Dong installerer verdens største havmølle

Dong Energy har installeret den første MHI Vestas 8 MW offshore vindmølle på en havmøllepark ud for Liverpool.

Læs også: Vestas valgt til havmøllepark på 970 MW

Vindmøllen er den hidtil største vindmølletype, der er opstillet til søs.

Læs også: Dong lægger op til vindmølle-battle på verdens største havmøllepark

VIndmøllen - som er den første af havmølleparkens i alt 32 vindmøller- har 80 meter lange vinger og en højde på 195 m, hvilket er dobbelt så meget som Big Ben (96 m).

Når havmølleparken på i alt 258 MW står færdig, vil den kunne producere grøn strøm nok til at forsyne mere end 230.000 britiske hjem.

Læs også: Vestas-mølle sætter verdensrekord: 192.000 kWh på et døgn

Claus Bøjle Møller, Project Director i Dong Energy, forklarer, at Dong Energy er det første selskab i verden, der installerer disse store og effektive havmøller, som skal hjælpe med at nedbringe omkostningerne ved vedvarende energi til gavn for forbrugerne:

»Denne første mølle er en stor milepæl for projektet, og vi ser frem til at producere den første grønne energi fra vindparken senere i år,« siger han i en pressemeddelelse.

Læs også: Dong rekord-investerer 16 milliarder i tysk havvind

De 32 store 8 MW vindmøller i Burbo Bank Extension bliver nabo til den første Burbo Bank-park, som gik i drift i juli 2007 og er udstyret med 3,6 MW Siemens-vindmøller, der senere blev anvendt i hele branchen.

Når Burbo Bank Extension sættes i drift i første halvår af 2017, vil Dong Energy have 18 havmølleparker i produktion, hvoraf de 11 står i Storbritannien.

Selve installationsarbejdet blev udført af fartøjet og besætningen ombord på 'Sea Installer', der ejes af selskabet A2Sea.

Sea Installer kan transportere fire af de store vindmøller på én gang og fremover skal vindmøllerne til parken udskibes fra Belfast.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og A2Sea er svjh et joint venture mellem Dong og Siemens Wind Power.

Men udfra placeringen af vindparken (https://goo.gl/maps/coutWedRPpJ2) så virker det lidt fjollet at sejle møllerne ud fra Belfast. Men der er nok andre aspekter end bare afstanden fra havnen.

  • 0
  • 0

Der er simpel forklaring på valg af havn. Belfast er den eneste anvendelige havn i det irske hav til udskibning af vindmøller - der er simpelthen ikke andre havne der kan bruges i det område. Der kræves store landområder der kan holde til tung kørsel med møllekomponenter samt en kajkant der er designet til at skibet kan jacke op ved siden af.

  • 1
  • 0

Jeps - Allan har fuldstændig ret.

Som bonusinfo kan tilføjes at da Vestas for nogle år siden udskibede til offshoreprojektet "Barrow" brugte man den selv samme gamle dok hos Harland & Wolff (værf), der i sin tid blev brugt til Titanic.

Nu er det et andet sted på havnen, som også Siemens har brugt flere gange, - senest til sitet "WODS", og de vil også gøre det til deres del af extension af Walney.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten