Dong får ja til givtig havmøllepark: 1,42 kr. pr. kWh
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dong får ja til givtig havmøllepark: 1,42 kr. pr. kWh

Dong Energy har i dag fået miljøtilladelse af den britiske regering til at gå videre med opførelsen af en meget stor havmøllepark på op til 660 MW, der skal bygges i forlængelse af to allerede eksisterende parker, Walney 1 og 2 ud for Walney Island i Det Irske Hav.

Ifølge en pressemeddelelse fra Dong Energy har Walney Extension-projektet tidligere på året fået tildelt en såkaldt CfD-kontrakt af den britiske regering.

Det betyder, at vindkraft fra parken vil blive betalt med 1,42 øre pr. kWh de første 15 år, hvis byggeriet kommer i gang senest i 2017. Hvis man venter to år, falder tilskuddet til 1,33 kroner pr. kWh. Den dyreste havmøllepark i Danmark er sikret en noget lavere pris på 1,05 kroner pr. kWh i 50.000 timer.

Læs også: Så indvies Danmarks største og mest udskældte havmøllepark

Tilladelsen fra den britiske regering er fleksibel, hvilket gør det muligt for Dong Energy at udvikle projektet med de mest effektive løsninger til vindmølleparken, og derfor har man ikke på forhånd lagt sig fast på parkens størrelse, men forventer at anvende vindmøller med en effekt på mellem 6 og 8 MW.

Parken, der ligger 19 km fra den nærmeste kystlinje, har gode vindressourcer, men også udfordrende jordbundsforhold.

Dong Energy har et mål om at nå op på 6,5 GW installeret vindkraftkapacitet i 2020. Selskabet regner med inden udgangen af 2016 at have opført knap 3,6 GW og kan med Walney Extension nå op på 4,258 GW.

Dong Energys bestyrelse har dog endnu ikke besluttet at investere i projektet.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er godt gået af DONG
Det er ihvertfald ikke DONG der er idioter

Ved 1,42 kr/KWh ville et 1,6 GWe kernekraftværk med en kapacitetsfaktor på 0,9 have indtægter på 17,9 mia kr per år.

Sættes faste driftsomkostninger til 127 USD/KW og variable driftsomkostninger til 6 uSD/Mwh, så vil værkets samlede årlige driftsomkostninger ligge på ca. 1.3 mia kr. Dvs der er et overskud på 16.6 mia kr per år før kapitalomkostninger.

Lad os antage at det koster et sted mellem 25 og 75 mia kr at bygge et 1,6 GWe kernekraftværk:

Ved 1,42 kr per Kwh er tilbagebetalingstiden 1,5-4,5 år.

Ved 0.50 kr per Kwh er tilbagebetalingstiden 5-15 år.

Ved 0.24 kr per Kwh er tilbagebetalingstiden 15-45 år.

1.42 kr per KWh i 15 år er helt ude i skoven.

De der energiselskaber tages os da vist i røven.

http://en.wikipedia.org/wiki/Cost_of_elect...

  • 7
  • 9

De der energiselskaber tager os da vist i røven.

Nej det er 'de grønne' der i lange tider har taget os allesammen i røven.
Ikke bare med denne vindmøllepark.
De har også halet os rundt i manegen med helt urimelige krav om 'mere sikkerhed'. Selv om sikkerheden ved de kendte kernekraftværker (generation ll) har været meget bedre end ved sol og vind.
Jeg mindes manden, der brugte både seler og livrem medens han holdt hænderne i lommerne - og alligevel skulle have mere sikkerhed.

  • 4
  • 22

Nej det er 'de grønne' der i lange tider har taget os allesammen i røven.
Ikke bare med denne vindmøllepark.


Det er ikke kun denne park. Alle parker kan kvalificeres til disse fastpriser. Den samlede pulje der kan udbetales fra er begrænset gennem levy control, så enhver støttetung havmølle fratager puljemidler fra de kilder der leverer mere CO2-fortrængning per støttepund.

Benægterkulturen der alligevel ikke kan/vil læse IPCC's synteserapport må bare bilde sig selv ind at det er 42øre/kWh frem for 142øre/kWh. Mon Komiske Ali synger for?

  • 3
  • 14

Re: Det er godt gået af DONG

Lad os antage at det koster et sted mellem 25 og 75 mia kr at bygge et 1,6 GWe kernekraftværk:

Ved 1,42 kr per Kwh er tilbagebetalingstiden 1,5-4,5 år.

Ved 0.50 kr per Kwh er tilbagebetalingstiden 5-15 år.

Ved 0.24 kr per Kwh er tilbagebetalingstiden 15-45 år.

1.42 kr per KWh i 15 år er helt ude i skoven.

Har lige regnet på dine tal... regner du med en årlig rente på 0%???

Ja jvf. http://en.wikipedia.org/wiki/Payback_period "Payback period in capital budgeting refers to the period of time required to recoup the funds expended in an investment, or to reach the break-even point. [1] For example, a $1000 investment which returned $500 per year would have a two-year payback period. The time value of money is not taken into account. Payback period intuitively measures how long something takes to "pay for itself.""

  • 2
  • 5

Jeg har ikke set priser på havvind i vores nabolande på projekter til under 1,12 kr/kWh siden Anholt og Hinkley Point C er relativt billig i den sammenhæng: Regn med 63,3 øre/kWh alt indberegnet.
Forudsætninger: 116 mia for 1600 MW , kapacitetsfaktor 90%, rente 5%, månedlige afdrag og rentetilskrivninger, 30 års løbetid og drift og vedligeholdelse, brændsel, dekommissionering og håndtering af brugt brændsel: 10 øre/kWh, så bliver prisen 69,2 øre/kWh, eller halv pris af havmøllestrøm.

  • 9
  • 4

Det engelske atomkraftværk Hinkley Point C, (2x 1600 MW) er på nuværende tidspunkt budgetteret til ca. 233 milliarder DKK... Så det svare til mindst 116 milliarder for at bygge et stk 1600 MW (man må formode der er noget mængderabat ved at byge to stk på en gang)

http://en.wikipedia.org/wiki/Hinkley_Point...

Fra dit Wiki link "Energy company analysts have described the strike price as 'economically insane': “as far as we can see this makes Hinkley Point the most expensive power station in the world... on a leveraged basis we expect EDF to earn a Return on Equity (ROE) well in excess of 20% and possibly as high as 35%. Having considered the known terms of the deal, we are flabbergasted that the UK Government has committed future generations of consumers to the costs that will flow from this deal".[34] According to Policy Connect, ROE could be between around 19 and 21%, with "broadly two possible reasons...firstly, the risks faced by EDF could genuinely be greater, therefore commanding a higher rate of return. Alternatively, or in addition, the negotiating process may not have been effective in driving down the expected rate of return relative to risk. A lack of competition in the negotiating process could have been influential here. "

Energiselskaberne er klart ude i at teste politikerne for hvor langt de kan gå.

Hvor burde politikerne trække grænsen?

Et bud kunne være dette:

"Jim Ratcliffe, the chairman and chief executive officer of the Ineos chemicals group, recently agreed a deal for nuclear power in France at £37.94 (45 Euros) per megawatt-hour.... Similarly, the Finnish company Fennovoima has signed a contract with the Russian company Rosatom to build a 1200 MW greenfield nuclear power plant, Hanhikivi I, in Pyhäjoki in northern Finland. The Finnish project is estimated to 'deliver electricity at “no more than €50 (£41) per megawatt-hour”' with planned completion in 2024".

Dvs. 38-50 EUR/MWh eller 0,28-0,37 kr per KWh.

  • 8
  • 2

Tror der er tale om en uhellig alliance, hvor energiselskaberne høster, hvad de grønne har sået.

Nej! Energiselskaberne skal naturligvis have deres omkostninger dækket - Det er dyrt at lave sådan en vindmøllepark.
Der er os andre der høster hvad de grønne har sået - Og det vil sikkert ikke blive billigere indtil 'de grimme kapitalister' siger at det bliver for dyrt at holde Europa oppe som en industrination således at vi kan få u-landshjælp fra Korea.

  • 2
  • 11

116 mia for 1600 MW


Der er aboslut ingen interesse i at gøre prisen lavere på Hinkley. Hverken Areva eller EDF har ret meget kapital som de kan tillade sig at binde efter et nyt UK marked. Står de to franske firmaer med dårligere kontrakter, så derates de pga. risiko. Areva har allerede tabt en masse penge og EDFs takster i Frankrig er politisk styret mod et lavt niveau pga. den nationale krise. Viser det sig at prisen bliver lavere på Hinkley, så er selskabet bag Hinkley tvunget til at dele overskuddet med forbrugerne. Det er nøje beskrevet i kontrakten. Det er selvfølgelig risikominimering aht. de franske selskaber.

I UK er EDF Energys store gevinst at de nok får lov at holde AGR-værkerne i drift indtil Hinkley er klar. Dog er reelt de kinesiske investorer der kommer til at finansiere nybyggeriet, så det er dem der er de store vindere. Ny kernekraft i UK er et fransk monopol indtil ABWR og AP1000 er godkendt.

  • 3
  • 0

Jeg har ikke set priser på havvind i vores nabolande på projekter til under 1,12 kr/kWh siden Anholt og Hinkley Point C er relativt billig i den sammenhæng: Regn med 63,3 øre/kWh alt indberegnet.
Forudsætninger: 116 mia for 1600 MW , kapacitetsfaktor 90%, rente 5%, månedlige afdrag og rentetilskrivninger, 30 års løbetid og drift og vedligeholdelse, brændsel, dekommissionering og håndtering af brugt brændsel: 10 øre/kWh, så bliver prisen 69,2 øre/kWh, eller halv pris af havmøllestrøm.


Så lad os beregne windmølleprisen på den samme måde...

Forudsætning: 10 mia DKK for opførelse af vindmølleparken (http://da.wikipedia.org/wiki/Anholt_Havm%C...) for 400 MW, kapacitetsfaktor 50%, rente 5%, månedlige afdrag og rentetilskrivning, 10 års løbetid og drift og vedligeholdelse og dekommissionering: 10 øre/kWh... Det kan gøres for 30 øre/kWh, altså under halvdelen af hvad der er muligt for atomkraft...

Jeg formoder at man skal have ens udreninsmetoder?

  • 9
  • 2

Så er der faktisk ikke meget at diskutere: Hinkley er et knaldtilbud ved siden af UK havvind.


Tror ikke der er mange der er i tvivl om at Anholdt Vindpark har været en rigtig god forretning for DONG og at de engelske vindmølleparker er endnu bedre (med mindre der er nogle udgifter der på en eller anden måde er skjult?) Og ja, Hinkley Point C er et "bedre" tilbud end havmølleparkerne, men stadig meget dyrt for den engelske forbrugere... Og de hænger på det i mange flere år...

  • 8
  • 1

Forudsætning: 10 mia DKK for opførelse af vindmølleparken (http://da.wikipedia.org/wiki/Anholt_Havm%C...) for 400 MW, kapacitetsfaktor 50%, rente 5%, månedlige afdrag og rentetilskrivning, 10 års løbetid og drift og vedligeholdelse og dekommissionering: 10 øre/kWh... Det kan gøres for 30 øre/kWh, altså under halvdelen af hvad der er muligt for atomkraft...

Jeg formoder at man skal have ens udreninsmetoder?


Nej, fordi der skal lægges backuppris til Anholt, der skal bygges nyt efter 25 år, hvorfor man ikke kan afskrive over 30 år, kernekraftværket holder i 60 år eller mere. Og så har vindkraft det desværre med at producere el, når der er mindt brug for det: Hvis det blæser en halv pelikan i Nordeuropa om natten, så er der kæmpeoverskud af vind-el, der sælges til spotpris.

  • 3
  • 9

Nej, fordi der skal lægges backuppris til Anholt...

Men det er dog længe siden at vinden har været på 0,00000 m/s i 3 år i træk.

Japan var tvunget til at lukke al A-kræft ned i 3 år (ellers havde de ikke gjort det), og har derfor også haft brug for backup. Så kan man sige at det er en politisk beslutning. Men en ligende politisk beslutning om at lukke alle møller ned - i 3 år - virker ikke sandsynlig.

  • 5
  • 1

I kan slet ikke sammenligne priserne. I England er priserne inklusiv tilslutningsomkostninger, I Danmark eksklusiv. Dertil formodentlig en hel masse andre nationale forskelle.

I stedet for evige gentagelser af at atomkraft er guds gave, så kunne det være spændende hvis nogle kunne bidrage med noget nyt. F.eks. en analyse af hvorfor priserne er så forskellige i UK og DK.

Jeg bemærker at også atomkraften er urimelig dyr i England. I hepper på to heste som begge er lamme. Vi gider ikke betale 1,42 kr/kWh for vind i Danmark. Og skulle det utænkelige ske og atomkraft igen blev relevant, så vil vi ikke betale det, som englænderne betaler for Hinkley Point.

  • 15
  • 1

I kan slet ikke sammenligne priserne. I England er priserne inklusiv tilslutningsomkostninger, I Danmark eksklusiv. Dertil formodentlig en hel masse andre nationale forskelle.


Transmissionen skal efter lov udskildes i et selvstændigt selskab. De såkaldte OFTO-selskaber er reguleret og betalt af den engelske myndighed ofgem. Regningen sendes direkte videre til forbrugerne gennem TRS og er derfor ikke inkluderet i CfDen der betales til DONG!
https://www.ofgem.gov.uk/ofgem-publication...

Nu har Rangård tidligere forsøgt sig med at CfDen ikke er indeksreguleret eller dækker al produktion i 15 år. Nu kommer du så med en ny beviselig forkert påstand. Hvad er jeres motivation for at komme med så meget løgn?

  • 2
  • 7

Nej, fordi der skal lægges backuppris til Anholt, der skal bygges nyt efter 25 år, hvorfor man ikke kan afskrive over 30 år, kernekraftværket holder i 60 år eller mere. Og så har vindkraft det desværre med at producere el, når der er mindt brug for det: Hvis det blæser en halv pelikan i Nordeuropa om natten, så er der kæmpeoverskud af vind-el, der sælges til spotpris.


Nu satte jeg også afskrivetiden ned til 10 år... Atomkraften kan holde i 60 år og afskrives over 30. vindmøllerne kan holde i 25 år og afskrives over 10. Samtidig svare de stadig til 50 % af prisen...

Lad nu være med at bland alle mulige andre "udgifter" ind i vindmøllernes pris, når du samtidig friholder atomkraften for deres ekstraudgifter. Det er utroværdigt. Der er fordele og ulemper ved bege produktionsformer, men du kan ikke komme uden om at det er et dyrt atomkraftværk der er ved at blive opført i England...

  • 9
  • 3

Så lad os beregne windmølleprisen på den samme måde...

Forudsætning: 10 mia DKK for opførelse af vindmølleparken (http://da.wikipedia.org/wiki/Anholt_Havm%C...) for 400 MW, kapacitetsfaktor 50%, rente 5%, månedlige afdrag og rentetilskrivning, 10 års løbetid og drift og vedligeholdelse og dekommissionering: 10 øre/kWh... Det kan gøres for 30 øre/kWh, altså under halvdelen af hvad der er muligt for atomkraft...


Jeg ville lidt mere konservativt sætte kapacitetsfaktoren til 45% (ligesom jeg også satte Hinkley C til 90%, selvom man godt kunne have sat den til 93%).

Lånebeløb: 10.000.000.000 kr
Rente: 5% PA
Løbetid: 10 år
Afdrag: Månedligt
Rentetilskrivning: Månedligt
Nameplate effekt: 400 MW
Kapacitetsfaktor: 45%
Månedlig ydelse: 106.065.515,20 kr
Månedlig elproduktion (400.000 x 8766 x 0,45/12) =131.490.000 kWh
Pris pr kWh excl. O&M* =106.065.515,20/131.490.000= 0,8066 kr = 80,66 øre
O&M*= 10 øre/kWh
Samlet pris= 80,66 + 10,00 = 90,66 øre/kWh og ikke 30 øre.
*Inkuderer dekommissionering

  • 3
  • 2

Jeg bemærker at også atomkraften er urimelig dyr i England. I hepper på to heste som begge er lamme. Vi gider ikke betale 1,42 kr/kWh for vind i Danmark. Og skulle det utænkelige ske og atomkraft igen blev relevant, så vil vi ikke betale det, som englænderne betaler for Hinkley Point.


Der kan være lokale forhold, der gør havmøllerne dyrere i Storbritanien. F.eks. havdybden og så er tilslutning medregnet, det burde den også være i beregningerne for danske havmølleparker, det er som bekendt ikke gratis. Danske møller er muligvis billigere, men næppe så forfærdeligt meget.

  • 4
  • 1

Hvis DONG scorer kassen helt vildt, hvor er de konkurrerende Elselskaber så henne?
Der burde være nogle vilde kampe om at indgå så lukrative projekter?

  • 2
  • 0

Jeg ville lidt mere konservativt sætte kapacitetsfaktoren til 45% (ligesom jeg også satte Hinkley C til 90%, selvom man godt kunne have sat den til 93%).

Hvor får du de 45% fra, Ander And? Eller er det noget du anslår ud fra din fantasi?

  • 0
  • 1

Jeg ville lidt mere konservativt sætte kapacitetsfaktoren til 45% (ligesom jeg også satte Hinkley C til 90%, selvom man godt kunne have sat den til 93%).

Hvor får du de 45% fra, Ander And? Eller er det noget du anslår ud fra din fantasi?

  • 0
  • 0

Hvor får du de 45% fra, Ander And? Eller er det noget du anslår ud fra din fantasi?


http://www.dkvind.dk/fakta/P4.pdf
Ifølge Danmarks Vindmølleforening, så er effekten på Anholt 399,6 MW og årsproduktionen for 2013 på 1.205.399. Et år er 8.766 timer, så får vi en kapacitetsfaktor på 34,4%, så ja, de 45% må være fundet i Anders And bladet eller Grønspættebogen, den har i hvertfald ingen hold i virkeligheden. Beklager at jeg ikke har gjort mit hjemmearbejde ordenligt. :-D

  • 3
  • 2

Ved klik på den nederste graf (Total) i føromtalte link
http://energynumbers.info/capacity-factors...
fremgår det at life capacity factor for alle havmøller på 40,2% er fra 1991. Det ses også af den forstørrelse graf at fra 2004 er produktiviteten højere end før 2004, hvilket nok skyldes mere effektive mølletyper, bedre placeringer m.v.

Anholt 1 producere derfor mere.

  • 0
  • 0

Så går debatten - hvad er bedst vind eller uran?
Svaret er naturligvis, vi skal naturligvis bruge dem begge!
Selvfølgelig skal DONG da opføre Vestas 8 MW mølle ved den engelske kyst,
sammen med nye a-værker ved Hinckley point - uanset de mange syrlige bemærkninger
om de langt dyre kWh fra a-værkerne, som nu viser alligevel er de billigste.
For selvfølgelig er der da ingen af debattørerne, der ser helt væk fra den nye IPCC-rapport -
for selvfølgelig skal danskerne være helt fremme i skoene, når der debatteres CO2 og
udfasning af fossil energi.
Det gøres mest effektivt med uran - og vinden hjælper med i periferien.

  • 4
  • 1

Samlet pris= 80,66 + 10,00 = 90,66 øre/kWh og ikke 30 øre.

Ikke for at anfægte din beregning, men nu prøvede jeg lige nogle andre tal for at se effekten. Jeg proppede 10 mia. ind i denne låneberegner:

http://www.laaneberegner.nu/beregner.asp

Den gav en månedlig ydelse på 105.523.534. Hvis vi regner på en kapacitetsfaktor på 51% og følger din beregningsmetode, får jeg 71 øre ekskl. drift.

Er der nogen der ved om 5% rente er realistisk for havvind? Med 3% rente er ydelsen 96 mio/måned svarende til 65 øre/kWh ekskl. drift. Med 7% rente er ydelsen 115 mio/måned svarende til 77 øre ekskl. drift.

Jeg synes det er sådan lidt op og ned hvis man kigger her:

http://www.dongenergy.com/da/investor/fina...

  • 0
  • 0

Anholt blev først færdig i efteråret 2013.
Det rullende gennemsnit for det sidste år giver en kapacitetsfaktor på 51,1 %.

Til gengæld er life capacity factor på 47,4% og for alle havmøller på 40,2%, så man må sige det svinger ganske meget. Det er derfor det hedder "Variabel Energi".


Life capacity factor inkluderer tiden fra den første mølle blev idriftsat i 2012 til alle 111 møller var idriftsat i Aug. 2013, så det siger intet om den kapacitetsfaktor du skal regne med fremover.

De 51,1 % dækker de seneste 12 måneders fuld drift.

Korrigeret iht vindindex i samme 12 måneder (end of September), så er det 51,1 / 1,03 = 49,6% inklusiv indkøringstid (med nedsat effekt og ekstra servicestop)

Sæt bare renten til 5% og O&M til 10 øre/kWh, som du gør, og tast de 10 mia kr ind i Karl's Mortgage Calculator (app), med 11,5 års tilbagebetaling (svarende til 50.000 fuldlasttimer, med 49,6% CF) så får du en årlig ydelse på 1.211.246.256,81 kr.

Med AEP = 1.737.435.225 kWh giver det 69,7 øre/kWh + O&M 10 øre/kWh = 79,7 øre/kWh i de første 11,5 år.

I de resterende 13,5 år, producerer den strøm for O&M alene.

Det giver en gennemsnitspris på 42,06 øre/kWh i de første 25 år.

Efter ca 25 år, kan man udskifte naceller og vinger, og producere de næste 25 år til langt lavere pris end det.

  • 2
  • 1

@Søren, ja så mangeler vi bare de sidste 50%, Uanset så er vi nødt til at installere ekstra effekt hvis vi skal på 100% over året, det betyder at vi er tvunget til at installere mindst 200% ekstra hvis det skal blive til 100% set over året.
Jeg kunne også godt tænke mig at høre hvordan du kommer frem til at det er langt billigere at skiftte naceller og vinger om 25 år? Det kommer da vist helt an på hvad der tilbydes af støtte.
Uanset så er det en latterlig diskusion, da prisen er lige meget det er CO2 aftrykket og driftstabiliteten der tæller, og der er Akraft lige så godt som vind, og bedre end Biomasse fra træpiller.

  • 3
  • 1

Jeg kunne også godt tænke mig at høre hvordan du kommer frem til at det er langt billigere at skiftte naceller og vinger om 25 år? Det kommer da vist helt an på hvad der tilbydes af støtte.


De regnestykker der er foretaget her i tråden, drejer sig alle om kostpris, og den er nu engang den samme, uanset om der modtages tilskud eller ej.

Det siger sig selv at kostprisen bliver MEGET lavere, når man slipper for at skulle installere fundamenter, kabler, og (måske) tårne, som i Anholt's tilfælde udgør langt over 50% af installationsomkostningerne.

Nye naceller og rotorer sælges i dag til okmkring 0,85 m€/MW, så delene koster omkring 2,5 mia kr.

De eksisterende naceller kan måske endda totalrenoveres til endnu lavere pris.

For at foretage udskiftningen, skal der lejes et bemandet jack-up fartøj i et år (højest), til i omegnen af 1 mio kr pr dag, så investeringen ifm levetidsforlængelsen bliver næppe over 4 mia kr.

Og CoE bliver jo næppe ringere af at det næste sæt naceller og rotorer har 25 års yderligere udvikling på bagen.

Garantiprisen ændrer som sagt ikke på kostprisen, såfremt løbetiden er den samme, men den kan hjælpe til en hurtigere tilbagebetaling, hvilket betyder at der løber færre renter på finansieringen, og garantiprisen til for Anholt er faktisk beregnet efter at kunne tilbagebetale investeringen på 50.000 fuldlasttimer.

Men når man kun skal investere 40%, for at få 25 nye, mindst ligeså effektive, driftår, så er det næppe nødvendigt med støtte.

Drifttilladelsen til de næste 25 år burde i sig selv være mindst en milliard værd, selv uden støtte.

  • 1
  • 0

@Søren, ja så mangeler vi bare de sidste 50%, Uanset så er vi nødt til at installere ekstra effekt hvis vi skal på 100% over året, det betyder at vi er tvunget til at installere mindst 200% ekstra hvis det skal blive til 100% set over året.

Christian.
Den ekstra effekt eller backup som du vel mener. ?
Har kun relation til effektbehovet på nettet og er således uafhængig af om der installeres 100 eller 200% vindkapacitet.
Behovet bliver jo aldrig over 100%.

  • 1
  • 2

hvis vindmøller leverer 50% om året, så er der nødvendigvis 50% af året hvor de ikke leverer, da de 50% leveres et sted imellem 0-100% vil det være nødvendigt at supplere med et eller andet i løbet af året. Det kan enten gøres ved at have reserveværker eller rigtigt mange vindmøller for meget, og jeg vil tro at vi skal op og have 15gw installeret effekt for at dække måske 75%. De sidste 25% er nok for dyre. Uanset mangler der noget. Og det er det som ikke er med i alle de fine beregninger, fra vindmøllefolkene.
Det kan godt være akraft er dyrer, men strømmen derfra er rigtigt forudsigelig. Vindmøllerne er fine til at lave billig overskudsstrøm, men når det virkelig gælder en kold vindstille nat, så sutter de røv.

  • 2
  • 2

Christian.

Jeg er helt med på at der er et behov for backup.

Behovet er blot ikke sådant bare 1.1 men skal for DKs vedkommende ses i sammenhæng med Norsk vandkraft, Europæisk sol etc. etc. for at kunne fastsættes med en rimelig ædruelighed.

I første omgang har vi masser af kapacitet i DK, som er blevet arbejdsløs på grund af vind etc. Den kapacitet dækker rigeligt behovet, så længe den ikke skrottes.
Med vindkraftens stigende kapacitetsfaktor falder behovet for backup faktisk også.
Såeeh om en del år, når vore gamle anlæg er skrotningsklar, så ser verden nok en hel del anderledes ud end i dag.

  • 4
  • 2

hvis vindmøller leverer 50% om året, så er der nødvendigvis 50% af året hvor de ikke leverer, da de 50% leveres et sted imellem 0-100% vil det være nødvendigt at supplere med et eller andet i løbet af året. Det kan enten gøres ved at have reserveværker eller rigtigt mange vindmøller for meget, og...

- lidt om prisen for 'overtallige vejrmöller':

Wind farms have been paid a record £43 million to switch off turbines so far this year, after Britain’s electricity network was unable to cope with the power they produced.
The rising total of so-called “constraint payments” to wind is already a third higher than the entire 2013 total, with two months of the year still to go.
The payments, which are funded by consumer energy bill surcharges, reflect the problem of rapid construction of wind farms across the country without sufficient cable networks to carry the power produced...

Kilde:

http://www.telegraph.co.uk/earth/energy/wi...

  • 1
  • 3

De bliver skottet lige nu, så det er på tide at finde en CO2 fri backup, og lad vær at fyre Norges vandmagasiner af, de er ikke nok, slet ikke på Sjælland.

  • 1
  • 2

og lad vær at fyre Norges vandmagasiner af, de er ikke nok

Christian.

Det er der vist delte meninger om: http://ing.dk/artikel/danske-vindmoller-og...

Vedr. udfasning I Danmark af kapacitet, så har vi indtil videre næsten dobbelt så meget kapacitet, som vi har behov for, så indtil videre er det næppe et større problem.
I 2018 falder grundbeløbet bort til decentral kraftvarme, hvilket kan give et problem.
Som du måske har bemærket er politikene opmærksomme påd et forhold og agter faktisk at gøre noget ved det.
Senest udtalt af Søren Pape på Dansk Fjernvarmes Landsmøde.

Jeg er enig I at Sjælland står foran en udfordring.
Som jeg har forstået det, skyldes det bl.a. udskydelsen af Kriegers Flak og dermed de nye kabler til Sverige og Tyskland.
Energinet.DK har af samme grund udbudt omkring 400 MW strategiske reserver på Sjælland, som skal ære driftklar I fald behov opstår.

  • 4
  • 0

Jesper

Erfaringer fra de fleste vindmøller er at deres kapacitetsfaktor stiger i løbet af deres levetid, da også ældre vindmøller nyder godt af den stadige teknologiske udvikling. Sådan vil det overvejende sandsynligt også være med de vindmøller som er på vej op i UK, og derfor er det faktisk konservativt kun at regne med deres initiale kapacitetsfaktor.

Udover de påståede efter beregnede udgifter til backup osv. som ingen KK afficinado eller ditto VE nogensinde kan blive enige om, så er der nogle mere faktiske økonomiske størrelse som selv KK fanatikere burde kunne tilslutte sig.

Vind er gratis, vind vil på trods af variationer vedblive med at blæse, vindenergi udvikles lokalt i Danmark, vindenergi produceres lokalt i Danmark, vindenergi serviceres lokalt i Danmark og mere konkret foregår det meste af aktiviteten indenfor vindenergi i svært ramte områder med negativ vækst med den klare undtagelse som netop virksomheder i vindindustrien udgør. Da vi på denne side af storebælt årligt må sende ca. 20.000 kroner mod vest til de mindre velstillede i Kongeriget, så er det vel ikke for meget forlangt at vi hylder princippet "Trade is better than aid". Uden vindindustrien, så ville landets sidste vækstlomme omkring København blive spændt endnu værre for.

Der er således masser af gode grunde til at understøtte vindindustrien der er en boomende eksportindustri, og det gør vi så i beskedent omfang med PSO midlerne. Prøv at sætte PSO midlerne i forhold til BNP og svar mig så om du hellere ville være indtægterne fra vindmøllerne foruden.

  • 2
  • 1

HHH

Forsøg om du kan finde et kraftværk, der er opført til backup for vindenergi. Derefter beregner du lige hvad de taber på at være backup.

I betragtning af, at du syntes, at det skal tillægges vindmøller, så er du chokerende uvillig til at beregne omkostningerne, der altid er MEEEGEEET STTTOOORRREEE.

Hvad er den naturlige kapacitets faktor i et balanceret elforsyningssystem og hvor meget falder den faktiske kapacitetsfaktor. Falder den hovedsageligt kun i gamle uddaterede ineffektive kraftværker med forureningsproblemer eller er der også moderne toptunede kraftværker der er kommet i klemme pga. vindmøller.

Det er lidt bizart at vindmøller ikke må udkonkurrere kraftværker.

Gælder samme betragtninger advokater, ingeniører, restauranter osv. Skal vi allesammen holde os tilbage for det middelmådige eller er det ok at konkurrere.

  • 6
  • 2

Det kan godt være akraft er dyrer, men strømmen derfra er rigtigt forudsigelig. Vindmøllerne er fine til at lave billig overskudsstrøm, men når det virkelig gælder en kold vindstille nat, så sutter de røv.

Din logik mangler en dimension. Det handler ikke om at producere 100% døgnet rundt, det handler om at matche forbruget. Det er et problem vindmøller og atomkraftværker deler. Begge produktionsformer kræver at man har noget til at udfylde hullerne. Hvis man skal udtale sig kvalificeret om det, skal man lave en beregning hvor man kigger på hvor mange huller man i praksis får med den ene vs. den anden energiform, og hvor meget det så koster at udfylde disse huller.

  • 4
  • 1

Hvad er den naturlige kapacitets faktor i et balanceret elforsyningssystem og hvor meget falder den faktiske kapacitetsfaktor

- det er uklart, hvad der menes med 'den naturlige kapacitets faktor', hhv. 'den faktiske kapacitetsfaktor', hvad betyder de prædikater?

I betragtning af, at du syntes, at det skal tillægges vindmøller, så er du chokerende uvillig til at beregne omkostningerne, der altid er MEEEGEEET STTTOOORRREEE

  • hvor har jeg udtalt mig om, hvad der skal 'tillægges vindmøller'?
    Hvilke omkostninger er jeg 'chokerende uvillig til at beregne'??

Hvis du mener, der ikke er behov for backup, kan du kigge på dette konkrete eksempel:

Lige nu er vores forbrug af el på 4.542 MW. Vind leverer 714 MW og solceller 4 MW. Vore egne endnu eksisterende kraftværker og import leverer resten

fra i eftermiddags:

http://ing.dk/artikel/tysk-minister-vi-kan...

  • 0
  • 1

Din logik mangler en dimension. Det handler ikke om at producere 100% døgnet rundt, det handler om at matche forbruget. Det er et problem vindmøller og atomkraftværker deler. Begge produktionsformer kræver at man har noget til at udfylde hullerne. Hvis man skal udtale sig kvalificeret om det, skal man lave en beregning hvor man kigger på hvor mange huller man i praksis får med den ene vs. den anden energiform, og hvor meget det så koster at udfylde disse huller.


Det klares nemt med en korrelationsanalyse og en sorteret differenskurve. Det kan Jens Stubbe nok give dig et foredrag om, sammen med en masse snak om at de 142øre/kWh om ganske få år er byttet ud med gridparitet :)

Jens Stubbe har jo et stående tilbud om et væddemål vedr. korrelationsfaktorer, det kan være han vil bakke egne ord op denne gang?

  • 0
  • 1

Ulemperne fra den svingende elproduktion fra VE kilder kunne udjævnes med en bedre styring af elforbruget kombineret med et større decentralt batterilager, - hov fx i form af "intelligente" elmålere og ½ mill. elbiler, og derfor bør staten ikke bare beholde afgiftsfritagelsen for elbiler, men massivt støtte forskning og uddannelse i div. elbilsrelateret teknologi og produktion sideløbende med VE investeringerne. Det her kunne blive et væddeløb med en meget stor præmie og hvor vi starter med et solidt forspring!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten