Dong lukker sit højt profilerede forgasningsanlæg til 150 millioner kr.

I marts 2011 kaldte Dong Energy sin Pyroneer-teknologi for 'den mest lovende af vores tre nye teknologier'. Nu, tre et halvt år senere, lukker energiselskabet sit Pyroneer-demonstrationsanlæg ved Asnæsværket i Kalundborg ned og gemmer teknologien til bedre tider.

Læs også: Nyt Dong-anlæg skal gøre halm, pil og affald til kraftværksgas

Ifølge underdirektør Henrik Maimann fra Dong Energy New Bio Solutions er det ikke teknologien, den er gal med, men efterspørgslen.

»Det er demonstreret og dokumenteret, at teknologien virker. Men det har hele tiden været vores strategi, at vi ville finde en global partner at samarbejde med om et fuldskala-anlæg og den videre udbredelse af teknologien. Det har ikke været muligt,« siger han.

Ifølge Henrik Maimann har Dong forhandlet med en håndfuld interesserede selskaber i løbet af de seneste to et halvt år. Han vurderer, at det er glippet at få en aftale i stand, fordi markedet for konvertering af kraftværker fra kul til biomasse slet ikke har løftet sig som forventet.

»Biomassekonvertering står højt på agendaen i Danmark og i England, men ikke i ret mange andre lande i verden,« siger han.

Nu trækker Dong en streg i sandet og sætter forgasningsaktiviteterne i bero.

»Vi kan ikke forsvare at lade projektet træde vande uden et videre perspektiv – hverken over for de ansatte eller for virksomheden,« siger han.

60 MW fuldskalaværk var planen

Dong skulle i et partnerskab med en anden virksomhed bygge et forgasningsanlæg på 60 MW i forbindelse med Asnæsværket, men det bliver ikke til noget nu:

»Vi vil ikke bygge et fuldskala-anlæg for egen regning. Det kan vi ikke se noget perspektiv i, når vi ikke skal bygge flere og ikke har nogen partner,« siger Henrik Maimann.

I alt har demonstrationsanlægget på 6 MW kostet 150 mio. kroner, hvoraf de 35 mio. kommer fra Energinet.dks forskningspulje.

Henrik Maimann forsikrer dog, at man ikke har opgivet teknologien for evigt, men at man nu pakker anlægget ned, så det kan bruges igen, og at man stadig ejer patenterne til teknologien.

Læs også: Asnæsværket producerer nu grøn gas af halm

Fidusen ved Pyroneer-forgasningsteknologien er, at den kan omdanne vanskelige og derfor billige brændsler til en tjæreholdig gas, som via en brænder fyres ind i Asnæsværkets kedel, hvilket er sket siden 2012. I testperioden har anlægget kørt perioder på halm og perioder på frøskaller og rester fra planteolieproduktion i Aarhus.

Illustration: ing.dk

Dermed er anlægget først og fremmest en 'grøn' tilsætning til et i forvejen kulfyret kraftværk, hvilket får både Dong Energy og deres forhandlingspartnere til at kalde markedet for teknologien for et nichemarked:

»Et stort forgasningskraftværk kun på biomasse på for eksempel 500 MW skal bruge så store mængder halm eller anden billig biomasse, at den vil støvsuge et meget stort område omkring værket. Vi tror mere på mindre værker - en størrelse på 60 til 150 MW – som vi kalder et nichemarked, men som til gengæld er en god business case,« forklarer Henrik Maimann.

Men I har vel vidst hele tiden, at teknologien ikke egner sig til storskala-anlæg på 100 procent biomasse, og at der dermed er tale om et nichemarked for teknologien?

»Nej, for fire-fem år siden så vi anderledes på det og troede både på et stort markedspotentiale for biomassekonverteringer i Europa og på, at markedet ville efterspørge delvise konverteringer, hvor Pyroneer-teknologien kunne komme til sin ret i stor skala«, siger Henrik Maimann.

Læs også: Formand for ny dansk bio-alliance: »Masser af træpiller i kraftværkerne er kun en overgang«

Men hvis der er så god en business case i et 60 MW-anlæg, hvorfor bygger I så ikke selv det forgasningsanlæg ved Asnæsværket?

»Business casen er god, men på Asnæsværket er der andre og endnu mere fordelagtige løsninger, når vi taler leverance af grøn fjernvarme til byen og fuld konvertering af værket til biomasse. Al ny teknologi indebærer en risiko, og den er vi ikke klar til at løbe, hvis vi kun skal bygge ét værk,« siger Henrik Maimann.

Han tilføjer dog, at hvis der opstår en lignende situation på én af selskabets andre kraftværksblokke, og markedet ser mere lyst ud for delvise konverteringer, så vil teknologien sagtens kunne komme i spil igen.

De fem medarbejdere på forgasningsprojektet i Kalundborg skal enten ansættes andetsteds i organisationen eller afskediges.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge underdirektør Henrik Maimann fra Dong Energy New Bio Solutions er det ikke teknologien, den er gal med, men efterspørgslen.

Hvorfor udvikler DONG så ikke noget der er efterspørgsel efter?

  • 4
  • 10

Ja, eller lav nogen reklamer med lækre kællinger og glade mennesker. Noget primetime propaganda om hvor lykkelig netop denne teknologi gør os, så skal efterspørgselen nok komme.

Jeg mener, se lige hvad vi ellers, kaster kroner efter, af ligegyldigt, ubrugeligt skrammel, bare fordi skærmen illudere lykke.

Hvorfor ikke bruge disse "teknikker" til at fremstøde noget der gavner vores samfund.

Men nu har de rigtige folk tjent penge, igen, og så er resten jo ligegyldigt.

Revolution...

  • 2
  • 11

Det fremtidige projekt med at få Blok 2 konverteret til 240 MW biomasse fyret anlæg, er nu kuldsejlet. Hvordan berører det så den fremtidige produktion af varme og damp til de omliggende forbrugere ?

  • 4
  • 1

Ja, det støttede marked, som DONG lever højt af, det er jo træpillerne fyret af i en primitvteknologi, der for længst er skrotnings-moden. Nu får de store kraftværksmastodonter en levetidsforlængelse.

Lavtemperatur-pyrolysen derimod er ikke kun miljømæssigt fordelagtig. Den gør også en ressource tilgængelig for recycling, som er et reelt udtømings-problem inden for en overskuelig horisont, nemlig fosfor. Og termodynamisk er det altid en fordel ikke at gå op i højere temperaturer (målt som absolut temperatur) i en cyklus end nødvendig. Hvor galt skal det mon gå med teknologivurderingen for at sådanne fejlbeslutninger kan få lov at løbe afsted med DONG?

  • 3
  • 1

Jeg syntes det er en spændende diskussion der rejses her. Der er vel ingen tvivl om at "markedet" - eller i hvert fald politikerne efterspørger teknologier der kan erstatte kul i kraftværkskedler. Der findes en række forskellige muligheder. Man kan eksempelvis erstatte kullet med træpiller eller med flis man tørrer og hakker på kraftværket eller med gas fra en forgasser som pyroneer. Løsningen med at fyre med træpiller har høje driftsomkostninger (piller koster 65-80 kr pr GJ) og højt egetforbrug til fremstilling af pillerne (dvs mindre CO2 reduktion) men med lave investeringsbehov. Løsningen med at fyre med flis har lavere driftsomkostninger (flis koster 30-45 kr/GJ) mindre energiforbrug men kræver investeringer på værket til udstyr. Forgasseren kan omsætte affaldsbrændsel brændsel hvor der modtages penge og der ikke kan bruges i andre sammenhænge. DVS CO2 reduktionen kan blive meget fordelagtig. Men der skal investeres betydelige beløb. Det medfører at hvis kapital til energisektoren har høje krav til forrentning bliver løsninger med små investeringsbehov mere attraktive.

Og så fyrer vi med piller fra de canadiske skove i stedet for at der bliver udviklet nogen teknologier der kan omsætte lavværdige brændsler i energi systemet med en høj virkningsgrad.

Hvis man beslutter at investere i et udviklingsprojekt på baggrund af en interne kalkulationsrente er defineret til 6 % (20 års tilbagebetalingstid) og det tager 8 år - hvilket den slags let kan tage - og man i mellemtiden har besluttet at hæve den interne kalkulationsrente til 25 %, (5 års tilbage betalingstid), ja så er der ingen der efterspørger resultaterne selv om det lever op til alle tekniske succes kriterier og måske har en meget større drivhusgas reduktion end de projekter der har kort tilbagebetalingstid.

Det kunne være interessant at høre hvilke synspunkter EUDP og PSO og det politiske system i øvrigt har i den sag? Hvor lang horisont skal vi have i vores teknologiudvikling? Hvordan kan vi få bedst muligt udbytte af vores udviklingskroner?

  • 0
  • 0

Jeg retter lige de 240 MW til 240 MW flisfyret og 60 MW fra Pyroneer anlæg. Ialt 300 MW.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten