Dong: Vi skærer prisen på strøm fra havmøller ned til 75 øre per kWh
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong: Vi skærer prisen på strøm fra havmøller ned til 75 øre per kWh

Omkostningerne på vindenergi skal i de kommende år reduceres kraftigt, hvis Dong skal holde snuden oven vande, sikre et afkast og give brugerne fornuftige elpriser.

Det fremgår af den beretning, som adm. direktør Henrik Poulsen har udsendt sammen med koncernens årsregnskab, der bød på et bistert underskud på fire mia. kroner.

Direktøren skruer på omkostningerne allerede her i 2013, men frem mod 2020 er offshore-vindenergi et af de kerneområder, der får særlig fokus sammen med efterforskning og produktion af olie og gas.

Målet med offshore-vinden er, at kapaciteten skal firedobles, så Dong rammer en opført kapacitet på 6,5 GW i 2020 mod 1,7 GW i dag, heraf de 1,2 GW ejet af Dong selv.

Og netop denne kraftige udvidelse mener direktøren vil sikre billigere produktionspriser, hvor planen er at ramme en enhedsomkostning pr. produceret MW-time på under 75 øre/kWh mod de cirka 105 øre, prisen ligger på for de første 50.000 fuldlasttimer i Anholt-parken.

Læs også: Kommuner klar med kystmøller - hvis staten garanterer minimumspris

Et af midlerne frem mod de billigere priser er den store rammeaftale, som Dong indgik i 2012 med Siemens om levering af 300 6-MW-møller. De første skal opføres i Storbritannien i havvindmølleparken Westermost Rough.

Ud over at stramme op på den dyre opførelsesfase vil Dong optimere drift og vedligeholdelse, så der fortsat bliver en høj rådighed på møllerne.

I 2013 skal havvindmølleparken ved Anholt samt London Array 1 og Lincs i Storbritannien være oppe på fuld produktion. Af disse ejer Dong, hvad der svarer til en kapacitet på 583 MW, svarende til omkring en halv mio. husstandes årlige elforbrug.

Derudover bliver to 6 MW-møller sat i produktion ved Gunfleet Sands i år, og i henholdsvis 2014 og 2015 bliver de to planlagte parker West of Duddon Sands i Storbritannien og Borkum Riffgrund 1 i Tyskland sat i drift.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ovenstående kunne være en alternativ overskrift til artiklen.

Horns Rev 2 koster 51,8 øre/kWh i de første 50000 fuldlasttimer og Rødsand 2 62,9 øre/kWh i de første ca. 50000 fuldlasttimer. Således det er vel lidt en tilsnigelse af DONG, at påstå at DONG "...skærer prisen på strøm fra havmøller ned til 75 øre per kWh".

  • 0
  • 0

Det glæder jeg mig til.
Indtil nu har jeg betalt ca. 2,25 kr hod DONG og så har jeg endog været med til at påføre DONG et tab på over 30 milliarder. Mere end DanskeBank tabte i Irland.
Men DONG har jo også haft råd til at købe NESA, et EL selskab med overskud og uden gæld. Hvad er det, som DONG kan og som NESA ikke kunne. Det lyder for godt til at være sandt. / JohnArentoft

  • 1
  • 0

Den pris som vindmøllerne får for strømmen er ikke den samme som forbrugerne betaler for strømmen... Staten tager størstedelen af de 2,25 kr/kwh og det har hverken vindmøller eller DONG indflydelse på...

  • 0
  • 0

Når den danske stat er eneaktionær kan man alt. Nu vil nødlidende DONG have yderligere 14 milliarder fra staten for at styrke ejenkapitalen til nye eventyr. Således opretter man et statsligt monopol da der ikke er private investorer der har samme komfortable adgang til dækning af underskud / tilskud.

  • 0
  • 0

Det kan være der er noget jeg ikke har forstået, for man ser igen og igen at virksomheder med underskud lige skal have tilført lidt mere kapital, så vil alt køre på skinner.
Det system brugte stålvalseværket i rigtig mange år, uden at det blev til noget.
Den nye kapital skal vel også forrentes, så det vil alt andet lige give flere udgifter, og hvis kapitalen skal bruges til gode investeringer, så skulle de dårlige måske smides ud først.
I øvrigt kan det undre at spotprisen på el ligger på 30 til 40 øre /kWh, og så synes man at 75øre er godt. Hvis jeg lavede varme og el af min naturgas, så kunne jeg næsten sælge til den samme pris, selvom der ligger masser af afgifter på min naturgas.

  • 0
  • 0

Den nye kapital skal vel også forrentes, så det vil alt andet lige give flere udgifter, og hvis kapitalen skal bruges til gode investeringer, så skulle de dårlige måske smides ud først.

Jeg ikke uenig i din betragtning. Men ifølge årsrapporten er en del af strategien også er at lukke nogle områder ned. Bl.a. har de jo solgt landbaserede vindmølleprojekter i Polen.

Og DONG har jo givet overskud i 2011 og 2010.

  • 0
  • 0

Fremstillingsprisen pr. kWh er ved onshore vindmøller 0,35 - 040 DKK hvor vindforholdene er gode som ved vestkysten. Afregningsprisen onshore er op til 0,58 DKK.

Onshore er det nødvendigt at have lokalbefolkningens accept, ellers kan projekterne ikke gennemføres. Denne accept viser erfaringen kan opnåw, når ejerskabet til vindmøllerne er almennyttigt, hvad de er ved følgende 3 ejerformer: kommunalt ejerskab (som på Samsø); erhvervsdrivende fond (som i Hvide Sande); laugseje (I/S) (som på Ærø).

Eksempel: Hvide Sande har opstillet 3 x Vestas 3 MW V112; årsproduktion pr. vindmølle 15 mio kWh, kapacitetsfaktor 0,52. Pris opstillet og nettilsluttet: 30 millioner DKK pr. vindmølle. Grundleje til Hvide Sande havn, som ejer grunden: 1,4 millioner DKK pr. år. Tilbagebetalingstid for lån optaget i to lokale banker med sikkerhed i vindmøllerne: 5 - 6 år. Herefter går overskuddet fra vindmøllerne til almennyttige formål i Hvide Sande til fremme af nye arbejdspladser, infrastruktur og turisme.

Som det ses, har nye onshore vindmøller en kapacitetsfaktor svarende til offshore. Samtidig er etableringsomkostningerne under halvdelen af offshore pr. MW.

  • 0
  • 0

75 øre pr kwh og en markedspris på kontrakt og dermed årsgennemsnitspris på 27 øre er vel ikke ligefremt billigt.

Det fremgår heller ikke i hvor mange timer, at man forudsætter de 75 øre. Det er formentlig på hele møllens levetid, som heftige vindkraftfortalere angiver til 100000 timer, men lad os da dvæle ved 50000 fuldlasttimer

50000 fuldlasttimer á 6 mwh = 300000 mwh

300000 mwh á 750 kr, fast pris = 22.500.000
300000 mwh á 270 kr. markedsprisen = 8.100.000

difference, underskud for 1 6 mw mølle = 14.400.000

ved 100000 timer 28.800.000

dertil skal lægges backup samt en forventet lavere elpris, jo mere vindkraft der stille op.

Jeg er helt enig i, at 75 er mindre end 105, men at bruge ordet billigt må hentyde til validiteten af kommunikationen.

  • 0
  • 0

Det er pudsigt at DONG vil reducere prisen til 75 øre pr kWh. For jeg kan da huske at der bliver givet 52 øre pr kWh til Rødsand. Der bliver godt nok givet over 1 kr. pr kWh for Anholt parken. Men det var jo bare fordi der ikke var andre end DONG der bød og kun da de fik at vide at de skulle byde. Så prisen burde vel nærmere ned på de 52 øre igen.

  • 0
  • 0

@Thomas Vesth:

Jeg er helt enig i, at 75 er mindre end 105, men at bruge ordet billigt må hentyde til validiteten af kommunikationen.

Så må du jo foreslå noget billigere!

Når DONG taler om at reducere prisen fra 105 til 75 øre/kWh, så er det selvfølgelig under samme betingelser som alle de andre store havmølleprojekter der udbydes i Danmark, dvs 50.000 fuldlasttimer.

Det er Energistyrelsen, ikke DONG, der administrerer udbudsbetingelserne.

De kommende havmølleparker med 6 MW møller vil afvikle de 50.000 fuldlasttimer på max 10 år. Derefter vil de producere strøm i mindst 15 år til under 10 øre/kWh.

Gennemsnitsprisen i de 25 år er således 36 øre/kWh.

Til sammenligning har den britiske regering ligget i forhandlinger med EDF i snart et år, bag lukkede døre, om opførelse af to 1,6 GW reaktorer ved Hinkley's Point.

EDF har beregnet anlægsprisen til 7 mia £ pr reaktor, udfra hvilken Citigroup har estimeret en minimum afregningspris på 161 £/MWh for at dække økonomisk sikkerhed et tilfredsstillende return og investment for investorerne.

Det slap sidste år ud fra møderne, at EDF som udgangspunkt selv forlanger 165 £/MWh.

Regeringen, som havde lovet forbrugerne subsidiefri akraft, har allerede inden forhandlingerne fastsat begrænset skadesdækning ved uheld til 1 mia £ pr reaktor (ca 0,4% af omkostningerne fra Fukushima), og friholder akraftindustrien for udgifter til slutdeponering af affald.

Regeringen har siden tilbudt Areva en gummicheck som garanti mod cost overruns (læs: OL3 og FL3), i forsøg på at nå til enighed om en garantipris (contracts for difference) på max 100 £/MWh.

Det er tydeligvis ikke er nok til at tiltrække de nødvendige investorer. Centrica har derimod trukket sig fra projektet.

EDF, som nu er den eneste tílbageværende akraftudbyder i i UK, forlanger nu at disse contracts for difference skal garanteres i mindst 40 år efter idriftsættelse, og justeres iht prisudviklingen, for at kunne tiltrække de manglende investorer.

Så hvis du mener 75 øre/kWh i max 10 år er for dyrt - hvad er så billigt???

  • 2
  • 0

Mange har skrevet, at 75 øre/kWh ikke er billig. Men det afhænger af sammenligningsgrundlaget. Billig i forhold til Anholt, men dyrt i forhold til kul-, vand- og kerne (25-30 øre/kWh).
Men Thomas: Husk, at når du skriver: "...dertil skal lægges backup samt en forventet lavere elpris, jo mere vindkraft der stille op...".
- så tror nye læsere, at du mener produktionsprisen. - Men du mener markedsprisen! - For det er markedsprisen (=salgsprisen til udlandet), der bliver mindre, når der er meget vind-el.
Og det øger den pris, vi selv skal give for strømmen.
Det er vigtigt, at alle forstår dette.

  • 0
  • 0

Mange har skrevet, at 75 øre/kWh ikke er billig. Men det afhænger af sammenligningsgrundlaget. Billig i forhold til Anholt, men dyrt i forhold til kul-, vand- og kerne (25-30 øre/kWh).

I forhold til hvilken "kerne (25-30 øre/kWh)" ???

Nye kernekraftværker?

Eller gamle afskrevne kernekraftværker, som inden længe står over for dyr og langvarig nedtagning og affaldsdeponering?

Afskrevne akraftværker kan du i bedste fald sammenligne med vindmøller, som er ude over afskrivnings(støtte)perioden, og derfor producerer strøm til under 10 øre/kWh.

Pris for ny akraft: se mit foregående indlæg, samt FL3 og OL3.

Sidstnævnte henviste du altid til tidligere, når du påstod akraft var billigt. Hvorfor holdt du op med det?

  • 2
  • 0

Leveret ab vindmøllepark i Nordsøen/Krigers Flak. det er da under det tilskud som biogas får på 78 øre/kWh.

Så skal strømmen i land og der skal etableres backup kapacitet til når vinden ikke blæser. Begge del kostbart.

Et combined cycle gaskraftværk kan måske levere strøm til 25-30 øre kWh, og der er ikke nogen behov for investeringer i nettet eller have backup. Det nedsætter co2 udledningen sammenlignet med kul, og med dansk gas, bliver pengene i Danmark. Får vi et skiffergas eventyr i Europa, som det er set i USA, så falder prisen på gas yderligere og på et gaskraftværk udgør gassen måske 80% af omkostningerne. Det vil give lave energipriser i Danmark og dermed betyde at energiregningen for alle, både private og virksomheder bliver lavere, så vi får flere penge, specielt dem med de laveste indkomster som kontanthjælp, pension og SU, og virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige i forhold til udlandet. Men det er nok en dårlig løsning for det er jo ikke "100% grønt" og lavere energipris kunne lede til et højere energiforbrug. Det er ideologisk ukorrekt.

Det lyder sørme som et godt tilbud fra Siemens og Dong på havvind ;-) Men hvad, staten og de tyske aktionærer mærker jo også krisen og har derfor brug for støtte betalt af de danske elforbrugere, så de ikke skal nøjes med en brugt mercedes når de skal ud og have ny bil. Dong har jo også haft et vist underskud i år.

Så må vi hellere spare på SU, kontanthjælp og sygedagpenge og andre uvigtige udgifter, så vi kan få noget idelogisk korrekt vindkraft.

Vh Troels

  • 0
  • 0

DONGs udsagn angående den gennemsnitlige omkostning til at fremstille en kWh EL på havvindmøller virker som et skud i tågen.

På den nyeste store havvindmøllepark i Danmark er omkostningerne lavere end 50 øre / kWh. Ved Rødsand II, er EON kun garanteret en mindstepris på 52 øre / kWh, men de har flere gange meddelt, at det er en særdeles god forretning at eje og drive Rødsand II. Ergo, den reelle langsigtede gennemsnitsomkostning pr. kWh EL fra havvindmøller er lavere end 50 øre.

Når selskaber og vindmølleinteresseorganisationer fra Danmark diskuterer, hvad det koster at fremstille EL på vindmøller, overdriver man man pr. automatik, hvad den reelle omkostning er pr. kWh på havmøllerne.

Rødsand II er en reelt eksisterende case, som viser, at havvindmøller kan fremstille EL langt billigere end vindenergisektoren ynder at fremstille omkostningerne. Befolkningen må jo helst ikke opdage, at politikernes vildfarelse angående de reelle omkostninger har ført politikerne ind i et energiforlig, hvor mange milliarder af skatteborgernes penge bliver overført til vindenergisektoren uden at give nytte.

Ved at holde fast i det falske indtryk om de høje omkostninger til EL fra havvindmøller, kan sektoren fortsætte med at hente milliardtilskud fra staten vis PSO-afgiften. (PSO afgiften er en skat som staten har besluttet at opkræve). Dette sker gennem følgende manøvre:

(1) Man undgår helt bevidst at planlægge vindmølleparkerne på landjorden således at de bliver koncentreret hvor der er høj vindhastighed. På den måde fordobler man næsten behovet for vindmøller på landjorden til samme produktionsmål. Staten bliver til gengæld nødt til at støtte hver mølle økonomisk, idet den ikke fremstiller ret meget EL

(2) Man undgår helt bevidst at oplyse om, hvor lave omkostninger man rent faktisk kan fremstille EL til på havmøllerne for at undgå at politikerne fjerner støtten (PSO afgiften) til landvindmøllerne og sænker den til havvindmølleparkerne. DONGs udtalelse om, at gå fra 105 øre til 75 øre er godt eksempel på, hvordan sektoren skjuler de reelle omkostningsforhold

(3) Vindmølleproducenterne fremstiller og sælger næsten det dobbelte antal turbiner så længe man kan undgå, at vindmøllerne bliver opstillet i høje vindhastigheder. Så længe staten bruger skatteborgernes penge til at købe dobbelt så mange møller som nødvendigt giver det samtidigt en god forretning til flere vindmølleejere. De støtter naturligvis op om vindmølleproducenterne og omvendt istedet for at nøjes med at stille få møller op i koncentrerede vindmølleparker - som ikke behøver støtte

(4) De grønne idealister fødes med politisk korrekte budskaber fra vindmølleproducenterne og mølleejerne samt omvendt. Det bliver således meget korrekt at gå ind for grøn El til overpris samt at spare på andre sektorer i samfundet med arbejdsløshed og fattigdom til følge. Det bliver meget forbudt at tale imod støtten til vindmøller for at fremme den rette teknologiinnovation etc.

Pointen er, at fortællingen om de såkaldt og sagnomspundne meget høje omkostninger til El fra havvindmøller bliver til virkelighed og reelt kommer til at koste os skatteborgere en masse penge fordi den fortælles af sektorens magtfulde forretningsfolk, der husker at fortælle, hvad de grønne idealistiske snakkehoveder gerne vil høre af korrektheder samtidigt. Det er jo reelt nok, at det kommer til at koste vanvittigt høje milliardbeløb, at opstille næsten dobbelt så mange turbiner som nødvendigt for at fremstille en smule strøm. Vindmølleejerne og dermed producenterne kan lige præcis og hele tiden pege på, "at det koster jo en herregård at drive vindmøller på landjorden, men så bare hvad DONG vil have for at drive vindmøller på havet".

Fjern støtten til vindmøller - så vil sektoren uden videre, helt selv eller sammen med staten, finde de koncentrerede steder at placere turbinerne, hvor der er høj middelvindhastighed. Så bliver sektoren jo nødt til at punktere myten om, at vindmøller på landjorden og havet har høje fremstillingsomkostninger.

Så kan vi andre bruge pengene til noget mere nyttigt, såsom de syge, nye arbejdspladser osv. og alligevel få EL fra vindmøller.

  • 0
  • 0

Når den danske stat er eneaktionær kan man alt. Nu vil nødlidende DONG have yderligere 14 milliarder fra staten for at styrke ejenkapitalen til nye eventyr.

  • det kommer vel an på, om [b]EU[/b] synes, det er en god idé med statslig finansiering (= redning??) af en virksomhed, der konkurrerer på et internationalt marked!?
  • 0
  • 0

Hvis du går ind Energistyrelsens hjemmeside, har de faktisk bestilt og fået leveret en analyse af hvordan man kan få lavere udbudspriser for fremtidige havvindmølleparker. Så jeg tror faktisk man fra politisk side er opmærksom på problemet.

I øvrigt, ifølge Wikipedia var afregningsprisen 62,9 øre pr. kWh:

http://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dsand_...

"EON og Dong vandt oprindelig koncessionen med en pris på 49,9 øre pr. kWh, men mente ikke at de kunne få økonomien til at hænge sammen (begrundelsen var stærkt forhøjede materialepriser) og sprang fra 20. december 2007, hvorefter havvindmølleparken blev genudbudt i februar 2008. Energiministeriet har i april 2008 tildelt E.ON Sverige koncessionen til en afregningspris 13 øre højere, nemlig 62,9 øre pr. kWh."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten