Dong trodser kritik og investerer stort i bioethanol-anlæg

24. januar 2013 kl. 12:5018
Inbicon, der udvinder bioethanol af halm, har overskredet budgettet med 52 procent, fremhæver Rigsrevisionen. Alligevel er Dong klar med et ny investering på et tocifret millionbeløb.
Artiklen er ældre end 30 dage

Rigsrevisionens krasse kritik af Dong Energys bioethanolprojekt for store budgetoverskridelser og manglende bestyrelses-godkendelse har ikke fået koncernen til at lukke for det varme vand og stoppe investeringerne i demonstrations-projektet i Kalundborg. Tværtimod.

Over de næste måneder går Dong Energy i gang med at ombygge Inbicon-anlægget for et tocifret millionbeløb, så man kan øge ethanol-udbyttet pr. halmenhed.

Rigsrevisionen skriver i sin rapport, at Dong Energy allerede har brugt 493 millioner kroner på projektet - mod de budgetterede 325 mio. kroner. Bestyrelsen har kun godkendt halvdelen af overskridelsen af budgettet, der svarer til 52 procent.

Administrerende direktør i Inbicon Henrik Maimann forklarede før jul til Nordvestnyt, at investeringen skal give 30-40 procent mere bioethanol pr. halmballe end tidligere. Testkørsler på det gamle anlæg gav 130 kg ethanol pr. ton halm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Den forestående ombygning handler blandt andet om brug af nye enzymer og gærtyper, som medfører tekniske ændringer,« forklarede Henrik Maimann til avisen.

Dong Energy fremfører, at Inbicon-anlægget skal ses som et demonstrationsanlæg, og at forretningsmodellen er salg af teknologi - og altså ikke bioethanol.

Derfor bruges demonstrationsanlægget nu til test af råvarer for kunder, der er interesserede i at købe teknologien. Endnu er der dog kun solgt en enkelt licens på teknologien til japanske Mitsui Engineering and Shipbuilding.

Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Dong Energy, kalder Inbicon-anlægget for Dongs vigtigste aktiv til udvikling af 2G bio-ethanolteknologien, som selskabet ser en stigende efterspørgsel efter på markeder uden for EU:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Derfor har vi også truffet beslutning om at videreudvikle anlægget, så vi kan gøre vores teknologi endnu mere konkurrencedygtig i markedet,« siger han.

Han tilføjer om Rigsrevisionens kritik, at han noterer sig, at Rigsrevisionen også klart anerkender, at Inbicon-teknologien kan blive værdiskabende for Dong Energy. Han siger videre om de store budgetoverskridelser:

»Man skal huske, at Inbicon er et forskning- og udviklingsprojekt og det første i verden af sin art. Det indebar i sagens natur risiko for uforudsete udgifter. Samtidig blev rammerne for anlæggets drift ændret undervejs. For eksempel er der endnu ikke skabt betingelser, der gør produktion af 2G bioethanol i Danmark økonomisk bæredygtigt.«

Dong Energys indviede bioethanol-anlægget til klimatopmødet i 2009, men hvor meget det har kørt, og hvor meget bioethanol det har produceret, vil selskabet ikke oplyse. Statoil aftager den bioethanol, som anlægget fabrikerer i forbindelse med testkørslerne.

Inbicon-anlægget i Kalundborg har aktuelt cirka 20 medarbejdere tilknyttet til såkaldt kampagnekørsel og markedsføringsformål.

Dokumentation

Inbicon

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
4. februar 2013 kl. 22:32

Tal kan overraske.

For mig at se, indeholder tallene ingen overraskelser! - tvært imod viser de præcis det samme som min beregning fra 2010.

Jeg har siden SHK i går oplyste kilden, brugt lidt tid på at analysere tallene, både for Tyskland, Spanien og Irland.

Time for time - naturligvis - nu hvor Paul Frederik-Bach har gjort sig den prisværdige umage at ordne alle data med samme (time-time) opløsning og format - for så tager det jo ingen tid at behandle dem, time for time.

De tre områder er af forskellig størrelse og deres vindkraft udbygningen på forskellige stadier, så jeg har startet med at omregne effekten til indekserede værdier ift middeleffekten for de enkelte områder (middeleffekt = 100%).

Derefter har jeg summeret dataene time for time, dels for Spanien og Tyskland (som reference iht SHK's iagtagelser), dels for alle tre områder, for at se udglatningseffekten.

Effekt-kurverne ser således ud:

https://dl.dropbox.com/u/15271791/2012%20DE-E-I%20wind.jpg

SHK påstod 03. feb 2013 kl 14:12, her i tråden:

Tallene viser en forbløffende høj grad af samtidighed for vindmølleydelserne i Tyskland og Spanien...

Ved første øjekast, ser jeg ingen udtalt samtidighed mellem de tre øverste kurver, som SHK ellers påstår - hverken mellem Tyskland:Spanien, Tyskland:Irland eller Spanien:Irland.

Korrelationsberegningen viser da også følgende:

Tyskland:Spanien.....0,02 Tyskland:Irland.........0,18 Spanien:Irland..........0,07

  • hvilket i matematisk forstand betyder så godt som overhovedet ingen samtidighed mellem fluktuationerne - i særdeleshed for Tyskland:Spanien !

Når korrelationen trods alt er positiv i alle tre tilfælde, skyldes det primært det faktum at effekten i alle tre områder er tydeligt højere i vintermånederne end i sommermånederne. Derfor er korrelationen også højest mellem Tyskland:Irland, som begge ligger i vestenvindsbæltet, hvor polarfronten dominerer om vinteren.

De to nederste kurver viser resultatet af udglatning mellem hhv Tyskland:Spanien og Tyskland:Spanien:Irland.

Selvom det siges at kurverne er udglattede, er de naturligvis ikke glatte. Men som det tydeligt ses, er fluktiationen betydeligt reduceret ift de individuelle kurver, og udglatningen er endnu tydeligere, når tre områder kobles sammen, frem for to, med mindre to af områderne ligger så tæt, at de oftest deler samme vejrsystemer på samme tid.

Det afgørende ved udglatningen, beskrev jeg i mit foregående indlæg:

Det vigtige er hvor stor del af produktionen der foregår ved en effekt der ligger tæt på eller langt fra den nominelle middeleffekt (den middeleffekt der svarer til den andel af forbruget, som kapaciteten er tiltænkt at levere).

For at demonstrere effekten, har jeg lavet denne graf:

https://dl.dropbox.com/u/15271791/1201%20DE%2BE%2BI%20fordeling.jpg

  • som viser fordelingen af effektniveauer á 10% af middeleffekten ift tid (timeantal) for 1) Tyskland:Spanien:Irland (Røde søjler), og 2) Tyskland alene (Blå søjler) - til sammenligning.

Præcis som den beregning jeg foretog i dialog med Paul Frederik-Bach i 2010, baseret på 3 måneders udglatning mellem Irland og Danmark i 2009, viser denne beregning, ikke overraskende, at effekten time for time afviger langt mindre fra middeleffekten, når to eller flere geografisk spredte områder forbindes.

Følgende egenskaber opnås:

  1. Relativt til den tyske kurve, produceres der omtrent dobbelt så meget af energien lige omkring middeleffekten (100%)

  2. Mens den tyske vindproduktion over 1/3 (34,3%) af tiden foregår med under 50% af middeleffekten, så sker det kun i 5,5% af tiden, i DE+E+I.

  3. DE+E+I effekten var på intet tidspunkt i 2012 under 10% af middeleffekten (hvilket holder det faktum SHK kalder en myte effektivt i live) - mens den tyske effekt var under 10% i 312 timer af 2012.

  4. DE+E+I effekten var på intet tidspunkt i 2012 over 290% af middeleffekten - mens effekten var over 300% af middeleffekten i 375 timer i Tyskland. Her toppede effekten først ved 470% af middel.

Jeg tror det er klart for enhver hvilke fordele ovenstående indebærer for integrering af vindenergi - og vi har endda ikke tilføjet områder som Nordøst-sverige og Estland til beregningen.

Alt i alt betyder det, at der samlet set behøves langt mindre energilager pr kapacitet, sammenlignet med hvis hvert enkelt land eller område var adskilt og tilsluttet individuelt lager.

Præcis de samme egenskaber opnås i øvrigt med en større andel af møller med høj kapacitetsfaktor (havvindmøller mv).

Så i takt med at vindmøller udbygges, spredes og forbindes - samt en større andel af havvindmøller sluttes til - i en større del af Europa, bliver det relativt set betydeligt lettere at integrere.

Sammen med det faktum at vindkraften næppe når over 40% for hele Europa til sammen, betyder det, dels pga udglatningen, dels pga højere kapacitetsfaktor, at der i virkeligheden er minimalt behov for lager, for at integrere vindkraften i det europæiske forbrug.

Er man interesserede i at arbejde videre med dataene, kan regnearket downloades her: https://dl.dropbox.com/u/15271791/2012%20DE-E-I%20wind.xlsx

18
4. februar 2013 kl. 20:54

Iflg. min tolkning af tallene bekræftes det, at det at en europæisk smart grid ikke kan bidrage væsentligt til at give en regelmæssig forsyning med vindkraft.

Det forekommer som en fuld og hel akademisk diskussion uden føling med virkeligheden!

Det problem vi har i dag, er en regelmæssig forsyn af el-energi fra navnlig kul og a-kraftværker i norden, som overvejende dumper deres ubrugelig (og regelmæssige) produktion ud i nettet. Om natten og i sommerhalvåret kan det øverige el-systemet så bare vær-så-god, at skaffe den ubrugelige el-produktion af vejen, og dermed udhule økonomien for fremtidens produktionssystemer, som hurtigt kan tilrettelægge produktionen efter et 'reelt' udbud og ditto efterspørgsel.

Når det så tilmed kombineres med kraftvarmeværker, som i perioder skal yde fjernvarme, og dermed el, så er katastrofen absolut!

Vind og forbrug 5 mdr tilbage for hele landet se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=2224&fullsize=1

Der er en dagvariation på 3 Gw og en variation på 3,5 Gw over bare 3 mdr.

At tale om kontinuerlig og regelmæssige forsyning under dette 'forbruges-scenarie' det er jo fyldt og helt vandvittig!

Fremtidens el-energisystem er ikke egnet til baseload fra store kraftværksenheder, men derimod hurtig regulerbare enheder, som i et større og større sammenhængende el-system landene imellem, til stadighed kan supplere den billige el som overvejende vil tilflyde el-nettet!! Og jo altså yde el når alle andre energikilder 'udtørrer'

17
4. februar 2013 kl. 17:20

Tal kan overraske. Som nævnt ovenfor har jeg betragtet de tyske og spanske vindmølleydelser time for time i 2012, samt summen af de to også time for time.

Derefter har jeg undersøgt hvor stor del af den samlede produktion i 2012, der fandt sted inden for de 40 % af tiden med den laveste ydelse.

Tallene var for Tyskland 13 %, for Spanien 19 % og for Tyskland og Spanien betragtet under et var tallet 22 %.

For de 40 % af tiden hvor produktionen var størst var tallene for Tyskland 72 %, for Spanien 63 % og for Tyskland og Spanien betragtet under et var tallet 60 %.

For de 20 % af tiden, der lå derimellem var tallene for Tyskland 15 %, for Spanien 18 % og for Tyskland og Spanien betragtet under et var tallet 18 %.

Iflg. min tolkning af tallene bekræftes det, at det at en europæisk smart grid ikke kan bidrage væsentligt til at give en regelmæssig forsyning med vindkraft.

Så påstanden om, at det altid blæser et eller andet sted, holder efter min vurdering ikke. Dermed er vi stadig tvunget til at have mere end et elforsyningssystem. Næppe godt for den europæiske konkurrenceevne. Så vi må fortsætte med at flytte produktionen til kulbaserede økonomier. Det turde være overflødigt at beskrive, hvilke konsekvenser dette vil have for den globale kuldioxidudledning.

Men der er trøst at hente. IPCC er lige så troværdig som Mads Lidegaards forsikringer om at energipriserne nødvendigvis vil stige.

16
3. februar 2013 kl. 23:50

Jeg har hentet dataene fra Paul Frederik-Bach's hjemmeside

Jamen, glimrende. Jeg skal kigge nærmere på dataene, og vende tilbage.

I mellemtiden kan du lige se den analyse jeg lavede på baggrund af danske og irske data, ifm med en debat med Paul Frederik-Bach:

http://ing.dk/artikel/107960-analyse-naeppe-vindkraft-fra-tyskland-naar-det-ikke-blaeser-i-danmark#p253065

Bemærk; når vi taler om udglatning, så er det ikke minimum og maksimum effekten for en periode, der er afgørende.

Det vigtige er hvor stor del af produktionen der foregår ved en effekt der ligger tæt på eller langt fra den nominelle middeleffekt (den middeleffekt der svarer til den andel af forbruget, som kapaciteten er tiltænkt at levere).

Dette er nemlig afgørende for hvor meget energi vi er nødt til at udveksle med energilagre, og således også afgørende for hvor meget større område de eksisterende energilagre kan yde backup for, når geografisk spredte områder kobles til samme netværk og magasin.

Ved første øjekast, ser den summerede dansk-irske vindkraftkurve jo ikke meget mindre fluktuerende ud, end de to individuelle kurver, men som det fremgår her:

http://dl.dropbox.com/u/2787718/DK-Vest_Irland_2.JPG

  • så ligger en dobbelt så stor del af vindproduktionen tæt på middeleffekten (rød søjle), mens en langt mindre del af vindproduktionen foregår med høj og lav effekt.

Igen er der kun tale om to områder, oven i købet små områder, men fordelt på den gunstigste led, ift vestenvindsbæltet.

Når flere områder kobles sammen, både i nord, syd, øst og vest, så vil en endnu mindre andel af produktionen foregå ved høj og lav effekt, og de perioder hvor vindkraften yder under 20% af den nominelle middeleffekt, vil i sidste ende kun udgøre få % af den samlede produktion - især med en større andel af havmøller - så det udgør så lidt at det kan dækkes med dyr reservekraft, uden det får nævneværdig betydning for de samlede omkostninger.

Læs også gerne Paul Frederik-Bach's svar på indlægget:

http://ing.dk/artikel/107960-analyse-naeppe-vindkraft-fra-tyskland-naar-det-ikke-blaeser-i-danmark#p253087

NB: Som du ser er faktisk ikke svært at publicere sine grafer, eller for den sags skyld regneark med stort dataindhold, vha Dropbox.

15
3. februar 2013 kl. 22:20

Jeg har hentet dataene fra Paul Frederik-Bach's hjemmeside

http://pfbach.dk/

under overskriften.

"1st December 2011: "

New types of data ready for download The download section is currently being extended. Time series on Photovoltaic (PV) production and offshore wind are now available. PV has gained a significant volume in Germany and it is increasingly important to understand the different variabilities of PV an wind power. Find the data in the download section.

Jeg har baseret mine udregninger på 52710 stk tal. Så det kræver lidt tid at behandle dataene, men god fornøjelse.

Mvh Søren Kjærsgård

14
3. februar 2013 kl. 15:58

Jeg kan desværre ikke gengive en kurve

Hvis du ikke formår at publicere en relevant graf via Dropbox eller lignende, kan du i det mindste poste links til de kilder du bruger, så læserne selv kan se hvad du taler om.

13
3. februar 2013 kl. 15:54

Endelig om vindproduktion i Vesteuropa. Jeg kan desværre ikke gengive en kurve, men kurven ligner en redekam. Summen af vindydelser i Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Irland i 2012 kan beskrives ved følgende tal (MW):
Middel 14.816
Maks 42.113
Min 1.414
Stdafv 6.883</p>
<p>Nu giver det mere mening at sammenligne lige store systemer. Tallene –timemålinger - for Tyskland og Spanien ser således ud:
DE ES DE+ES
Middel 5.216 5.423 10.639
Maks 24.020 16.413 32.513
Min 134 118 942
Stdafv 4.441 3.097 5.470</p>
<p>Tallene viser en forbløffende høj grad af samtidighed for vindmølleydelserne i Tyskland og Spanien, dog varierer vinden betydeligt mindre i Spanien end i Tyskland.
Så det er en myte, at det altid blæser et eller andet sted.

Spanien og Tyskland gik ud af 2011 med en vindmøllekapacitet på hhv 21,6 GW og 29,1 GW, i alt 50,7 GW.

Så vi kan med dine tal konstatere, at effekten varierede mellem 1,8% og 64% af kapaciteten, gennem hele 2012.

Til sammenligning varierede effekten i DK-Vest mellem 0% og >80% - alene i Januar 2013!

Da kun meget få vindmøller er i stand til at producere strøm ved mindre end 4 m/s, kan vi konstatere at middelvindhasigheden for de to områder, DE og ES, til sammen, på intet tidspunkt var under 4 m/s - i hele 2012.

I takt med at flere letvindsmøller, hvis effekt starter ved 3 m/s, og leverer en betydelig andel af mærkeeffekten ved 4 m/s, bliver indfaset, så stiger bundniveauet.

  • og det er stadig kun 2 områder.

Du kan sagtens sammenligne alle de andre områder, ved at skalere effekten ift kapaciteten, eller bare nøjes med at opgive effektenen i %-andel af kapaciteten i det enkelte område.

Hvis du vil aflive "myten" om at det altid blæser et eller andet sted, så fortæl os på hvilket tidspunkt i 2012 møllerne ydede mindre end 10% af kapaciteten i alle de områder (Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Irland) du sidder og kigger på.

Hvis det lykkes dig at finde bare ét tidspunkt, skal jeg gerne supplere med hvor meget møllerne ydede i Sverige og Estland på samme tidspunkt.

Lad høre?

12
3. februar 2013 kl. 14:12

Naturligvis vil Danmark ved velvilligt samarbejde med Norge og Sverrig kunne få sin elektricitet udelukkende ved vindkraft, vandkraft og atomkraft. Vort forbrug udgør trods alt kun 10-15% af det svenske + norske. Men var der forresten ikke noget med, at det ifølge Klimakommissionens rapport fremtidigt skulle være betydeliget større?

Den nordiske systempris i 2. halvår 2012 var i gennemsnit 217 kr/MWh. Så til en begyndelse ville jeg da undersøge, hvor meget strøm vi behøver at fremstille selv.

Så jeg studsede, da jeg i går i radioen kl. ca. 15 hørte Anders Eldrup erklære at DONGs satsning på vindenergi havde været en glimrende forretning, idet en fast pris var garanteret 10-15 år ud i fremtiden. Han glemte at tilføje, at denne faste pris på 1050 kr/MWh kun kan opnås takket være effektiv bistand fra statsmagtens voldsapparat. Men som forhenværende finansministeriel embedsmand, anser han måske indtægter opnået på denne måde som lige så gode og agtværdige som penge tjent på ærlig vis.

Mogens Lund har igen og igen fortalt, at vindkraft bliver billigere og billigere. Det skal nok passe. Jyllandsposten oplyste torsdag den 31.01.2012, at DONG vil investere 7,5 milliard kroner i en britisk møllepark med en nominel effekt på 210 MW. Altså 35,7 kr/nominel watt. Anholtmøllerne skal koste 10 milliarder og vil få en nominel effekt på 400 MW. Altså en investering på 25 kr/nominel watt. Og så har Søren Lund i øvrigt flere gange påstået, at sidstnævnte pris er alt for høj.

Endelig om vindproduktion i Vesteuropa. Jeg kan desværre ikke gengive en kurve, men kurven ligner en redekam. Summen af vindydelser i Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Irland i 2012 kan beskrives ved følgende tal (MW): Middel 14.816 Maks 42.113 Min 1.414 Stdafv 6.883

Nu giver det mere mening at sammenligne lige store systemer. Tallene –timemålinger - for Tyskland og Spanien ser således ud: DE ES DE+ES Middel 5.216 5.423 10.639 Maks 24.020 16.413 32.513 Min 134 118 942 Stdafv 4.441 3.097 5.470

Tallene viser en forbløffende høj grad af samtidighed for vindmølleydelserne i Tyskland og Spanien, dog varierer vinden betydeligt mindre i Spanien end i Tyskland. Så det er en myte, at det altid blæser et eller andet sted.

11
2. februar 2013 kl. 01:59

Men hvad så når vi skal til at konkurrere med resten af Vesteuropa om adgang til denne.

Det er utænkeligt at hele Vesteuropa får ligeså stor andel af vindkraft, som Danmark.

  • alene fordi en anseelig del af elproduktionen i Sydeuropa, sandsynligvis kommer til at foregå med PV og CSP, og biomassen og vandkraften kommer til at stå for hver deres betydelige del af elproduktionen i Europa.

Man kan måske forvente 30-35 % vindpenetration for Europa på lang sigt, men en meget stor del af denne vil blive nok blive koncentreret i og omkring Nordsøen, Østersøen og det Irske hav, og i særdeleshed indenfor rækkevidde af de norske magasiner.

Derfor er det tænkeligt at fremtidige energiplaner kan vise sig at indeholde tæt på 100% vindpenetration i Danmark - måske endda mere - som del af en samlet europæisk vindpenetration.

Som Ole Lauersen skriver, har jeg ganske rigtigt lavet analyser over lagerbehovet for 100% dansk vindpenetration, baseret på en opskalering af den danske vindproduktion fra år 2000-2008 - altså med datidens lave kapacitetsfaktor.

  • ikke fordi jeg selv har en vision om 100% vindkraft i Danmark, men for at belyse de skandinaviske magasiners potentiale for at integrere vindkraft i Nordeuropa.

Lagerbehovet viste sig at være 5 TWh, som når kapaciteten udnyttes mest, fyldes om vinteren og tømmes om sommeren.

Med en kapacitetsfaktor der efter 2025 vil nærme sig det dobbelte af hvad den var i 0-erne, bliver lagerbehovet mindre, ganske enkelt fordi samme penetration kan opnås med lidt over den halve vindmøllekapacitet.

Skandinavien råder pt over 121 TWh, som hvert år fyldes om sommeren og tømmes om vinteren, så magasinkapaciteten er allerede til stede for at yde backup for mange gange Danmarks størrelse, med meget stor penetration af vindkraft.

Og i takt med at vindkraften breder sig i Nordeuropa, så vil en stor del af vindkraften først og fremmest kunne udveksles gensidigt mellem geografisk spredte vindkraftinstallationer, fordelt over hele vestenvindsbæltet i Europa - så behovet for lagring bliver betydeligt mindre, relativt til den samlede vindkraftkapacitet.

10
2. februar 2013 kl. 00:32

Jeg hævder ikke at være videnskabsmand, men jeg har sltså også selv fiundet ud af, at den skaviske vandkraftkapacitet burde være tilstrækkelig til at sikre Danmark Back-up.

Men hvad så når vi skal til at konkurrere med resten af Vesteuropa om adgang til denne.

9
1. februar 2013 kl. 23:59

Så vi savner en god forklaring på, at vi skal betale 1,05 kr/kWh for strøm fra Anholt møllerne og at englændere og tyskere skal betale endnu mere for deres havmøllestrøm.

Eventuelle interesserede kan tage et kig i denne rapport med den prangende titel "Analyse vedrørende fremme af konkurrence ved etablering af store havmølleparker i Danmark":

http://www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Fremtidens_havmoelleparker/Documents/Deloitte%20Havvind%20-%20hovedrapport.pdf

Den første forklaring der bliver nævnt (på side 12) er at især det britiske marked har været mere interessant på grund af "attraktive finansielle støtteordninger".

Resten af din kommentar er altså med alt respekt en sludder for en sladder. Søren Lund har faktisk flere gange på disse sider dokumenteret at vi i Skandinavien har nok lagerkapacitet til at 100% vind ikke er noget problem.

Hvis du ikke tror på det eller er interesseret i hvordan det ser ud for hele Europa, så kan du kigge på de kommentarer jeg skrev på denne historie, der er et par links til nogle videnskabelige artikler om emnet:

http://ing.dk/artikel/134656-forsker-800-mw-solceller-er-kun-et-skridt-paa-vejen

7
28. januar 2013 kl. 21:00

Andre investerer tocifrede milliardbeløb i atomreaktorer, og overskrider derefter budgetterne med flere hundrede procent

Den kræver vist dokumentation, flere hundrede procent er ret voldsomt.

Og ellers er Søren Lunds tal som vanligt uden pris for backup, helt useriøst.

6
28. januar 2013 kl. 17:31

”Forresten bygger de nu NYE vindmøllerparker til 24 øre/kWh i Brasilien. - Stik den!”

Betyder dette, at strømmen kan leveres ab mølle til 24 øre/kWh, eller at kapitaludgiften beregnes til 24 øre/installeret watt?

Så vi savner en god forklaring på, at vi skal betale 1,05 kr/kWh for strøm fra Anholt møllerne og at englændere og tyskere skal betale endnu mere for deres havmøllestrøm.

Men om svenske atomkraftværker. Forsmark producerede i 2012 ialt 24,6 TWh svarende til en udnyttelsesgrad på 89%. Driftsomkostningerne var inclusive henlæggelser til nedbrydning og slutdeponering 15 svenske øre/kWh ca. 13,5 danske øre. I øvrigt konstaterede jeg ved et besøg på Ringhals i august, at man ikke mere taler om ”slutförvaring af kärnbränsle”, men om ”kärnbränsleförvaring”, idet man nemlig regner med på et tidspunkt at indsætte den udbrændte uran i de formeringsraktorer, man forsker i. Ringhals lå på 74% kapacitetsudnyttelse, men der er grund til at tro at 2013 og årene fremover bliver væsentligt bedre, og selv Forsmark har tilsyneladende fået sine 2 største reaktorer til at køre stabilt, medens den mindste og ældste skal have installeret nye nøddieselmotorer. Og de 4 gamle finske reaktorer, hvoraf de 2 oven i købet er russiske, leverer iflg. Energinet dk.s hvert minut opdaterede oversigt over det nordiske elsystem med en ufattelig stabilitet 2772 +- 5 MW.

De svenske værker leverer i skrivende stund 8846 MW. Den samlede kapacitet opgøres til 9387 MW og en reaktor på 492 MW er ude af drift. Så det er en kapacitetsudnyttelse på 99,45%. Til sammenligning yder vor ca. 4000 MW store vindmøllepark på denne kolde, mørke og blæsende vinterdag i skrivende stund 1798 MW.

Konklusionen må entydigt være at kernekraft er en mulighed.

Den finske reaktor. Jeg så fornylig en notits i et tidsskrift om hvordan det byggeri forløb, og det var som en mellemting mellem Babelstårnet og Berlins nye lufthavn. Vi synes i Europa og måske også USA at have mistet evnen til at realisere store projekter. Medens de kan i Korea. Det er trist at være vidne til ”Untergang des Abendlandes”. Ak ja. Man har før set civilisationer gå til grunde og falde tilbage til mere primitive teknologier. Og så er det jo godt, at vindkraften kan forsyne os med strøm, når det blæser. Således ydede vindmøllerne i Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, UK og Irland i 2012 i gennemsnit 14.8 GW, maksimalt 42.1 GW, minimalt 1.4 GWW og med en spredning på 6.9 GW.
Har Søren Lund tænkt over, hvordan vi etablerer og opretholder back-up kapacitet, og hvad det vil koste?

5
27. januar 2013 kl. 23:39

Ved Anholt investerer man 10 milliarder i vindmøller der i gennemsnit beregnes at yde 180 MW, svingende vildt og uforudsigeligt mellem 0 og 400 MW ydelse.</p>
<p>Finland investerer måske 50 milliarder i en reaktor, der formodentlig med stor forudsigelighed vil levere 1600 MW, undtagen i de 7-8 % af tiden, hvor den er lukket ned til vedligeholdelse.</p>
<p>Her investeres altså 55 kr/watt og hist 35 kr/watt.</p>
<p>Hvad er bedst?

Eftersom Horns Rev II yder en kapacitetsfaktor pænt over 50%, må man forvente at Anholt, med større og nyere møller kommer til at yde 200 MW i snit.

Med en fremtidig majoritet af vindkraft med over 35%, er det begrænset hvor vildt de kan svinge. Derfor; lad os endelig få nogle flere med >50%, til erstatning af de mange med 20%, som snart udfases.

Finland har allerede investeret 63 mia kr i den pågældende reaktor, som ikke forventes at stå klar før i 2015, så du er lidt sent ude med dine 50 mia kr.

  • derudover står det sløjt til med forudsigeligheden af de 92-93%, i og med at verdens reaktorer i snit leverer under 80%. De svenske leverer kun 74%.

Skal vi medregne hele den planlagte driftperiode, som jo startede i 2009, så skal den finske reaktor yde 1600MW uafbrudt i mindst 54 år, bare for at nå 90%.

63 mia kr for 1600*0,8 MW = 49 kr/watt

10 mia for 400*0,5 MW = 50 kr/watt

Da sidstnævnte er prisen og vi ved at der ikke løber budgetoverskridelser oveni, brændslet er gratis, møllerne kan nedtages til skrotprisen, og der ikke skal medregnes ukendte omkostninger til deponering og risiko, så foretrækker jeg absolut sidstnævnte.

Du er jo bekendt med driftsomkostningerne for både Samsø Havmøllepark, som er 9 øre/kWh og du er også bekendt med at driftsomkostningerne for Ringhals er 50-100% højere.

Men jeg foretrækker bestemt den pris alle de andre havmøller i landet er opført til, og alt tyder da også på at det bliver de priser vi igen får at se i fremtiden.

Forresten bygger de nu NYE vindmøllerparker til 24 øre/kWh i Brasilien. - Stik den!

4
27. januar 2013 kl. 22:25

Ved Anholt investerer man 10 milliarder i vindmøller der i gennemsnit beregnes at yde 180 MW, svingende vildt og uforudsigeligt mellem 0 og 400 MW ydelse.

Finland investerer måske 50 milliarder i en reaktor, der formodentlig med stor forudsigelighed vil levere 1600 MW, undtagen i de 7-8 % af tiden, hvor den er lukket ned til vedligeholdelse.

Her investeres altså 55 kr/watt og hist 35 kr/watt.

Hvad er bedst?

3
27. januar 2013 kl. 18:53

Stort og stort...!?

Inbicon, der udvinder bioethanol af halm, har overskredet budgettet med 52 procent, fremhæver Rigsrevisionen. Alligevel er Dong klar med et ny investering på et tocifret millionbeløb.

Man kan højest installere 2 havmøller for et tocifret millionbeløb. Det er vel ikke nogen stor investering i Dong-sammenhæng.

Andre investerer tocifrede milliardbeløb i atomreaktorer, og overskrider derefter budgetterne med flere hundrede procent.

2
27. januar 2013 kl. 18:37

Nu blev DONG jo ikke privatiseret, så var det ikke på plads at hovedaktionæren i DONG sætter grænser for hvad DONG finder på? Især er det uklart hvad strategien går ud på, da egenkapital og resultat af primær drift skal brændes af på dubiøse projekter? Er der ikke styr på budgetrammer og forpligtigelser ved primær drift?

Der er mange gamle, udskiftningsklare el-master af træpæle, i Nordsjælland der skulle have været skiftet for 10 år siden. Mange steder ventes der på at de bliver lagt ned i jorden. I stedet er der smidt penge i grams, som giver mindelser om TDC handlen inden salget til kapitalfoind. Er det meningen at DONG skal drænes for kapital?

1
27. januar 2013 kl. 18:20

Iflg. Ingeniøren den fredag 28. marts 2008 var nøgletallene for det planlagte Inbicon Pris: 300 mio. kr. Forventet driftsstart: 2009 Kapacitet: 30.000 ton halm pr. år

Output: 4.500 ton bioethanol pr. år. 8.250 ton biofuel (svarer til 5.600 ton kul) 11.250 ton molasse (foder).

4500 t bioethanol repræsenterer en brændværdi på 450026,7 GJ = 120 TJ Det danske forbrug af motorbrændstof er ca. 200 PJ/år. De 4500 t ethanol repræsenterer altså godt en halv promille af brændstofforbruget. Skulle dette fremskaffes på DONG maner skulle vi altså investere 200/0,120300 millioner kr = 500 milliarder kr. Hvortil så kommer driftsudgifterne.

I årene 2007-2011 var det akkumulerede underskud 402 millioner kr. Ved udgangen af 2011 var summen af anlægsaktiver og omsætningsaktiver 455 millioner kr. Investeringen kan ikke have været mindre end summen af disse to tal, altså 857 millioner kr. Så omregnet til dansk brændstofforbrug skulle den samlede investering altså ikke være 500 milliarder kr men mindst 1400 milliarder kr.

Lad os så medgive, at Inbicon er et forsøgsanlæg, men samtidigt erindre, at kemiteknik er en veludviklet videnskab, som hverken kræver hel eller halvskalanlæg for at undersøge om en proces dur eller ej.

Dette er muligvis ukendt for de magthavende DJØFFER i DONG og på Christiansborg, men burde ikke være det for de fleste af dette blads læsere.

PS. Det anses samtidigt af miljøbevidste kredse for fromt og godt at fremme økologisk jordbrug. Men dyrkes korn økologisk, må halmen nødvendigvis pløjes ned for at udskyde det tidspunkt, hvor jorden er fuldstændig udpint. Så økologi og bioenergi kan overhovedet ikke forenes.

Konklusion: Lad Novozymes og andre private interessenter selv betale for deres forrykte projekter, men frihold os elforbrugere og skatteydere.