Dong klar med 10 milliarder til Anholt havmøllepark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong klar med 10 milliarder til Anholt havmøllepark

Dong gør sig klar til at investere op mod 10 milliarder kroner i den nye kæmpe danske havvindpark mellem Anholt og Djursland.

Dong oplyser i en selskabsmeddelelse, at man har indgivet tilbud til Energistyrelsen på opførelsen af den 400 MW store havvindpark, og selvtilliden er i orden hos administrerende direktør Anders Eldrup.

»Dong Energy har opført halvdelen af verdens største havmølleparker og er dermed blandt markedslederne på området,« siger Eldrup, der kalder opførelsen af havvindparken for en 'betydningsfuld milepæl' inden for udbygningen af vedvarende energi i Danmark.

Havvindmølleparken er en del af den energipolitiske aftale fra februar 2008 mellem den danske regering og Folketingets partier bortset fra Enhedslisten.

Når den 400 MW store havvindmøllepark er færdig 31. december 2012, vil den levere elektricitet svarende til det årlige elforbrug i 400.000 husstande. Det svarer ifølge Energistyrelsen til cirka fire procent af den danske elproduktion.

Dong opførte i 2009 Horns Rev 2 på 209 MW i den danske del af Nordsøen samt en lignende park i England. I øjeblikket er selskabet ved at opføre to havmølleparker i England og driver desuden flere parker i Nordeuropa.

Hvem der eller har budt på opførelsen af vindmøllerne har ikke været muligt at få oplyst fra Energistyrelsen, men ing.dk følger sagen.

Dokumentation

Energistyrelsen hjemmeside om Anholt-parken

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor meget får Dong pr kwh de producere ved de vindmølleparker de er med i ? Er det staten eller elforbrugerne der betaler den garanterede elpris ?

Da nyheden handler om at DONG har afgivet deres bud, mon så ikke vi skal vente til efter sidste frist med at få det oplyst, herunder om det overhovedet er DONG der vinder? Jeg vil dog tro at DONGs forrentning af de påståede 10 mia bliver ganske lav, ellers kan jeg ikke se nogen idé med at DONG har meldt konstruktionsprisen ud.

Og det vil som altid være elkunderne, ikke skatteyderne, der finansiere mindsteprisen.

Men efter at have læst Sørens link i en anden tråd, hvor det fremgår at opførselsbetingelserne for vindmølleparken er temmeligt accelerede, så virker det IGEN som om at de kræfter der styrer danske energipolitik gør alt for at spolere VE omdømme i DK. Det er tæt på ligegyldigt om parken opføres de næste tre år eller de næste seks-ti år. Det ser umiddelbart ud til at den accelerede metode gør, at det reelt kun er DONG der kan byde ind og de dertil ”desværre” må gøre det til en pris med ”travlhedstillæg”.

  • 0
  • 0

Hvor meget får Dong pr kwh de producere ved de vindmølleparker de er med i ? Er det staten eller elforbrugerne der betaler den garanterede elpris ?

Dong er garanteret 51,8 øre/kWh i 50.000 fuldlasttimer (ca 11 år) for Horns Rev II, sådan at forstå, at Energinet.dk udbetaler et tillæg oveni i udsalgsprisen. Efter de 11 driftsår, får de ingen støtte i resten af parkens levetid, som er dimensioneret til 25 år.

Støtten er indeholdt i PSO-bidraget, som elforbrugerne betaler (12,5 øre/kWh i DK-vest, 10 øre/kWh i DK-øst), private såvel som erhvervsforbrugere.

PSO-bidraget, som dækker betaling for en lang række af elbranchens offentlige forpligtelser, herunder forskning og forsyningssikkerhed, administreres, opkræves og udbetales af Energinet.dk, og er indeholdt i elprisen, før moms og elgiafgift.

Trods opkrævningen af verdens suverænt højeste moms og elafgift, som kun bliver endnu højre, betaler staten ingen støtte til hverken vindmølleejere eller vindmølleindustri, bortset fra den grundforskning der foregår på Risø-DTU, som inkluderer vindenergi såvel som alle andre industrier og teknologier der forskes i på DTU.

Derfor er der dog ingen grund til at misbruge PSO-midlerne. Jeg mener at 10 mia er mindst 50% for dyrt, sammenlignet med Horns Rev II (209 MW), som kun kostede 3,5 mia.

Det er en situation politikerne har bragt os (elforbrugerne) i, ved at stille nogle hurrible krav om at parken skal være i fuld drift i september 2013, hvilket kun Dong er i stand til at indfri. De kan således sætte prisen som de vil, men er, for at kunne nå terminen, formentligt nødt til at foretage heftige investeringer i opstillingsfartøjer, som Dong så sidenhen kan bruge til at opstille betydeligt billigere havmølleparker i England og Tyskland med!

  • 0
  • 0

De burde være lidt mere fremsynede og stille krav til udjævning af produktionen fra mølleparker. Det kan være værker der kun brænder biogas når det er vindstille, eller energilagerløsninger.

Jeg har lige læst en artikel om et batteri opført i Texas, som kan levere 4 MW i 8 timer til 25 millioner USD. Opskaleret til Anholt-størrelse, kan man forestille sig et batteri der kan opsuge halvdelen af effekten i 8 timer og derefter langsomt frigive den igen efter blæsevejret er overstået. Det vil koste omkring 6 milliarder kroner. Til gengæld får vi et mere stabilt elnet.

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig, men der findes heldigvis masser af løsninger, hvis vi bare fik lagt noget HVDC i jorden, forbundet dem til nogle reservoirer i Norge, bestille en lemonade med ekstra skive citron og nyde synet af vores VE.

(Ovenstående kan indeholde sarkastiske og/eller forsimplede indfald)

Mvh,
Mikael

  • 0
  • 0

Iflg. Energistyrelsen har de kun modtaget ét bud på at bygge vindmølleparken ved Anholt.

http://www.ens.dk/da-DK/Info/N...aspx

Det ser jeg frem til at få indblik i!

Det ser jo ud til at vi nu hænger på en regning på 10 mia, med mindre der er noget i udbudsbetingelserne, der gør at udbudsrunden kan gøres ukonditionel, hvis man finder det laveste udbud for højt!

(skulle der så ikke være angivet et prisloft?)

10 mia må jo betyde en prisgaranti på 70-80 øre/kWh, i måske 13-14 år, når man tager den lavere kapacitetsfaktor i betragtning!

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig, men der findes heldigvis masser af løsninger, hvis vi bare fik lagt noget HVDC i jorden, forbundet dem til nogle reservoirer i Norge, bestille en lemonade med ekstra skive citron og nyde synet af vores VE.

(Ovenstående kan indeholde sarkastiske og/eller forsimplede indfald)

Mvh, Mikael

Der rammer du en rigtig god pointe, Mikael.

Faktisk er der ikke noget ironisk i dit indlæg, bortset fra at man i dette tilfælde har valgt at jappe projektet så utålmodigt og dyrt igennem, at der hverken bliver råd til limonade eller citron!

Det dybt ironiske er, at man betaler 50% ekstra, for at få mølleparken til at stå klar, længe inden HVDC-kablerne er udbygget!

Vores alt for små og forældede overføringslinier mellem DK-vest og Norge og Sverige, som begge er anlagt før man overhovedet regnede med at vindkraft skulle udgøre mere end 3% af elproduktionen (hhv 1978 og 1990), er skyld i at elprisen gik i (og under) 0 i 11 timer sidste efterår, fordi vi ikke kunne afsætte strømmen til Norge og Sverige, selvom de havde rigeligt brug for den.

Så er det da dybt ironisk at det haster sådan med at få anlagt de næste 400 MW vindkraft, som indtil HVDC-forbindelserne er massivt udbygget, kun vil medføre flere af disse situationer.

  • 0
  • 0

Det er jo under et halvt år siden at du mente det daværende Lake Turkana projekt var repræsentativt for dansk Vind-COE.
http://ing.dk/artikel/103460-atomkraft-els...

Idag burde vi være glade for en Vogtle-COE. Du får en thumbs up herfra. Det er godt at se du kan du analysere årsagerne til så voldsomme prisstigninger, det kneb gevaldigt med Vogtle.

Med et håb om en lidt mindre vindoptimistisk og lidt mere kernekraftoptimistisk Søren Lund..

  • 0
  • 0

[quote]Iflg. Energistyrelsen har de kun modtaget ét bud på at bygge vindmølleparken ved Anholt.

http://www.ens.dk/da-DK/Info/N...aspx

Det ser jeg frem til at få indblik i!

Det ser jo ud til at vi nu hænger på en regning på 10 mia, med mindre der er noget i udbudsbetingelserne, der gør at udbudsrunden kan gøres ukonditionel, hvis man finder det laveste udbud for højt!

(skulle der så ikke være angivet et prisloft?)

10 mia må jo betyde en prisgaranti på 70-80 øre/kWh, i måske 13-14 år, når man tager den lavere kapacitetsfaktor i betragtning!

[/quote]

Der er naturligvis forbehold i udbudsmaterialet om for høje kWh priser. Vurderes de at være for høje bliver udbuddet annulleret (pkt. 10 i udbuddet). Desuden skal det også gennem folketinget, så folketinget kan også hive i nødbremsen.

  • 0
  • 0

Det er lidt interessant faktisk...

Eftersom det var en offentlig kendt hemmelighed, at flere andre store vindmøllepark-byggende el-selskaber ikke ville byde, så må man formode, at DONG har vidst, at de formentlig var ene om budet..

/J

  • 0
  • 0

Idag burde vi være glade for en Vogtle-COE. Du får en thumbs up herfra. Det er godt at se du kan du analysere årsagerne til så voldsomme prisstigninger, det kneb gevaldigt med Vogtle.

Med et håb om en lidt mindre vindoptimistisk og lidt mere kernekraftoptimistisk Søren Lund..

Du har ikke fattet pointen, Lars.

Vindkrafts CoE er stadig den samme, - men hvis man forlanger at møllernes skal opstilles på kortere tid, end nogen udvikler overhovedet har kapacitet til, er det eneste en udvikler kan gøre; at inkludere investering til hurtig udvidelse af produktions- og opstillingskapacitet i prisen.

Dong udtaler selv idag "at man for at gardere sig har krævet en usædvanlig høj afregningspris".
https://www.nordnet.dk/mux/web/analys/nyhe...

Jeg kender ikke til lignende udtalelser fra Westinghouse, om at udbudsprisen for Vogtle skulle være usædvanligt høj, eller at der findes ligninde årsager til at Vogtle-projektet skulle være usædvanligt dyrt at gennemføre, sammenlignet med atomkraft i USA eller Europa iøvrigt.

Hvis man fx havde angivet en deadline for at Vogtle skulle være i fuld drift i august 2014, og oven i købet opkræver en bøde på et par milliarder dollars, hvis udvikleren ikke overholder fristen, hvad mon Westinghouse så havde forlangt ???

Tror du selv udbudsprisen havde været uændret ?

Atomkraftudviklere har jo ikke just tradition for at overholde de aftalte byggetider, så de ville jo nok have forlangt en klækkelig merpris, som kompensation for usikkerheden.

Især hvis Westinghouse skulle være nødsaget til at udbygge deres kapacitet og supply chain med 50-100%, for at kunne opfylde kravet, - og samtidigt ved at de reelt er ene om buddet.

  • 0
  • 0

Iflg. Energistyrelsen har de kun modtaget ét bud på at bygge vindmølleparken ved Anholt

I så fald bør budrunden aflyses og betingelserne for levering ændres. Det er jo fuldstændig horribelt at man efter så meget smøl stiller leveringsbetingelser som ingen på markedet på nær en kan honorere.

Sagen stinker

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Søren Lund:

Jeg kender ikke til lignende udtalelser fra Westinghouse, om at udbudsprisen for Vogtle skulle være usædvanligt høj, eller at der findes ligninde årsager til at Vogtle-projektet skulle være usædvanligt dyrt at gennemføre, sammenlignet med atomkraft i USA eller Europa iøvrigt.

Så vil jeg tillade mig at gøre dig opmærksom på ing.dks egen nyhed om Vogtle. Her får du forklaringen:

"AP1000 var den første Generation III+ design, der blev godkendt af de amerikanske nukleare myndigheder, NRC, Nuclear Regulatory Commission. Men lånet afhænger dog af, om designet også lever op til konstruktions- og driftskravene fra NRC.

»Dette er et vigtigt skridt for at genstarte vores interne nukleare industri. Det bidrager til at skabe værdifulde og varige arbejdspladser samt reducere vores udledning af drivhusgasser,« siger USA’s energiminister, Steven Chu."

http://ing.dk/artikel/106454-obama-stoette...

USA støtter egen industri og egne energiselskaber.

Hvad er lige situationen med Anholt? Vi støtter egen industri(Siemens) og eget energiselskab(DONG med betydeligt stateje).

Vogtle ville være noget andet hvis Sydkorea og Europa fik lige vilkår.

Anholt ville være noget andet hvis budbetingelserne gav plads til seriøse bud fra andre selskaber med andre møllefabrikanter.

Tænk hvis Danmarks største park ikke var danske møller og DONG fik lidt konkurrence. Konkurrenterne er nok godt tilfredse alligevel, nu er DONG optaget med Anholt og blander sig mindre i de næste koncessioner, som de andre energiselskaber kan score pæne priser på.

Det kan vist kaldes koncessionsshopping. DONG er jo tidligere sprunget fra Rødsand II, fordi der dukkede mere interessante parker op ved England.

  • 0
  • 0

Bortset fra skatter, afgifter, kabelomk. og kabeleffekttab er det nok et vanskeligt spörgsmaal.

De större operatörers reelle produktionspris for el og varme vil de nok holde for sig selv som en forretningshemmelighed.

Desuden vil en kalkulation kräve vurderinger af f.eks. afskrivningperioders längde og en del ricici. I disse tilfälde vil der nok väre mange forskellige opfattelser af hvorledes disse störrelser skal vurderes.

Desuden er alle väsentlige elproducenter nu selvständige aktieselskaber. Og at disse först og fremmest varetager deres egne og deres aktionärers interesser kan man jo ikke bebrejde dem. Og de love som selskaberne skal opfylde (aktieselskabslov, bogföringslov m.v.) paabyder dem ingen oplysningspligt m.h.t. saadanne tekniske enkeltheder.

Desuden agerer mange af de större elproducenter internationalt. Og til trods for at Dansk Energinet som et neutralt statsselskab varetager styringen af Nordpolmarkedet paa energiproducenternes indköbs- og exportside, og herunder korrekt fastsätter retningsgivende priser paa el der im- og exporteres, saa vil energiselskaberne udover elkvantiteter jo ogsaa overföre nogle tilsvarende värdibelöb, naar de handler el. Elselskaberne vil herunder kunne handle med andre elselskaber, men da selskaberne ogsaa opererer internationalt, vil de ogsaa kunne "handle med sig selv" og dette til "priser" som de selv fastsätter.

Naar man derfor taler om elomkostninger har vi en situation, hvor omkostningerne for et givet kvantum el kan opgöres paa forskellige maader og/eller väre fordelt pa forskellige tidsperioder og/eller väre fordelt paa et selskabs forskellige internationale afdelinger. Og om et internationalt elselskabs omkostninger og totale bruttoavance paa et givet kvantum el overhovedet kan konstateres, er nok et spörgsmaal som vil väre meget vanskeligt at besvare.

I et frit marked er der ingen direkte forbindelse mellem produktionsomkostninger og forbrugersalgsprisen, men udbyderne vil tage den salgspris som et forbrugermarked kan give. Og da der efter den saakaldte "privatisering" af elomraadet netop ikke er nogen väsentlig markeds- og priskonkurrence indenfor den enkelte storleverandörs netomraade i Danmark, er der tale om et monopolistisk sälgersmarked (som overhovedet ikke stemmer overens med ideen om en privatisering!), saa priserne vil nok kun beväge sig i een retning, og det er opad uden direkte forbindelse med hvad de eksisterende individuelle produktionsomkostninger belölber sig til.

Det udbudssystem man bruger, burde väre ok til at indhente tilbud paa entreprenörarbejder og opgaver i almindelighed. Om det saa i dette tilfälde er blevet brugt korrekt og har virket som det skulle, skal jeg ikke göre mig klog paa.

Men at tro at man kan bruge det til at erstatte fuld pris- og markedskonkurrence, som skal virke direkte paa forbrugerprisniveau, det kan man simpelthen ikke. Ved omlägningen af energisektoren i 1999 blev forbrugerne snydt for den fulde priskonkurrence som hörer til et frit marked, og de blev frataget andre rettigheder som burde höre til et frit marked.

Den rekordplacering som Danmark befinder sig paa i Europa m.h.t. höjden af forbrugerpriser for el slipper vi ikke väk fra.

  • 0
  • 0

Dong er garanteret 51,8 øre/kWh i 50.000 fuldlasttimer (ca 11 år) for Horns Rev II, sådan at forstå, at Energinet.dk udbetaler et tillæg oveni i udsalgsprisen. Efter de 11 driftsår, får de ingen støtte i resten af parkens levetid, som er dimensioneret til 25 år.

@Søren LUnd

HA! Nej nej Når de møller har kørt 50.000 fuldlasttimer så pilles de da selvfølgelig ned.

Med den eksplosive vækst der er i PSO støtten til møllestrømmen er det da den eneste løsning for hungerende mølleproducenter (og stålsatte kapitalister i Monaco) , er den eneste løsning da og pille de møller ned og op med nogle nye.

Anholt: hvor mange år (eller mdr) skal de møller kører før de er fuld og helt betalt og Dong har en guldrandet forretning efterfølgende og de danske el-forbrugere og fjernvarmebrugere kan så have problemerne med at indpasse denne uregerlige og fordyrende strømproduktion.

  • 0
  • 0

Der er naturligvis forbehold i udbudsmaterialet om for høje kWh priser. Vurderes de at være for høje bliver udbuddet annulleret (pkt. 10 i udbuddet). Desuden skal det også gennem folketinget, så folketinget kan også hive i nødbremsen.

Tak for oplysningen, Brian. Der står jo ganske tydeligt:
"Energistyrelsen forbeholder sig ret til at annullere udbuddet, ... såfremt buddene (kWh-pris) vurderes at være for høje".

Så bliver det jo interessant at se hvad Energistyrelsen vurderer.

Energistyrelsen vurderede ved planlægningen i 2007 http://193.88.185.141/Graphics/Publikation... at Anholt-parken (dengang kaldet Djursland) på 400 MW, skulle koste flg:

Anlægsudgift..........12,7 mio kr/MW = 5,08 mia kr
Netudgift................3,3 mio kr/MW = 1,32 mia kr
Samlet inv.............16,0 mio kr/MW = 6,40 mia kr

Det skulle faktisk være den billigste. Horns Rev skulle være den næstbilligste, til 17,2 mia kr/MW, og den kom jo til at holde prisen.

Dongs udbudspris på 25 mio kr/MW for Anholt, som jo kun omfatter anlægsprisen, er altså dobbelt så høj, som Energistyrelsen vurderede dengang.

Hvis Energistyrelsen ikke vurderer at Dongs pris er for høj, hvordan kan de så overhovedet have myndighed til at vurdere ?

Hvad med de resterende 4.000 MW havmølleparker, der er vurderet til mellem 13,3 og 18,1 mia kr/MW. Skal de så revurderes til den dobbelte pris ?

Det blir lige 60 milliarder oveni hatten!

  • 0
  • 0

Så vil jeg tillade mig at gøre dig opmærksom på ing.dks egen nyhed om Vogtle. Her får du forklaringen:

"AP1000 var den første Generation III+ design, der blev godkendt af de amerikanske nukleare myndigheder, NRC, Nuclear Regulatory Commission. Men lånet afhænger dog af, om designet også lever op til konstruktions- og driftskravene fra NRC.

»Dette er et vigtigt skridt for at genstarte vores interne nukleare industri. Det bidrager til at skabe værdifulde og varige arbejdspladser samt reducere vores udledning af drivhusgasser,« siger USA’s energiminister, Steven Chu."

http://ing.dk/artikel/106454-o...-usa

Det er sq en rigtig Lars Andersen forklaring, jævnføre dine teorier om Dongs inflydelse på elprisen i Sverige :-D

1: Hvad har Obama's tilsagn fra februar 2010 om finansiel støtte (statsgaranteret lån på 8,8 mia UDS) at gøre med kontraktprisen på 14 mia USD der blev fastsat i april 2008 at gøre ?

2: Hvordan skulle det på nogen som helst måde forklare, at Anholt er 50% dyrere end Horns Rev II, selvom den af Energistyrelsen var vurderet til at være billigere ?

  • 0
  • 0

1: Hvad har Obama's tilsagn fra februar 2010 om finansiel støtte (statsgaranteret lån på 8,8 mia UDS) at gøre med kontraktprisen på 14 mia USD der blev fastsat i april 2008 at gøre ?

Læs den citerede tekst. Amerikanerne er klar til at tage den økonomiske bet, bare de får gode vilkår for egen industri.

2: Hvordan skulle det på nogen som helst måde forklare, at Anholt er 50% dyrere end Horns Rev II, selvom den af Energistyrelsen var vurderet til at være billigere ?

Budbetingelserne for Anholt er skruet sådan sammen, at det ligner vi gør det samme i Danmark.

Nu har vi så fire ekstrempriser.

Dyrt kernekraft: Vogtle.
Billigt kernekraft: Kinesiske AP1000.
Dyrt vindkraft: Anholt.
Billigt vindkraft: Lake Turkana.

Sjovt nok mener du at Lake Turkana er repræsentativt, og du bruger ofte Vogtle-priser for kernekraft. Belejligt nok, har du afvist priserne for kinesiske AP1000 og Anholt.

Det er da tankevækkende at du kan formå at afvise ekstrempriser, men kun når det er gunstigt for vindkraft.

  • 0
  • 0

Sjovt nok mener du at Lake Turkana er repræsentativt, og du bruger ofte Vogtle-priser for kernekraft. Belejligt nok, har du afvist priserne for kinesiske AP1000 og Anholt.

Det er da tankevækkende at du kan formå at afvise ekstrempriser, men kun når det er gunstigt for vindkraft.

Jeg nævnte kun Lake Turkana aftalen, fordi det den gang var det nyeste eksempel på at prisen for driftklare vindmøler ligger på 8-9 mio kr. Lake Turkana er ikke specielt billig at opføre. Vestas har ingen produktionsfaciliteter i Østafrika, og møllerne skal transporteres langvejs fra, til, og opføres på, et ikke ret fremkommeligt sted. Det opvejes kun i nogen grad af billig lokal arbejdskraft.

Lake Turkana er med andre ord ikke mere repræsentativ end alle de andre eksempler jeg både før og siden har nævnt, fra både pressemeddelselser for nye vindkraftaftaler, for både hav- og landmølleprojekter, såvel som alle de private vindmøllelaug der indenfor de seneste 8-10 år har investeret i nye møller, og åbent oplyser investeringspris m.m. i deres årsrapporter på nettet.

Ligeledes (særligt i dette tilfælde) har jeg ofte henvist til Horns Rev II, hvor vi kender anlægsprisen på 3,5 mia kr.

Jeg kunne jo også nævne middelgrunden, hvis møller i 2002 kostede 9 mio kr/MW, selvom de er opstillet på havet, - men dem finder jeg faktisk for billige til at være repræsentative for markedsprisen.

Samlet set bekræfter alle oplysningerne meget godt Danmarks Vindmølleforenings og EMD's oplysninger om 8-9 mio kr/MW, plus 50-100% for havmøller.

Ikke mindst stemmer tallene også fint overens med Energistyrelsens estimater i rapporten "Fremtidens Havmølleplaceringer" fra 2007, som i høj grad bygger på både Risø's analyser af Vindmølleøkonomi.

Kun Dong's udbudspris for Anholt Havmøllepark falder helt og aldeles udenfor, og Dong Energy kalder da også selv prisen for "usædvanlig høj".

Budbetingelserne for Anholt er skruet sådan sammen, at det ligner vi gør det samme i Danmark.

Hvorfor gjorde man så ikke det samme for Horns Rev II og andre ?

Og hvordan passer det i din sammensværgelsesteori, hvis nu Energistyrelsen vælger at annullere udbuddet, fordi de vurderer prisen er for høj ?

Energistyrelsen er jo bragt i den situation nu, at hvis de ikke vurderer at Dong's udbudspris er for høj, og derfor må annullere udbuddet, så må man jo revurdere hele økonomien i resten af Energistyrelsens plan for fremtidige havmølleparker.

Jeg gætter derfor på at de annullerer udbuddet, eller forhandler en anden aftale på plads, hvor der skelnes mellem investeringen i selve parken og Dongs investering i opstillingsfartøjer m.m.

  • 0
  • 0

Hvordan kan et statsligt selskab agere ude på et kommercielt marked - med de risici der er forbundet hermed??

Ææææhh? Kan du evt. uddybe spørgsmålet? Hvori ligger problemet med at et statsejet selskab agerer på et kommercielt marked?

  • 0
  • 0

Staten (Folketinget) har selv i 1999 omlagt det danske energisystem fra tidligere offentligejede hvile i sig selv selskaber til et saakaldt frit markedssystem bestaaende af privatökonomisk drevne aktieselskaber.

Dermed har staten fraskrevet sig muligheden for selv at gribe direkte ind i investeringer indenfor energisektoren. - Medmindre at staten selv maatte önske at drive et aktieselskab med dette formaal (hvad der vel näppe er lovmässigt forbudt, men som til gengäld stiller markedsomlägningen i et specielt lys).

Og lige netop nu har staten denne mulighed, idet man for öjeblikket stadig, (saavidt jeg ved) har aktiemajoriteten i DONG.

Nu er det saadan, at et privatökonomisk aktieselskab har til formaal at fremme aktionärernes udbyttemässige og aktievärdimässige interesser. Og da det i et frit marked er leverandörer og udbydere selv der bestemmer, hvor store investeringer der er nödvendige for selskabets indtjening, saa er det naturligvis väsentligt ikke at overinvestere.

Og saa kan man jo pröve at tänke over hvilken elproducent eller hvilket elnetfirma i DK der lige nu staar og mangler en extra kapacitet paa sin salgsside som svarer til 400.000 familjers elforbrug?

Alle de smaa udbydere kan vi jo nok hurtigt se bort fra i denne henseende.

Saa er der de mellemstore elproducenter som i höj grad stammer fra de tidligere regionselvärker. Men de har jo i väsentlig grad vedligeholdt en produktionskapacitet, som er i stand til at betjene deres nuvärende forsyningsomraader. Hvis jeg havde väret aktionär i et af disse selskaber, ville jeg ikke have stemt for at gaa i gang med et nyt kämpeprojekt, som ville medföre en ikke särlig paakrävet men betydelig forögelse af produktionen, og som ydermere ville tilföre nogle reguleringsproblemer i overlöbstilfälde, som ville ligge betydeligt over hvad man har haft tidligere, og hvis ökonomiske resultater ville väre ret saa uforudsigelige.

Tilbage er saa de allerstörste selskaber indenfor dansk energiproduktion. Men det er jo internationale firmaer som opererer i flere lande. Naar de har holdt sig tilbage ville jeg tro, at det nok ikke saa meget er af frygt for risiko ved Anholt-projektet. Men disse selskaber vil nok have en löbende langsigtet investeringsplanlägning, hvor for det förste leveringerne til deres danske forbrugere allerede er tilgodeset, og dernäst at alle disse firmaers investeringskapacitet allerede er disponeret. Det danske udbud forlangte jo en speciel hurtig gennemgörelse.

Og for denne gruppe af potentielle investorer, kan jeg ikke undgaa denne formastelige tanke: Kunne der hos nogle af disse firmaer mon spöge det unävnelige joker-spörgsmaal: hvad nu hvis DK pludselig sadler om og der i löbet af nogle aar pludselig skulle dukke et kkprojekt op? (Undskyld!).

Tilbage bliver saa kun det allerstörste selskab DONG. Og de har saa pligtskyldigt levet op til deres hovedaktionärs selvfölgelige forventning, nemlig at afgive et tilbud.

Men det er saa kalkuleret med baade "seler og livrem" til behörig sikring mod enhver form for ökonomisk risiko (herunder sikkert ogsaa at en del af strömmen kan blive vanskelig at "anbringe"). Og saa har man med det höje tilbud sikkert ogsaa haft den forventning at man generöst gjorde rigelig plads nedefter i budlisten til at andre og mere risikovillige kolleger kunne konkurrere om at "vinde" udbuddet, og at man selv kun var med for syns skyld.

Men saa er staten altsaa kommet i den pikante situation, at man er blevet alene tilbage med sit eget tilbud, hvorved man saa selv kommer til at "sidde paa begge sider af bordet"!

Der har i denne og andre traade väret spörgsmaal om udbudssystemet har väret korrekt anvendt. Et udbudssystem er jo udmärket at bruge, hvis man staar som direkte köber af et arbejde, af en levering af udstyr eller indköb af serviceydelser eller et forskningsprojekt.

Men i dette tilfälde har staten maattet bruge udbudssystemet paa en speciel maade. Det man har gjort er, at man söger at gribe ind i en fri markedssituation mellem elleverandör og elforbruger ved at paadutte forretningsmässige aktieselskaber en investering i en produktionskapacitet, som de ikke af egen fri vilje egentlig har fölt at de lige stod og manglede.

At dette er en vanskelig situation , som staten har bragt sig selv i, er der nok ingen tvivl om. Men man kan ikke bruge en udbudssituation som denne til at fremtrylle tilbud som der ikke er en direkte efterspörgsel efter, eller til at presse priserne i et frit marked ned. Priserne paa et frit marked med kraftig konkurrence kan gaa ned, hvis den tilsträkkelige konkurrencesituation bestemt af udbud og efterspörgsel er til stede. Men paa elforbrugerprisniveauet er der ikke megen konkurrence. Der er ikke nok til at der er noget at komme efter for nye storleverandörer og ikke nok konkurrence til at bestaaende leverandörer maa anstrenge sig for at eksistere, og desuden mangler netselskaberne uafhängighed.

Men nu bliver det interessant at se hvordan det vil gaa med det tilbud som staten har modtaget fra sig selv. Mon staten, som jo bör väre vores allesammens redningsmand, alligevel vil finde en nödbremse? Eller skal der i stedet anvendes den meget anvendte nödlanding? Nemlig bare at lade forbrugerne betale.
"Selvbetaling" hedder det vist.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten