Dong vil bygge kæmpe kullager ved Stigsnæs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong vil bygge kæmpe kullager ved Stigsnæs

Dong Energy vil placere Danmarks største kullager ved Stigsnæs syd for Skælskør. Her skal forskellige kulkvaliteter fra Rusland, Columbia og Sydafrika sejles ind med store, dybtgående kulskibe og derfra blandes op og fragtes videre med mindre pramme til energikoncernens - foreløbig - seks kulfyrede kraftværker rundt om i Danmark.

Lageret skal desuden forsyne et planlagt kulfyret værk i Greifswald i Tyskland.

»Vi står i en bedre strategisk handelsposition, når vi har en stor lagerkapacitet,« siger brændselschef Niels Bojer Jørgensen, som tilføjer, at der er tale om et korttidslager, hvor kullene typisk kun vil ligge i nogle måneder.

Det nye lager - som er en kraftig udvidelse af et eksisterende - vil årligt kunne omlade 7,5 millioner ton kul, og da Dong Energy årligt bruger mellem fire og seks millioner ton kul, så kan lageret altså klare mere end et års forbrug på det nuværende niveau.

Ifølge Niels Bojer levner det plads til, at koncernen kan øge sit kulforbrug, men han påpeger, at hovedformålet er en større forsyningssikkerhed og en bedre forhandlingsposi­tion på et presset kulmarked.

På dybt vand

Et kullager ved Stigsnæs er attraktivt for Dong Energy, fordi det er et af kun tre steder i Europa, hvor store kulpramme med en dybgang på 17 meter og en last på 160.000 ton kan sejle ind.

I lokalområdet er der dog ikke den samme begrejstring for udsigten til 15-30 meter høje kulbunker og daglige anløb af travle kulpramme.

Kritikerne anfører, at Stigsnæs ligger midt i et såkaldt Ramsar-fuglebeskyttelsesområde. Ganske vist er beskyttelsesområdet indskrænket, så det lige levner plads til indsejlingen og til selve Stigsnæspynten med dets kulfyrede Stigsnæsværk og en stor olieterminal.

Dansk Ornitologisk Forening er for eksempel nervøs for de mange ekstra skibe, som skal sejle tæt på fuglene og forstyrre dem i at spise, fremgår det af høringsnotatet forud for den obligatoriske VVM-undersøgelse for så stort et projekt.

»Ifølge det første oplæg fra Dong Energy vil lageret generere knap fire gennemsejlinger i døgnet - eller mere end dobbelt så mange sejladser som i dag. Effekten af det nye lager bør derfor vurderes sammen med andre planer for stedet, for eksempel planerne for en containerhavn« siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening Vestsjælland, Magnus Bang Hansen.

Lokal modstand

Andre lokale indvendinger går på faren for udslip af tungmetaller til det i forvejen belastede Agersøsund dels fra en ny mole, der skal bygges af restprodukter fra kraftværkerne, dels fra overfladevand fra selve kullageret.

Om Dong Energy får tilladelse til at bygge kullageret afhænger blandt andet af VVM-miljøvurderingen, som nu er under udarbejdelse, og hvor mange af de nævnte problemstillinger skal analyseres og vurderes. Også sejladssikkerhed, påvirkning af fiskeriet, støjberegninger samt udledninger fra skibstrafikken bliver undersøgt.

»Vi skal vurdere påvirkningen fra kullagerprojektet set i sammenhæng med de andre planer, som er for området, selvom de ikke er realiseret endnu. Det drejer sig både om havneprojektet Baltic Gate og om Haldor Topsøes planer om en fabrik i området,« siger miljørådgiver i Dong Energy Power, Sandie Stokholm Andersen.

Ifølge Miljøcenter Roskilde, som er offentlig myndighed på godkendelse af lageret, vil kommuneplan med VVM-undersøgelse komme i høring hen på efteråret.

Emner : Kulkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten