gedigent blæsevejr og omhu i vedligeholdelsen har givet rekordhøj benyttelsestid for Dong Energys 900 havmøller i årets to første måneder, oplyser selskabet.

I januar og februar nåede den samlede kapacitetsfaktor således op på henholdsvis 70 pct. og 71 pct., hvilket vil sige, at vindmøllerne har kørt hvad der svarer til fuld effekt i 70 og 71 pct. af månedernes timer. Det er aldrig sket tidligere.

Til sammenligning lå tallene for januar og februar 2013 på henholdvis 48,6 pct. og 43,6 pct. - blandt andet på grund af reparation og vedligehold.

Sidste år satte selskabets møllepark, Horns Rev 2, så vidt vides verdensrekord med en kapacitetsfaktor for de seneste 12 måneder på 52 pct.

Michael Simmelsgaard, Head of Global Operation i Dong Energy, forklarer, at januar og februar har været velsignet med meget og vedvarende vind over selskabets havmølleparker, hvilket selvfølgelig bidrager til den meget høje produktion.

»Men de imponerende resultater kan også i høj grad tilskrives en virkelig solid performance fra de teams, som arbejder dag ud og dag ind med at servicere vores flåde af vindmøller. At sikre en høj grad af tilgængelighed og høj produktion har krævet den fulde opmærksomhed på hvert enkelt komponent i vindmøllerne for at sikre, at de snurrer, som de gør,« siger han i en pressemeddelelse.

Se alle Ingeniørens artikler om vindmøller her

I årets første to måneder tilsluttede Dong Energy ti nye vindmøller på West of Duddon Sands havmøllepark i Storbritannien, hvorved Dong Energys samlede flåde i Danmark og Storbritannien kom op på ca. 900 vindmøller.

At januar og februar var ultragode vindmåneder i Danmark, fremgår også af en vindstatistik, som konsulentfirmaet EMD International driver. I indeks lå januar og februar 2014 på henholdsvis 201 og 125 på landsplan, mens de samme måneder i 2013 lå på henholdsvis 106 og 63.

Kapacitetsfaktoren er én måde at måle vindmøllernes præstationer på. En anden er den såkaldte rådighed, som angiver, hvor stor en del af tiden havmøllerne har været køreklar.

Vil du have opdateringer om vindmøller i din indbakke - tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

For Nysted Havmøllepark, som også drives af Dong Energy og netop har rundet de ti år, fortalte den driftsansvarlige leder, Thomas Almegaard, i december, at rådigheden havde ligget på 97,4 pct. de foregående 12 måneder. Det er blandt de højeste rådighedstal på alle Dong Energys havmølleparker.

Læs også: Østersø-havmøllepark har leveret varen i ti år

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel en vigtig pointe, som Dong slår på, at man i virksomheden, har godt styr på driften. Det er vel noget at det centrale ift. værdien af selskabet når det skal gøre sig til overfor kunder/projekter og når det bliver børsnoteret, og skal værdisættes.

  • 1
  • 0

.Vindmøllerne kørte for fuld kraft i henholdsvis 70 og 71 pct. af timerne i de to første måneder i 2014.

Man kan jo altid finde positive data, men jeg synes, at dette her har et skær af propaganda. Hvordan var procenterne over et år ??

  • 0
  • 3

Når nu Norden bruger mest energi om vinteren (til rum-opvarmning), er det da interessant hvor meget energi, der kan høstes direkte, uden at lagre det først.

At dyrke biomasse om sommeren for at brænde det af til el-produktion om vinteren er vel mere omstændigt og dyrere, end at høste vind-energi med store, 'state-of-the-art' vindturbiner på havet. Jo mere el, der kan høstes direkte fra vinden, jo mindre brændbart materiale behøver man at have på lager, til at dække el-forbruget med VE.

Hvis en god vintermåned giver 70 % kapacitets-faktor, hvad giver en vindfattig måned så i kapacitets-faktor?

I de to koldeste måneder, er el fra havvind åbenbart mere stabilt/brugbart end årsgennemsnittet (lige under 50%?). Det tegner jo godt hvad angår at erstatte bolig-opvarmning fra olie/gas-fyr med varmepumper. Jo mere vind-el, jo mindre behov for energi-import af brændbart materiale (når termisk el-produktion op-supplerer vindkraften).

  • 1
  • 0