Dong sætter højt profileret bioethanol-anlæg på vågeblus

Dong Energys højt profilerede og 400 mio. kr. dyre demonstrationsanlæg til andengenerations bioethanol, Inbicon, kører på vågeblus i mere end én forstand.

Den nye regering har netop sagt nej til at give 6,1 mia. kr. i støtte til et dansk fuldskala-andengenerations (2G) bioethanol-anlæg, så Dong Energy må foreløbig skyde en hvid pind efter at få anvendt Inbicon-teknologien i fuld skala herhjemme.

Og samtidig er det ikke til at blive klog på den teknologiske formåen på Kalundborg-anlægget - som i øvrigt ligger stille og skal bygges om, så ethanol-udbyttet kan øges med cirka 50 procent.

Læs også: Sådan virker Dong Inbicons bioetanol-anlæg

»Afslaget fra regeringen er da en skuffelse, men vi har ikke opgivet håbet om at kunne bygge et fuldskala-anlæg på dansk jord på et tidspunkt,« siger koncerndirektør Thomas Dalsgaard fra Dong Energy Power Generation.

Han erkender, at biethanol er en dyr teknologi i de første anlæg, men han opregner to forbedringsmuligheder. Dels at man satser på at kunne forbedre økonomien ved synergier mellem et fuldskala-ethanolanlæg og verdens største biogasanlæg, Maabjerg Bioenergy ved Holstebro, som kan aftage den melasse, der er et restprodukt fra ethanolfremstillingen, til en højere pris.

Dels vil man øge ethanolproduktionen på anlægget i Kalundborg ved at ændre processen, så man kan udnytte al stivelsen i halmen. Enten til at fabrikere bioethanol af eller - på sigt - til produktion af råvarer i form af sukker til forskellige industrier.

Svært at få klar besked

Men hvad kan Inbicon-teknologien så egentlig i dag? Det er ikke helt let at finde ud af, da det svirrer i luften med forskellige tal med forskellige forudsætninger:

Ifølge virksomhedens grønne regnskab fra 2010 er der i anlæggets første leveår produceret 162.500 liter bioethanol. Det svarer til et års benzinforbrug i 100 biler, der tanker hver anden uge.

Men hvad anlægget har produceret i sit andet driftsår, til hvilken pris og ved hvilket enzymforbrug, vil Inbicon ikke ud med:

»Det oplyser vi ikke af konkurrencemæssige årsager,« siger teknisk chef i Power New Bio Solutions Niels Henriksen, der ikke mener, at man kan bruge tallene fra indkøringsåret 2010 til noget særligt. De angivne halmmængder i det grønne regnskab er ifølge ham også forkerte.

Inbicon leverer 2G-bioethanol til Statoil, som sælger 2G-biobenzin på 98 tankstationer rundt om i landet. Men heller ikke Statoil vil fortælle, hvor meget man aftager:

»Vi får nok til at dække efterspørgslen, som dog ikke er ret stor,« indrømmer kommunikationsdirektør Per Brinch, der begrunder den ringe interesse med, at 2G-benzinen koster 14 øre mere pr. liter end almindelig benzin, der ifølge loven har 3,35 procent bioethanol iblandet fra 2011.

Hvad angår energiforbruget til bioethanol-processen - som blandt andet omfatter tørring og presning af den udkogte og våde lignin - så forklarer Niels Henriksen, at det skal eftervises i et igangværende EU-projekt kaldet Kacelle. Her startede måleprogrammet først i september i år, og derfor er man endnu ikke klar til at rapportere.

En massebalance, baseret på flere testkørsler, vil Inbicon dog godt diske op med. Den viser, at hvis man føder 1 ton halm ind i processen, får man 130 kg ethanol, 505 kg melasse (sukkermasse) og 373 kg tørret fibermasse, lignin, der kan anvendes som brændsel.

Det er lidt mindre ethanol end forudsagt på Inbicons hjemmeside. Her står der, at anlægget vil kunne producere 143 kg ethanol pr. ton halm, 370 kg melasse og 274 kg lignin. Begge angivelser tager udgangspunkt i halm med 86 pct tørstof.

En af de vedholdende kritikere af processen, kemiprofessor Henrik Wenzel, mener slet ikke, at en gæringsproces nogensinde kan komme til at blive rigtig effektiv:

»Man kan ikke ændre på stofskiftet i de bakterier, som udfører arbejdet. Der sker en masse stofskifter og opbygning af cellemasser, og derfor er det en begrænset mængde, der kommer ud som ethanol, og en begrænset mængde af råvaren, som de her mikroorganismer kan nyttiggøre,« siger han.

Dokumentation

Læs Klima- og energiministeriets notat om 2G-bioethanol

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den nye regering har netop sagt nej til at give 6,1 mia. kr. i støtte til et dansk fuldskala-andengenerations (2G) bioethanol-anlæg, så Dong Energy må foreløbig skyde en hvid pind efter at få anvendt Inbicon-teknologien i fuld skala herhjemme.

Hvorfor stoppe det på grund af manglende støtte? Hvis det er så godt, så er det da bare om at gå i gang. Faktisk synes jeg det er fornuftigt ikke at støtte det. Det er slemt nok at ethanolen bliver støttet, men også at give bidrag til opførelsen så er vi langt ude. Brænd halmen af i kraftværker, det sparer på de fossile brændstoffer, og det var vel hele formålet.

  • 0
  • 0

Ifølge virksomhedens grønne regnskab fra 2010 er der i anlæggets første leveår produceret 162.500 liter bioethanol. Det svarer til et års benzinforbrug i 100 biler, der tanker hver anden uge

  • øhm...kan det ikke være underordnet, [b]hvor ofte[/b] de tanker, så længe de i snit tanker 1625 l/år (eller den mængde benzin, er modsvarer 1625 l bioethanol)? :)
  • 0
  • 0

Massebalance viser:

Den viser, at hvis man føder 1 ton halm ind i processen, får man 130 kg ethanol, 505 kg melasse (sukkermasse) og 373 kg tørret fibermasse, lignin, der kan anvendes som brændsel.

Mens der er forudsagt:

Her står der, at anlægget vil kunne producere 143 kg ethanol pr. ton halm, 370 kg melasse og 274 kg lignin. Begge angivelser tager udgangspunkt i halm med 86 pct tørstof.

Den forholdsvise større mængde melasse og lignin, kunne tyde på at halmen der har været brugt, ikke er en normalt mpden og frisk vare. Derimod kan der forventes stor variation i halm med samme TS. Der kan gå lang vejringstid på mark, svampeangreb, luseangreb, ukrudtsindhold eller hvor sen høsten har været i forhold til modningstidspunkt. Landmanden kan begrænse lusseangreb, men mange af de andre punkter er helt afhængig af vejret, både før og efter høst og bjergning. Ja idealforhold har vi sjældent her i DK.

  • 0
  • 0

Kedeligt at vi har fået et samfund hvor ingen vil foretage sig noget uden at få statsstøtte.

Det er der ikke noget nyt i - sagt med henvisning til diverse forsøg på at opgøre, hvor meget statsstøtte der er givet og fortsat gives til brug af fossil energi og A-kraft.

  • 0
  • 0

"Gylle til guld" og lignende fanfarer har lokket milliarder offentlige kroner til en udspekuleret bioenergilobby, som nægter at indrømme, at deres processer ikke virker. Bare se på Ahrings Biogasol, som ikke har lavet noget som helst i den gamle spånpladefabrik ved Åkirkeby (ligeledes et mislykket støttet industrieventyr). Hendes hjemmeside indeholder kun varm luft og ikke et eneste eksempel på at hendes "proces" med at udnytte ligning er lykkedes. Ingen billeder fra spånpladefabrikken. Biogasanlæggene virker heller ikke, de går konkurs på stribe. Og DONG kan kun fortsætte sine unyttige eksperimenter hvis de får 6 milliarder fra staten. Det er ikke småpenge. Vi må forlange beviser for at processerne kan bruges i stor skala inden vi bevilger flere offentlige midler til legedrengene i bioenergilobbyen.

  • 0
  • 0

Det er der ikke noget nyt i - sagt med henvisning til diverse forsøg på at opgøre, hvor meget statsstøtte der er givet og fortsat gives til brug af fossil energi og A-kraft.

Kernekraft baseret på gen3+ PWR i England bygges uden statsstøtte. Tværtimod tjener staten på det i form af bedre konkurrenceevne, betaling til egne bureaukrater/nationale selskaber/regulatoriske myndigheder, frigjorte CO2-kvoter, renere luft og så videre.

  • 0
  • 0

Der er i alt omkring 180 biogasproducerende anlæg i Danmark og kun guderne ved hvor mange i resten af verden. Biogasprocessen har millioner hvis ikke milliarder af år på bagen. Der er vist ingen, der vil benægte, at den virker.

Om biogasanlæggene virker rent økonomisk, er et spørgsmål, om man mener glasset er halvt tomt eller fyldt. Biogasbranchen har for nylig krævet en afregning svarende til 5,15 kr. pr. m3 metan, som forudsætning for økonomi i branchen. Andre mener muligvis, at branchen kan klare sig med et sted mellem 4 og 5 kr. pr. m3 metan.

1 m3 metan svarer i brændværdi til 1 liter dieselolie/fyringsolie. Og svarende til om glasset er halvt fyldt eller tomt, kan man mene, at en pris svarende til 4 eller 5 kr. pr. liter olie er for høj, for lav eller måske midt imellem.

  • 0
  • 0

På sin hjemmeside præsenterer DONG virkemåden af sit enormt kostbare nye etanolproduktionsanlæg ved Kalundborg.

Men anlægget virker bare slet ikke, og det har ikke være muligt at få oplyst helt grundlæggende data om, hvor meget anlægget i sig selv forbruger for at fremsille etanol af halm. I processen skal halmen trykkoges, altså varmes op til over 100 grader Censius og restproduktet skal tørres. Begge dele kræver store energimængder lige som selve anlæggets drift naturligvis er strømforbrugende. DONG har søgt om at få over 6 mia. kroner til forbedringer af deres anlæg, men staten har sagt nej, hvorfor anlægget nu er lagt i mølpose og den hidtil foretagne investering må betragtes som tabt.

Officielt udtaler DONG, at man ikke har opgivet at producere Etanol af halm. Direktøren Thomas Dalsgaard fra Dong Energy Power Generation erkender, at biethanol er en dyr teknologi i de første anlæg, men han opregner to forbedringsmuligheder. Dels at man satser på at kunne forbedre økonomien ved synergier mellem et fuldskala-ethanolanlæg og verdens største biogasanlæg, Maabjerg Bioenergy ved Holstebro, som kan aftage den melasse, der er et restprodukt fra ethanolfremstillingen, til en højere pris.

.Man skal bare satse på "synergier" fra verdens største biogasanlæg, som slet ikke er færdigbygget og som sandsynligvis heller ikke kommer til at virke. Rentabiliteten i at fragte store mængder brændsel fra Kalundborg til Maabjerg ved Holstebro er i sig selv en økonomisk belastning. Og Maabjerg satser i øvrigt officielt på udelukkende at afgasse gylle.

  • 0
  • 0

Vi må forlange beviser for at processerne kan bruges i stor skala inden vi bevilger flere offentlige midler til legedrengene i bioenergilobbyen.

Bare en strøtanke: Efter de stridigheder vi bl. a. har været vidne til her på stedet er der måske ikke noget at sige til at man ikke røber mere end nødvendigt overfor omverdenen og konkurrenterne, så det kunne måske godt tænkes at bioethanolprocesserne er mere modne end det umiddelbart fremgår?.

Men vort problem her i landet kunne jo være at vi simpelthen er for små til en sådan produktion i en rentabel skala så hvis vi ønsker at udnytte restprodukterne fra vort landbrug så kræver det at projektet støttes?

Mon ikke man skal kigge efter store lavt udnyttede landbrugsarealer længere mod syd hvis det skal være rentabelt? Her kunne det tidligere Sovjets kornkammer måske være interessant for en europæisk bioethanolproduktion og måske kunne det det endog lade sig gøre at udnytte området omkring Tjernobyl til dette formål?

  • 0
  • 0

Hej Knud

Jeg tror det er vigtigt at at være teknisk specifik i kritik af de forskellige teknologier hvis vi skal videre i debatten.

Hvad virker og hvad virker ikke er et spørgsmål og hvad kan komme til at betale sig i fremtiden er et andet spørgsmål.

Efter min vurdering virker biogas- både godt og driftssikkert - og vil kunne kommme til at betale sig i fremtiden. Der er en lang række teknisk velfungerende biogas anlæg både i Danmark men også i resten af verden. Nogen af dem er for komplicerede og har for høje omkostninger - men langt de fleste har et omkostningsniveau der gør at de kan løbe rundt så lige der omkring. Et meget væsentligt element i at biogas branchen maler det billede den maler er fordi den er en landbrugsrelateret branche og der er dybt rodfæstede traditioner for tilskud - til stort set alt.

Jeg er 100 % sikker på at hvis man indført et generelt krav om at alle gylle tanke skulle overdækkes og omdannes til gårdbiogasanlæg ville omkostningsniveauet falde pga af serieproduktion og kreativ nytænkning og biogasbranchen ville blive en konkurrencedygtig sektor.

Så vidt jeg ved er der bygget ca 25 biogasanlæg efter det koncept i Danmark - mon ikke man kan antage at prisen vil falde til det halve hvis der skal bygges 2500 ? Og mon så ikke biogasanlæggene ville kunne lave overskud med 60 ør pr kwh?

Hvorvidt 2 Gen bioetanol kommer til at virke i et prisleje der nærmer sig noget konkurrencedygtigt har jeg svært ved at spå om - men min erfaring siger mig at hvis INBICON og Biogasol havde noget konkret at byde på ville de nok være lidt klarere i mælet og oplyse lidt mere gennemskuelige masse og energibalancer. Jeg bliver i hvertfald skeptisk når de ikke kan sige noget om energiforbruget efter at de har produceret 160.000 liter etanol.

  • 0
  • 0

Hvis du kan vise mig bare et anlæg i Danmark, som løber rundt, så skal jeg vise dig ti der ikke gør. Sagen er, at teknologien slet ikke findes, man kæmper på alle anlæggene med alle mulige problemer, svovlsyre, flydelag, skumdannelse, svovlbrinte, der dræber alt i tanken etc etc. Gyllegas er et blålys. Nu har branchen haft tyve år til at bevise sin berettigelse, og vi ser ikke andet en konkurser og flæberi over for lave afregningspriser. Klart nok, hvis jeg fik fem hundrede kroner for at aflevere en plastikpose fuld af mine metanholdige tarmgasser, så ville det nok også være "rentabelt". Nå, men kom lige med bare et enkelt bevis på, at gyllegas er en succes i Danmark. Bare et eneste lille eksempel, tak!

  • 0
  • 0

Knud Nu er det sådan med biogas at en del af det der betaler det er miljøomkostningerne ved landbruget. Hvis du helt isoleret set betragter biogasanlægget er jeg da enig.

Men den samme betragtning kan du jo anlægge på på udsugningsanlægget fra mit svejseværksted - det er alene en omkostning

Og med landbrug skal man også være lidt varsom med at indregne timlønninger etc.

Når jeg mener at det er tæt ved at kunne betale sig er det fordi jeg siger at den mere udgift der er ved at etablere biogas frem for en overdækket gylle tank - den kan forrentes af biogasanlægget med det nuværende omksotningsniveau. Men hvis biogasindtægten skal forrente hele gylel behandlinsganlægget og tankene - så er jeg enig med dig.

Jeg er bestemt ikke enig med dig i at teknologien ikek findes - mend en er ikke industrialiseret til samme niveau som øvrigt staldudstyr - endnu!

Set i det lys er det min vurdering at biogas udfra landbrugsgylle er den teknologi der med færrest extra omkostninger giver reduktion af drivhusgas emmision - for nu at bruge et fortærsket ord - den lavest hængende frugt.

Jeg er sikker på at Søren Tafdrup kan give dig 25 adresser på velfungerende biogasanlæg der dog alle har halvdårlig økonomi. :-)

Hvad tror du bliver den teknologi omsætter biomasse der hurtigst bliver udviklet?

  • 0
  • 0

Gylletanke skal være overdækkede under alle omstændigheder, selv om det på ingen måde fjerner forureningen, den bliver bare forsinket lidt. Så dit regnestykke hører hjemme helt ude på møddingen. Men jeg kan bare konstatere, at hverken du eller nogen andre kan pege på bare et eks.på rentabel drift, og der findes heller noget regnestykke, der viser, at gyllegas skåner klimaet. Det skyldes at teknologien ikke findes og heller ikke bliver udviklet. Når først dyret har fordøjet alle kulhydrater m.m. er kun det sværest omsættelige tilbage. Og det kan man ikke lave forretning på. Så enkelt er det. Hermed slutter jeg min del af debatten

  • 0
  • 0

Hvis du kan vise mig bare et anlæg i Danmark, som løber rundt, så skal jeg vise dig ti der ikke gør. Sagen er, at teknologien slet ikke findes, man kæmper på alle anlæggene med alle mulige problemer, svovlsyre, flydelag, skumdannelse, svovlbrinte, der dræber alt i tanken etc etc.

Gyllegas er et blålys. Nu har branchen haft tyve år til at bevise sin berettigelse, og vi ser ikke andet en konkurser og flæberi over for lave afregningspriser. Klart nok, hvis jeg fik fem hundrede kroner for at aflevere en plastikpose fuld af mine metanholdige tarmgasser, så ville det nok også være "rentabelt". Nå, men kom lige med bare et enkelt bevis på, at gyllegas er en succes i Danmark. Bare et eneste lille eksempel, tak!

Din retorik forekommer at være lidt 'oppustet'. Hvis du betvivler, at biogasprocessen fungerer, så er du nok tilnærmelsesvis ene om det.

Hvis du vil studere lidt på status for biogasanlæggenes økonomi, kan du bl.a. se på Kurt Hjort-Gregersens gennemgang på Biogasforeningens økonomiseminar for en uge siden: http://biogasdk.dk/down/semdec11/KHG.pdf

Det er et centralt problem, når man vil overskue biogasøkonomien, at den er en sum af lidt ubehageligt mange og væsentlige variable. Derfor er spredningen ganske stor fra de økonomisk værst stillede til de bedst stillede. Sidstnævnte siger aldrig noget. Det er almen visdom, at man ikke skilter med det, når det går "rimeligt".

Om biogasanlæggene (nogle af dem) er "rentable", afhænger af, hvordan rentabiliteten defineres. Dvs. om det er set fra forbrugerens synspunkt (hvor direkte og indirekte støtte indgår i kabalen), eller om man sammenligner med den 'rå' energipris uden tilskud og afgifter. Sidstnævnte er heller ikke så ligetil at få styr på. For 12 år siden lå olieprisen og rodede på under 20 $/tønde. I første halvdel af 2008 nærmede den sig 150 $/tønde. Nu ligger den omkring 100 $/tønde med opadgående tendens, vil de fleste nok mere. Så hvem kan svare på, hvad den 'rigtige' oliepris er?

  • 0
  • 0

Din retorik forekommer at være lidt 'oppustet'. Hvis du betvivler, at biogasprocessen fungerer, så er du nok tilnærmelsesvis ene om det.

Det gør din også Søren! Nu forholder det sig sådan at du gentog noget gammelt våseri om at kernekraft ikke kan bygges på subsidiefri vilkår. Når du ikke vil indrømme at forholdene er sådan i det engelske program, så må man konkludere at du

A) Er uvidende.

og/eller

B) Taler mod bedre vidende.

  • 0
  • 0

Såvidt jeg er orienteret bygges de engelske kerne kraftværker uden statsstøtte - men decomisioneringen sker for samfundets regning.

Nu er den slags udgifter jo svære at kvantificere men jeg hørte at man regner med at oprydningen efter det amerikanske nukleare program - civilt som militært vil koste ca 3 års BNP så derfor bliver der ikke ryddet op!! Tilsvarende forhold gør sig gældende i Frankrig

På den baggrund mener jeg da godt man kan diskutere om det reelt er subsidiefrit ?

Desuden mener jeg at Khartago bør nedlægges og Søren skal opføre sig ordentligt!! Amen

  • 0
  • 0

Biogasforeningens fine kurver og tal siger ikke noget om den reelle økonomi i værkerne, for der regnes kun med omsætning og drift. Ikke et ord om afskrivninger, ikke et ord om tilskud eller opskruede afregningspriser. Og ikke et ord om, at man kunne få mere miljø for pengene på andre måder. Flere af værkerne indkøber fyringsolie og skal betale for deres brændsel (organisk stof, som af nogle kaldes affald). Hvis prisen herfor stiger, så går det galt, også hvis afregningsprisen stiger, ja når den stiger, så stiger også prisen for brændslet, det er en naturlov. Og så er vi lige vidt. Så skal afregningsprisen hæves igen osv...

  • 0
  • 0

Biogasforeningens fine kurver og tal siger ikke noget om den reelle økonomi i værkerne, for der regnes kun med omsætning og drift. Ikke et ord om afskrivninger, ikke et ord om tilskud eller opskruede afregningspriser. Og ikke et ord om, at man kunne få mere miljø for pengene på andre måder. Flere af værkerne indkøber fyringsolie og skal betale for deres brændsel (organisk stof, som af nogle kaldes affald). Hvis prisen herfor stiger, så går det galt, også hvis afregningsprisen stiger, ja når den stiger, så stiger også prisen for brændslet, det er en naturlov. Og så er vi lige vidt. Så skal afregningsprisen hæves igen osv...

Knud

Du glemmer, at når biogasanlæg kun levere biogas til en biogasmotor, der så både producerer el og (fjern)varme, så skal disse biogasanlæg overholde varmeforsyningsloven og hermed hvile-i-sig-selv princippet.

Det går vel heller ikke særlig godt med lagerkapaciteten til biogas, så biogassen hovedsaglig bliver anvendt i samme takt, som den produceres.

Uden at biogasanlægne kommer fri af varmeforsyningsloven og der bliver investeret i lagerkapacitet, bliver de nok ikke til en "god" forretning. Begge dele kan løses ved at opgradere biogassen og leverer det ind på naturgasnettet.

  • 0
  • 0

Knud m.fl.

ENERGIREGNSKABER

Vedrørende energiregnskaber for Inbicon processen er der op til flere publicerede:

Larsen et al. 2008. The IBUS Process – Lignocellulosic Bioethanol Close to a Commercial Reality. Chem. Eng. Techn. 31 765-777

Bentsen et al. 2006. Energy balance of 2nd generation bioethanol production in Denmark. (PDF dokument som kan downloads direkte)

Bentsen et al. 2009. Energy, feed and land‐use balances of refining winter wheat to ethanol. BioFPR 3 521-533

Den sidste er den mest omfattende idet den medregner alle omkostninger/instægter fra mark til brændstof og foder.

De kan alle findes ved en simpel søgning på Google Scholar. Kritik er i orden, men når man ikke gør sit hjemmearbejde og gør en indsats for at sætte sig ind i tingene, så er det meget svært at tage den seriøst.

Og ja processen virker, -endog særdeles godt. P.t. er den state of the art. Men den er selvfølgelig ikke perfekt, og kan til stadighed forbedres.

  • 0
  • 0

"Og ja processen virker, -endog særdeles godt. P.t. er den state of the art. Men den er selvfølgelig ikke perfekt, og kan til stadighed forbedres"

Jamen så er det da mærkeligt at ingen gider at investere de par milliarder, som man nu skal bruge, ikke?

  • 0
  • 0

Hej Claus

Den eneste gennemskuelige masse og energi balance jeg har kunnet fine er her. Der omsætts 3,07 W% af halmen til etanol og nu skal anlægget ombygges http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDo...

Det vilel være rigtigt dejligt hvis du ville gennemgår masse energi og penge strømme - helt nede på jorden for dummies.

Det ville også være dejligt hvis du ville uddybe dine synspunkter om hvad der er ga´lt med CEESAs konklusioner

Jeg har prøvet at downloade de artikler du henviser til uden held.

  • 0
  • 0

Claus - er det dine tal hun snakker om?

Forskningsspecialist inden for biosystemer,Hanne Østergård fra Risø DTU er også én af dem, der har kigget kritisk på bæredygtigheden af andengenerations bioethanol - med fokus på ressourceanvendelse.

Hun mener klart, at der er behov for mere gennemskuelighed omkring dette emne, og at beregninger af teknologiernes præstationer er elastik i metermål.

»Man kan få dem til at se ud, næsten som man vil - alt efter hvilke antagelser beregningerne hviler på,« siger hun.

»Antagelserne er som regel aldrig tydeliggjort, og derfor er det helt umuligt at gennemskue tallene for beslutningstagere. Derfor bør både forskere og selskaber gøre sig meget mere umage med at redegøre for, hvilke antagelser regnestykkerne bygger på,« siger Hanne Østergård.

  • 0
  • 0

Der er en ganske voldsom retorik mod biogas og jeg vil gerne fremføre 3 pointer:

1) Vedvarende energi er generelt urentabel og afhængig af støtte Biogas modtager omtrent det samme som vindkraften og væsentligt mindre end solenergi. Olie, kul og atomkraft er nu engang billigst og derfor mest udbredt og udviklet.

2) Miljøeffekten af biogasproduktion er høj Sandt nok, biogasanlæg skal (helst) bruge relativt meget gylle, der kommer fra svin eller kvæg, der generelt ikke er fremmende for økologien, hvis man ser på energi input/output regnskabet. Men lad os sige, at vi under alle omstændigheder skal af med noget gylle, da forbruget af kød ikke er for nedadgående: - Biogasproduktionen mindsker udslippet af metan betragteligt, metan er ca. 100 gange mere drivhuseffekt-skabende end CO2 per massenhed - Gødningen, der kommer som resultat af biogasprocessen, er generelt bedre, trænger hurtigere ned i jorden og lufter mindre - Som råstof er det muligt at anvende energiafgrøder, der kan opdyrkes på landbrugsarealer, der ellers ikke ville give profit for landmanden - Som drivstof for køretøjer giver biometan ca. 50% flere km per enhed i forhold til bioetanol, der i øvrigt praktisk talt kun bliver produceret ved hjælp af energiafgrøder, biogas bliver det (oftest) kun delvist eller slet ikke.

3) Biogas er en stabil energikilde med lagringsmuligheder Metangassen kan generelt lagres på selve anlægget, ellers kan den renses og sendes i naturgasnettet. Evt. kan den komprimeres eller laves om til flydende metan, der kan fyldes direkte på bilerne.

Er der nogen bud på en bedre kilde til vedvarende energi? Nej, vi kan ikke dække hele vores behov med biogas, men da kan vi vel for pokker ikke med nogen teknologi.

  • 0
  • 0

Såvidt jeg er orienteret bygges de engelske kerne kraftværker uden statsstøtte - men decomisioneringen sker for samfundets regning.

I så fald er du dårligt orienteret. Værkerne skal løbende indbetale til det de kalder "Funded Decommissioning Programme". Ligesom de skal betale for håndteringen af det brugte brændsel. http://www.world-nuclear-news.org/WR_Waste...

Angående brugt brændsel, så er det nærliggende at medbrænde det i fast reactors. Enten dem der højst sandsyneligt kommer i drift om 20-30 år, eller enkeltstående reaktorer med det specifikke spørgsmål at løse den slags problemer. http://www.world-nuclear-news.org/WR-Prism...

Så svaret er at de kommende britiske Gen3+PWR er subsidiefrie. Og det ved Søren Tafdrup også -nu.

  • 0
  • 0

Grundpræmissen, at vi skal producere 6 gange så meget kød, som vi selv æder er naturligvis forkert. Det giver dundrende underskud og sviner og stinker og gør os alle samme syge på grund af fejlernæring, resistente bakterier etc.

Der er ingen videnskabelig dokumentation for at "gødningen er af bedre kvalitet". Tvært imod er det umuligt at sammensætte den efter planternes behov, og de mineraliserede næringsstoffer udvaskes hurtigere end alm. gylle. At rense og komprimere biogas, der kun har et metanindhold på ca 50% er dyrt og energikrævende. Grundpræmissen, at vi skal køre rundt i biler hele tiden er også forkert. De afgrøder, som landmanden kan dyrke til sit anlæg udnyttes ca dobbelt so effektivt i et almindeligt fjernvarmeværk. Og der udsendes masser af metan fra både køer, biogasanlæg og lagertanke. Biogas på grundlag af gylle er direkte miljøskadelig, det markedsføres af hensyn til biogasanlægsproducenterne og landmændene. Og som sagt, dokumentationen for miljøeffekten findes ikke.

  • 0
  • 0

Lars

Dejligt med nogen der argumenterer med fakta. Glæder mig til at læse dem Jeg har ikke konkret viden om satserne der betales til decomisioneringsfundene i Englad. Men et af de store problemr i den problemstilling er at de udgifter der er altid undervurderes - bla for ikke at skabe modvilje mod teknologien - og at det ikek giver mening at overlade den slags opgaver til firmaer. Det er en af de gode begrundelser for at det er sådan. I de virkelighed er det jo svært at skabe rimelige konkurrencevilkår mellem A kraft og vedvarende energi Har du nogen konkrete tal for hvad det virkeligt har kostet at fjerne et A kraft værk - de tal jeg husker er ca 50 % af de totale driftsomkostninger

  • 0
  • 0

Claus

For nogen uger siden skrev du at du havde nogen oplysninger der vilel skabe debat om CEESAs hovedrapport. Er det muligt at du vil komme med dem?

Med hensyn til dine betrgtninger om masse balancer er de vel lige så objektive som regnskaber.

I betargtning af hvor seriøs, velargumenteret og præcis du var i din kritik i Concitos skov rapport undrer det mig at du ikke kan gentage det med masse og energi balancer for 2 Gen bioetanol - feks kunne jeg godt tænke mig at vide hvad du mener om Henrik Wenzels pointer?

  • 0
  • 0

Men et af de store problemr i den problemstilling er at de udgifter der er altid undervurderes - bla for ikke at skabe modvilje mod teknologien - og at det ikek giver mening at overlade den slags opgaver til firmaer. Det er en af de gode begrundelser for at det er sådan.

Satserne er bestemt i en længerevarende konsultation der har kørt et par år nu. Ligesom ved det brugte brændsel er det sådan at det er regeringen der fastsætter betalingen og derefter enten har det direkte ansvar eller medbestemmelse på opgaven udførelse. Der er såat en overlægger for hvad det kan koste og regeringen er tildelt en risk premium. Altså en økonomisk vinding sat ud fra risikoen. Så medmindre regeringen laver en multipel"IC4" brøler, så er der penge til opgaven.

I de virkelighed er det jo svært at skabe rimelige konkurrencevilkår mellem A kraft og vedvarende energi

Det er det faktisk ikke :) Man skal bare kunne regne, og det kan de godt i England. Du kan finde noget af deres omfattende arbejde i "fourth carbon budget". Kernekraft er beregnet til 7pens/kwh, hvor f.eks. havmøllekraft er beregnet til 11-13pence/kWh. Prøv selv at regne det forhold om i andre energipriser, f.eks. Benzin. 7kr/L frem for de 11-13kr/L vi betaler nu. Det siger lidt om sagen. I england er de forresten også presset af "Anholtpriser" på deres koncessioner. Kernekraften får forbrugerne uden at betale den slags overpriser. Teknisk set er kernekraften også i stand til at agere lastfølge som en "midmerit" producent, dvs som ikke-førstindmeldte på energibørserne. Dvs at vindkraft sagtens kan meldes ind som førsteproducent.

Har du nogen konkrete tal for hvad det virkeligt har kostet at fjerne et A kraft værk - de tal jeg husker er ca 50 % af de totale driftsomkostninger

Den absolut billigste dekommision får du på PWR, hvilket er de reaktorer de må bygge i England. Her er de kølekradse der kommer i berøring med radioaktivtet alene begrænset til reaktoren. Kernekraftværkerne der konstrueres idag anvender desuden metallegeringer med et minimalt cobaltindhold, så der er ikke samme problemer med neutronaktiveret forurening af reaktor og rør. Værkerne er også "designed for deconstruction" det vil sige at de kan lukkes og fjernes i moduler uden at elektricitet og vand skal lukkes på hele værket. Dernæst er omkostningen minimeret af at den lange designlevetid og høje kapacitetsfaktor spreder udgiften ud på mange TWh.

Så jo der er tænkt meget over tingene. Modsat i de ældre engelske værker som er en helt anden og langt dyrere type.

  • 0
  • 0

[quote]Din retorik forekommer at være lidt 'oppustet'. Hvis du betvivler, at biogasprocessen fungerer, så er du nok tilnærmelsesvis ene om det.

Det gør din også Søren! Nu forholder det sig sådan at du gentog noget gammelt våseri om at kernekraft ikke kan bygges på subsidiefri vilkår. Når du ikke vil indrømme at forholdene er sådan i det engelske program, så må man konkludere at du

A) Er uvidende.

og/eller

B) Taler mod bedre vidende.[/quote] Sagde jeg noget om A-kraft, Lars?

  • 0
  • 0

Lars

Fedt sådan at blive klogere her en tilfældig søndag aften.!!

Hvad er dit bud på hvad Akraft strøm koster ALT incl? med moderne gennemtænkt teknologi og rimelig margen for usikekrhedder og 1/2 IC4 og sikekrhedsorganisation til at passe på brugt brændsel hvad der ellers skal med?

Kan du opdele beløbet i hoved poster

Jeg husker fra Min snak med CEA - den franske atom energi kommision - hvor jeg lavde vedvarende energi - at der sagde de at ca 50 % af udgifterne til A-kraft kom efter at anlægget var stoppet - og at disse udgifter var behæftet med en betydelig usikkerhed

  • 0
  • 0

Hvad er dit bud på hvad Akraft strøm koster ALT incl? med moderne gennemtænkt teknologi og rimelig margen for usikekrhedder og 1/2 IC4 og sikekrhedsorganisation til at passe på brugt brændsel hvad der ellers skal med?

Nej :) Det ville være svært at sætte tal på. Men mit bud på en "klog" strategi er at forbyde alt andet end det englænderne har brugt mere end 4år og rigtig mange af reaktordesignernes penge på at godkende. Resultatet heraf kan du se her. http://www.hse.gov.uk/newreactors/reports.htm

Reaktorerne er selvfølgelig testet af hensyn til sikkerheden men også for at minimere omkostningerne i byggefasen. Både EPR og AP1000 bygges dog i forvejen, men forskellig succes. Det England gerne vil opnår er at få sikre reaktorer der kan bygges uden for mange forsinkelser. Min anbefaling til alle lande i EU er at benytte sig af denne viden og den supply chain der bliver skabt omkring disse reaktorer. Altså hvis de bygges. Indil videre er Det kun EPR der er håndfaste byggeplaner med.

Det kan selvfølgelig gøres hurtigere og billigere ved at vælge en asiatisk LWR, men det er jeg ikke tilhænger af, når det kan gøres bedre.

  • 0
  • 0

Biogasforeningens fine kurver og tal siger ikke noget om den reelle økonomi i værkerne, for der regnes kun med omsætning og drift. Ikke et ord om afskrivninger, ikke et ord om tilskud eller opskruede afregningspriser. Og ikke et ord om, at man kunne få mere miljø for pengene på andre måder. Flere af værkerne indkøber fyringsolie og skal betale for deres brændsel (organisk stof, som af nogle kaldes affald). Hvis prisen herfor stiger, så går det galt, også hvis afregningsprisen stiger, ja når den stiger, så stiger også prisen for brændslet, det er en naturlov. Og så er vi lige vidt. Så skal afregningsprisen hæves igen osv...

Din retorik bliver mere og mere 'oppustet'. Men skulle tro, at nogen har tisset på din sukkermad.

Nu beskylder du sandelig biogasselskaberne for at sminke deres regnskaber. Det er der næppe nogen af dem, der vil bruge tid på at tage alvorligt.

Jeg forsøgte i en tidligere replik at gøre opmærksom på, at økonomien i gyllebaserede biogasanlæg aktuelt forudsætter en pris for gassen, der svarer til mellem 4 og 5 kr. pr. m3 metan (5,15 kr., hvis man spørger branchen selv). En væsentlig del af de eksisterende biogasanlæg opnår ikke så høj en pris. Det hænger sammen med, at mange af dem af historiske årsager i sin tid blev bygget ved relativt små fjernvarmeværker (naturgassen havde monopol på alle de store), hvorfor deres varmeafsætningsmuligheder er begrænsede. Desuden er den varme, de kan substituere, ofte af lavere værdi end naturgasvarme. Det er en lang historie, men den handler i korthed om, at Danmark ikke har en infrastruktur til biogas. Den skal etableres først, i løbet af de næste 10-15 år vil jeg tro. Biogasproducenterne vil kunne realisere biogassens fulde værdi, i takt med at denne infrastruktur etableres.

Bemærk i øvrigt, at de primære biogasledninger/net, som i dag mangler til transporten af biogassen fra producenterne frem til forbrugerne, skal etableres i alle tilfælde, hvad enten biogassen skal føres direkte frem til de decentrale kraftvarmeværker, hvor den kan erstatte naturgas, eller den skal føres frem til tilslutningspunkter til naturgasnettet (via opgradering). Dette kan man se illustreret i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor der er lagt planer for etablering af biogasnet, der dækker hele kommunen.

  • 0
  • 0

Altså Søren

Der er da ikke ret mange der søger tilskud til deres energiteknologi der IKKE sminker deres regnskaber.!!

Nu har jeg ikke kigget dybt i biogasanlægsregnskaber - men jeg husker tydeligt Henrik Flyvers forargelse over de revisorerklæringer der barmarksværker der ansøgte tilskud med sendte - og mon biogas anlæg skulle være er meget anderledes?

  • 0
  • 0

Der er da ikke ret mange der søger tilskud til deres energiteknologi der IKKE sminker deres regnskaber.!!

Nu har jeg ikke kigget dybt i biogasanlægsregnskaber - men jeg husker tydeligt Henrik Flyvers forargelse over de revisorerklæringer der barmarksværker der ansøgte tilskud med sendte - og mon biogas anlæg skulle være er meget anderledes?

Jeg har godt hørt om nogle af de store, fine revisionsfirmaer, der blåstemplede de mest suspekte banker, kort tid før bankerne gik ned. Men der er intet grundlag for at tro, at de biogasselskaber, der år for år lægger driftsresultater og regnskaber til Biogasforeningens årlige opfølgning, har fiflet med tallene.

  • 0
  • 0

Det er meget simpelt med og uden sminkede regnskaber. Er der en fornuftig forretning uden tilskud, så kan vi jo være lige glade med deres regnskaber. Hvis forretningen kun er fornuftig (for Dong) med tilskud, så spark det til hjørne hurtigst muligt, uanset regnskaber. Du kan altid finde en der kan få selv det mest syge projekt til at se fornuftigt ud. Det kræver blot de rigtige forudsætninger, gemt i en note langt nede i projektet, hvis de overhovedet er der.

  • 0
  • 0

Søren Jeg har INTET konkret belæg for at sige at noget biogas anlæg nogen sinde har gjort noget som helst - men Svend har da fat i en pointe.

Jeg kunne feks forestille mig at der kan være diskusion om hvor meget landmæd der leverer gylle skal betale/have for gyllen - jo flere penge der flyttes over i kandmændendes lommer jo dårligere kører biogasanlægget og jo mere tilskud skal det have - keine hexerei

Jeg kan feks huske fra den gang da jeg stadigt arbejde sammen med GTS instututter på projekter sder var støttet af energistyrelsen - de havde fået en godkendt (eller sminket?) faktureringssats på 1024 kr pr time - hvilket passende fint med at når de fik 50 % i tilskud fik de godt 500 kr pr time og kunne ment få dækket deres udgifter - mens jeg var nødt til at bruge mine faktiske omkostninger på ca 300 kr i løn + 50 % overhead som udfaktureringsgrundlag så jeg fik kun ca 225 kr pr time i støtte

  • 0
  • 0

Er der en fornuftig forretning uden tilskud, så kan vi jo være lige glade med deres regnskaber.

Når biogasselskaberne år efter år lægger deres resultater frem til fælles diskussion, er det med det formål at blive klogere på basis af hinandens erfaringer. De bruger hinandens erfaringer konstruktivt.

M.h.t. "forretning uden tilskud": De forretninger, der gøres i energisektoren, gøres for en stor dels vedkommende på baggrund af beskatninger og tilskud. Hvad er f.eks. forretningen i at anskaffe sig en benzinøkonomisk bil? Det er jo ikke den 'rå' benzinpris uden afgifter og moms, der bruges i regnestykket.

  • 0
  • 0

Hej Thomas,

Du har selvfølgelig ret i, at der har været lavet (og laves sikkert stadig) mange julelege m.h.t. opstilling af omkostninger m.m. i diverse ansøgninger til de statslige støtteordninger. Dog nok mest til F&U-projekter. Når vi taler anlægstilskud, er det næppe helt så grelt. Ganske vist mistænkes ordninger for anlægstilskud altid for at drive leverandørernes priser i vejret, - hvilket dog samtidig lyder næsten kartelagtigt. Grundlæggende vil en investor altid være interesseret i at få sin leverance til den rigtige pris, uanset om han får 20-30 % i tilskud. Der er stadig 70-80 % tilbage, som han selv skal forrente.

Du har også ret i, at de landmænd, der er andelshavere i biogasselskaberne, (forhåbentlig) opnår nogle fordel herved - i varierende grad afhængigt af, hvor godt det går selskaberne. Det er principielt, som det skal være. En skovejer, der sælger flis, skal helst kunne tjene på det. Det er der ingen, der anfægter. En landmand, der sælger halm, skal også helst kunne tjene på det. Det er der (næsten) heller ingen, der anfægter. Men når en landmand, der sælger biogas, evner at tjene en sjat på det, bliver det af og til opfattet, som om det var suspekt. Det ligner, at der her er en fordom inde i billedet.

Jeg tror ikke, det er store økonomiske fordele, vi taler om, i de tilfælde, hvor biogasselskaber er i stand til at begunstige deres medlemmer. Motivet for andelshaverne vil typisk være en kombination af, at der kan være en mindre økonomiske fordel i form af sparede gødningsudgifter (bl.a. via bedre gødningsudnyttelse), billigere omfordeling af overskud/underskud imellem landmændene indbyrdes, mindre luftgener i forhold til naboer (som mange landmænd faktisk lægger stor vægt på), og bedre fremtidsmuligheder (tilpasning til strukturudviklingen) i kraft af medlemskabet af biogasselskabet.

Jeg har ikke studeret det særskilt, men jeg går ud fra, at andelshavernes økonomiske betingelser i de enkelte biogasselskaber kan aflæses i regnskaber, årsberetninger, andelshaverkontrakter etc. Det er vist alt sammen fuldt offentligt tilgængeligt.

  • 0
  • 0

Mon Wenzel kan være fejlciteret? Jeg skulle mene, at det teoretiske energiudbytte ved at fermentere to ethanol molekyler ud fra en cellulose unit er omkring 95% (HHV), og ud fra de udbytter der fremgår af artiklen, burde approach-to-theoretical for C6-fermenteringen være omkring de 90%, d.v.s. en energieffektivitet for fermenteringen omkring de 85%. Det lyder da meget godt. Og det er da iøvrigt fint hvis der derudover laves cellemasse, så kan den jo bioforgasses eller bruges på anden vis, og det er da bedre end hvis der bare laves lav temperaturvarme. Underligt kritikpunkt?

  • 0
  • 0

I Ringkøbing har man lagt planer, javel, og fået enorme tilskud, javel, men man har ikke fået noget til at virke, overhovedet. ' Det er simpelthen uhæderligt, når man foregøgler befolkningen, at gylle kan blive en god forretning som brændsel for et biogasanlæg. Flere af de danske biogasanlæg skulle sidste år punge ud til brændselsolie for at kunne levere varen, og med flere værker, stiger prisen naturligvis for organisk "affald", og så skal der udbetales flere tilskud, for ellers går værkerne konkurs, og så forfalder kommunens lånegaranti, en listig måde at trække det offentlige ind i risikoen og skatteyderne ind som ufrivillige garanter. Det er kun påkrævet fordi bankerne er kloge nok til at holde sig langt væk fra gyllegas. De har genneskuet bedraget

  • 0
  • 0

Knud, grundpræmissen er, at vi har en hulens masse gylle, som vi skal håndtere. Er det fornuftigt eller ej skal jeg ikke komme ind på, men det er vist ikke realistisk at omlægge dansk landbrug til et niveau, hvor vi højst er selvforsynende, er det?

Mht. gødningen har jeg kun et studie på slovensk, som du ikke vil forstå meget af, men princippet er, at både udvaskningen og afdampningen formindskes. Gødningen kan tilpasses afgrøden ligeså vel som anden gødning. Det kan dog være et problem med koncentrationer af antibiotika og tungmetaller pga. de foderstoffer, som dyrene får, men det samme stoffer er jo også i alm. gylle, bare i lavere koncentrationer per kg.

Dokumentation for miljøgrundlaget er der massere af, men du er åbenbart stålsat på at fastholde, at der ikke er nogen grund til at tænke i biogas. Mener du virkelig, at det er bedre at brænde halm på kraftvarmeværker? På at se lidt på miljøregnskabet der.

Biogas er stadig en væsentlig mere miljøvenlig anvendelse af overskydende produkter fra landbrugsproduktionen end bioethanol eller alternativet: at gøre ingenting med dem.

  • 0
  • 0

I Ringkøbing har man lagt planer, javel, og fået enorme tilskud, javel, men man har ikke fået noget til at virke, overhovedet. ' Det er simpelthen uhæderligt, når man foregøgler befolkningen, at gylle kan blive en god forretning som brændsel for et biogasanlæg. Flere af de danske biogasanlæg skulle sidste år punge ud til brændselsolie for at kunne levere varen, og med flere værker, stiger prisen naturligvis for organisk "affald", og så skal der udbetales flere tilskud, for ellers går værkerne konkurs, og så forfalder kommunens lånegaranti, en listig måde at trække det offentlige ind i risikoen og skatteyderne ind som ufrivillige garanter. Det er kun påkrævet fordi bankerne er kloge nok til at holde sig langt væk fra gyllegas. De har genneskuet bedraget

Hvis man ignorerer dine vilde armbevægelser og leder efter et gran af seriøse udsagn i dine indlæg, så må det være, at du åbenbart mener, at biogas fra gyllebaserede biogasanlæg er en for dyr måde at producere metangas på. Det står enhver frit at have sin mening om det. For at give dette et faktuelt ophæng har jeg så i flere indlæg gjort opmærksom på, hvilket prisniveau vi taler om (4-5 kr./m3 metan). Det gælder vel at mærke for anlæg, der ikke anvender organisk affald, men er baseret på gylle, fast gødning, energiafgrøder og evt. naturslet (sidstnævnte er så småt ved at komme igang, selvom det går langsomt).

  • 0
  • 0

Inbicon er ikke et gyllegasanlæg, men et anlæg til fremstilling af ethanol, lignin og melasse ud fra halm.

Diskussionen om dette kunne føres på et sagligt grundlag, hvis DONG ville aflægge regnskab for den henved halve milliard vi bar betroet bestyrelsen -6 af de 7 medlemmer er embedsmænd i finansministeriet- til eksperimentet.

Altså! må vi bede om en energibalance og om et regnskab. Gerne forsynet med en bemærkning om, at anlægget er et forsøgsanlæg, der kun kan anvendes til at fastlægge fremstillingsprocessen. Men så må der også medfølge et budget for et fuldskalaanlæg.

Det må være et rimeligt krav til folk, der er betroet en halv miliard kroner!

  • 0
  • 0

Hvis ikke vi havde skabt et system, hvor vi alle skal betale næsten alle vore penge ind til staten, som så har halvdelen af befolkningen ansat for at fordele alle disse dejlige penge, så kunne det være, at det kunne svare sig at bygge anlægget uden tilskud. Vi skal væk fra en mentalitet, hvor det første man tænker på er: "Hmmm, gad vide hvem vi kan få til at betale for dette eller hint".

Når de får massivt tilskud til udviklingen, så forventer jeg som skatteborger, at en del af virksomhedens overskud lander på min nemkonto.

  • 0
  • 0

[quote]Sagde jeg noget om A-kraft, Lars?

Ja. kl10. Men det kan da være jeg har misforstået dig. Mener du at der er grobund for at kalde det det engelske nybyggeri for subsidieret?[/quote] Jeg henviste til, at anvendelsen af fossil energi og A-kraft er et resultat af statstøtte, som er givet og fortsat gives. Jeg sagde ikke, at hvert eneste anlæg, som etableres i dag, bliver statsstøttet. Men de står alle på skuldrene af årtiers massiv statsstøtte. Derfor er det i realiteten en slags hykleri, hvis man peger fingre af den støtte, der i dag gives til udvikling og brug af vedvarende energi, - hvis man ikke samtidig anerkender, at den 'markedspris', der domineres af fossil energi og A-kraft, og som den vedvarende energi holdes op imod, er resultat af statstøtte igennem årtier.

  • 0
  • 0

"Gylle til guld" og lignende fanfarer har lokket milliarder offentlige . Vi må forlange beviser for at processerne kan bruges i stor skala inden vi bevilger flere offentlige midler til legedrengene i bioenergilobbyen.

Mon ikke der ligesom i folketinget er flertal af kvinder i den støvsuger?

  • 0
  • 0

Jeg henviste til, at anvendelsen af fossil energi og A-kraft er et resultat af statstøtte, som er givet og fortsat gives. Jeg sagde ikke, at hvert eneste anlæg, som etableres i dag, bliver statsstøttet. Men de står alle på skuldrene af årtiers massiv statsstøtte. Derfor er det i realiteten en slags hykleri, hvis man peger fingre af den støtte, der i dag gives til udvikling og brug af vedvarende energi, - hvis man ikke samtidig anerkender, at den 'markedspris', der domineres af fossil energi og A-kraft, og som den vedvarende energi holdes op imod, er resultat af statstøtte igennem årtier.

Søren Tafdrup

Jeg håber sandelig at dette loyale og velargumenterede indlæg bliver værdsat på rette sted

  • 0
  • 0

I 1938 gennemførte Otto Hahn og Fritz Straßmann en kontrolleret uranspaltning i en forsøgsopstilling der kunne stå på ethvert spisebord. Jeg så den på Deutches Museum i München for et halvt år siden. 18 år senere begyndte det engelske atomkraftværk Calder Hall at sende strøm ud på nettet på kommercielle vilkår. Og det fortsatte det med i de næste 47 år. En exempelløs teknologisk succes.

Man kan så diskutere, hvor langt man ville være kommet uden den kolossale indsats, der lå bag de to atombomber, der bragte 2. Verdenskrig til afslutning.

Formodentlig længere, idet disse bombesprængninger jo var med til at miskreditere atomkraften.

  • 0
  • 0

Altså! må vi bede om en energibalance og om et regnskab. Gerne forsynet med en bemærkning om, at anlægget er et forsøgsanlæg, der kun kan anvendes til at fastlægge fremstillingsprocessen. Men så må der også medfølge et budget for et fuldskalaanlæg.

Det må være et rimeligt krav til folk, der er betroet en halv miliard kroner!

Erfaring fra hinsides Atlanten:

Gevo, a prominent advanced-biofuels company that has received millions in U.S. government funding to develop fuels made from cellulosic sources such as grass and wood chips, is finding that it can’t use these materials if it hopes to survive. Instead, it’s going to use corn, a common source for conventional biofuels. What’s more, most of the product from its first facility will be used for chemicals rather than fuel...

  • resten kan læses her:

http://wattsupwiththat.com/2011/12/28/cong...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten