Dong-salg kan åbne for energierne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong-salg kan åbne for energierne

Børsnotering af energiselskabet Dong Energy markerer den foreløbige kulmination på en næsten ni år lang proces, som blev sat i gang politisk i 1999 og hvis mål var en liberalisering af den danske elsektor.

En proces, som skulle omdanne en sektor, der bestod af mindre forbruger-ejede kraftværker, som økonomisk skulle hvile i sig selv - til en moderne elsektor med få, større kraftværksselskaber, som godt måtte konkurrere om kunderne og tjene på strømmen.

Det blev i sidste ende til, at det statslige olie- og gasselskabet Dong Energy opkøbte stort set hele den danske elsektor og nu skal selskabet børsnoteres til en anslået værdi på 60 og 80 mia. kroner.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Henrik Lund, ser derfor ikke børsnoteringen af Dong Energy og salget af 27,8 procent af aktierne som en særlig afgørende begivenhed.

»Udviklingen begyndte allerede, da finansministeren i efteråret 2003 kørte Dong i stilling til et salg - og dermed startede konsolideringsbølgen, som medførte opkøb af eller fusion med Elsam, Nesa, Energi E2, Københavns Energi og Frederiksberg forsyning. Alt sammen for at gøre Dong så værdifuld som muligt før børsnoteringen,« siger han.

Henrik Lund er mere bekymret over, at denne konsolideringsproces gør det nærmest umuligt for nye, vedvarende energiteknologier at komme ind på markedet.

»Store og børsnoterede selskaber skal jo tjene penge, og derfor kommer konkurrencen til at foregå på de marginale omkostninger. Det favoriserer de store selskaber med billige kulkraftværker og gør det nærmest umuligt for nye aktører og teknologier at komme ind på markedet, selvom det er dem, vi vil satse på,« siger han.

Nye aktører ønskes

Han mener dog, at børsnoteringen kan give mulighed for, at politikerne tvinges til at føre en mere aktiv energipolitik, fordi staten ikke mere har direkte styr på den største aktør på den danske scene:

»Hvis man vil have nye aktører og nye teknologier ind på banen, må politikerne skabe sikkerhed for deres investeringer i form af f.eks. feed-in tariffer, som er en vis betaling for strøm fra vedvarende energikilder (VE), alt efter om det er fra landvindmøller, bølgekraft eller solceller,« siger Henrik Lund.

Han tilføjer, at en fri konkurrence og lige vilkår også bør udstrækkes til elledningerne helt ud til forbrugerne.

Sælg helt ud

I forbindelse med børsintroduktionen af Dong Energy er det aftalt politisk, at staten indtil videre skal beholde aktiemajoriteten (51,1 pct) og dermed kontrollen over selskabet.

Institutleder, ph.d., Peter Møllgaard fra Økonomisk Institut på CBS og specialist i industriøkonomi i elsektoren, mener imidlertid, at staten bør give slip på kontrollen og snart sælge alle aktierne, fordi det kan være med til at åbne det danske marked op for helt nye aktører.

»Jeg synes ikke, politikerne skal være så bange for at slippe kontrollen med Dong Energy og lade de private kræfter komme til. Selvom energiforsyningen har stor strategisk betydning, så er energisektoren også så gennemreguleret en sektor, at politikerne sagtens vil kunne bevare kontrollen med området gennem en aktiv energipolitik,« siger han.

Peter Møllgaard peger på, at myndighederne kan lære af TDC-privatiseringen. Det tjener ifølge ham ikke noget formål, at staten sidder for længe på selskabet. I stedet skal nye og innovative kræfter og aktører have lov at komme til:

»Det kan komme til at give en fantastisk dynamik til energibranchen - ligesom man oplevede det i telebranchen, men det kræver lovgivning, der gør det lettere for nye aktører at komme ind på markedet. Det kan handle om lige adgang til infrastrukturen og incitamenter, der giver sikkerhed for investering i nye værker og teknologier,« siger han og tilføjer, at han ikke er bange for, at nogle leverandører ville have interesse i at slukke for strømmen, så længe de tjener penge på at sælge den.

Hvis man for alvor slipper det private initiativ løs på energisektoren, så vil der opstå helt nye produktionsformer og nye måder at sælge strømmen på, mener forskeren. Et eksempel kunne være små brændselscelle-anlæg til husholdningerne.

Den endelige offentliggørelse af en kommende børsnotering af Dong Energy kom i tirsdags, mens børs-prospektet og selve børsnoteringen ifølge Finanministeriet først forventes offenliggjort i løbet af de næste uger.

Dong Energy

Dong Energy blev dannet i 2006 som resultatet af en sammenlægning af seks danske energiselskaber Dong,

Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energis elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.

Dong Energy beskæftiger sig med:

  • Efterforskning og produktion af olie og naturgas

  • Elproduktion på kraftværker og anlæg for vedvarende energi

  • Distribution af gas og el

  • Salg og energirådgivning til slutbrugerne

Omsætning: 36,6 mia. DKK (2006)

Årets resultat: 5,0 mia. DKK

Antal ansatte: 4.500

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først