Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene

Asnæsværkets elproduktion lukker næsten helt ned, når den nye flisanlæg åbner, men Dong bevarer en kulfyret blok på standby. Den kan sættes ind, når efterspørgslen efter strøm er størst.

Statoil vil meget gerne sende overskudsvarme, som i dag går til spilde, ud til fjernvarmekunderne i Kalundborg. Men ifølge det lokale forsyningsselskab gør bl.a. afgifter det billigere at bygge et nyt anlæg, der fyrer med træflis.

Statoil, som i Kalundborg driver et af landets to olieraffinaderier, udleder overskudsvarmen fra den proces til fuglene. Samtidig har byens fjernvarmeselskab indgået en aftale med Dong Energy om at bygge et helt nyt anlæg, som producerer varme ved at brænde træflis fra udlandet af, i stedet for at tage varmen fra raffinaderiet og sende den ud i stuerne.

Som Statoils projektleder, Sven-Ole Toft, udtrykker det, så er der absolut nul emissioner ved at benytte restvarmen, fordi raffinaderiet ikke kan undgå at få den med i købet, når råolien bliver destilleret til benzin og diesel.

»Varmen er helt CO2-fri og miljømæssigt bedre end træflis. Vi synes, at det er ærgerligt, at den bare ryger ud i luften,« understreger han.

Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug

Statoil udnytter ifølge Sven-Ole Toft selv al den restvarme, som virksomheden overhovedet kan. Men derudover kan raffinaderiet umiddelbart levere 40 MW varmt vand ved f.eks. 90 grader, hvilket er optimalt til fjernvarme til byens stuer:

»Men vi har ikke kunnet finde en modtager,« siger han.

Tidligere stod afgifter på at udnytte overskudsvarmen i vejen, men nu er disse sat så langt ned, at de ifølge Sven-Ole Toft ikke længere udgør en stopklods.

Læs også: Mere varme til fuglene: Ingen afklaring af skæve energiafgifter foreløbig

Den udlægning er Hans-Martin Friis Møller, direktør for Kalundborg Forsyning, ikke helt enig i. Afgifterne skyldes, at Statoil i sagens natur fyrer et fossilt brændsel, olie, på raffinaderiet.

Varmen fra fyring med træflis er derimod fritaget for afgift, fordi den bliver regnet som CO2-neutral. Tværtimod er det muligt at få tilskud at udnytte varmen på Novo Nordisks og Novozymes' fabrikker i Kalundborg.

Læs også: Træflis skal varme københavnerne efter milliardombygning af Amagerværket

Dampen til de to virksomheder kommer ligesom byens fjernvarme i dag fra Asnæsværket, der fyrer med kul. Der er altså også tale om overskudsvarme, i dag fra kulfyring.

De lave elpriser medfører, at Dong vil lukke hovedparten af strømproduktionen på det, der engang var Danmarks største kraftværk, og dermed forsvinder den nuværende overskudsvarme også.

Læs også: Et af danmarkshistoriens største kraftværker lukker (næsten) elproduktionen

I stedet har Dong indgået en aftale med Novozymes, Novo Nordisk og Kalundborg Forsyning om at bygge et nyt, flisfyret anlæg på Asnæs. Det får en kapacitet på 135 MJ/s damp og varme, cirka halvt af hvert. Hertil kommer en turbine på 25 MW elkapacitet. Anlægget skal stå klart i 2018.

Ifølge Hans-Martin Friis Møller er afgifterne en af stopklodserne for at udnytte overskudsvarmen fra byens virksomheder.

»Fra vores side har der været tale om en samlet businesscase, som sikrer vores kunder en sikker leverance til en fornuftig pris. Og denne aftale skaffer vores kunder så billig varme som muligt,« siger han.

Men det virker næsten molboagtigt rent miljømæssigt.

»Det kan du sige, men igen handler også om pris og om, hvordan vi får systemet til at hænge fornuftigt sammen.«

Læs også: Dong bygger flisfyret lillesøster til Skærbækværket

Han henviser til, at virksomhederne ikke kan garantere konstant leverance, og at forsyningsselskabet har overvejet at kombinere overskudsvarmen med et varmelager.

Statoils produktion kører dog 24/7 og stopper kun hvert fjerde år i forbindelse med de inspektioner, som Arbejdstilsynet kræver, pointerer Sven-Ole Toft. Han mener, at oveskudsvarmen er yderst velegnet til netop fjernvarme, men at det kræver en kombination med f.eks. spidslastanlæg til de meget kolde dage.

I marts sidste år lød der andre toner fra Kalundborg Forsyning. Dengang pålagde bestyrelsen direktøren og hans medarbejdere at finde ud af, om overskudsvarmen kan udnyttes.

»Samlet producerer industrien i Kalundborg tre-fire gange så meget varme, som vi skal bruge til fjernvarme. Men nu ryger varmen direkte op i luften, og det er interessant at undersøge, hvordan vi kan udnytte varmen i samspil med Dong eller i form af en helt ny løsning,« sagde Hans-Martin Friis Møller dengang til det lokale medie Nordvestnyt.

I dag oplyser han, at forsyningen har undersøgt forskellige muligheder for udnyttelse af restvarmen fra flere virksomheder. Også fjernkøling har Kalundborg Forsyning set nærmere på.

»Desværre var denne løsning ikke rentabel,« siger Hans-Martin Friis Møller.

Læs også: Britisk regering: Træpiller kan svine lige så meget CO2 som kul

Netop Kalundborg bryster sig normalt af at være særligt god til at udnytte restprodukter mellem virksomhederne. Derfor har Dansk Symbiosecenter, som Region Sjælland støtter, hjemme i byen.

Centret henviser på sin hjemmeside til langt mindre projekter fra andre byer med at genbruge overskudsvarme. Direktør Mette Skovbjerg har ikke været involveret i drøftelserne om det nye flisværk.

»Det kan godt være, at restvarmen fra Statoil er et af de projekter, der er værd at kigge på. Det har en meget markant CO2-reduktion, men jeg vil ikke være udtalt kritisk over for, at den endnu ikke bliver udnyttet,« siger hun.

»Generelt er samarbejdet mellem industrivirksomhederne i Kalundborg ret unikt. Byen er også nødt til at sikre sig en varmeforsyning, hvis Statoil en dag ikke er der mere. Det handler om langsigtede løsninger, og det er det muliges kunst, uanset hvor vi lander.«

Læs også: Kalundborgs nye biotekcenter får 128 millioner kr.

Den endelig beslutning om det nye flisanlæg i Kalundborg skal først træffes i løbet af året. Inden da vil Sven-Ole Toft fra Statoil igen forsøge at bringe overskudsvarmen i spil som en del af byens kommende fjernvarme.

Kommentarer (27)

Det er da himmelråbende tåbeligt, at afgifter (stadig) gør det umuligt at udnytte varme, der ellers bare går til spilde...

Hvis vi virkelig vil ha' nedbragt den samlede CO2-udledning, så er det da bedre at udnytte de ikke-ubegrænsede mængder flis steder, hvor det er "sort" brændsel, der erstattes og ikke overskudsvarme, der ellers kun glæder de lokale fugle.

90 grader varmt vand - klar til direkte brug uden ekstra varmepumper - det er da så meget spild at jeg græmmes over ikke at bo tæt nok på til at stikke et sugerør i. Tænker en dejlig varm udendørs pool hele året...

  • 25
  • 0

Eksemplet underbygger, hvad jeg har skrevet tidligere, at det her med priser til at regulere energi er "bare noget vi leger".

Eksemplet er så tåbeligt, at en minister burde gribe ind.
Det at smide energi væk er bare uacceptabelt og tåbeligt.

Og selvom det skulle være dyrere end anden produktion af energi, så er det stadig en god ide.
Med andre ord, selv om de eksisterende produktioner skulle drosle ned for at udnytte de nævnte 40 MW, så er det stadig den bedste ide.

  • 17
  • 0

Sådan som jeg læser artiklen... Så kunne Statoil bruge træfis til at genererer den varme de havde behov for i deres process i stedet for at brænde olie af... så ville de ikke blive ramt af afgifterne... Hvis det er sandt, så burde de to virksomheder (DONG og Statoil) lave et fælles system hvor man ikke brænder olie af...

Hvilket ikke er umuligt da Asnæsværket i dag leverer overskudsvarme til: Novo Nordisks og Novozymes (ifølge artiklen)

  • 0
  • 0

Michael, jeg forstår godt synspunktet.
Men hvis man laver sådan en "black-box" vurdering, så har Statoil af een eller anden grund et 40 MW varmeeffektoverskud (vi behøver ikke umiddelbart at vide hvorfor eller alternativerne mht. brændsel osv).

I naboens black-box kan man 1) skabe en ny flis-fyret keddel, eller 2) skabe en ny varmeveksler og udnytte effekten. Svaret her synes indlysende, men der er selvfølgelig en økonomi-diskussion også:
a. hvad skal Statoil have for sine 40 MW (muligvis 0 kr fordi det ellers ender i havnen ?
b. hvad er merprisen for varmevekslerløsningen kontra flis-løsningen (incl. kapitaliseret pris for flis over 20 år) ?

Man KUNNE jo argumentere for, at fordi det er åbenlyst tåbeligt at spilde 40 MW, så må staten bare skrue på e.g. afgiftsskruerne så det hænger sammen.
Det har svært ved at tro er umuligt.
Skal der ændres ved love og andet ? Måske. Og havd så ?

P.S.: Det her er fuldstændigt analogt til tidligere diskussion, hvor supermarkeder mv. smider energi væk fra deres køleanlæg, istedte for at føde det ind i naboejendommens varmeanlæg. Igen sker det fordi der er nogle afgiftsspørgsmål som ikke kan løses på grænsefladerne.

  • 13
  • 0

Allerførst: Hvis resultatet bliver at der smides varme ud i havet 100 meter fra hvor anden varme produceres til fjernvarme, så er det selvfølgelig helt åndssvagt og hvis det med rimelighed kan lade sig gøre, så skal det kunne lade sig gøre.

Michael, jeg forstår godt synspunktet.
Men hvis man laver sådan en "black-box" vurdering, så har Statoil af een eller anden grund et 40 MW varmeeffektoverskud (vi behøver ikke umiddelbart at vide hvorfor eller alternativerne mht. brændsel osv).

[...]

P.S.: Det her er fuldstændigt analogt til tidligere diskussion, hvor supermarkeder mv. smider energi væk fra deres køleanlæg, istedte for at føde det ind i naboejendommens varmeanlæg. Igen sker det fordi der er nogle afgiftsspørgsmål som ikke kan løses på grænsefladerne.

Jeg synes nu at Michael er inde på noget ret rimeligt. Det er jo netop for at undgå at "black box" betragtninger fører til dårligere miljø at reglerne er som de er.

For at starte med Adam og Eva: Al lovgivning må i sagens natur være generel og passer ofte meget lidt perferkt til konkrete sager. Det han intet med afgifter at gøre, det gælder alle de "trafikregler" som vi må leve under. Generelle regler kan så være mere eller mindre gode i forhold til "gennemsnitlige" sager og føre til flere eller færre "ekstreme" sager hvor de passer MEGET dårlig og hvordan den fordeling skal være er en af de overvejelser som staten har med når de laver reglerne. Det her ser ud som en ekstrem sag hvor reglerne passer meget dårligt.

Men hvorfor findes reglen? Det er for at undgå at uoptimerede processer med meget spildvarme får incitament til at blive omdannet til "miljørigtig" genanvendelse med fortsat lav virkningsgrad, selv samlet set, i direkte konkurrence til separat optimerede processer og lav-CO2 varmeproduktion. Når det gælder supermarkederne, så handler det f.eks. om ikke at øge incitamentet til at beholde relativt ineffektive men billige kølediske ved at stille en lille del af spildproduktet "grøn" og "gratis". Olieafbrænding med lav virkningsgrad for at skabe energi til en industriel process VIRKER som en meget CO2 tung måde at få jobbet gjort og såfremt det kunne optimeres, så er der jo ingen tvivl om at det ville være langt bedre med fjernvarme på træflis ved siden af en optimeret raffinaderiprocess.

Men nu har jeg en "mistanke" om at der ikke findes nogen reel alternativ til den måde som Statoil gør det på i Kalundborg, så der ikke er noget reel alternativ til varmeproduktionen fra raffinaderiet og så passer reglen jo ikke godt.

Jeg ved at det er et minefelt at begive sig ind i, men i en stadig mere indviklet verden hvor standartregler nogen gange giver absurde resultater, så burde der måske være en "benådningsmulighed" i forhold til administrative regler i ministerierne, som gør at der kan laves undtagelser i åbenlyst absurde sager UDEN de danner præcedens. Og her ville det som mindstemål skulle godtgøres at Statoil ikke kunne raffinere mere miljøvenligt (det er her Michaels pointe er meget vigtig, for med en black box tilgang, så kunne en sådan undtagelsesmulighed jo NETOP udnyttes til at omgå det som reglen skulle forhindre).

Jeg kender alle ulemperne ved administrative undtagelser baseret på skøn, f.eks. mulighed for magtforvridning og risikoen for at drukne i sager hvor borgere og firmaer ønsker undtagelser fra reglerne, gerne med massivt pres fra det lokale folketingsmedlem. Men det er værd at overveje om der kan laves regler for hvordan det kan undgås (f.eks. ved at alle undtagelser skal offentliggøres på ministeriets hjemmeside, inklusiv al information i sagerne og at folketinget kan overrule en "benådning" men aldrig et afslag).

  • 8
  • 0

Læs nu artiklen! Der står specifikt i artiklen (linje seks) at de 40 MW fra Statoils raffinaderi er direkte overskudsvarme som opstår i selve raffineringen af råolien, så Statoil brænder altså ikke olie af for at lave varme.

  • 5
  • 4

  • 6
  • 0

Det lyder helt tosset hvis det bliver til virkelighed at Statoil dumper varme mens der bliver brændt flis af lige ved siden af for at producere tilsvarende varme.

Hvad nu hvis Statoil forpligter sig til at forbruge en mængde biomasse i deres processer mod at få lov til at levere "grøn" overskudsvarme til Klaundborg? Om der afbrændes træflis i en kedel for at producere varme eller varmen kommer som overskud fra processer hvor den sammen træflis indgår, må være det samme. Det er muligt at tilføre en vis andel biomasse til de cracking processer der kører på et raffinaderi. Se fx herunder:

http://www.kior.com/content/?s=11

http://www.energytrendsinsider.com/2010/09...

  • 1
  • 0

"Afgifterne skyldes, at Statoil i sagens natur fyrer et fossilt brændsel, olie, på raffinaderiet"

1/3 af råoliens energiindhold går til raffineringen

Det er overraskende højt. Det må være bundslammet de fyrer med, som ellers har lav markedsværdi, samt evt. nogle midtvejsbrændsler til bestemte temperaturer.

Er der nogle kemiske processer som afgiver varme uden at være forbrænding ?

Kan afgiftsystemet skrues sammen så det tager hensyn til hypotetisk forbrug, altså at raffinaderiets CO2-udledning er den samme uanset om de leverer til fjernvarmen eller ej ?

"Byen er også nødt til at sikre sig en varmeforsyning, hvis Statoil en dag ikke er der mere"
Der er vist ret få raffinaderier i Danmark, og det kan have en strategisk værdi for Danmark at have mindst eet raffinaderi. Fornuftig udnyttelse af restvarme kan være en af de ting der medvirker til at have positiv økonomi i et dansk raffinaderi.

  • 2
  • 0

Det handler ikke kun om Statoil og der overskudsvarme. I Danmark er det helt generelt sådan at anvendelse af overskudsvarme er pålagt afgifter jvf.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2062257

Årsagen er at man jo ikke kan have at virksomheder der f.eks har en maskine eller proces kørende som opvarmer produktionshallen, eller Gud forbyde det også de tilhørende kontorfaciliteter, for derved mister staten jo den afgift man ellers ville have indkrævet såfremt varmen var købt hos den lokale forsyning eller på anden vis. Dog har raffinaderier en rabat jvf samme link, men immervæk stadig en afgift.

Man kunne derfor forestille sig at de 40MW fra Statoil, vil blive belagt med afgift i det øjeblik de tages anvendelse, og dermed vil det ikke kunne svare sig at tage det med i projektet, hvis det udfra en marginal-omkostningsbetragtning bedre kan betale sig at øge kapaciteten på flis-værket en smule. Samtidig er den jo af fossil oprindelse, så det har måske også været en faktor der har haft indflydelse. Man må dertil også formode at det damp som Novo Nordisk og Novozymes skal bruge har højere tryk end den varme som Statoil har tilovers - det er jo nok blot er varmt vand (kondensat).

Det hele er et stort rod af afgifter og tilskud, og kræver specialkompetence at kunne følge og forstå disse regler, og som vi også så i sagen om Apples datacenter, kan der også med stor finurlighed skabes løsninger som er "innovative"...

  • 5
  • 1

ca. 1/3 af råoliens energiindhold går til raffineringen

Karsten, hvor ser du forresten det henne? Jeg kan ikke finde det i Statoil-linket.

Nederst på http://www.total.com/sites/default/files/a... står
"The EII is an indicator developed by Solomon Associates which compares actual energy consumption to the theoretical consumption of a benchmark refinery having the same units with the same process characteristics."
og
" Total is planning to lower the Solomon Energy Intensity Index (EII)4 of its refineries by about 8 points" , altså jo lavere des bedre. Totals S-EII var godt 80 for 10 år siden, hvor Statoils var 68 (side 10).

  • 1
  • 0

Jeg kan ikke huske om det var Brundtlandrapporten eller Meyer og Co.s "Oprør fra Midten", jeg lagde fra mig med væmmelse, da jeg kom til det sted, hvor der , sådan ca., stod "Energiforsyningen er for vigtig til at kunne overlades til privat initiativ".

Resultatet af dette nonsens er grundigt, men langt fra udtømmende beskrevet ovenfor. Eksempelrækken kan forlænges tilnærmelsesvis uendeligt.

Men vindmøllestrømmen skulle jo gerne kunne udnyttes, når nu staten forlanger bygning af endnu flere vindmøller til produktion af strøm, ingen har brug for.

Jeg har set en del fantasifulde forslag til, hvordan strømmen kunne bruges til produktion af brint, der så kunne bruges til produktion af ny strøm. Jeg har et andet forslag.
Et olieraffinaderi bruger brint, som fremstilles ud fra olie, til at omdanne noget af olien til benzin. Kunne man ikke prøve at spørge et oliraffinaderi, om det ville være interesseret i at modtage vindmøllestrøm hertil, og hvor meget olieraffinaderiet kunne betale for strømmen.
Så ville man da få lidt erfaring med vindmølleproduceret brint på et sted hvor der i forvejen bruges brint.
Og så ville der komme olie og benzin ud fra raffinaderiet, der kunne glæde (nogle af) kunderne ved at blive deklareret som f.eks. "5% grøn."

  • 4
  • 1

hvor meget olieraffinaderiet kunne betale for strømmen

Elnettet skelner ikke hvor strømmen kommer fra, det er bare elektroner der trisser frem og tilbage. Det er igen statsafgiften der er problemet - det er billigere at skaffe brint fra olie og gas end fra strøm (og det er det vist også i udlandet). Havmøllerne lukkes ned i negative priser fordi de så ikke får tilskud (jeg har tidligere vist beløbet, det var vist 32mio kr), og den strøm kunne fx gøre benzin lidt grønnere (som du siger), ligesom biobenzin. Men det kræver et andet afgiftsystem.

  • 1
  • 0

Synes da det er helt fint. Husk at afbrænding af de par træer vi har tilbage, bidrager til et meget bedre klima. Synes da vi skal skynde os at, redde planeten. Brænd alle træerne, de er jo helt CO2 neutrale. Og derfor ikke belagt med afgift, som fx. farlig overskudsvarme og andet brændbart.
Ironi kan muligvis forekomme.

  • 4
  • 3

Så kunne Statoil bruge træflis

Her knækker kæden. Statoil har et eksisterende (meget komplekst) anlæg. Det er lavet til at danne diverse olieprodukter. Det er et processanlæg, ikke et kraftværk. Det er ikke lavet til at drives med 'flis'. Der ville være tale om at lave en helt ny type anlæg, hvis det skulle fyres med flis. Flis genererer en voldsom mængde 'hidsige' affaldsprodukter der skal håndteres. Det har man lært at gøre i et ren kedel, men i et processanlæg...?
Hvis man ønsker at bruge spildvarmen fra dette processanlæg skal det kobles sammen med fjernvarmesystemet. Det er nok en kendt opgave, men ikke gratis. Omkostningen til dette skal så med ind i prisen.
Til sidst så kan vi til evig tid blive ved med at diskutere om flis er grøn energi eller ej. Set fra min stol leverer det masser af CO2 når det forbrændes (med mindre man laver pyrolyse, får C ud som kul, og graver det ned), men det er en helt anden sag.
Tilbage står at vi her i landet, p.g.a. afgifter og fritagelse fra samme genererer en masse energi på en dyr måde og smider en masse energi væk. Det kan brugerne ikke klandres for. De fleste ser på hvad der er økonomi i,under hensyntagen til afgifter, ellers var der aldrig blevet sat alle de solcelleanlæg op.

  • 3
  • 1

Glem nu ikke, at først spare DONG 250 millioner ved ikke at skulle lukke og fjerne Asnæsværket, så får de 400 millioner i statstilskud, for at ombygge til flisfyring, i et område hvor fjernvarmebehovet kunne dækkes 7 gange af overskudsvarme fra byens fabrikker. Og tilslut får DONG tilskud til at brænde afgiftsfri flis af, mens man skal betale 18 øre pr KWh i overskudsvarmeafgift, hvis man benytter overskudsvarme

  • 7
  • 0

Det koster omkring 225 kr/mwh at omsætte flis i et kedelanlæg.

Hvis man ønsker at udnytte overskudsvarmen fra Statoil som for en stor dels vedkommende er så varm at den kan omsættes direkte til at forsyne Kalundborg, altså uden at varmepumper medvirker.

I det tilfælde skal denne varme som ender som fjernvarme beskattes med 50 kr/Gj eller maks. 33 % af vederlaget.

Det vil sige hvis Statoil modtager 100 kr/mwh så skal der betales 33 kr/mwh i afgift som burde være overkommelig.

Eller rettere afgift og reguleringer inden for området er ekstrem fordelagtig for netop at udnytte overskudsvarme fra de danske industrier. Eller det kan vel dårligt forlanges bedre, hvis staten skal ha' en lille bid af kagen.

OG forholdet omkring at Statoil måske lukker og varmen ophører.. JOhe men investeringerne for dels at optage energien i raffinaderiets køletårne er meget lave, og fjernvarmerøret som skal forsyne Kalundborg med fjernvarme fra Staoil er også en overkommelig investering, som i forlængelse af den minimale afgift der skal betales, som igen taler for meget store årlige værdiskabelser som taler for meget korte afskrivningstider omkring anlæginvesteringen, hvorefter det er uden betydning af Staoil lukker efter en kort årrække.

  • 2
  • 0

  • 0
  • 1

Endnu et god eksempel på den megen forbistring både med produktion, produktionsmåder og pris.

Hvordan kan man implementere effektivitet og opnå fordele for os, der faktisk bor her inkl. fx reservekapacitet.

Og så bliver jeg ved med at undre mig over, man brænder flis af på stenaldermaner. Dette burde være forbudt. Jeg så gerne alt blev puttet på bilerne, for her er det ikke muligt med en forlængerledning eller brug for en velisoleret varmeledning.

Hvor er staten i dette. Havde en lidt større forventning til S-R-SF (og Ehl); men nej, det blev kostbare solceller mange af klonduykemodellen. Nej til mere klondyke.

Tydeligvis også et fint eksempel på, det private erhvervsliv og 1/2-DONG lever af det offentlige, fordi det offentlige bevidst frasiger sig magt over landet. Fristende at relatere til, det skal være risikofrit at flirte uhæmmet uanset hvad, men det er nok udenfor emnet, hvad dette så i praksis koster.

  • 1
  • 2

Artiklen gav anledning til 3 spørgsmål til energiministeren via min energi- & trafik-ordfører Andreas Steenberg.

http://ing.dk/artikel/dong-skal-fyre-med-t...
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/EFK/...

Spørgsmål 106
Vil ministeren oplyse, om han finder det hensigtsmæssigt, at overskydende proces-varme i et omfang svarende til ”40 MW varmt vand ved f.eks. 90 grader, hvilket er optimalt til fjernvarme til byens stuer:” ledes ud tæt ved Kalundborg by, som anført i artiklen i Ingeniøren.dk den 13. januar 2016: ”Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene” (http://ing.dk/artikel/dong-skal-fyre-med-t...)?
Spørgsmål 107
Vil ministeren oplyse, om han finder, at energiafgifterne er en hindring for udnyttelse af spildvarme, som omtalt i Ingeniøren?
Spørgsmål 108
Vil ministeren oplyse, om han overvejer initiativer til nedbringelse af energitab ved proces-varme, som fremkommer som overskud ved industrielle processer, f.eks. ved at nedsætte eller fjerne afgiften på udnyttelse af procesvarme?

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/efk/...

Til Folketinget – Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 106 af 27. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV). Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen

Svar
Jeg finder det hensigtsmæssigt, at overskudsvarme udnyttes, hvis det fører til lavere varmepriser.

Overskudsvarme omfatter i afgiftsmæssig forstand spildvarme, hvis nyttiggørelse fra en proces ikke har nødvendiggjort et større forbrug af brændsel mv. til processen end ellers.

Ved fastsættelse af niveauet for afgiften af overskudsvarme skal to hensyn balanceres. På den ene side er det hensigtsmæssigt, at spildvarme fra virksomheder, der ikke kan undgås, og som ikke kræver ekstra afgiftsbelagt brændselsforbrug, udnyttes i stedet for at gå til spilde. Det taler for en lav afgiftssats. På den anden side skal afgiften ikke være så lav, at det kan betale sig at ”producere” falsk overskudsvarme.

Ud fra det konkrete tilfælde, der i spørgsmålet henvises til, er det ikke muligt at vurdere, hvilke faktorer der har været afgørende for valg af varmekilde.

Som led i Energiaftale 2012 vurderer et tværministerielt udvalg behovet for justeringer i afgifts- og tilskudssystemet, herunder mulighederne for at sikre de rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. En delanalyse af Afgifts- og tilskudsanalysen ser specifikt på overskudsvarme.
Jeg har ikke planer om at se på den generelle afgiftsstruktur mv. for overskudsvarme mv., før delanalysen vedr. overskudsvarme foreligger.

Reaktion:
Hvor lang tid skal det tværministerielle udvalg bruge til at vurdere afgifts og tilskudssystemet?
Hvor svært kan det være at erkende at det er galt at sende store mængder varmt vand ud i naturen, og samtidig bygge et nyt anlæg til forbrænding af træflis til fjernvarme?

Besvarelsen leder til den gamle opfattelse af at jurister, polit’er, ingeniører og almindelige borgere lever i hver sin verden.

Der må være noget fundamentalt galt, når skatteministeriet er mere optaget af at beskatte den endelige energiform, (elektricitet, varme osv.) evt. flere gange, i stedet for at beskatte de rå energikilder, og deres forurening, (CO2, NOX, partikler osv.)

  • 2
  • 0