Et indskud på 10 millioner kroner fra den nye privat-statslige Klimainvesteringsfond skal hjælpe Dong med at banke døren ind på markedet for bioethanol i Kina og Brasilien, skriver Berlingske. Klimainvesteringsfonden skyder pengene i Dong-virksomheden Inbicon, der er et del af holdingselskabet New Bio Solutions.
Inbicon-teknologien kan udnyttes til at producere bioethanol af halm og strængler fra majs og sukkerrør.
Henrik Maimann, direktøren for Inbicon, siger til Berlingske:
»Når teknologien først er demonstreret, så forventer vi et markant marked for vores teknologi i både Kina og Brasilien. Regeringen i Beijing har en politisk målsætning om, at der bliver bygget over 500 store kommercielle bioethanolanlæg inden 2020, hvor der kan blive en markant produktion af brændstof.«
Bioethanolen skal bruges til brændstof til biler. Lige nu har Dong gang i et pilotprojekt i Kalundborg, hvor man afprøver teknologien.
Der kan være flere penge på vej fra Klimainvesteringsfonden. Det skyldes, at pensionsselskaberne PensionDanmark, PKA og Pædagogernes Pensionskasse og IFU alle har indgået en aftale om at indskyde 1,2 milliarder kroner i fonden. De penge skal investeres i vækstlande som Kina.
Det nye indskud er vigtigt for Dong, der forventer, at de første anlæg i Kina kommer til at producere mellem 60 og 90 millioner liter ethanol pr. anlæg om året, skriver Berlingske.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard