Statoil, som i Kalundborg driver et af landets to olieraffinaderier, udleder overskudsvarmen fra den proces til fuglene. Samtidig har byens fjernvarmeselskab indgået en aftale med Dong Energy om at bygge et helt nyt anlæg, som producerer varme ved at brænde træflis fra udlandet af, i stedet for at tage varmen fra raffinaderiet og sende den ud i stuerne.
Som Statoils projektleder, Sven-Ole Toft, udtrykker det, så er der absolut nul emissioner ved at benytte restvarmen, fordi raffinaderiet ikke kan undgå at få den med i købet, når råolien bliver destilleret til benzin og diesel.
»Varmen er helt CO2-fri og miljømæssigt bedre end træflis. Vi synes, at det er ærgerligt, at den bare ryger ud i luften,« understreger han.
Læs også: Biomasse blokerer for klogt elforbrug
Statoil udnytter ifølge Sven-Ole Toft selv al den restvarme, som virksomheden overhovedet kan. Men derudover kan raffinaderiet umiddelbart levere 40 MW varmt vand ved f.eks. 90 grader, hvilket er optimalt til fjernvarme til byens stuer:
»Men vi har ikke kunnet finde en modtager,« siger han.
Tidligere stod afgifter på at udnytte overskudsvarmen i vejen, men nu er disse sat så langt ned, at de ifølge Sven-Ole Toft ikke længere udgør en stopklods.
Læs også: Mere varme til fuglene: Ingen afklaring af skæve energiafgifter foreløbig
Den udlægning er Hans-Martin Friis Møller, direktør for Kalundborg Forsyning, ikke helt enig i. Afgifterne skyldes, at Statoil i sagens natur fyrer et fossilt brændsel, olie, på raffinaderiet.
Varmen fra fyring med træflis er derimod fritaget for afgift, fordi den bliver regnet som CO2-neutral. Tværtimod er det muligt at få tilskud at udnytte varmen på Novo Nordisks og Novozymes' fabrikker i Kalundborg.
Læs også: Træflis skal varme københavnerne efter milliardombygning af Amagerværket
Dampen til de to virksomheder kommer ligesom byens fjernvarme i dag fra Asnæsværket, der fyrer med kul. Der er altså også tale om overskudsvarme, i dag fra kulfyring.
De lave elpriser medfører, at Dong vil lukke hovedparten af strømproduktionen på det, der engang var Danmarks største kraftværk, og dermed forsvinder den nuværende overskudsvarme også.
Læs også: Et af danmarkshistoriens største kraftværker lukker (næsten) elproduktionen
I stedet har Dong indgået en aftale med Novozymes, Novo Nordisk og Kalundborg Forsyning om at bygge et nyt, flisfyret anlæg på Asnæs. Det får en kapacitet på 135 MJ/s damp og varme, cirka halvt af hvert. Hertil kommer en turbine på 25 MW elkapacitet. Anlægget skal stå klart i 2018.
Ifølge Hans-Martin Friis Møller er afgifterne en af stopklodserne for at udnytte overskudsvarmen fra byens virksomheder.
»Fra vores side har der været tale om en samlet businesscase, som sikrer vores kunder en sikker leverance til en fornuftig pris. Og denne aftale skaffer vores kunder så billig varme som muligt,« siger han.
Men det virker næsten molboagtigt rent miljømæssigt.
»Det kan du sige, men igen handler også om pris og om, hvordan vi får systemet til at hænge fornuftigt sammen.«
Læs også: Dong bygger flisfyret lillesøster til Skærbækværket
Han henviser til, at virksomhederne ikke kan garantere konstant leverance, og at forsyningsselskabet har overvejet at kombinere overskudsvarmen med et varmelager.
Statoils produktion kører dog 24/7 og stopper kun hvert fjerde år i forbindelse med de inspektioner, som Arbejdstilsynet kræver, pointerer Sven-Ole Toft. Han mener, at oveskudsvarmen er yderst velegnet til netop fjernvarme, men at det kræver en kombination med f.eks. spidslastanlæg til de meget kolde dage.
I marts sidste år lød der andre toner fra Kalundborg Forsyning. Dengang pålagde bestyrelsen direktøren og hans medarbejdere at finde ud af, om overskudsvarmen kan udnyttes.
»Samlet producerer industrien i Kalundborg tre-fire gange så meget varme, som vi skal bruge til fjernvarme. Men nu ryger varmen direkte op i luften, og det er interessant at undersøge, hvordan vi kan udnytte varmen i samspil med Dong eller i form af en helt ny løsning,« sagde Hans-Martin Friis Møller dengang til det lokale medie Nordvestnyt.
I dag oplyser han, at forsyningen har undersøgt forskellige muligheder for udnyttelse af restvarmen fra flere virksomheder. Også fjernkøling har Kalundborg Forsyning set nærmere på.
»Desværre var denne løsning ikke rentabel,« siger Hans-Martin Friis Møller.
Læs også: Britisk regering: Træpiller kan svine lige så meget CO2 som kul
Netop Kalundborg bryster sig normalt af at være særligt god til at udnytte restprodukter mellem virksomhederne. Derfor har Dansk Symbiosecenter, som Region Sjælland støtter, hjemme i byen.
Centret henviser på sin hjemmeside til langt mindre projekter fra andre byer med at genbruge overskudsvarme. Direktør Mette Skovbjerg har ikke været involveret i drøftelserne om det nye flisværk.
»Det kan godt være, at restvarmen fra Statoil er et af de projekter, der er værd at kigge på. Det har en meget markant CO2-reduktion, men jeg vil ikke være udtalt kritisk over for, at den endnu ikke bliver udnyttet,« siger hun.
»Generelt er samarbejdet mellem industrivirksomhederne i Kalundborg ret unikt. Byen er også nødt til at sikre sig en varmeforsyning, hvis Statoil en dag ikke er der mere. Det handler om langsigtede løsninger, og det er det muliges kunst, uanset hvor vi lander.«
Læs også: Kalundborgs nye biotekcenter får 128 millioner kr.
Den endelig beslutning om det nye flisanlæg i Kalundborg skal først træffes i løbet af året. Inden da vil Sven-Ole Toft fra Statoil igen forsøge at bringe overskudsvarmen i spil som en del af byens kommende fjernvarme.
