Dong investerer trecifret millionbeløb i at lagre CO2 fra kulkraft

Dong Energy, der står foran en børsintroduktion i løbet af de næste uger, har indledt en storsatsning på at udvikle teknologi, som skal gøre det muligt at separere CO2 fra kraftværkernes røg, så den kan pumpes ned i undergrunden.

I løbet af de næste fem år vil Dong investere et trecifret millionbeløb i udviklingen af det CO2-frie kulkraftværk, fortæller CO2-chef Flemming Thomsen fra Dongs produktionsafdeling, Dong Energy Power. Han tør dog endnu ikke give et bud på, hvornår det første CO2-fri kraftværk begynder at producere strøm.

»Kul vil være det primære brændsel i verden og i Danmark mange år fremover. Derfor skal man finde løsninger på CO2-problemstillingen, og der er CO2-udskillelse og -lagring den rigtige løsning. Så der er ingen tvivl om, at det vil komme, men hvor hurtigt det sker, afhænger af teknologiudviklingen,« siger Flemming Thomsen.

Mulig placering ved udskældt, tysk kulkraftværk

Dong leder stadig efter den rigtige placering til et nyt demonstrationsanlæg, hvor CO2 kan både udskilles og lagres.

En af mulighederne er ved Greifswald i det nordøstlige Tyskland, hvor Dong har fået stor kritik for at opføre et nyt kulkraftværk.

Det nye værk skal stå klar i 2012 eller 2013. Til den tid er Dong ifølge Flemming Thomsen ikke så langt med teknologien, at den kan dække et helt kraftværk endnu.

Han understreger, at det trecifrede millionbeløb kun gælder udviklingen af teknologien. Når den skal bygges sammen med et kraftværk, så forventer Dong at skulle bruge helt andre - og større - beløb.

Dong bygger et naturgasfyret kraftvarmeværk i Mongstad i Norge, hvorfra der skal udskilles 100.000 tons CO2 om året fra 2009 til 2014. Desuden har Dong i forvejen et mindre forsøgsanlæg ved Esbjergværket.

Skal have bugt med energiforbruget

Problemet begge steder er, at det koster enorme mængder energi at hive CO2 ud af røgen, inden den får lov til at slippe ud af skorstenen. Dong forsøger sig med forskellige absorbenter, der fanger CO2'en i røgen og frigiver den igen under opvarmning.

Processen koster indtil videre næsten 30 procent ekstra energi.

»Formålet med vores investering er at udvikle teknologi, der har et lavere forbrug,« fortæller Flemming Thomsen.

Desuden skal Dong teste selve lagringen af CO2 i undergrunden, som geologer længe har sagt god for, men hvor de praktiske forsøg mangler. De er heller ikke omfattet af det norske anlæg i første omgang.

Flere amerikanske energigiganter investerer milliardbeløb i anlæg, der forgasser kullene og udskiller CO2 fra gassen, inden den bliver brændt af. Den teknologi vil Dong ikke investere i.

»Vores vurdering er, at et traditonelt kul-anlæg, hvor vi fanger CO2 bagefter, giver den mest effektive udnyttelse,« siger Flemming Thomsen.

I Greenpeace kalder klimamedarbejder Tarjei Haaland Dongs satsning på CO2-lagring for »Et teknologisk fiks, som på lang sigt ikke vil batte ret meget«.

»Det betyder, at investeringer, statspenge og politisk fokus, bliver flyttet fra vedvarende energi, som her og nu kan give større effekt,« siger han.

»Vi skal løse vores klimaproblem, så skal vi ikke lagre CO2. Det hjælper heller ikke til at reducere brugen af fossile brændsler, for kulforbruget vil stige, fordi det kræver energi at rense røgen og at komprimere CO2'en og pumpe den ned i undergrunden,« tilføjer Tarjei Haalund.

»Det er ikke bæredygtigt at pumpe CO2 ned i undergrunden og efterlade den til vores efterkommere.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er utroligt at dong ikke har fået øje på kendte processer hvor co2 og brint (eventuelt fra vindmøllestrøm og vand) i to trin kan laves til metan som kan erstatte naturgas og videre til metanol og andre kulbrinter - se eventuelt videre på www.projektsamarbejde.dk under syntetisk brændstof-

Man må håbe at de gemmer co2 en på et sikkert sted så fremtidens mere opfindsomme donger kan udnytte den fremstilling af brændstof til vore biler-

mvh

  • 0
  • 0

Og dog.

Problemt ligger jo netop i at brint pt. ikke er rentabel at lave ved elektrolyse, resultatet bliver således at man benytter fossile brændstoffer til at lave syntetisk brændstof.

Og projektet er langt fra så dumt som det måske lyder.

For hvis man udvikler CO2 separetion kan man faktisk fjerne CO2 fra atmosfæren ! Hvordan? Jo man fyrer med biomasse der vil optage CO2 fra atmosfæren, når denne afbrændes får vi så lageret co2 en, og dermed fjernet den fra atmosfæren.

  • 0
  • 0

Det er muligt at sådan CO2 reduktion er fornuftig og nødvendig (jeg ved ikke nok om det), men i betragtning af de store omkostninger, forstår jeg ikke, hvorfor ”lavt hængende CO2-reduktionsfrugter” fortsat ignoreres af vore politikere. Der burde således for længst være åbnet op for fyring/samfyring med billige og CO2-neutrale(/-milde), men pt. formelt affaldsklassificere brændsler på især de kulfyrede kraftvarmeværker. Jeg tænker her på egnede fraktioner fra de pt. overbelastede og mindre effektive affaldsforbrændingsanlæg, spildevandsslam, vandmiljøbelastende gødningsfibre, kødbenmel, o.l.

På grund af de danske afgiftsregler og reglen om, at anlæg, der fyres med ”affald” skal hvile økonomisk i sig selv, fragtes nogle af disse potentielle kraftvarmebrændsler pt. til udlandet. Det er tosset og svært at tage politikernes CO2-reduktionsintentioner alvorligt, så længe reglerne ikke ændres. De nævnte billige men pt. affaldsklassificerede brændsler kunne således give et markant bidrag til opnåelse af et mere bæredygtigt men stadigt kost-effettivt og stabilt energi- og transportsystem. Dertil kommer, at danske styrkepositioner vedr. bl.a. biomasse- og affaldshåndtering samt brændselsfleksible og højeffektive kraftvarmeværker repræsenterer et stort eksportpotentiale, som bør realiseres.

Når jeg også skriver ”transportsystem”, er det fordi, transporten i høj grad bør elektrificeres. Elbiler vil i blandet kørsel, lokalt forureningsfrit f.eks. kunne køre ca. 10 km på et kg halm og 6-8 km pr kg tørrede gødningsfibre. Især når det både er koldt og blæsende, vil elbiler endda kunne oplades med billig/overflødig el om natten. Bl.a. således vil også elbiler kunne bidrage til at stabilisere og skabe økonomi i et system med flere vindmøller o.l. ustabil produktion. Men el-behovet til et mere el-baseret transportsystem vil trods alt skulle dækkes - også når det ikke blæser.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke omkring brint > Co2 til metan, men metanolsyntes altså metan til metanol, som amerikanske olieselskaber forsøgt sig med i årtier, er meget langt fra realiserbar. Det er minimum noget med en literpris på 30 kr. Men jeg forstår ikke helt alle de tiltag og meget dyre tiltag som bringes for dagen. Det er selvfølgelig spændende med ny teknologi og udvikling, men man bør gribe til de oplagte løsninger først, før man kaster sig ud i nye eventyr. Feks. så forstår jeg ikke rigtigt at et udtjent kulkraftværk med en el-virkningsgrad på 23 % I Randers, nu renoveres for et beløb som er større end en fjernvarmeledning fra Studstrupværket ved Århus, ville koste. Værket her opvarmer Århus bugt. Det er der vel ingen grund til. Anlægget i Randers skal fremover overvejende forbruge Bio brændsel. Et værk med kun en kedel kan ved Bio brændsel ikke holde de 23 % i el-virkningsgrad. Et kraftværk som Avedøre Værket kan ved halvt Bio brændsel og Naturgas nå en el-virkningsgrad på hele 50 %. Den 1 TWH som nu afbrændes i Randers er efter min bedste overbevisning fuldstændig spildt, set i CO2 sammenhæng. Og vil i særdeleshed ikke virke til at Dong kan etabler et topmoderne værk i Århus. Alt focus er på nogle fuldstændige fantasifulde løsninger. Når man korriger for den reduktion omlægningen af en 1/3 af det danske brændselsforbrug til gas fra kul har givet og hertil den minimale stigning der har været i el-forbruget, kan det med sikkerhed fastslås, at vindmøllerne har bevirket et forøget CO2 udslip fra el-produktionen i Danmark. Netop dette helt unikke styringsværktøj til regulering af et el-net med mange vindmøller er mig bekendt sat i stå omkring udvikling. Jeg forstår det simpelhed ikke, når vindmølleudbygningen skal fortsætte Se. http://www.nhsoftware.dk/dok/Priselastiske... når man så skal høre på fantasifulde brintprojekter, Metanolprojekter osv. Disse må komme i anden række når vitale tiltag kan forbedre det bestående produktionsudstyr og el-net.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten