Dong i ny gigantombygning fra kul til træpiller

Efter at en aftale har ligget på bordet i flere år, går AffaldVarme Aarhus og Dong Energy nu endelig i gang med ombygge Studstrupværket til at fyre med træpiller i stedet for kul.

Det er ifølge Dong Energy vedtagelse af en ny lov den 27. maj om afregning af energiafgifter, der sætter gang i byggeriet.

Loven var oprindelig en del af forslaget om at indføre en ny skat på brænde og anden biomasse, kendt som forsyningssikkerhedsafgiften. Den afgift blev droppet, men nu er der i stedet vedtaget en lov, som fastslår, at kraftværkerne kan afregnes på timebasis for energiafgifter i stedet for på månedbasis.

Ifølge Dong Energy sikrer det, at selskabet ikke risikerer at blive afregnet for kulafgifter, hvis man i en måned både bruger biomasse og kul, hvilket var den væsentligste hurdle for at træffe en investeringsbeslutning.

Grøn varme til aarhusianerne

Den droppede forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme ændrer ikke umiddelbart Dongs forretningsplan, da forholdet mellem biomasse og kul afgiftsmæssigt er det samme som før.

Ombygningen betyder, at 225.000 aarhusianere vil få fjernvarme baseret på træpiller, da Studstrupværket leverer 80 pct. af fjernvarmen til Aarhus og omegn. Ombygningen skal være med til at sørge for, at Aarhus når sit mål om at blive CO2-neutral i 2030.

Derfor er det også både fjernvarmeselskabet og Dong Energy, der investerer de 700 millioner kroner, som det koster at ombygge værkets blok 3 til træpiller. I forvejen har de to selskaber investeret 600 millioner kroner i en levetidsforlængelse af blok 3, som allerede er i gang.

»Ombygningen af Studstrupværket er et stort skridt mod at få kullene væk fra vores kraftværker og dermed nedbringe Danmarks CO2-udledning. Det er en omkostningseffektiv måde at levere grøn el og varme til Aarhus-området, så det er glædeligt, at ombygningen nu for alvor kan gå i gang,« siger Dong-koncerndirektør Thomas Dalsgaard i en pressemeddelelse.

1 million ton træpiller om året

Investeringen forventes at skabe 400-500 jobs i løbet af anlægsperioden og fremtidssikrer ifølge Dong kraftværket og de nuværende job.

Skatteminister Morten Østergaard og Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard besøger i dag det aarhusianske kraftvarmeværk i anledning af beslutningen om at investere i ombygningen.

Værket forventes at skulle bruge 800.000 ton træpiller om året, som kommer fra Europa og Nordamerika og fragtes med skib til Studstrupværkets havn.

Kul på værket forsvinder dog ikke helt: Dong Energy forventer, at kulforbruget reduceres med 90 pct. - fra 1,1 million ton til 140.000 ton i 2017.

Lossefaciliteterne på havnen skal udbygges, og der skal bygges et nyt træpillelager og transportbånd fra havnen til lageret. Byggeriet forventes færdigt i efteråret 2016.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hermed er vi så tilbage ved den "bundne elproduktion", der var et så forfærdeligt problem for mindre end et årti siden. Men dengang drejede det sig selvfølgelig om de decentrale værker - og det er jo noget andet end Dong.

700 millioner kr. Gad vidst hvor meget varmepumpe-effekt, Studstrup/AffaldVarme Århus kunne have fået for de penge. Her i denne mølletid kunne det have givet en stærkt tiltrængt fleksibilitet. Nu får vi det modsatte.

Er der i øvrigt nogen derude, der ved hvor meget skovareal 1 - 1,3 millioner tons træpiller/år svarer til? For engelske Drax svarer arealforbruget til 600ha pr. MW installeret effekt. Et imponerende tal.

  • 8
  • 3

Ombygningen skal være med til at sikre at Aarhus kan blive CO2 neutral i 2030. Træpiller skaber da masser af CO2, de kræver en masse energi for at blive fremskaffelse, såvel til fældning, til omdannelsen til træpriserne og til transporten, så CO2 neutral er vist en sandhed med ret så store modifikationer! At træ er CO2 neutral er også en sandhed med modifikation. Over en tilstrækkelig lang tidshorisont måske, men det er kul så også. Her er tidshorisonten blot lidt længere, et par millioner år mod 100 til 300 år. Intet hjælper her og nu på jordens problem, såfremt CO2 er årsagen til klimaændringerne.

  • 8
  • 7

Mener ikke det er så længe siden det var oppe, at man ved træpiller spilder 2/3 af energien på forarbejdning. Jeg er ikke helt sikker på tallet, men det var i hvert fald højt. Hvorfor bruger man ikke bare træflis? Det burde være overkommelig at lave en kværn til at kværne træaffald fra savværkerne i.

  • 4
  • 2

Det har jo været fremme at træpiller fra Nordamerika langt fra er en god idé.

Der genplantes ikke, og CO2 forbruget til transport medregnes ikke i CO2 regnskabet.

Nå, men det er jo det sædvanlige politiske narresutteri. "Se hvor er vi gode".

  • 11
  • 3

Biogent CO2 er ligeså skadeligt for klimaet som fossilt. Diplomatiske vedtagelser om CO2-neutralitet ved afbrænding af al slags biomasse kan ikke i længden skjule de naturvidenskabelige kendsgerninger. Eller skal vi følge tvangsdiktater à la tysk fysik i Tusindårs-Riget? Eller biologiens/evolutionsteoriens forvrængning under Stalin?

Her på Ingeniøren har bl.a. Klaus Illum fremført samme advarsel, som også hørtes sidste år fra over 40 amerikanske videnskabsfolk i en henvendelse til daværende EU-kommissær Öttinger (energi) om at CO2-neutralitets-dogmet indebærer massive fejlinvesteringer. - DONG er glad for at udføre dem! Sikke en Århus-historie.

Den kendsgerning at staten og dem man har betroet forvaltningen af DONGs midler holder sig til dogmet, er dog en ringe garanti mod projekternes skader på klimaet. Alene det at tage skovenes fremtid som pant for den nødvendige udligning af den her og nu skabte klima-gæld viser hele ansvarsløsheden: Lange strækninger af de boreale skove såvel som skovene i Tyskland under eet har allerede tabt deres evne til at levere den kraftige netto-binding af CO2 der vil være påkrævet i en lang fremtid. IPCCs nye rapport bekræfter, hvad man allerede kunne læse i 2007-rapporten (Andreas Fischlin) og internationale skovforskere (IUFRO) kundtgjorde, nemlig at den globale balance fra de eksisterende skove tipper, så snart stigningerne i den globale gennemsnitstemperatur er kommet over 2,5 grader. Og vi er på vej til meget højere temperaturstigninger!

Hvornår standser forhandlingslegen omkring grundvidenskabelige indsigter og udsalget af forsigtigheds-princippet i miljø- og energipolitikken?

  • 2
  • 2

Hvis man snakker poppel, og god jord (til popler), så er det ca. 14 tons/(ha*år) flis. Det tager kun seks år, fra anlæggelse, til at poplerne giver udbytte, og allerede efter 10 år er arealet oppe og give fuldt udbytte. Med en 80% udnyttelse fra flis til piller, så er det "kun" 89285 ha. for at få et udbytte på 1 million ton træpiller.

Til sammenligning så er mors 36300 ha. stor.

  • 2
  • 0

Den kendsgerning at staten og dem man har betroet forvaltningen af DONGs midler holder sig til dogmet, er dog en ringe garanti mod projekternes skader på klimaet. Alene det at tage skovenes fremtid som pant for den nødvendige udligning af den her og nu skabte klima-gæld viser hele ansvarsløsheden: Lange strækninger af de boreale skove såvel som skovene i Tyskland under eet har allerede tabt deres evne til at levere den kraftige netto-binding af CO2 der vil være påkrævet i en lang fremtid. IPCCs nye rapport bekræfter, hvad man allerede kunne læse i 2007-rapporten (Andreas Fischlin) og internationale skovforskere (IUFRO) kundtgjorde, nemlig at den globale balance fra de eksisterende skove tipper, så snart stigningerne i den globale gennemsnitstemperatur er kommet over 2,5 grader. Og vi er på vej til meget højere temperaturstigninger!

Rolf's udsagn står i skarp modstrid til de faktuelle forhold i Tyskland. Jeg har alene ved ganske få søgninger kunne konstatere at: Tyskland er en meget stor producent og eksportør af træ og træbaserede produkter og faktisk blandt verdens 5 største eksportører af træ- og papirvarer (Kilde: FAO: State of the Worlds Forests 2003).

Tyskland er Europas største producent af savet nåletræ (ca. 17 millioner m³ i 2003) og papir (ca. 20 millioner tons i 2004).

Det tyske skovareal er ifølge FAO 11 millioner hektar (ha) (Kilde: FAO: FRA 2005), svarende til ca. 31 % af Tysklands samlede areal. (Til sammenligning er efterhånden ca. 12 % af Danmark dækket af skov.)

I Tyskland har Skovarealet været konstant voksende i en lang årrække og er siden 1960 vokset med 500.000 ha, (sådan cirka et areal der svarer til hele det danske skovareal. (kilde: det nationale skovprogram).

Den årlige vedtilvækst er ca. 95 millioner m³. En prognose, der rækker til 2020, viser at en årlig hugst på 58 millioner m³ kun vil udgøre ca. 70 % af den årlige tilvækst. (kilde: Det Nationale skovprogram)

Hugsten har ifølge FAO været stigende siden 1990, men det har den samlede træreserve også. Tyskland er et af de lande i Europa der har den største vedmasse pr. ha og har den største stående vedmasse af landene i EU.

I 2002 blev den stående vedmasse opgjort til næsten 3,4 milliarder m³. Det svarer til ca. 320 m³ træ pr. hektar. Til sammenligning er træreserven i de danske skove opgjort til 152 m³ pr. hektar.

Den gennemsnitlige tilvækst af træ i de tyske skove er høj, ca. 7,4 m³ /ha, på grund af gode jorde, gunstigt klima og skovpleje (Kilde: Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).

Tysklands træproduktion svarer til ca. 35 % af landets eget forbrug (det tilsvarende tal for Danmark er aktuelt ca. 20%) (Kilde: Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).

  • 2
  • 0

Den årlige vedtilvækst er ca. 95 millioner m³.

Se side 5 se http://www.ise.fraunhofer.de/de/downloads/...

De første 7 måneder af 2015 produceres 30 twh el fra biomasse som må antages at give en årlig produktion på omkring 50 Twh fra biomasse i Tyskland.

Vel at mærke så dækker produktionen kun 8,5 % af det samlede el-behov.

Hvis man f.eks. antager de tyske biomasse kraftværker virker ved et gennemsnitlig el-virkning på 35 % så skal der fyres lige under 150 Twh brændsler ind i værkerne.

Hvis en m3 træ indeholder 1,5 Mwh når der er medgået energi til tørring, transport mm. Herefter er brændselsbehovet 100 mio m3 træ. Så rækker den nuværende årlige tilvækst i de tyske skove lige knap til at dække behovet for træ til de 8,5 % af tysklands el-behov.

  • 0
  • 0

er uenige. Kristen Riis nævner 14 tons per hektar Gundersen et al nævner 7.4kubikmeter per hektar. Samme planet?

  • 0
  • 0

De fakta, som Du trækker frem, ser godt ud for træsælgere i Tyskland. Det går så godt, at de bare ikke vil lade sig hæmme af nogen til at sælge mere. (Man kan også kalde det produktivisme, at Du kun ser på, hvad der kan hives ud af træ fra skovene). Regnskaber for CO2 - som er affaldssiden - er en anden historie. Herom har præsidenten for det tyske miljøministerium, Jochen Flasbarth, fornylig i en bogpublikation (WALD. Politische Spielraeume zwischen Baum und Borke, udg. af oekom e.V. - Verein fuer oekologische Kommunikation) i et afsnit handlende om 'Wald und Klima in Deutschland. Von der Senke zur Quelle' (Fra (CO2-) binding til frigivelse) skrevet følgende: "Såvel træforråd som kulstofforråd er til stadighed vokset. Imidlertid aftager denne bindings-ydelse siden 1990. I 1990 optog de tyske skove endnu næsten 70 millioner tons kuldioxyd, medens der i 2010 kun blev optaget knap 25 millioner tons per år. Indtil 2020 vil optagelsen sandsynligvis gå ned til omkring 2 millioner tons per år....Desto vigtigere er det på nuværende tidspunkt ikke at reducere det begrænsede potentiale for CO2-binding endnu mere gennem øget træudnyttelse. Med stigende træ-efterspørgsel kunne der i den nære fremtid endda true det, at skoven tipper fra binding til frisættelse af kuldioxyd." (min oversættelse, fra side 59/60). Bogen udkom sidste år i Muenchen (kan vistnok også findes via nettet). Flasbarth opgiver som kontakadresse: info@umweltbundesamt.de. I øvrigt er tallene allerede blevet indberettet officielt fra tysk side som svar på 'Cancun Agreements: Land Use, land use change and forestry'. Tvivlere kan undersøge sagen på disse linjer. Dette er 'kun' en case-historie, som kan suppleres med hvad IUFRO (International Union of Forest Research Organisations) tidligere har meddelt om de boreale skove (som dækker en stor del af jordoverfladen, at de ikke uskadet kan vandre hurtigt nok mod Nord). I småtryk finder man i IPCC rapporterne fra 2007 og 2013 at den globale opvarming vil spille aldeles uheldigt ind på dette skråplan. Jeg skrev om det i Global Økologi, november 2009, men måtte i december under COP15 sande, at den europæiske skovindustri (træsælgernes lobby) aldeles ikke er parat til at tage højde for disse 'akademiske' informationer. EU-Kommissionen var i deres magt, sagde en repræsentat af dem på et specialseminar om emnet, arr. af IUFRO på Forest Day3. Dagens 'nyhed' om at der ikke er brug for Kommissionens kriterier for fast og gasformig biomasse (Energy Watch) bekræfter dette. Anarkiet skal råde! Til hvis gavn og hvis skade?

  • 0
  • 3

@Rolf Jeg kan også kun opfatte dit seneste indlæg som "akademisk" og særdeles uinteressant i en faktuel debat, når du ikke har kunne imødegå mine oplysninger om bl.a. at den årlige vedtilvækst i de tyske skove er ca. 95 millioner m³.

  • 2
  • 0

ja, Du har ret, såfremt Du vil trække mig ind i regneøvelser, som Du er forelsket i. Men Du mangler at regne på, hvad Dine tal betyder for CO2-regnskabet. Der er vel ingen der vil benægte at CO2-balancen er, hvad det drejer sig om med henblik på klimavirkninger.

  • 0
  • 4

ja, Du har ret, såfremt Du vil trække mig ind i regneøvelser, som Du er forelsket i. Men Du mangler at regne på, hvad Dine tal betyder for CO2-regnskabet. Der er vel ingen der vil benægte at CO2-balancen er, hvad det drejer sig om med henblik på klimavirkninger.

@Rolf Så vidt jeg husker så har Claus Felby, i en anden tråd, forklaret dig den rette sammenhæng. Det er muligt at du mener at vide bedre. Men jeg vil så tillade mig at gøre opmærksom på at de fleste respekterede forskere deler min mening.

  • 2
  • 0

Rolf. Jeg har efter fattig evne forsøgt at tolke dine tal for CO2 i de tyske skove. Er det korrekt forstået at der sker en netto ophobning af kulstof i skovene ?

Hvis det er korrekt hvori består så problemet at vi nyttiggør overskuddet derfra ? Og hvad er alternativet ? Afbrænding af fossil energi eller ?

  • 1
  • 0

Claus Felby har sine visioner, men er ingen realist. Prøv selv at tænke: Det var oplysningstidens budskab (Immanuel Kant f.eks.)

Hvis du dermed mener, at du er realist, så har du reddet min dag. For det må da være dagens joke !

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten