Dong rekord-investerer 16 milliarder i tysk havvind

Dong Energy har nu besluttet at kaste 16,4 milliarder kroner ind i opførelsen af to tyske havmølleparker ved navn Gode Wind 1 og 2 i den tyske del af Nordsøen.

Parkerne vil få en samlet effekt på 582 MW og skal bestå af 97 gearløse offshore-møller fra Siemens Wind Power, som Dong Energy tidligere har indgået en rammeaftale med om køb af netop denne type møller. Vindmøllerne er hver på 6 MW og med en rotordiameter på 154 meter.

Læs også: Siemens-møller skal snurre i Dongs tyske havmølleparker

Det meddeler Dong Energy i en pressemeddelelse, hvor selskabet selv kalder investeringen for sin største nogensinde i havvind. Dong understreger samtidig, at selskabet har sikret sig en ubetinget bekræftelse på nettilslutning netselskabet TenneT. Nettilslutning har ellers tidligere været et problem på tyske havmølleprojekter.

»Med opførelsen af parkerne i et område med gode vind- og bundforhold, relativt tæt ved kysten og i en klynge, hvor vi kan høste synergier fra andre havmølleparker, er Gode Wind-projekterne en god business case for Dong Energy,« siger koncerndirektør Samuel Leupold, som er ansvarlig for Dong Energys vindkraftaktiviteter, i pressemeddelelsen.

Annonceringen af den rekordstore investering i tyske havvindmøller kommer en uges tid efter, at den kommende tyske regering signalerede, at den vil skære i sine ambitiøse udbygningsplaner for offshore-vindkraft.

Læs også: Kommende tysk regering skruer ned for støtten til vindmøller

Dong Energys projekter Gode Wind 1 og 2 når dog med i det såkaldte Stauchungsmodell-støtteregime, som har til formål at støtte hurtig opførelse af havmølleprojekter inden udgangen af 2017. Det medfører, at Dong Energy vil modtage en fast pris pr. kWh produceret elektricitet de første 10 år af parkernes drift, hvorefter selskabet vil få markedsprisen.

Havmølleparkerne vil levere CO2-fri strøm svarende til det årlige strømforbrug hos ca. 600.000 tyske husstande.

Byggeriet af de to parker starter i første halvdel af 2015. De opføres i umiddelbar forlængelse af Borkum Riffgrund 1-projektet, som Dong allerede er i gang med, og havmølleparkerne forventes at være fuldt idriftsat i anden halvdel af 2016.

Når Gode Wind 1 og 2 er færdigopført, vil Dong Energy have opført i alt 3,5 GW havvindmøller, og selskabet må have opført i alt 6,5 GW i 2020.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er der ikke en dansk erhvervspolitiker der kan se det meningsløse i disse køb?

DSB lukker Randers vognfabrik ved at købe tog i udlandet (der ikke virker) DONG køber vindmøller i Tyskland og presser derved Vestas, der i forvejen har problemer med økonomien (før statstilskud). hvis vi skal være åh så europæiske, hvorfor så ikke sænke skatten så alle kommer i arbejde til konkurrencedygtige priser? det kan vi vel stadig få lov til at bestemme i lille Danmark.

  • 1
  • 10

Siemens Windpower er det gamle Bonus. Arbejdspladserne er stadigvæk hovedsageligt danske. Så de køber møllerne af et firma, der ligger i Danmark men ejes af et tysk firma. Og her er Vestas vel ikke super meget bedre, da deres aktier vist hovedsageligt er på udenlandske hænder. Vestas' hovedkvarter ligger dog stadig i Danmark mens Siemens Windpowers ligger i Hamborg, så skattepligten for overskuddet ligger vel i Tyskland for Siemens Windpower? Men ellers er der ikke meget forskel for Danmark om de købes af Siemens Windpower eller Vestas.

Hovedparten af Siemens Windpowers produktions faciliteter ligger i Danmark (De er for resten gået fra 800 til 5200 medarbejdere i Danmark (og har vist ca. 9000 medarbejdere) siden Siemens Windpower købte Bonus i følge wiki (eng. med kilde fra 2011), dog siger wiki. (dansk, uden brugbar kilde) at der er ca. 4000), så umiddelbart virker det som enormt godt for Danmark at DONG har valgt Siemens Windpower. Faktisk har Vestas "kun" 4100 medarbejdere i Danmark ud af deres ca. 17.000, så selv om Siemens Windpower er mindre end Vestas, så har de ligeså mange (muligvis flere) medarbejdere i Danmark. Så umiddelbart virker Siemens Windpower, som stedet der kommer til at give mest arbejde til Danmark.

  • 7
  • 0

hvis vi skal være åh så europæiske, hvorfor så ikke sænke skatten så alle kommer i arbejde til konkurrencedygtige priser? det kan vi vel stadig få lov til at bestemme i lille Danmark.

Skattetrykket inklusive sociale bidrag er lavere i dk end i Tyskland men som andre har gjort opmaerksom paa ovenfor er baade Vastas og Siemens Vindpower i al vaesentlighed placeret i dk saa det er ikke det der goer forskellen.

Hvis danske virksomheder har svaert ved at konkurere kunne det vaere man skal til i hoejere grad at se paa om topledelsen er god nok.

  • 1
  • 0

Russerne bygger PWR reaktor i Kaliningrad for ca 20000 kr per kW og Dong laver møller i vand for 28000 når det blæser. Jeg tror russerne er klogest.

  • 2
  • 8

Gad vist om ikke det her er på linie med DSB's fantastiske ekspansion i udlandet eller Danske Bank's herostratisk berømte ekspansion i Irland ?

Mon det er sundt, at virksomheder, som i den grad er en del af den centrale danske struktur forsøger sig i udlandet, hvor de nødvcendigvis har ringe erfaring og know-how ?

Er det mon sundt, at DONG's hidtil største investering sker i et land hvor de allerede een gang er smidt på porten af miljø-hensyn ? Forstår DONG mon spillets regler tilstrækkeligt godt ? Eller skal vi forbrugere betale for glashus-ambitionerne ?

Jeg ville hellere se en investering i fase-2-forsøg med large-scale Smart Grid - som kan underbygge regeringens enorme satsning på vedvarende energi. Hvorfor lukkede DONG mon uden reelt varsel mini-forsøget i Nordsjælland sidste år ?

  • 1
  • 7

Mon det er sundt, at virksomheder, som i den grad er en del af den centrale danske struktur forsøger sig i udlandet, hvor de nødvcendigvis har ringe erfaring og know-how ?

Det er vel ikke vaerre end naar f.eks. Wattenfall har kraftvaerker i Danmark. Dong er om nogen dem der har mest knowhow paa havvindmoeller saa det boer de vaere nogenlunde vel rustet til. Der kommer yderligere konsolidering i energisektoren saa alternativet til at vokse i udlandet er at lade sig koebe af E.ON, Wattenfall eller andre.

  • 8
  • 0

Når Gode Wind 1 og 2 er færdigopført, vil Dong Energy have opført i alt 3,5 GW havvindmøller, og selskabet må have opført i alt 6,5 GW i 2020

  • hvordan mon dét skal forstås??
  • 1
  • 0

Det blir 10 gode år og deretter må det Danske folk betale elektrisitets regningen for Tyskerne. Hvem ville ha betalt DKR 185.000 for stk 1m3 luftbeholder/oppdrift enhet inklusiv transmisjon (582 MW x 100/38) Ett kraftverk basert på oppdrift i vann, plassert hvor som helst der kraft behøves, vil kunne gi 2,5 KW per m3 flytekropp x 8760 h/år........ mer en 20.000 KWh år

Samtlige energi kilder med uforutsett produksjon skaper ytterligere problem som krever store investeringer i mellomlager. Benytter vi oppdrift i vann som drivstoff og produserer hydrogen når etterspørsel er lavere en produksjon. Hydrogen kan benyttes til bevegelig transport og som reservekraft til nettet via brenselcelle. Resultatet blir forutsigbar ren energi til en svært lav kostnad.

  • 0
  • 6

Sidst investerede nogle guld-drenge i en gasterminal i Rotterdam (ing.dk nov. 2012). Skide go' forretning. Hvem skal betale denne gang? Ifølge et EU-direktiv skulle DONG være delt i et produktions- og distributions-selskab. Er det sket, eller kommer vi alle til at betale for at nogle andre gulddrenge leger. Er der ikke nogle regler om, at DONG har et formål med at producere energi til Danmark, og ikke spille på den internationale energi-roulette?

  • 1
  • 7

så umiddelbart virker det som enormt godt for Danmark at DONG har valgt Siemens Windpower

Ja det lyder virkelig godt. Iflg. politiken.dk skabes eller fastholdes arbejdspladser i DK:

Energikoncernen Dong har i dag offentliggjort, at den skyder over 16 milliarder kroner i strømforsyning til tyskerne - og den beslutning kan de især glæde sig over i Aalborg og Brande. For de 97 gigantiske 6 MW-havvindmøller i projektet skal nemlig bygges i Danmark hos Siemens Wind Power, der har fabrikker flere steder i landet. Her er mere end 5.000 mennesker i forvejen beskæftiget....

http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/...

Du skal slet ikke være så ked af det, Erik! :-)

  • 4
  • 0

Det er sjældent vi er enige, men du må tilgive Erik at han ikke er klar over at Siemens holder til i Brande.

Og om Dong køber møller af Vestas der hovedsagligt er hollandsk og amerikansk ejet eller Siemens der er hovesagligt siges at være tysk, men ved nærmere eftersyn nok er Iransk og Saudi ejet, kan da være ligemeget, bare arbejdspladserne ligger her i landet

  • 4
  • 0

Anholtmøllerne har kostet 25 kr per nominel watt, hvilket vel giver 50-60 kr per effektiw watt.

Det blev så dyrt, fordi møllerne skulle opføres hurtigt, og fordi kun DONG bød på dem. Hørte vi. Og vi har siden hørt, at vindmøller bliver billigere og billigere.

Dongs tyske havmøller skal have en nominel effekt på 582 MW og koste 16 milliarder kr. Det er 27,5 kr per nominel watt.

Hvor bliver prisreduktionen af?

  • 1
  • 0

Såvidt jeg kan se på side 52 http://www.dewi.de/dewi/fileadmin/pdf/publ... ”Stauchungsmodell” , så får Gode 15 c/kWh, altså godt 110 øre/kWh eller 1100kr/MWh. Vindforholdene er næsten som på Horns Rev 2, som i 2012 havde en kapacitetsfaktor på hele 52%. De gamle møller på Horns Rev 1 har i sine 10 leveår haft en samlet kapacitetsfaktor på 41% inklusive gearbøvl. Vi kan regne på fx 40 og 45%, og får :

Der er 24*365 = 8760 timer på et år; 40%= 3504, 45%= 3942. 582 MW * 3504= 2.039.328 MWh, 582MW * 3942= 2.294.244 MWh 1100kr/MWh i 10 år giver 22,4 mia kr for 40%, altså 6mia kr mere end udgiften.

Efter de 10 år er det et spørgsmål om driftsomkostningerne er større eller mindre end elprisen. Da vind er gratis, er den afgørende faktor om DONG har valgt rigtigt med de gearløse - såvidt jeg ved er DONG foreløbig de eneste kunder.

Kilde: http://energynumbers.info/capacity-factors...

110øre/kWh er mange penge, men sålænge efterspørgslen er så heftig i forhold til udbuddet, vil prisen være derefter. Når installationsskibene og fabrikkerne er betalt, kan vi håbe på prisfald. Det er denne produktionsudbygning vi i første omgang betaler for.

  • 5
  • 0

http://www.dewi.de/dewi/fileadmin/pdf/publ...

Vedhæftede link lægger op til 15 cent i 12 år eller 19 cent i 8 år.

glem ikke renter på investeringen. En ikke ubetydelig udgift når man regner med 5-6% i rente.

Derudover skal der jo nok tillæges en ikke uvæsentlig udbetaling på diverse komponenter møller, fundamenter etc. Dvs. der er nok en temmelig stor mellem finansiering at tage hensyn til også.

Der går temmelig lang tid inden parken generer fuld putput, hvis du regner fra idag. Dvs. alle omkostninger fra nu af og dertil skal mellemfinansieres

  • 0
  • 0

Der er forskellige regler for forskellige vilkår, det er ikke simple regler. Jeg regner med at Ing-artiklen er bedre opdateret, dvs. de 10 år er gældende. De 40% kapacitetsfaktor mener jeg er lavt sat - regner man med 45% istedet, fås 25,2mia kr, altså en profit på godt 9mia kr dvs. en forrentning på 50%.

Uanset om det er 6 eller 9 mia kr, mener jeg det er en god forretning, især når Dong kan låne til lave renter, som helt sikkert ikke er 5-6%. Hvor mange af pengene der går til A2sea ejet af Dong ved vi ikke, men prisen er jo steget en del siden Horns Rev 1, så der er basis for effektivisering når produktionsudstyret er afskrevet.

  • 0
  • 0

http://www.dongenergy.com/da/investor/fina... link til DONG obligationer. Selvom du hedder DONG, så er penge altså ikke gratis, slet ikke.

Jeg ville da bliver forarget hvis min pensionskasse investerede til mindre end 6% i garanteret afkast på så langsigede investeringer.

Naturligvis gør DONG intet uden at tjene penge. Målet er 10% forretning af investeret kapital i 2016 iflg. deres CEO

De skibe som blev brugt på Horns rev 1 er slet slet ikke store nok til Gode Wind projekterne. Langt fra. Gode Wind vil nok være med Sea Installere eller større Svire Blue Ocean Orca størrelsen. Sådanne skibe koster kassen uanset hvem ejeren er. A2Sea skal jo også præsterer et overskud uanset ejerskabet

Det kunne være interessant at kende den nøjagtige afregningspris samt forventet års produktion fra projekterne. Det ville gøre diskussionen lidt nemmere.

  • 2
  • 0

link til DONG obligationer

Godt fundet, men Dong kan låne pengene i markedet - det er ikke sikkert at man vil bruge obligationer. Med EU-renter nede omkring nul har nogle svært ved at finde sikre steder at placere sine penge. Det kan være man vælger projektorienterede obligationer.

Det store rentespænd helt nede fra 2,625% og op for de samme udløbsår ser besynderligt ud - hvad er forskellen?

Før eller siden er skibene betalt, og så skulle prisen gerne falde. Hele ideen med at bygge større møller osv. er at sænke prisen for en kilowatt-time, og Dong skriver side 64 at målet er at komme under 100euro/MWh i 2020.

Garanteret afregningspris samt forventet årsproduktion er angivet ovenfor med rimelig præcision - det er ikke her usikkerheden ligger, men i om den nye teknik holder og hvad den generelle elpris bliver i år 2027.

  • 0
  • 0

Rigtigt at DONG har målet om 100 Euro/Mwh. i 2020.

Jeg tror man skal passe meget på at tage nuværende ekstremt lave renter som rettesnor.

Som investor er det baseret på forventninger. Jeg ville ihvertfald ikke låne ud til hverken 2 eller 3% på lang horisont.

DONG har brug for langsigte stabilitet, det giver lange obligationer eller lån.

Det er DONG IKKE en stat, hvor investeringen er "sikker", nok derfor at de fleste DONG obligationslån ligger 4-6% intervallet.

Markedet låner altså heller eikke penge ud gratis og slet ikke, hvis verdens konjukturerne begynder at gå i den positive retning. Kapital vandrer derhen, hvor den bedste pris kan opnåes.

Nu kender jeg ikke afskrivningstiden på A2SEA skibe, men Sea installer er fra 2012, så det er næppe afskrevet før 2020. Og hvem ved, så er selv Sea Installer måske outdatet. Udviklingen går ufattelig stærkt.

Nøjagtig er i min optik et sted, hvor jeg kan læse nøjagtig, hvad afregningspris er i de omtalte 10 år. samt forvente års produktion.

Elprisen i 2027 kender ingen. Men mok ikke spotmarked i "normalt" år + inflation er et meget godt bud.

Men mange ting kan ændrer sig indtil da. Prisen på CO2 etc.

  • 0
  • 0

Jeg tror man skal passe meget på at tage nuværende ekstremt lave renter som rettesnor

Det tror jeg ikke. Udtalelser fra analytikere om EUs signaler om at holde lav stabil rente peger på at der ikke sker nogetsomhelst der kan forstyrre den skrøbelige økonomi i at komme sig, og derfor faldt markedsrenterne også. Det tager lang tid at få Europa igang igen....

Drusebjerg jokede med at institutionsinvestorer for Guds skyld ikke ville have aktieudbetaling for de vidste ikke hvad de skulle stille op med pengene! (defekt link? http://bankaktier.com/tag-hand-om-aktiekri... ) Men ja, jeg gider heller ikke låne ud til 2-3% (hvis jeg havde). Dongs gæld er lidt høj, men deres BBB-rating er bedre end visse stater.

Jeg spurgte Dong for måske 5 år siden om vinden på Horns Rev, og de ville ikke offentliggøre tal som konkurrenter kunne bruge til detaljerede beregninger som dem vi ønsker. Og de mener nok også at der ingen grund er til at hjælpe dem mere end højst nødvendigt med at finde rundt i tilskudsjunglen, så uanset hvad er vi nødt til at gætte, men det kan man heldigvis gøre nogenlunde kvalificeret. Har man brug for mere end det, må man selv gøre benarbejdet med at finde de hemmelige nøgletal. Du kan fx grave statistikken for Helgoland.

Hvis Dong børsnoteres, kan det være kravene til gennemsigtighed stiger.

Jeg synes nu ikke udviklingen går hurtigt. Først nu er møller på mere end 4MW i serieproduktion flere steder, men 3MW kom frem allerede for 10 år siden. Bard og RePower har kun lavet få som opfølgere til Enercon før de lavede serier sidste år. Biler har fået ligeså stor stigning i hestekræfter, men møllerne fortsætter nok mere end bilerne.

Sea Installer kan klare 600t op til 100m, og det er vist nok til 10MW som kun er på tegnebrættet. 4c og Lorc viser de mange skibe på vej, og prisen kommer ikke til at falde hurtigt, for der er mange store farme på vej. Udbud og efterspørgsel...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten