Dong: Vores kraftværker bruger allerede billig vindmøllestrøm i elpatroner

Dong: Vores kraftværker bruger allerede billig vindmøllestrøm i elpatroner

Dong Energy installerer en ny elpatron på Studstrupværket, og flere kan være på vej for at undgå at køre med værkerne, når der er masser af billig vindmøllestrøm til rådighed.

Elpatroner i centrale kraftvarmeværker er ifølge en rapport det billigste virkemiddel for samfundet, når det gælder om at få mere værdi af vindmøllestrømmen under kraftige blæsevejr.

Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Én af de store spillere på el- og fjernvarmemarkedet, Dong Energy, bekræfter, at det også er en selskabsøkonomisk fordel i visse tilfælde, og derfor sætter man 4. marts en 80 MW stor elpatron i drift på Studstrup-værket i samarbejde med fjernvarme-aftageren AffaldVarme Aarhus.

Asnæsværket har i mange år haft en elkedel på 100 MW, og i Esbjerg diskuterer man også muligheden med det lokale fjernvarmeselskab, oplyser Anders Christian Nordstrøm, direktør i Dong Energy med ansvar for salg af el og varme:

Elpatronen på Studstrupværket, som monteres i marts, består af to gange 40 MW kedler, som elopvarmede. De ses bagerst på illustrationen, som stammer fra Dong Energy. Elpatronen opstilles i en separat bygning tæt på fjernvarmerøret (rødt) ind til Århus.

»Vores værker har en rolle at spille i fremtidens elmarked. Derfor skal vi have nogle anlæg, som giver mening nu, hvor fleksibilitet er et vigtigt parameter. Og her passer elkedlerne rigtig fornuftigt ind,« siger han.

Anders Christian Nordstrøm tilføjer dog, at Dong skal se på det enkelte værk og dets driftsomstændigheder for at afgøre, om det er en selskabsmæssig god idé.

Ved at montere elpatronerne på de store kraftvarmeværker undgår selskabet at skulle betale PSO.

Anders Christian Nordstrøm forklarer, at elpatronen på Asnæsværket har eksisteret i mange år, men at Dong først de seneste par år er begyndt at bruge den aktivt, når der er udsigt til meget lave eller negative priser på elmarkedet.

»Vi er som udgangspunkt ikke interesserede i at køre med en elproduktion, når spotmarkedspriserne er negative eller meget lave,« siger han og tilføjer, at ud over elpatronen på Asnæsværket, så kan Herning-værket bypasse, så det udelukkende producerer varme af biomasse.

Læs også: Overskudsstrøm gav negative elpriser i julen

Ifølge Nordstrøm er det ikke alle selskabets værker, der kan bypasse. De må dermed blive ved med at producere strøm af hensyn varmebehovet hos fjernvarmeforbrugerne. Han vil af konkurrencemæssige hensyn dog ikke ind på, hvor stor en del af selskabets varmekapacitet der kan køre uden tilhørende elproduktion.

Ifølge den førnævnte rapport vil det være økonomisk fordelagtigt at installere 500 MW elpatron-effekt på centrale kraftvarmeværker i Vestdanmark. De vil med fordel kunne køre i 600-900 timer om året og dermed kunne opsuge 360 GWH om året.

500 MW svarer til lidt mere end effekten af havmølleparkerne på Horns Rev 1 og 2. Her og nu kan de opsuge strøm fra godt to danske havmølleparker.

I forbindelse med de negative elpriser den 2. januar i år nedregulerede de termiske værker - både de centrale og de decentrale - deres elproduktion fra 2.139 MW til de halve, nemlig 957 MW mellem kl. 20 den først januar og kl. 06 den 2. januar. Det fremgår af udtræk af Energinet.dk's markedsdata.

Kommentarer (215)

Meget informativt - dog mangler nogle af os en smule information om hvad en elpatron egentlig er, og evt. hvordan den fungerer.

  • 9
  • 1

Ligesom det er relevant at vise en satiretegning, når man interviewer Flemming Rose om selvsamme - ville det være særdeles relevant at vise den patron/aggregat som hele artiklen handler om.

Jeg ved hvordan en dybkoger ser ud - men 500MV - det vil jeg gerne se. Er det noget man laver en dedikeret kedel til, eller indsætter man patronen i eksisterende kedelsystem ?

  • 4
  • 0